tirsdag, januar 23, 2007

Trange kår

Det værste ved vinteren er, at livsnydningen på en eller anden måde har lidt trange kår.

Der er for mørkt. For koldt. For travlt. For lang tid til, at det bliver sommer, og tre ugers sommerferie giver en fornemmelse af langsomt tempo og frihed.

Jeg skal holde mig selv i nakken for ikke at blive doven og dyster. For ikke at hullet i gulvet skal lukke op, når mørket og årstiden og så lige den der ekstra hormonelle faktor kommer og forstyrrer mine cirkler.

Måske har jeg - som så mange andre - et strejf af vinterdepression. Kun et strejf - for deprimeret, det er jeg ikke. Måske lidt lettere til at blive "blå". Lidt mindre energisk. Har brug for lidt mere søvn, fryser lidt lettere. Måske burde jeg være en bjørn, og gå i vinterhi.

Men jeg er jo ikke Livsnyderen for ingenting. Så jeg gør, hvad jeg kan, for at finde nogle gode ting, nogle positive ting, ting, der gør mig glad, og fokusere på dem. Jeg forsøger at skabe nydelse og god stemning i mit hjem og omkring mig i øvrigt, og jeg tror selv, det lykkes ret langt hen ad vejen. Og når jeg tror på det, virker det på mig selv.

En positiv spiral - det modsatte af en ond cirkel.

At ha' verdens dejligste mand ved min side hjælper naturligvis. For når mine optimist-evner slipper op, så er han der jo med sine varme hænder og kærlige øjne. Og så går det aldrig helt galt alligevel.

Det er nemt nok at være Livsnyderen på terrassen i 25 graders varme, med et køligt glas hvidvin og grillens gløder, der dør hen ved siden af.

Men det er her i den kolde, mørke årstid, jeg har brug for mine livsnyderevner for alvor.

7 kommentarer:

Lene sagde ...

og jeg nyder dem, når du folder dem ud på skrift, Lizelotte.
Jeg bliver glad og tænker, nu må jeg lige tage mig sammen og ikke synke nedad, for det er godtnok let, især i januar måned.

Lizelotte sagde ...

Ja, hvad er det med januar, Lene??
Det er sådan en sej måned at komme igennem.
Vi må rykke hinanden op i ørerne, må vi :-)

Helle sagde ...

Jeg tænker tit på, at vi nordborere egentlig har hårde betingelser. For pokker, hvor skal der drivkraft og vilje til at stå op og være glad hver morgen i den mørkeste tid. At bevæge sig ud i trafikken, på vej til job. At insitere på, at det her liv er dejligt!

Ikke uden grund, vi bliver vikinger!

Kan du forstå, vores forfædre ikke bare vandrede mod syd og bosatte sig der?

Da mine unger var små, undrede de sig over, at solen altid skinnede ind af vinduet på familien, på billedet bag på cornflakespakken. Det er jo ikke mange morgener, den gør det i Danmark.

Nå - lidt sne hjælper nu. Sikke en eventyrverden, vi trådte ud til i morges. Det er da smukt. :-)

Lizelotte sagde ...

Helle, jeg har tit STOR lyst til at vandre sydpå og bosætte mig! Jeg er en forfrosse viking, er jeg.

God observation af dine unger, der! Men på en eller anden måde kan jeg godt huske de morgener, heldigvis. Vi har jo også verdens dejligste sommer her, når den makker ret. Med sol næsten hele døgnet, og ikke mere varme, end at de fleste kan være med.

Bare den var lidt længere... :-)

Krebsinden sagde ...

Livsnyderevner er ikke en dårlig egenskab at have.
Selvom jeg jo nok må sige, at vi indtil nu er sluppet rimelig nemt gennem vinteren, hvad angår kulden. Men lyse morgner og aftener er nu det bedste.

Helle sagde ...

Ved du hvad? Forleden aften så jeg mig nødsaget til at zappe VÆK - LANGT VÆK - fra Troels Kløvedal og Nordkaperen i Kina.

Jeg fik det så dårligt, og syntes jeg levede et hundeliv!!

Lizelotte sagde ...

Krebsinde, når det er under 15 grader ... så er det koldt :-)

Helle, det er en farlig en at falde i. Man er nogen gange nødt til at stoppe op, og spørge sig selv, om man virkelig ønsker et andet liv, end det man har. Det er nemlig min filosofi, at hvis man virkelig ER utilfreds - så skal man lave sit liv om.

Hvis man ikke vil det (= nej, det kan jeg ikke, det for besværligt) - jamen, så skal man slippe den der illusion om, at man I VIRKELIGHEDEN skulle rejse jorden rundt på motorcykel, hjælpe de fattige i Indien, eller bo på en græsk kykladeø - og glæde sig helhjertet over det liv, man selv har skabt...