søndag, januar 07, 2007

Livsnyderens luksus-leje

Jeg har verdens dejligste seng.

Da Bruno og jeg flyttede vi sammen, havde vi to udtjente springmadrasser. Ingen seng - de lå på gulvet, og der lå vi så.

Der gik dog ikke særligt længe, før vi gik på sengeshopping. Bruno havde ét ønske og ét krav.
Kravet var, at det skulle være en 3/4 seng, med én stor madras.
Ønsket var en dobbeltdyne.

Han ville ikke risikere, at der blev et "koldt stykke" midt i sengen - og det var faktisk okay med mig.

Vi købte en god kvalitet boksmadras, og siden en seng, som passede til. En dobbeltdyne, og senere endnu en - til sommerbrug.

Hen ad vejen har vi også fået udskiftet de klumpede, billige, syntetiske flyt-sammen-tilbuds-hovedpuder til et par gode dunpuder.

Og på det seneste har vi anskaffet os to sengesæt af bomuldssatin.

P1020052

UHM. At glide ind mellem to lag køligt, glat bomuldssatin, på en dejlig madras og lade hovedet lande på en velluftet hovedpude - lige ind i armene på ham, jeg elsker.



PS; som det fremgår af billedet, er livet altså for kort til at stryge sengetøj. Selvom jeg nogengange har lyst til det. Tænk hvor pænt det ville blive. ;-)

13 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Åh ja - og hvor hurtigt det sengelinned ville blive krøllet i brug. Spild af tid :-)

Hilsen
Mette G.

Lizelotte sagde ...

Det er også min konklusion, Mette ;-)

Lene sagde ...

enig :-)

Anonym sagde ...

Jeg har sådan en strygetingest, som man lige kan rulle sengetøjet om, så står det og stryger sig selv. Engang gad jeg - men .....

Anonym sagde ...

Den ser smal ud den seng. Men I er jo også nyforelskede ...

susling sagde ...

Nja...smal..hvad snakker I om.......for to som elsker hinanden......Hjemme hos os lå vi i årevis i en 120'er......blev så lige hæftigt nok med børn oveni, så vi skiftede til en 140'er - går altså forrygende, når man alligevel ligger i ske.....og øv nogen gange falder i søvn på sofaen -fyha.......Og med hensyn til at stryge sengetøj......jamen helt ærlig jeg er personligt lykkelig for at jeg overhovedet får det skiftet.......Så Lilos seng ser da helt forrygende appetitlig ud......uhm

Anonym sagde ...

Er det så nu jeg skal bryde sammen og tilstå at efter jeg er løbet ind i ham den smukke, så er jeg begyndt at stryge mit sengetøj???

Jeg VED det!! Jeg er syg - det må stoppes omgående ;-)

Lizelotte sagde ...

Helle - jep - det er vi ... på 7. år. Og det har vi planer om at fortsætte med. Det andet er livet nemlig også for kort til :-)

Susling, jeg har i årevis sovet i Kingsize seng, så jeg synes den var SMAL. Mine børn har ikke sovet ved mig efter de var 3 ... med mindre der var et eller andet extraordinært. Jeg sover bare SÅ dårligt med møvsende unger i sengen - sover nok for let...

Pernille ... bare rolig, det går over. :-) på den gode måde! Man bliver jo lidt mere afslappet hen ad vejen...

Lizelotte sagde ...

ella, det lyder ellers smart... men fylder sådan en ikke temmelig meget i landskabet?

Anonym sagde ...

I vores vaskekælder er der en rulle så når MANDEN alligevel tørretumbler håndklæder oa så ruller han lige sengetøjet....UHHMMMM der er ikke noget bedre end at glide ned under dynen hvor sengetøjet er nyrullet og duftende

Anonym sagde ...

Nej, den fylder ingenting. Den hænger på væggen og måler vel 1 m x 0,30 m. Jeg købte den brugt i et dødsbo og den har tjent mig tro - den er fortrinlig til duge. Om den fås mere ved jeg ikke.

Lizelotte sagde ...

Ella, min mor havde en gulvmodel, den var stor :-)

Anonym sagde ...

Enig mht. manglende strygning af sengetøj.
Uenig mht. dobbeltdyne. AARRGGHH - jeg elsker at putte mig i min egen dyne - godt ned om ryggen og tæerne. Så må ham den søde altså nøjes med mig i små doser :-)