Søndagsforstyrrelse

Her sidder jeg - kl. lidt i 11 - og synes, at det burde være langt ud på eftermiddagen.

Min søndag er underligt langstrakt i dag. Jeg har nemlig været på arbejde i morges.
Mødte ind kl. 7.25, for at teste nogen dokumentændringer, der skal iværksættes i vores systemer i denne weekend.

En ganske lille test - jeg skal nemlig ikke teste funktionalitet, for det har jeg gjort i vores testmiljø, men jeg skal sikre, at ændringerne er blevet flyttet korrekt op i vores produktionsmiljø. Jeg havde forberedt mig godt i fredags - en testkunde med testkonti var kørt i stilling, og jeg skulle blot printe nogle dokumenter ud, og tjekke at alle ændringer var der.

Det var de - og kl. godt 8 kunne jeg køre over til bageren og hente en pose rundstykker med hjem til den stadig sengelune familie...

Nu føles søndagen bare, som om den har varet meget længere, end den har - for jeg har jo været oppe længe før jeg normalt vælger at få øjne på sådan en søndag.

Ikke at jeg sover formiddagen væk - men normalt bliver den da omkring 8, før mine øjne slår op af sig selv. På det tidspunkt har Bruno de fleste gange været vågen nogen tid, og ligger og læser ved siden af mig. Men det er dejligt, at der ikke er særlig stor forskel på vores døgnrytmer. Det er irriterende, når den, man bor sammen med, synes det fedeste i verden er at være oppe til kl. 3 og sove til middag næste dag, når man hellere selv vil gå i seng omkring midnat og vågne kl. 8.

Jeg kan godt lide, at min dag ligger ... om dagen. Jeg hader tanken om at sove min søndag væk, og det er faktisk ikke noget, jeg nogensinde har gjort - heller ikke som teenager.

I dag har jeg fået startet min søndag tidligt, og det gør slet ikke noget...