torsdag, januar 11, 2007

Humørdræberen

I dag har jeg været i fint humør.
Morgenen forløb glat, og arbejdsdagen var uden knaster.

Selv ikke regnvejret, som øsede sig ud over mit syndige hoved, da jeg fik fri, kunne ødelægge mit humør.

Men så var det, jeg kom hjem.


Som regel får jeg energi og glæde her hjemme. Men i dag... Jeg kom ind til et køkken, hvor køkkenbordet var rodet til. Alt det elektriske - brødrister, toastjern - stod fremme, og midt på køkkenbordet stod en snavset bradepande i en af mine flergangs-indkøbsposer. Behøver jeg at sige, at posen var fuld af fedtede kagekrummer? Tak til Bodil, hvis husmor-gen åbenbart har haft et udfald!

Mindstemand var der ingen spor af, og jeg havde ikke hørt fra ham, at han ville besøge kammerater. Så jeg måtte igang med telefonen for at lokalisere ham.

For en gangs skyld (ha!) var hans mobil slukket, den kunne jeg ikke få fat i.
I klubben var han ikke, og de første to kammerater, jeg ringede til, gav heller ingen bonus.
Til sidst fangede jeg ham hos en tredje ven. Jeg havde forsøgt at ringe til hans far - men han er hos sin mor lige nu. Heldigvis har jeg drengens mobilnummer - så jeg fik snakket med Kristian.
Han fik at vide hvor helt igennem utilfreds jeg var med ikke at ane, hvor han er.

Og næste uge skal han ikke regne med, at han skal nogen steder efter skoletid.
Jeg kræver bare en opringning, en seddel på bordet eller en sms med besked. Det synes jeg ikke er så vanskeligt.


Men oven på alt dette er jeg vranten og sur.

Nu laver jeg en kop the og sætter mig ned og læser eller ser lidt tv. Vi har nemlig brød-aften i aften, så maden kommer vi nemt om ved...

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen dog... Godt du fandt ham - jeg håber theen hjalp - lidt.

:)

Lene sagde ...

lad os håbe at humøret kan vende lige så hurtig igen. ;-)

Anne sagde ...

Med sådan en hjemkomst, så har man lov til at være vranten i lidt mere end bare 5 minutter!!
Brødaften, det lyder som en god idé, og på en eller anden måde bedre end:
"Vi skal bare ha' rugbrød!"
Hvis det da overhovedet er det udtrykket dækker over.
Ha' en god aften, når det sure er forsvundet :-)
Hilsner Anne

Lizelotte sagde ...

Lupo, jeg var jo lidt bekymret indtil jeg fandt ham - og jo, teen hjalp :-)

Lene, er der noget jeg IKKE er god til, er det at være sur i længere tid.

Anne, vi supplerer altid med noget godt franskbrød og pålæg, samt noget "lunt" - så glider det ned.

Lige nu er status - jeg har hygget i sofaen med roibush the og en af de Hamilton-bøger jeg fik i julegave. Drengene er ved at stege frikadeller (det "lune" for i aften) og de pjatter og griner mens frikadelleduften bølger omkring min næse.

...så er det svært at blive ved med at være sur :-)

Anonym sagde ...

Sådan en dag har vi alle i mellemtiden, men surt at det skulle ske, når man har sådan været i godt humør, inden det sure absolut skulle komme.

Anonym sagde ...

Godt du fandt ham. Det var nogenlunde samme krav mine foraeldre stillede til mig - vi skal vide hvor du er - og jeg vil helt klart stille samme krav til Cathrine.

Broedaften lyder rigtig godt. Vi elsker kold mad, saa naar det er paa menuen er der jubel fra alle - friskbagt rugbroed, lune frikadeller, masser af groentsager, lidt tun, og nu har jeg leverpostej i fryseren, saa det kan vi ogsaa klare. Jeg tror jeg skal have gang i et rugbroed saa vi kan faa kold mad i weekenden.

Lizelotte sagde ...

Christina, det er møg-nedtur, når man skal bruge en ufattelig masse kræfter på at rydde op efter andre/lede efter andre, bare fordi de ikke selv gider gøre en minimal indsats....

Susan, her skal der altså noget lunt på bordet, for at den accepteres. Men det gør heller ikke noget :-)

Lommen sagde ...

Har ganske vist ingen børn, men neeeej, hvor kan man blive nervøs og irriteret over ikke at vide besked om, hvor éns nære er. En dag kan nemt gå med sådan noget ævl. Øv - godt at høre, at alt ordnede sig til det bedste.

Hjemme hos mine forældre hed det ikke 'brødaften', men 'ostefad'. Altid lækkert med sådan et par oste, noget frugt og godt brød. :-)

Håber, du og familien fik en god aften. Trods alt.

Lizelotte sagde ...

Uhm - ostefad - lyder lækkert!

Jo, vi fik en dejlig aften. Jeg kan simpelthen ikke opretholde surhed ret længe... :-)

Anonym sagde ...

Liselotte - vi har ogsaa lunt paa bordet, frikadellerne og leverpostejen skal da vaere lune.

Uhhh osteaftner har vi ogsaa. Vi har den skoenneste oste/groent handler naesten i naerheden, saa naar vi har vaeret der staar den paa masser af spaendende oste, kiks og masser af laekkert frugt og groent.

Det maa vi da ogsaa snart!!!! Jeg tror weekendens menu er reddet :-)