fredag, januar 05, 2007

Og så var det SJOVT

I onsdags havde vi generalforsamling i X-tetten.

Vi er nemlig en forening - med bestyrelse, vedtægter og hele baduljen.
Det er vi af en eneste grund: nemlig, at vi skal være en forening for at kunne låne lokaler af kommunen, oppe på Lillebæltskolen.

Når vi nu SKAL ... så benytter vi lejligheden til både at være lidt seriøse, og forsøge at sparke nogen tiltag igang, men vi hygger os også!

Her er vores formand:

P1020030

Michala ER vist lidt overgearet på det billede. Det er godt, at vi til gengæld har en meget alvorlig og seriøs dirigent.

P1020031

Gad vide om kaffe og saltskruer er gode sammen??

Vi fik faktisk besluttet en masse ting, som vi MÅSKE også får gennemført. Vi vil forsøge at få lavet et visitkort og en brochure, og vi vil have lidt omtale i de lokale ugesprøjter. Det er jeg allerede så småt i gang med at arbejde lidt på.

P1020028

Vi vil gerne have en eller to nye med - helst en god førstesopran, eller en mezzo, som kan bevæge sig op i sopranen. Vi håber, at lidt omtale kan skaffe os det - og måske også nogle engagementer.

Vi vil også have arbejdet lidt med den hjemmeside, som engang for længe siden blev lavet ... I får linket, når den engang bliver opdateret! Vi har også udvikling og samarbejde med andre på bedding, så mon ikke der sker bare en LILLE smule i 2007?

I hvert fald skulle der gerne være sjov-og-ballade-garanti!

P1020024

Her er det Susan og Maibrit, der hæver niveauet lidt.

Ellers er koret pt præget af et højt østrogenniveau. Vi har ihvertfald haft 2 graviditeter i 2006 - Line var ikke med i onsdags, for hun nedkom den 25. december med en lille Gustav. Karina venter stadig - hun skal nedkomme til april.

P1020033

...hun ser da også LIDT utålmodig ud! Og bare de der graviditeter ikke smitter!!! *GYS*

Vi fik faktisk ekstra-bonus ud af aftenen, for vi fik set Michalas nye, lækre rækkehus! Og hilst på den kat, som flyttede ind til hende for ½ års tid siden - jojo, vi vidste allerede dengang, at han nok skulle blive boende ;-) selvom Michala talte MEGET om at hun ville af med ham, og det KUN var midlertidigt!

Ja, og så fik vi jo snakket en masse om repertoire, det er altid det store emne på generalforsamlingen. Kampvalg er der aldrig - for vi er stort set alle sammen med i bestyrelsen ... sådan er det, når man har en lille forening :-)

Ingen kommentarer: