torsdag, marts 23, 2006

KRISTIAN - 10 ÅR - om en time ca...

I morgen bliver Kristian 10 år.

Hurra, hurra, hurra :-)

Han ønsker sig ingenting ... kun sådan noget som en pc, en x-box og lignende ting til umulige priser :-) Jeg har foreslået ham at ønske sig penge til en x-box - han har i forvejen de sidste 5 måneders lommepenge liggende urørt i sin pung, så han vil da snart kunne købe en...

I stedet fejrer vi ham med maner og engelsk morgenmad i morgen tidlig. Med bacon, baked beans og hele svineriet. Dog uden stegte tomater - men dem er han også ret ligeglad med.

Jeg har bagt to rugbrøds-størrelser marmorkager, som han skal dele ud i morgen i skolen, og når han så får fri, skal han med sin far & co. op til Bedstemor og Bedstefar - de holder fælles føsda' for ham og hans kusine Heidi, som har fødselsdag samme dag som Kristian.
Lørdag står den på børnefødselsdag hjemme ved far, og søndag skal de fejre i den del af familien, tror jeg.

Det lyder som om mine unger kan se frem til en dejlig weekend :-)

Bruno og jeg vil nyde den relative fred, der er, når det eneste barn er 18 - næsten 19 - og gerne passer sig selv lidt... det glæder jeg mig til.

4 kommentarer:

conny sagde ...

TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE
med den første runde dag af forhåbentlig mange.
Du må da også have haft gevaldig travlt med bagning og så'n.
Her i tilfældet fødselsdag kan man så sige, at børnene mærker det, vi kunne kalde "bonus" ved at være skilsmissebørn, når de bliver fejret to gange.
Jeg har et sæt nevøer og niecer, der altid har syntes, der også var fordele ved, at forældrene ikke boede sammen længere.
I må så nyde den næsten børnefri lørdag!

Lizelotte sagde ...

Tak Conny!

Naturligvis er der fordele. Jeg kan også nævne at man kommer MEGET på ferie... :-)

Og ulemper.

Børn ønsker jo altid at have BEGGE forældre, og især Bodil talte tidligere meget om at hun ville ønske vi ikke var blevet skilt.

Efterhånden er det dog ved at nærme sig at det er 6 år siden - så hjørner bliver rundet af.

Ja .. vi vil nyde weekenden!

conny sagde ...

Ja, jeg er (selvfølgelig) godt klar over, at ulemperne ofte vejer tungere for børnene.
Derfor er det også så dejligt, når forældrene stadig kan tale sammen og undgå at bruge børnene som stødpuder for deres egne frustrationer.
Men for pokker hvor må det være svært.

Lizelotte sagde ...

Det er en udfordring - ja :-)

Min exmand og jeg skiltes heldigvis "pænt", og jeg har aldrig været i tvivl om, at han vil børnene det bedste, og at han er en god forælder.

Vi griber tingene meget forskelligt an, men det kan børnene også godt finde ud af. Vi er da også nogenlunde enige om, hvad vi synes, de skal have lov til - det gør jo alting meget lettere.