I dag skinner solen - det er bare dejligt. Når man går ud kan man næsten høre, hvordan sneen smelter - og selvom Kristian, min yngste, synes sne er for fedt, er jeg ved at have fået nok...
Nu vil jeg have forår!
I søndags var vi så heldige at få besøg af min bonusdatter, Christina.
Hun er 24, bor i Odense og læser til socialpædagog.
Det er faktisk ret godt gået - jeg læste for ikke så længe siden, at det kun var hver 9. unge døve, som tager folkeskolernes afgangseksamen. Hun tog HF med flyvende faner, og mon ikke også hun kommer igennem denne her uddannelse. Viljen og gåpåmodet har hun ihvertfald!
Hun er sej og selvstændig og ret uimponeret over det meste. Jeg er overbevist om, at hun nok skal få et godt og indholdsrigt liv - for hun lader ikke sit hørehandicap stoppe sig.
Mine børn kan desværre ikke ret meget tegnsprog, så det er mest mig og Bruno, hun snakker med sådan en dag. Jeg har forsøgt at lære dem lidt, men de ser Christina for sjældent. Og så ER det jo også praktisk at vi kan snakke om ting lige for næsen af dem, uden at de forstår det - efterhånden duer engelsk jo ikke til den slags mere!
2 kommentarer:
Tusind tak for de rosende ord om mig :)
Er også sikker på, at det vil gå mig godt fremover.
Forresten, det er en super god ide, du har fået dig med denne her blog - for så kan jeg følge med hvad der sker i jeres hverdag, mens jeg har travlt med at dyrke mit ungdommelige liv *GG*
Heyy bonusdatter :-)
du er velkommen her inde - hyggeligt at få kommentarer fra dig!
...dit ungdommelige liv - du er jo ik' så anderledes end os, du har også travlt med at rende rundt og kæreste... ;-)
Send en kommentar