Hvad er lige lækkert?

"Der er jo ikke nogen lækre mænd på det hold," sagde Bankdatas massør (som er en mand...) til mig i går.

Jeg protesterede, og fremførte adskillige eksempler på ganske appetitligt udseende drenge.

"Neeeeej han er da en flødedreng..." var Torbens respons.

Altså, helt ærligt - hvad ved en heteromand egentlig om den slags???

Hendes Verden vs. Tidens Kvinder

I mandags var min stolte moder ude for at erhverve sig det ugeblad, som hendes bloggende datter optrådte i.

Følgende scene udspiller sig i kiosken i Dreisler:

"Jeg skal ha' et ugeblad ... øøøøh hvad er det nu, det hedder..." (min mor har aldrig holdt Hendes Verden, så hun kender lige så lidt til netop det blad, som jeg gør).

"Jo, nu har jeg det ... Tidens Kvinder .... er der et ikke blad, der hedder sådan? Min datter er faktisk med i en artikel i denne uge!"

Damen i kiosken ser vist lidt overrasket ud. Til de, som ikke ved det, er Tidens Kvinder et erotisk magasin rettet mod kvinder. Men hun giver min mor, som godtnok undrer sig noget over den ret afklædte forsidemodel, bladet, og hun tager det med hjem.

Bagefter ringede min mor og jeg sammen. Da havde hun været nede i Brugsen i Storvorde og købe Hendes Verden - for hun kunne jo godt se, at det ikke LIGE var det blad, jeg var med i! Jeg fik en gysende beskrivelse af bladet, som hun ABSOLUT ikke havde læst i - det er jo IKKE noget for hende, sådan et blad!

men ... hvorfor var det så lige at hun kunne citere fra "Guide til det perfekte blowjob", og endda vidste, at der var et billede af Brad Pitt i bladet???

Mor - du er "BUSTED"!! (Afsløret)

PS: Jeg HAR fået lov til at fortælle historien af min mor - selvom hun i samme åndedrag sagde at DET blad skulle ALLERNEDERST i hendes papiraffaldssæk... :-D Tror vi på den, piger??

JAAaaaAAAaaaAAAH!!!

....det VAR sq da i sidste øjeblik.... pyha!

Men hvorfor ER det lige, at de aldrig bytter trøjer efter kampen?? Det ville ellers være godt (sagde Livsnyderen og forestiller sig Michael Knudsen hive trøjen over hovedet - i langsom gengivelse - en 17-18 gange :-D )

Glæder mig voldsomt til på torsdag...

De krav, verden stiller

Man behøver faktisk ikke at være stresset på arbejde, for at føle, at verden stiller store krav til én.

"Mor, jeg er så øm i halsen..."
(Gad vide om det er ok, jeg alligevel verfer ham i skole ... det plejer jo at gå over ... men han ku' jo have en halsbetændelse på vej?)

"Mor, min fod gør ondt..."
(Nu håber jeg ikke, at der går betændelse i såret ... mon hun får den skyllet godt nok under bruseren? Mon lidt sæbe i vandet på fodbadet er ok?)

"Mor, hvorfor er der trukket så meget skat på min lønseddel?"
(Gad vide om han glemte at få afleveret det skattekort ... kan han mon selv finde ud af at ringe til SKAT...)

"Mor - det er snart fastelavn ... jeg havde aftalt med Jens at jeg kunne låne hans kostume fra sidste år, men det havde han faktisk lovet sin søster først...."
(Arrgh!! Skal jeg nu til at kreere kostume med mine ringe evner? Har jeg nogen bøger eller blade? Google....)

"Mor?"
(Åhja, hvad nu...)
"Mor - du skal have et stort kys..."

Nåja - - så skidt :-)

Set i Hendes Verden...

Du vil kunne finde bladet på hylderne i supermarkedet i morgen. På side 28 er jeg - hvis du vil "sneak a peak" når ekspedienten ikke kikker :-)

Lørdag med læring

I går var jeg på medlemsweekend med Kreds Syd - temaet var Frøkys og Girafsprog. Jeg var på en workshop, som hed Søg først at forstå - dernæst at blive forstået.

Der var masser af godt til hovedet - 7 gode vaner, og et foredrag om, hvordan man kan motivere sig selv igennem bearbejdning af sin reaktion og holdning. Jeg lyttede med arme og ben, og fik chancen for at slå et bræt over med min hånd. Det lykkedes :-)

Stedet var Hotel Koldingfjord - et dejligt sted, som jeg ofte har besøgt på kurser og til møder. Oven i ligger det tæt på vore venner Linda og Olavs hus, og det var faktisk tæt på Koldingfjord, at vi havde en dejlig picnic i sensommeren.

Jeg fik naturligvis sneget en gåtur med kameraet ind. Vejret var så smukt og vandet blankt og koldt.

Skadestuen uden Clooney...

Bodil er ved at lægge an til at blive fast gæst på Middelfart Sygehus' skadestue.

I går aftes, mens jeg var til kor, lykkedes det hende at træde en nål op i foden ... ouch.
Det var en synål, som naturligvis knækkede - og spidsen forsvandt op i Bodils nydelige frøkenfod.

I dag ringede jeg derfor til vores læge, men fik beskeden, at der nok skulle et besøg til på skadestuen. Suk... den slags tager jo altid MEGET tid.

Vi var derovre kl. 9.30 ca. Vi ventede så ½ time (ikke så slemt) på at komme ind, kun for at lægen kastede ét blik på Bodils fod og sagde, at der skulle et røntgenbillede til. Så vi trillede ned i røntgen. På dette tidspunkt havde vi fået en kørestol, så Bodil ikke skulle hoppe på et ben, eller bæres på min ryg (pyha! Hun er jo stor!).

Der ventede vi igen en lille ½ time, og fik taget billeder, der viste, hvordan nålespidsen sad i hendes fod.



Jeg synes røntgenbillederne var vældig flotte! Men fotokopier kunne man ikke få. Så er det jo godt, at nogen af os altid har vores kamera med...



Ved ikke, om jeg brød nogle regulativer her - så er det bare ærgrerligt.

Tilbage på skadestuen tror jeg vi ventede 1½-2 timer igen. Så kom vi ind, og Bodil blev bedøvet - ikke uden højlydte mishagsytringer - det gjorde nemlig ret ondt. Så gik lægen, og blev væk ½ times tid... mens vi ventede igen.



Det tog 40 minutter at rode sig frem til nålen og få fat i den, så de kunne trække den ud. Det var ikke sjovt, men min datter var faktisk temmelig sej. Bagefter var hun ret kry - og det er hun stadig. Vi var hjemme 14.30 - det var en halvlang dag på hospitalet... og vi var sultne, for der kom ikke nogen og serverede frokost :-)

Jeg håber ikke, det kommer til at gøre alt for ondt i aften, når bedøvelsen tager af...

10 turnoffs ...

Hos Susling så jeg en liste over 10 turnoffs ved mænd. Ikke set før - dejlig flabet.
Jeg var nødt til at gribe den!

Ti ting, der virkelig kan dæmpe livsnyderens naturlige flow:

1. Mænd, der har så travlt med at snakke om sig selv, at samtalen bliver fuldstændig ensidig. Fordi jeg kun når at trække luft ind for at sige noget, inden de ER videre...
2. Mænd uden selvironi.
3. Mænd, der synes det er vildt sjovt at fortælle om pinlige ting, deres koner/kærester har gjort - mens konerne/kæresterne tydeligvis ikke synes om det.
4. Mænd, der ikke interesserer sig for verden omkring sig - ud over sportsresultater.
5. Mænd, der konstant nævner deres tidligere kærestes STOOORE fortrin, når jeg selv har en nydelig B-skål.
6. Mænd i joggingbukser, skindjakke og sandaler med sportssokker - på en gang. Ugh!
7. Mænd, der vejer mindre end mig (de må gerne være lavere - men spinkle mænd ... neeej...)
8. Mænd, der er fuldstændig ligeglade med deres udseende.
9. Mænd, der er overdrevent forfængelige.
10. Mænd, der lugter kraftigt af tobaksrøg og har gule fingre.

Ja - noget af det er måske overflade. Men man skal jo være ærlig, og der ER nogle overflade-ting, som bare slukker mig totalt. Ikke, at en mand under pkt. 6 eller 10 ikke kan være en sød, sjov og spændende person. Men skulle jeg forelske mig i sådan en måtte det blive på trods af...

Nogle af punkterne er tungere end andre. De er ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge, men de første er jeg altså kommet i tanker om - først.

Tag dig selv, hvis du har lyst til at gi' os dit bud på 10 turnoffs...

Trange kår

Det værste ved vinteren er, at livsnydningen på en eller anden måde har lidt trange kår.

Der er for mørkt. For koldt. For travlt. For lang tid til, at det bliver sommer, og tre ugers sommerferie giver en fornemmelse af langsomt tempo og frihed.

Jeg skal holde mig selv i nakken for ikke at blive doven og dyster. For ikke at hullet i gulvet skal lukke op, når mørket og årstiden og så lige den der ekstra hormonelle faktor kommer og forstyrrer mine cirkler.

Måske har jeg - som så mange andre - et strejf af vinterdepression. Kun et strejf - for deprimeret, det er jeg ikke. Måske lidt lettere til at blive "blå". Lidt mindre energisk. Har brug for lidt mere søvn, fryser lidt lettere. Måske burde jeg være en bjørn, og gå i vinterhi.

Men jeg er jo ikke Livsnyderen for ingenting. Så jeg gør, hvad jeg kan, for at finde nogle gode ting, nogle positive ting, ting, der gør mig glad, og fokusere på dem. Jeg forsøger at skabe nydelse og god stemning i mit hjem og omkring mig i øvrigt, og jeg tror selv, det lykkes ret langt hen ad vejen. Og når jeg tror på det, virker det på mig selv.

En positiv spiral - det modsatte af en ond cirkel.

At ha' verdens dejligste mand ved min side hjælper naturligvis. For når mine optimist-evner slipper op, så er han der jo med sine varme hænder og kærlige øjne. Og så går det aldrig helt galt alligevel.

Det er nemt nok at være Livsnyderen på terrassen i 25 graders varme, med et køligt glas hvidvin og grillens gløder, der dør hen ved siden af.

Men det er her i den kolde, mørke årstid, jeg har brug for mine livsnyderevner for alvor.

Engelsk for blandemaskiner

Hos Susan så jeg denne test, som jeg var nødt til at tage.

Your Linguistic Profile:

60% General American English

20% Yankee

15% Dixie

0% Midwestern

0% Upper Midwestern

What Kind of American English Do You Speak?

Den afspejler jo nok meget godt en, som har lært britisk engelsk i skolen, har været i USA og boet sammen med en amerikaner, og senere har fået det britiske lidt ind igen...

Livsnyderen i sneen

Underligt at tænke på, at vinterens første sne først er faldet nu her sidst i januar.
Men smukt ser det ud - jeg nøjes med at nyde det inde fra.





Det er en perfekt dag for Kristians klasse - de skal ud til Kringsminde, en museumsskole, og lege "gamle dage". Lidt sne giver jo bedre stemning end det blæsevejr/regnvejr vi har haft på det sidste!

Sandheden om livsnyderen...

You are 34% Evil

You Are 34% Evil

A bit of evil lurks in your heart, but you hide it well. In some ways, you are the most dangerous kind of evil.

How Evil Are You?

Rød/hvid livsnyder

Håndbold - det er noget, vi ser her i huset.

Ikke så meget klubbold - men både damer og herrer, når der er turneringer at følge på TV.
Må indrømme, at jeg har en svaghed for herrerne - nok fordi de har været "underdogs" så længe. ...og lidt fordi nogen af dem er nogen decideret sprøde kiks (store kiks ... ja ... men sprøde!)....

I aften strøg vi ud for at smøre madpakker i pausen - let opstemte, fordi drengene havde spillet så godt. Da vi 5 minutter inde i 2. halvleg kom tilbage, ramte vores underkæber vist sofabordet. For så var "vi" pludselig BAGUD.... pyha!

Det krævede en Bailey til kaffen (og nu har vi altså ikke mere!!), men som gode eventyr jo gør, endte det altsammen godt.

Jeg glæder mig til de næste 4 kampe, og vælger at tro på kæphøje Boldsen, som efter kampen udtalte, at de jo altid spiller bedst mod gode hold - så de skal da bare ud og vinde de der tre ud af fire kampe..... er der noget bedre end en mand med selvtilliden i orden??

Livsnyderen - forsvundet i ismasserne

Nej ... vi har ikke mere vinter her i Fredericia, end I har i resten af landet, men trods det har IS og SJAP spillet en stor rolle i min dag.

Jeg gjorde, som foreslået af nogle kloge kommentatorer i sidste post, og brugte min dag til afslapning. Det vil sige... efter sidste posts publicering, lejrede jeg min mødige krop på sofaen, tændte for et-eller-andet (det var vist "Beauty and the Geek"), som jeg nåede at se i ca. 5 minutter, før jeg slumrede fredeligt hen.

½ times tid senere var jeg fuld af energi, og besluttede mig for at gøre min hårdt-trængende ovn ren. Jeg sprøjtede den til med ovnrens, og konstaterede, at det skulle sidde nogle timer.

Og så er det, at ismasserne kommer ind i billedet.

Nej ... sådan så der IKKE helt ud inde i min fryser. Der var ihvertfald IKKE noget lille, rødt skib, men ellers ligner det meget godt.

Min skabsfryser var faktisk så tilrimet, at vi næsten ikke kunne åbne den øverste skuffe... og NU skulle det være! Alt blev hevet ud, kommet i vasketøjskurve, indhyllet i vattæpper og sat udenfor, og så gik jeg i gang med varmt vand, kogekedel, skåle, viskestykker og håndklæder og stor tålmodighed.

Utroligt, så meget plads der blev :o)

Bagefter fik jeg gjort ovnen fint ren - og så havde vi dælme fortjent noget kaffe. Bruno har fået ryddet op i vores gæsteværelse, og han har hængt det køkkenlys op, jeg har drømt om i måneder - så han fortjener også ros.

Og i går fik Kristian og jeg endda stor-organiseret hans værelse - helt ind i skabene. Så det har været en flittig weekend.

Tjah - så efter nogle kopper kaffe, et par Bailey'er og lidt "Tre musketerer" med bl.a. Charlie Sheen og Kiefer Sutherland, slumrede jeg blidt i sofaneseren igen...

En fin blanding af afslapning og flid - det er den perfekte livsnydersøndag.

Søndagsforstyrrelse

Her sidder jeg - kl. lidt i 11 - og synes, at det burde være langt ud på eftermiddagen.

Min søndag er underligt langstrakt i dag. Jeg har nemlig været på arbejde i morges.
Mødte ind kl. 7.25, for at teste nogen dokumentændringer, der skal iværksættes i vores systemer i denne weekend.

En ganske lille test - jeg skal nemlig ikke teste funktionalitet, for det har jeg gjort i vores testmiljø, men jeg skal sikre, at ændringerne er blevet flyttet korrekt op i vores produktionsmiljø. Jeg havde forberedt mig godt i fredags - en testkunde med testkonti var kørt i stilling, og jeg skulle blot printe nogle dokumenter ud, og tjekke at alle ændringer var der.

Det var de - og kl. godt 8 kunne jeg køre over til bageren og hente en pose rundstykker med hjem til den stadig sengelune familie...

Nu føles søndagen bare, som om den har varet meget længere, end den har - for jeg har jo været oppe længe før jeg normalt vælger at få øjne på sådan en søndag.

Ikke at jeg sover formiddagen væk - men normalt bliver den da omkring 8, før mine øjne slår op af sig selv. På det tidspunkt har Bruno de fleste gange været vågen nogen tid, og ligger og læser ved siden af mig. Men det er dejligt, at der ikke er særlig stor forskel på vores døgnrytmer. Det er irriterende, når den, man bor sammen med, synes det fedeste i verden er at være oppe til kl. 3 og sove til middag næste dag, når man hellere selv vil gå i seng omkring midnat og vågne kl. 8.

Jeg kan godt lide, at min dag ligger ... om dagen. Jeg hader tanken om at sove min søndag væk, og det er faktisk ikke noget, jeg nogensinde har gjort - heller ikke som teenager.

I dag har jeg fået startet min søndag tidligt, og det gør slet ikke noget...

Min marineblå

Denne test så jeg hos Lene. Jeg har svaret HELT efter mit hjerte, men synes ikke, det passer helt på mig.... men jeg kan nu godt lide marineblåt...

You Are Navy Blue

You're a true adventurer. You constantly find yourself drawn to new experiences, people, and places. Sometimes you feel quite scattered and bored. If something exciting isn't going on, you feel a bit lost.

What Color Blue Are You?

Fredelig fredag...

Selvom man har et job, man godt kan lide, er det dejligt, når det er fredag...

I denne weekend når jeg nu heller ikke at komme til at savne jobbet, for jeg skal lige en tur derned og teste noget, som jeg får sat i gang søndag. FORHÅBENTLIG varer det lige ½ time, så jeg kan skynde mig at køre hjemad, og snuppe en pose rundstykker med på vejen ... så er jeg hjemme inden resten af huset (undtagen Bruno) er oppe...

Har været en tur ude at spinne i eftermiddag, og det var HÅRDT. Bagefter - efter brusebadet - var jeg nødt til at se mig i et spejl, for at rede mit hår: EEEK - jeg lignede noget, man forskrækker børn med! Rød i hovedet, og med blodsprængte øjne! Det sidste kommer, når jeg sveder meget, og sveden løber ind i øjnene på mig - slemt ser det ud, men det går væk i løbet af et par timer.

Nu har jeg spist aftensmad, og freden sænker sig. Andreas er kørt på arbejde, og Kristina sidder på hans værelse og skriver en dansk stil. Hun skal være her hele weekenden - det er med at få mest muligt ud af det, når nu de ikke møder "forskudt" (Kristina i skole om dagen, Andreas på job om aftenen).

Kristian spiller, og Bodil stener vist med TV på sin seng.

Om lidt rammer mine rygstykker sofaen. En flaske vin bliver åbnet, og min mand og jeg skal flette ben, mens vi enten snakker eller ser tv.... det er fredag ....

So ein ding muss ich auch haben

Et lovende år!

I går havde vi første sang-øve-aften i X-tetten.

Vi lagde ud med lidt snak - jeg runddelte det regnskab, jeg svedte over i weekenden, og fortalte, hvor jeg var med de ting, jeg skulle tage mig af iht. det, vi aftalet på generalforsamlingen.

Og så kunne Lone, vores dirigent, berette, at årets første arrangement var på banen - vi skal synge til et Røde Kors-arrangement på et plejecenter i oplandet til Middelfart. De holder en syng-med aften med de ældre, som bor i området, og vi skal med for at optræde lidt ind mellem alt syng-med'et - to gange ½ time! Det er noget mere, end vi plejer, så vi er godt i gang med at pudse gamle numre fra vores repertoire op til pænt brug.
....og så giver det jo godt i den lidt slunkne pengekasse....

Jeg havde kæmpe sanglyst i går, og det var en fornøjelse at være der, fordi vi for en gangs skyld ikke knoklede med nyt, men børstede gamle, kendte sager af. Det andet er fint - men nogle gange er det bare fedt at få lov at synge en masse, jeg godt kender.

Vi har andre, spændende projekter i gang - bl.a. et muligt samarbejde med Middelfarts Big Band - og jeg må sige, at 2007 ser meget lovende ud, sangmæssigt.

Glæder mig allerede til næste onsdag!!

AFSLØRING

Nej ... det er ikke nogens identitet, det handler om...

Men ... lad mig afsløre ... at nu er jeg gået HELT over til 48-årige mænd... ikke de der unge fyre på 47...

Livsnyderens livredder

Logistik kommer til at fylde meget, når man er en familie på fem i alderen 10 til 48 år, med interesser og alt muligt andet.

Når man så ikke synes, at det sjoveste i verden er:

• at stå over Brugsens køledisk kl. 16.30 og forsøge at tænke aftenens menu op
• aldrig at have styr på hvem der er hvor hvornår
• at hænge på alt husarbejdet selv
• at spise det samme hver4. dag, fordi fantasien er dårlig der kl. 16.30 i Brugsen...

...så er gode dyr rådne. Eller også er Livsnyderens Livredder lige der på køleskabet...

Nogen ryster på hovedet og himler med øjnene. Hvor er spontaneiteten? Hvad nu, hvis I slet ikke har LYST til at spise det, I har planlagt? (psst ... så bestemmer vi da bare om!!!)

For mig er ugeplanen FRIHED ... når vi har tænkt tankerne og lavet planen, er jeg fri for at tænke de tanker senere på ugen. Jeg kan købe ind til flere dage på en gang, fordi jeg VED hvad vi spiser i morgen.

Og ... på opgavelisten er der plads til at skrive forekommende opgaver ind. Dem der står, de bliver lavet, og nogen gange tager ungerne endda hinandens opgaver.

Her i huset er det en succes.

Men sådan går det måske, når en tidligere programmør og en logistikmand flytter sammen ;-)

Happy Birthday Love!!

Jeg tror faktisk, at Bruno synes, han har haft en rigtig god fødselsdag i dag - men han er også blevet fejret med manér.

For snart flere uger siden begyndte Bodil at planlægge, at vi skulle have kaffebord med lagkage, når Bruno kom fra arbejde i dag - og hun skulle lave lagkagen.
Kristian er en haj til at lave kaffe, så det stod han for.

Jeg lagde flagdugen på bordet, og snart var vi klar til at tage imod fødselsdags"barnet".



På kaffebordet lå også alle Brunos gaver. Der var kommet nogen stykker med posten, og der var en fra hver af ungerne, samt den spændende gave fra fruen. Han var rigtig spændt - se bare, hvor han glæder sig til at flå i gaverne!



Og lad mig afsløre det nu: Min gave til ham er, at jeg i en weekend i den nærmeste fremtid har arrangeret et ophold for bare ham og mig, tæt på både hav og by - og langt væk hjemmefra. Vi skal hygge, og have noget kostbar kærestetid ... han blev meget glad, og vi glæder os begge til at nyde "gaven"...



Lagkagen blev nydt af store og små, og der blev både råbt hurra og sunget fødselsdagssang... det var fredagsnydning på en uhellig mandag!




Bagefter lavede blev aftensmaden sat i gang, men vi sad længe ved bordet og hyggesnakkede.
Naturligvis skulle vi ikke ha' rugbrød med slæbefedt på sådan en aften, så den nye, græske kogebog var kommet i brug, og en simregryde med kylling, artiskokhjerter og oliven - samt et touch af kanel og nelliker - tog langsomt form. Uhm! Den blev vellykket!



Så bly og køkken-agtig ser livsnyderen ud, når hun kokkererer til sin elskede. Og han ku' naturligvis ikke lade være med at sørge for fotografisk bevis for mine kvindelige køkken-evner.



Sikke en dejlig dag - og så er den ikke engang slut endnu...

Hadeopgave udført!

Jeg er kasserer i X-tetten, og det påhviler mig at udfærdige et regnskab en gang om året.

Jeg hader det.

MEN igår fik jeg gjort det! Det tog mig ca. ½ time. Hvorfor pokker har jeg ikke gjort det for længst? Jeg har brugt flere kræfter på at tage mig sammen til det, end på selve regnskabet...

Sidste chance!!

I AFTEN er min sidste chance for at lægge poterne på en 47-årig .... så det er med at bide til bolle!!

Men ... på den anden side ... så er jeg ved at være LIDT træt af 47-årige mænd. Jeg tror snart der skal noget andet til .... 48-årige!!

Hehehe .... øj øj øj jeg glæder mig til i morgen! Vi skal fejre Bruno, og han skal ha' gaver - men først i morgen eftermiddag, når vi kommer hjem. Er meget spændt på at se ham pakke sin gave op :-) Jeg tror, han bliver glad!

Nå .... jeg vil gå ned til ham den 47-årige inden han bliver 48... :-)

Sov godt alle sammen....

Jeg er 35% irsk...

You're 35% Irish

You're probably less Irish than you think you are... But you're still more Irish than most.

How Irish Are You?

Gad vide hvad de sidste 65% er??

Volver - fantastisk film

I eftermiddag var Bruno og jeg i biffen og se Volver ... en helt igennem skøn film af Almodovar.
Penelope Cruz var gudeskøn og helt igennem menneskelig i denne filmperle, som kaldte på latteren og trak tårer frem med samme naturlighed.

En film med lutter kvinder i, mændene var blot bifigurer, men indirekte havde mændene en stor og fatal indflydelse på kvindernes liv i denne smukke film, som jeg hermed inderligt og varmt vil anbefale.

Det er forår!!

...eller .... det troede jeg ihvertfald i dag.

Jeg løb i skoven i dag, iført knickers, langærmet skiundertrøje og tshirt. Og jeg frøs bare overhovedet ikke - jeg havde endda mine kortskaftede nike-løbestrømper på (mine yndlings...)

Solen skinnede i vandet, da jeg løb ud langs Lillebælt, og inde mellem træerne sang fuglene lystigt. De blide vindpust føltes lune mod mine skinneben, og selvom mine ben var tunge (takket være en virkelig infam spinninginstruktør i går), var det en god tur. Efter 20 minutter var syren i benene løbet væk, og så gik det faktisk fantastisk...

Hvor har man det dejligt ovenpå sådan en omgang kombineret motion, meditation og naturoplevelse!

Mig og Maggedutti...

På mandag fylder Bruno år.

Ifølge ham selv (og hans mor) bliver han 48. Han ser faktisk ikke ud til at være ældre end det, og skal man dømme efter hans opførsel, er han det ihvertfald heller ikke. Han er faktisk en glad drenge- og pjatrøv, og han smiler og griner langt mere, end han ser alvorlig ud.

Men ....

Hvad er det så, der sker for ham, når han går og fløjter eller synger, når han foretager sig det ene eller det andet?? Det har det med at være et repertoire, som ikke passer sig for en, der var ung og sprælsk i 70'erne, havde langt hår, læderjakke og lasede jeans, og som forgudede Gasolin (og det gør han i øvrigt endnu :-)

For det, der kommer ud af hans mund, giver mindelser om barndommens giro 413.
Det er "Den knaldrøde gummibåd".
"To lys på et bord"
"I den mellemste køje"
"Såd'n var det ikke i halvfemserne"

Og i aften fangede jeg gud hjælpe mig op til flere linier af "Mig og Maggedutti".

Jeg havde totalt glemt, at den sang eksisterede....

Hvad er han - en skabs-70-årig???

Humørdræberen

I dag har jeg været i fint humør.
Morgenen forløb glat, og arbejdsdagen var uden knaster.

Selv ikke regnvejret, som øsede sig ud over mit syndige hoved, da jeg fik fri, kunne ødelægge mit humør.

Men så var det, jeg kom hjem.


Som regel får jeg energi og glæde her hjemme. Men i dag... Jeg kom ind til et køkken, hvor køkkenbordet var rodet til. Alt det elektriske - brødrister, toastjern - stod fremme, og midt på køkkenbordet stod en snavset bradepande i en af mine flergangs-indkøbsposer. Behøver jeg at sige, at posen var fuld af fedtede kagekrummer? Tak til Bodil, hvis husmor-gen åbenbart har haft et udfald!

Mindstemand var der ingen spor af, og jeg havde ikke hørt fra ham, at han ville besøge kammerater. Så jeg måtte igang med telefonen for at lokalisere ham.

For en gangs skyld (ha!) var hans mobil slukket, den kunne jeg ikke få fat i.
I klubben var han ikke, og de første to kammerater, jeg ringede til, gav heller ingen bonus.
Til sidst fangede jeg ham hos en tredje ven. Jeg havde forsøgt at ringe til hans far - men han er hos sin mor lige nu. Heldigvis har jeg drengens mobilnummer - så jeg fik snakket med Kristian.
Han fik at vide hvor helt igennem utilfreds jeg var med ikke at ane, hvor han er.

Og næste uge skal han ikke regne med, at han skal nogen steder efter skoletid.
Jeg kræver bare en opringning, en seddel på bordet eller en sms med besked. Det synes jeg ikke er så vanskeligt.


Men oven på alt dette er jeg vranten og sur.

Nu laver jeg en kop the og sætter mig ned og læser eller ser lidt tv. Vi har nemlig brød-aften i aften, så maden kommer vi nemt om ved...

Egentlig...

...skulle jeg efter planen ud og løbe en tur i aften.

Men vejret. VEJRET...!

Det stormer. Det regner. Og nu er det faktisk også næsten mørkt.

Pludselig ser ½ time på hjemmetræneren næsten tillokkende ud.....

Fødselsdage og vintervejr

Lene har i dag begået en tillykke-post til sin datter, der fylder 21.

Hun nævner, hvordan hun havde læst op på hjemmefødsler, og det kom jeg til at smile af.

For snart 11 år siden gik jeg nemlig og var højgravid med Kristian, og vi havde i DEN grad terpet hjemmefødsler. Jeg er nemlig en rigtig "mandelsmutter".

Andreas tog knap 4 timer (fra første ve til drengen var født).
Bodil tog omkring 2 timer (do.)

Så jeg kunne jo godt se, at det var med at være om sig, for at nå på sygehuset.


Nogle uger inden Kristian skulle komme til verden, var der snestorm. Virkelig snestorm - folk sneede inde på deres arbejde, og driverne lå højt op ad døre og sågar vinduer. Og jeg kneb sammen - for selvom der kun er 7-8 km ind til Fredericia Sygehus, hvor der dengang var et fødeafsnit, kunne det jo godt komme til at knibe lidt.

Heldigvis var sneen væk igen inden den næsten-forårsdag, hvor Kristian meldte sin ankomst.
Heldigvis - for han tog 38 minutter fra den første kildrende ve og til jordemoderen stod med ham i hænderne.

Let overrumplet, for hun var blevet hevet ud af vagtskifte af min daværende mand, som godt kunne se, at det var nu - så måtte vagtskiftet lige vente det kvarters tid.

Jeg nåede aldrig at få sygehustøj på, men de nåede LIGE at trille mig tværs over gangen fra modtagerummet til fødestuen, inden han blev født. Jeg husker stadig jordemoderens replik, idet de rullede afsted med mig :

"Ja ... du må sådan set godt begynde at presse!"

Fødselsdagspuslerier

Bruno har fødselsdag om en uge.

Den inspirerende ønskeseddel er udeblevet, og jeg synes det er vældig uopfindsomt at købe tøj til ham - det fik han nemlig i julegave.

Men nu tror jeg, at jeg har fundet den perfekte fødselsdagsgave til manden min ... sagde hun og smilede hemmelighedsfuldt... :-)

Livsnyderen - nu med vinterbadning

Jeg dyrker jo det her vintercup lidt. Med skiftende held.

For nyankomne kan jeg kort ridse op: det er orienteringsløb på cykel for par. Man får et kort, og så har man 1½ time til at finde flest muligt af de 12 poster, som er på kortet.

Min makker hedder Vibeke. Vi er ikke de store stifindere, men det plejer da at gå. Det gjorde det så IKKE i dag.

De to oplagte poster, som lå tæt ved start/målområdet, snuppede vi heldigvis først. Og så var det, at jeg kom til at se forkert på kortet.

Jeg kunne godtnok ikke forstå, at der ikke var nogen stier, og at der tilsyneladende ikke havde kørt andre cykler end os der. Men jeg ku' jo se, at vi skulle liiige igennem det træbælte der, og så over en mark - og så skulle den være der, posten.

Det var den også. På den anden side af åen.



Så stod vi der. Og jeg skulle jo ikke stå tilbage for Bruno og Carsten, som engang vadede gennem en mose, så vi fandt et fint sted, hvor der ikke var så dybt. "Jeg går lige ned på bredden og prøver dybden med den her pind," sagde Liselotte ("kald mig bare BS") - og sank i mudder til godt og vel op over knæet.

Projekt opgivet. Jeg havde nær aldrig fået mine højtelskede specialized mtb-sko med mig derfra. Og vandet/mudderet var dælan-dytme koldt.

Tapre Vibeke VAR på vej ned for at redde mig, men jeg fik stoppet hende - så i ånden, hvordan vi sank ned i dyndet BEGGE to...

Fotodokumentation af mine mudrede ben:



Vi nåede ikke flere poster, og så lykkedes det os at fare SÅ meget vild, at vi kom for sent hjem.

Pyha. Vi er nødt til at gøre det godt i februar og marts, hvis vi skal redde æren...

Og sådan ser man ud, når man kommer fræsende ind - lidt for sent:

Livsnyderens luksus-leje

Jeg har verdens dejligste seng.

Da Bruno og jeg flyttede vi sammen, havde vi to udtjente springmadrasser. Ingen seng - de lå på gulvet, og der lå vi så.

Der gik dog ikke særligt længe, før vi gik på sengeshopping. Bruno havde ét ønske og ét krav.
Kravet var, at det skulle være en 3/4 seng, med én stor madras.
Ønsket var en dobbeltdyne.

Han ville ikke risikere, at der blev et "koldt stykke" midt i sengen - og det var faktisk okay med mig.

Vi købte en god kvalitet boksmadras, og siden en seng, som passede til. En dobbeltdyne, og senere endnu en - til sommerbrug.

Hen ad vejen har vi også fået udskiftet de klumpede, billige, syntetiske flyt-sammen-tilbuds-hovedpuder til et par gode dunpuder.

Og på det seneste har vi anskaffet os to sengesæt af bomuldssatin.



UHM. At glide ind mellem to lag køligt, glat bomuldssatin, på en dejlig madras og lade hovedet lande på en velluftet hovedpude - lige ind i armene på ham, jeg elsker.



PS; som det fremgår af billedet, er livet altså for kort til at stryge sengetøj. Selvom jeg nogengange har lyst til det. Tænk hvor pænt det ville blive. ;-)

Et hus fuldt af duft

Bruno fik flere eksemplarer af samme bog til jul.

De blev byttet til bl.a. en bog om græsk mad og kultur, og vi kunne bare ikke vente på at prøve nogen af opskrifterne af.

I aften er huset fuldt af duften af krydderier - vi har en lækker gryderet i ovnen, med oksekød, rødvin, spidskommen, kanel, nelliker og hvidløg. Den fylder huset med duft og trækker vand omkring tænderne.

Uhm! Jeg glæder mig til maden er klar!

OPDATERING:
Kødet var mørt som smør og mættet med smag ... løgene var søde og bløde ... og de kartofler, Bruno havde lavet til, klædte retten .... det skal ikke vare længe før vi skal ha' simregryde fra ovennævnte bog igen - der er flere opskrifter, hvor denne her kom fra...

Orkide-tips søges

Denne her orkide har været blomstret af nogen måneder. Jeg har klippet den oprindelige stilk af efter foreskrifterne, og stillet planten en anelse køligere.

Er den rødtippede dims på billedet her mon en ny blomsterstængel på vej? Har nogen et bud?

Tøsebørn på slap line

De ligner forårsføl på græs. Og de opfører sig nogenlunde ligesådan - sådan to tøser på tretten, som slippes løs i Kolding Storcenter først i januar...





....det er min til højre...

Og så var det SJOVT

I onsdags havde vi generalforsamling i X-tetten.

Vi er nemlig en forening - med bestyrelse, vedtægter og hele baduljen.
Det er vi af en eneste grund: nemlig, at vi skal være en forening for at kunne låne lokaler af kommunen, oppe på Lillebæltskolen.

Når vi nu SKAL ... så benytter vi lejligheden til både at være lidt seriøse, og forsøge at sparke nogen tiltag igang, men vi hygger os også!

Her er vores formand:



Michala ER vist lidt overgearet på det billede. Det er godt, at vi til gengæld har en meget alvorlig og seriøs dirigent.



Gad vide om kaffe og saltskruer er gode sammen??

Vi fik faktisk besluttet en masse ting, som vi MÅSKE også får gennemført. Vi vil forsøge at få lavet et visitkort og en brochure, og vi vil have lidt omtale i de lokale ugesprøjter. Det er jeg allerede så småt i gang med at arbejde lidt på.



Vi vil gerne have en eller to nye med - helst en god førstesopran, eller en mezzo, som kan bevæge sig op i sopranen. Vi håber, at lidt omtale kan skaffe os det - og måske også nogle engagementer.

Vi vil også have arbejdet lidt med den hjemmeside, som engang for længe siden blev lavet ... I får linket, når den engang bliver opdateret! Vi har også udvikling og samarbejde med andre på bedding, så mon ikke der sker bare en LILLE smule i 2007?

I hvert fald skulle der gerne være sjov-og-ballade-garanti!



Her er det Susan og Maibrit, der hæver niveauet lidt.

Ellers er koret pt præget af et højt østrogenniveau. Vi har ihvertfald haft 2 graviditeter i 2006 - Line var ikke med i onsdags, for hun nedkom den 25. december med en lille Gustav. Karina venter stadig - hun skal nedkomme til april.



...hun ser da også LIDT utålmodig ud! Og bare de der graviditeter ikke smitter!!! *GYS*

Vi fik faktisk ekstra-bonus ud af aftenen, for vi fik set Michalas nye, lækre rækkehus! Og hilst på den kat, som flyttede ind til hende for ½ års tid siden - jojo, vi vidste allerede dengang, at han nok skulle blive boende ;-) selvom Michala talte MEGET om at hun ville af med ham, og det KUN var midlertidigt!

Ja, og så fik vi jo snakket en masse om repertoire, det er altid det store emne på generalforsamlingen. Kampvalg er der aldrig - for vi er stort set alle sammen med i bestyrelsen ... sådan er det, når man har en lille forening :-)

En dejlig quind...

Jeg har mødt en dejlig quind.

Et par gange, har jeg efterhånden mødt hende, og vi svinger rigtig godt. Det er jeg rigtig glad for - hun er nemlig kæreste med Carsten Bedsteven. Bedre kendt som "Onkel C".

Min første kontakt med Else, som hun hedder, var i telefonen. Vi havde godtnok hørt noget om en sød en, der hed Else, og noget med nogen dates - og så var hun pludselig i telefonen!
Carsten var nemlig syg og var kommet på hospitalet, og det skulle vi vide.

Mens Carsten var syg (heldigvis er han frisk igen) snakkede vi sammen en del gange, hvor vi fik status på, hvordan det gik. Vi fik godtnok også snakket om alt muligt andet mellem himmel og jord. Faktisk tog sådan et statuskald nogen gange en times tid.

Før jul mødte vi også Else "live" - og her nytårsdag besøgte hende og Carsten os også.

Mit førstehåndsindtryk holder bare 100 - og vi har rigtig meget at snakke om. Jeg glæder mig allerede til at være sammen med de to sjove og dejlige mennesker igen! Og jeg krydser fingre for, at de to holder "evigt" ;-)

Livsnyderen - ny på job

...eller ... sådan føltes det næsten i dag, da jeg var på arbejde for første gang siden midt i december.

De klarede den sq uden mig ... og det var rart at være tilbage igen. Der har været nok at se til - 100.000 mails og nyheder osv at læse igennem, og opgaver at tage fat på.

I aften skal jeg til generalforsamling i X-tetten. Vi er jo en forening - så vi holder generalforsamlinger, og vi er næsten allesammen med i bestyrelsen ... sådan ... !

Derfor kalder aftensmaden - det er hverdag igen...

Hul på et nyt år

2007 er startet.

Langsomt, for mit vedkommende.
Jeg har valgt at tage en feriedag i dag, langt hen ad vejen for Kristians skyld.

Han kom hjem fra sin far i går, og i perioden op til, at han tog over til ham, drejede alt sig om Bodil. Så jeg vil gerne være lidt om ham i dag, hans sidste feriedag. Fornemme, at han har det godt, høre om hans jul og hans gaver.

Hos Ella så jeg ønsket om, at 2007 må blive et mildt og fredeligt år. Det kan jeg tilslutte mig. Jeg håber også, det bliver et lyst og let år, for der har været nogen mørke, tunge ting i 2006, som jeg gerne havde været foruden.

Jeg håber, at Bodil i 2007 fortsætter på den gode kurs i sin nye skole, og at hun fortsat er glad for at være der. Jeg håber, hendes tro på sig selv vokser sig stærk og fast.

Jeg håber, at Andreas bliver glad for tiden ved livgarden, hvor han skal være fra april til og med november. Jeg håber, at han vokser som menneske, og bliver endnu mere moden og sikker. Jeg håber også, han finder ud af, hvad han vil bagefter. Om det er universitetsstudier, eller tømrerlære er mindre vigtigt. Hvis det er det, der gør ham glad.

Jeg håber Kristian fortsat vil være den glade, udadvendte og søde dreng, han er i dag. I hans liv sker der ikke store ændringer i 2007, tror jeg - de er ihvertfald ikke på planen lige nu.

Lasse skal ind til flåden i september. Jeg ønsker ham en god tid der, og at det bliver en tænkepause for ham - ind imellem er han træt af jobbet hos McDonald, og kunne tænke sig noget andet. Jeg ønsker ham inspiration og afklaring.

Christina ønsker jeg god vind med studierne, som hun jo snart er færdig med. Jeg ønsker hende mulighed for at flytte lidt tættere på Mette... det vil hun vist blive glad for. Og jeg ønsker hende sjove rejseoplevelser i 2007!

For Bruno ønsker jeg "mere af samme slags" rent jobmæssigt. Han har haft et spændende og udfordrende 2006, med 2x14 dages management academy i koncernen, messer og spændende besøg hos leverandører, interessante opgaver og masser af gode, store ordrer til det firma, han arbejder i. Jeg ønsker ham god træning og at hans vægt går den vej den skal, når han skal op over alperne på mountainbike i 2008!

For mig selv ønsker jeg fred og kærlighed. Og jeg vil i 2007 gå efter de opgaver på jobbet, jeg ser, som jeg ønsker at få. Ikke sidde og vente på, at nogen giver mig dem. Jeg vil ta' selv, vil jeg.
Jeg vil arbejde på at udvikle mig, til gavn for mit job og min familie.
Jeg vil også gerne have et godt træningsår, men det skal være lystdrevet. Det skal være for sjov.
Jeg vil ikke sætte mig urealistisk høje mål, men glæde mig over de ting, jeg når.

Det var mine nytårsønsker.
Jeg tænder en mental nytårsraket og sender dem mod himlen.

Stille årsskifte

Vi havde et stille og hyggeligt årsskifte.

Det store gæsterykind kom igår formiddags. Vi holdt brunch-fødselsdag for Lasse, som fyldte 19. Det var sjovt at få lov til at fejre ham på dagen - normalt har vi fejret ham dagen før.

Vi var 11 til brunch - os selv, mine tre børn, Lasses kæreste Michelle, Andreas' kæreste Kristina, samt Brunos forældre og min svoger John. Den stod på følgende menu:

• Amerikanske kærnemælkspandekager med ahornsirup
• Æg og bacon-tærte
• Banan/chokolade-muffins
• Cacaomuffins til dem, der ikke kan lide banan i kage
• Friskbagte boller og rugbrød med alskens ost og pålæg

Egentlig havde jeg planlagt også at lave hash browns, men jeg droppede det til Andreas' store fortrydelse.... undskyld Andreas. Men jeg havde nok andet at lave :-)

Da alle var kørt igen, opdagede Bruno, at vi havde glemt at tage billeder ... øv.

Nytårsaften var meget stille og rolig..... det var bare Bruno, Bodil og mig. Vi fik en rigtig god bøf, og gammeldags bagekartofler til ære for Bodil. Til dessert fik vi frugtsalat - uhm!

Andreas skulle til fest sammen med Kristina, og sammen med hans ven Meyer (som hedder Kristian) og dennes kæreste Lykke, som er Kristinas veninde. Han havde sin nye skjorte og vest på, som han havde fået i julegave - samt det nyindkøbte slips:

Flot fyr, ikke??

Jeg hyggede mig til gengæld med denne flotte fyr, samt en flaske Amarone.

Bodil legede med makeup, som hun dog vaskede af, inden hun omkring midnat var ude at gå med nogle venner - jeg tror også, hun kunne have skræmt livet af forbipasserende:

Bruno og jeg skålede året ind i Pepsi Max. Vi var nemlig ikke lige i drikke-humør, og syntes, det var for ærgrerligt at skulle smide ½ flaske champagne væk. Så den tager vi en anden gang. Derfor kunne jeg også sms'e til Andreas, at de bare kunne ringe, når de skulle hentes inde i byen. Det var de ikke kede af - det kan godt være svært at finde en taxa nytårsaften.

I min optik havde vi en perfekt, fredelig nytårsaften. Hvis så bare folk ville holde inde med at skyde ved 1-tiden, så os early birdys kunne få vores nattesøvn.... :-)

Livsnyderen siger: GODT 2007!

Jeg glæder mig til at se jer - her, på andre blogs og nogle af jer LIVE - i 2007!

Stor livsnyderhilsen

Lizelotte