mandag, august 27, 2007

Bodil flyver fra reden...

Ja - altså ikke lige nu.

Men til næste skoleår - der har hun længe snakket om, at et år på efterskole lige ville være sagen. Vi har undersøgt mulighederne - og i dag har vi besøgt det, som vi tror på er skoLEN - nemlig Højer Designefterskole.

Bodil er en kreativ sjæl, og hun har længe ønsket at lære at tilskære og sy - og det kan jeg ikke lige klare for hende, for jeg er gået i stå lige der omkring hvor niveauet for frugtposer og gardiner (firkantede) er nået.

Skolen har en tekstildesignlinie som tiltalte os - og så det faktum, at skolen simpelthen retter sig mod design.

I stedet for de mange skoler, som har tekstildesign nævnt som en bisætning.

Indtrykket af personalet, skolen, rummene, omgivelserne - det var helt positivt, og Bodil var begejstret! Hun er vist klar til at starte i morgen...

Positivt er det også, at man kan køre til skolen på overkommelig tid - 1½ time.

Vi mangler bare at udfylde tilmeldingsblanketten. Det sker snarest.

Og så flyver Bodil fra reden for en tid - om et år.
Sikke en fred her bliver :-) godt hun kommer hjem i weekenderne med sine store armbevægelser, varme kram og ubeherskede udbrud!

P1020683

8 kommentarer:

Lene sagde ...

det tror jeg hun og I bliver rigtig glade for

Lizelotte sagde ...

Det håber og tror jeg også!

Unknown sagde ...

Begge mine har været på efterskole, og det var et godt år for dem begge. Så I kan glæde jer. Men det med weekenderne, de får så travlt med, at besøge nye venner, at der næsten aldrig er tid til at komme hjem :o(

Mona sagde ...

Enig - lad være med at tro du ser din datter i weekenderne ... og hvis du gør, er der venner med hjemme!
Men jeg har nu sjældent haft så berigende besøg af unge mennesker, som når Morten har besøg af sine efterskolevenner (det er nu 1 år siden han kom hjem fra det, han selv betegner som det bedste år i hans liv).
Så både I og Bodil kan glæde jer!

Kærlig hilsen fra en blogger, der har været alt for længe væk (dvs. det er nu mest på grund af en dejlig lang IT-fri ferie i sommerhus og telt).

- Jeg må se at komme efter det ...

Anonym sagde ...

Jeg har hørt så mange der haft deres livs tid på efterskolen. Vi tænker også en del på at sende den store afsted.

Anonym sagde ...

Efterskoletiden kan være det bedste, der sker for unge mennesker. Jeg har sjældent hørt om nogen, der har haft det skidt (altså bortset fra dem, der tog hjem før efterårsferien). Min Ældste har stadig venner derfra. Hende så vi meget sjældent - heller ikke i hendes hjemmeweekends :-)
Nu må I jo følge med i DR-serien om nogle unges år på Skamlingsbanke efterskole. Jeg fik desværre kun set del 1, men den var god.
Min Yngste har nu (i starten af 2.g) en ide om, at hun ville have haft godt af et år på efterskole i 10. klasse. Det er også en indsigt at få. Så, Bodil + forældre, "Go for it!"

Anonym sagde ...

Det bliver så godt for Bodil! Jeg synes også at min tid på efterskolen var det bedste! Det er også sundt at komme lidt væk, lære selvstændighed på en anden måde.

Nye omgivelser, nye venner og generelt nye fag, noget Bodil kan finde ud af, om hun kan bekræftige sig med efter hun har været på efterskolen.

Lizelotte sagde ...

...jeg har nu heller ikke nogen forventning om at hun kommer hver weekend ... men mon ikke hun dukker op ind imellem?

Tak for alle jeres positive kommentarer - jeg tror og håber også, at det bliver det bedste skoleår i tøsens liv...!