Men jeg lå i min sødeste søvn natten mellem lørdag og søndag, endte livet for en af mine kollegers 10-årige datter.
Hun har længe været syg - og i weekenden gjorde den hjernesvulst, hun har kæmpet mod, det af med hende. Hun efterlader sig ud over sine forældre en tvillingsøster og to yngre søstre. Samt hvad der ellers er af sønderknust familie.
Så er det livet virker tilfældigt og døden meningsløs.
"Hvorfor?" giver ingen svar. Jeg håber, familien formår at rykke sammen og bruge hinanden til at komme videre.
5 kommentarer:
Hvor bliver jeg ked af at læse det - jeg tænker på dem.
Så trist og så hårdt, jeg tænker på dem og jeg føler med dem.
Ja, det er meningsløst når et liv bliver ødelagt - når spørgsmålet "hvorfor" ikke giver mening. Jeg håber at familien kan finde ro med en erkendelse af at videre kamp ikke havde hjulpet nogen, hverken dem eller datteren selv. De må huske hende for det gode.
Livet så kostbart ! Så sart. Skrøbeligt. Uretfærdigt.
Forfærdeligt og meningsløst...
Send en kommentar