søndag, august 26, 2007

Gensyn med fortiden

De fleste var der faktisk.

Og jeg kan stadig idag mærke den fornemmelse af gåsehud. For jeg kendte og genkendte, hvor end jeg vendte mig hen.

Mange har jeg ikke set i 10 år. Så længe er det siden, at min klasse sidst var samlet. Andre var der nok nærmest gået de der 25 år - det var dem fra parallelklassen.

Ældre var vi allesammen blevet - men når vi så ind i hinandens øjne og hørte hinandens stemmer, skete der noget. Vi var ikke fremmede - ikke sådan for alvor.

Min første kæreste ... hvor var det sjovt at se ham igen! Han lignede sig selv på en prik - lidt højere, end da vi var kærester, lidt rundere og lidt ældre - men helt sig selv, ned til det lysende smil og de vældigt aktive øjenbryn. Stadig sød og nem at snakke med, med let til smil og latter.

Der var også gamle veninder, som jeg har drukket massevis af the med, fniset over drenge sammen med og vokset op sammen med. At se dem var så dejligt. En var blevet dagplejemor, og noget rundere end dengang - men hvor var hun dejlig, og hvor snakkede vi stadig godt. En anden veninde har jeg haft kontakt med for ca. 10 år siden. Så flyttede hun med sin familie til udlandet, og kontakten gled ud. Sjovt at møde hende igen - nu bor hun i Ringsted.

Og frimærkeklub-vennen... som forventet var tonen lige så varm og tryg og ubesværet, som den var for 10 år siden, da vi sidst sås. Det er noget helt specielt at møde et menneske, som man har bygget huler og spillet fodbold og spark-til-bøtten med, som man har kendt igennem barndom og teenageår og altid stolet på. Han ligner sig selv - en rigtig dejlig dreng!

Inden førnævnte første-kæreste, havde jeg en gigantisk crush på en sød, brunhåret, stilfærdig fyr i parallel-klassen. Han var bare kær - og sikkert skræmt til vid og sans af hende den rapkæftede, som dækkede over sin usikkerhed og generthed med sin skarpe tunge og sin til-læste viden.

Han var der også igår, og hvis man ser bort fra, at han nu var lidt højere end mig, havde gråt hår og måske var lidt fyldigere end dengang, lignede han sig selv på en prik ;-)
Nu turde jeg dog fortælle ham, at jeg havde sukket over ham i 7. klasse - han så nærmest forskrækket ud (for han er stadig en sød, stilfærdig fyr - nu er han bare 42 i stedet for 14) - og så sagde han, at DET anede han godtnok ikke!

Han kompenserede heldigvis ved at danse med mig (flere gange - og helt frivilligt), og vi fik vist også snakket mere sammen i går aftes, end vi har gjort i de 9 år, vi gik i skole sammen. Pudsigt nok viste han sig at være lige så sød og rar og klog under den stilfærdige overflade, som jeg havde forestillet mig - måske havde jeg haft et mindre kompliceret liv, hvis jeg havde turdet gå til ham - dengang?? :-)

Jeg kunne blive ved med at trække personer frem, som jeg var så glad og rørt over at møde igen. Det var nærmest syret, men også uendeligt dyrebart, på den måde at få foræret et stykke af sin barndom på et sølvfad. At møde alle disse mennesker, som på en eller anden måde havde spillet en rolle i et langt og godt afsnit af mit liv - nemlig folkeskoleårene.

For efter folkeskoleårene kom gymnasiet - og der trivedes jeg meget dårligt. For ung, for usofistikeret til de omgivelser, som jeg slog mig så meget på, at jeg set i bakspejlet nok gik rundt med en mindre depression. Gymnasieårene ønsker jeg ikke tilbage for noget i verden - selvom jeg også mødte dejlige mennesker der.

Folkeskolen var min barndom, da den var bedst. Og jeg fik lidt af den igen i går.

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skøn læsning. Kan godt huske hvordan gensynet er.

Lizelotte sagde ...

Jeg er stadig glad i maven :-)

Anonym sagde ...

uden for emne godt nok, men jeg må lige fortælle dig noget:-)
Gik på strøget forleden dag, da en flok soldater gik forbi.. Den ene så noget bekendt ud, og jeg skulle lige til at sige hej!, da det gik op for mig hvem det var..*G* Du kan vel gætte hvem det var? En flot fyr er han, også i levende live, ham kan du være stolt af...:-)

Lene sagde ...

Sikke en dejlig aften. Dejligt at læse om :-)

Anonym sagde ...

Godt med gode gensyn. For mit vedkommende omvendt af dig. Mine folkeskoleår var mere kuede, hvor jeg i gymnasiet slap for nogen af plageånderne.
Min gymnasieklasse har gensyn hvert 5. år, og det er lige hygsomt hver gang.
Det var skøn læsning fra dit gensyn.

Unknown sagde ...

Dejligt at læse. Mine forældre valgte at flytte meget rundt, min far blev rastløs, når huset var færdiglavet. Derfor har jeg gået i mange forskellige skoler, og har ikke dette nære forhold til nogen af dem.

Lizelotte sagde ...

Zpitzen, hvor herligt! Du skulle have sagt hej ... i forvejen er han jævnligt ude for at hans soldaterkammerater kommenterer hans mors blog ... det her ville have været den anden vej rundt. Og stolt ... ja, det er jeg! :-)

Lene, det var også bare skønt!

Conny, det betyder så meget, hvordan de år har været. Tror aldrig jeg er blevet drillet i folkeskolen...

SB, det må være lidt et savn. Mine søskende skiftede også skole nogle gange - men jeg var så heldig, at mine forældre holdt op med at flytte lige inden jeg kom i skole.

Anonym sagde ...

Glæder mig, det gik fint med mødet med dem fra dengang, barndommens land, de mennesker, som var med tilat præge dig til den, du er idag. Tryghedens land, som vendte tilbage i dit liv, selv om det kun var for en kort stund, kender selv lidt til fornemmelsen, da jeg i dag jævnligt møder de mennesker, som i sin tid var med til at præge mig, til det jeg selv er blevet til.

Lizelotte sagde ...

Anonyme, tag ikke fejl - mit liv er både godt og trygt i dag. Men det er ingen skade til at hilse på sine rødder. :-)

Lommen sagde ...

Fedt at du kan ha' så god en oplevelse ud af sådan en reunion! :-) Dejlig læsning.
For mig ville sådan et arrangement være noget nær det tætteste, jeg kunne komme på et vågent mareridt. Og det er såmænd ikke engang fordi min folkeskoletid var slem. Er bare aldrig rigtigt gået godt, når jeg har mødt nogen som helst "fra fortiden"...
Måske udsender jeg så osse bare en dårlig vib, fordi jeg bliver forhåndsindtaget? ;-)

Lizelotte sagde ...

Lommenille, jeg er STADIG småhøj... :-)

Sidst jeg så min gl. klasse - for ti år siden - var det ikke nær så fedt. Der var jeg også et helt andet sted i livet. Ikke nær så afklaret og glad for mit liv og mig selv som jeg er nu.

Jeg tror faktisk at min sindstilstand og store tilfredshed med livet satte mig i stand til at møde mine gamle kammerater med så udelt en glæde, som jeg gjorde.