onsdag, august 08, 2007

Nattebesøg...

MAND jeg blev forskrækket i nat!!

Kl. 3.

Hr. og fru Hausgaard ligger i deres sødeste søvn. Fruen drømmer et eller andet om strandture (mærkeligt, ikke), men rives pludselig ud af blunden ved, at hun hører en lyd - som om nogen banker på glas.

"Hvavardet?" gisper hun søvndrukkent og spekulerer på om posten kommer så sent, eller om vi har gang i en ekstremt høflig indbrudstyv som foretrækker terrassedøre.

Så synes hun, at hun hører ældstesønnens røst sige "Mor,"
Men det kan jo ikke passe. Han er i København og har først fri igen den 19.

Hun rabler noget mere søvndrukkent af sig i retning af "Andreas?? Er han her? Bruno, hvor er han?"

Langsomt går det op for hende, at han står uden for vinduet, og gerne vil lukkes ind af bagdøren... (gad vide hvor hans nøgle er, og hvordan det er gået til at han har glemt ekstranøglens placering?).

Så er hun vågen - får lukket sønnebarnet ind og hørt hvad alt dette går ud på. Han har fri indtil torsdag aften - så skal han over stå vagt ... ved Amalienborg.

Dejligt at ha' ham hjemme lidt.
Men det tog godtnok lidt tid at falde i søvn igen...

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godmorgen, Lizelotte :o
Godt, det "bare" var ham...
Måske var det ham vi talte med (envejs - hihi - som da han talte "med" dronningen) da vi rundede Amalienborg i Lupoen fornylig, og dvælede lidt ved ét af palæerne. En meget ung garder udbrød der med sin nye dybe stemme: "Videre!" -En ære! :)

Lizelotte sagde ...

Hø hø ... nej det har ikke været Andreas. Han har passet på Gråsten og kom først til København i mandags ... så det har været en af hans kammerater :-)

Ja, de lyder godtnok lidt bøse ... men når man kikker på de der dunkindede ynglinge, får man jo mest lyst til at rette på deres krave og klappe dem på kinden... :-)

Anonym sagde ...

Nemli! ;) - På den moderlige måde...

Lizelotte sagde ...

JA, Lupo, hvis det ikke var moderligt var det jo noget HELT andet end kinderne, vi ville klappe... :-)

Anonym sagde ...

Hej
Jeg har lige peget p� dig og din blog som Rocking Girl Blogger - fordi det altid er en stor forn�jelse at f�lge med i dine betragtninger om lidt af hvert.
kh
marianne

Lizelotte sagde ...

Hej Marianne.

Tak skal du have ... var ellers i gang med at forfatte et hånligt indlæg om denne latterlige knap ... fordi der ikke var nogen der havde peget på mig ;-)

Det dropper jeg så! :-)

*danser en lille glædesdans*

Tak!

Lene sagde ...

nå men dans du bare videre, for du var i mine tanker til knappen, jeg er bare så langsom til at få lavet sådan et indlæg, så det er stadig inde i hovedet :-)

Lizelotte sagde ...

Øjjj Lene, så har jeg to :o)