torsdag, august 30, 2007

Hvor gammel er jeg?

Ovre hos Lommenillen så jeg et link til en test - hvor gammel er du?

Det passer jo meget godt ... se svaret her:

Du er en flirtende og fantastisk 40-årig!
Du er essensen af kvinde. Du hviler i dig selv og gider slet ikke mere pjat! Du har lært at sige fra overfor omverdenen, når de er gået over dine grænser. Du ved, at du kan tillade dig at booke tid hos din russiske massør Boris en gang om ugen ganske enkelt, fordi du fortjener det! Du er kvalitetsbevidst i alle livets forhold….


Hø, hø, hø .... havde ellers satset på at jeg mentalt var omkring de 25 ... men nej... :-)

Jantefjant?

Pernille Baglomme skrev:
Bedste svulmende feelgood-indlæg til dato! :-)
- tak for det, Lommenille!

Men det var godtnok meget tæt på, at mit champagneboblende indlæg aldrig havde set dagens lys. For jeg havde så mange kvaler undervejs.

Og jeg var så meget på nippet til undervejs at hive det lidt ned - med en bemærkning om at "jeg godt ved, det ikke varer ved," - "mit liv er jo ikke sådan hele tiden" - men til sidst fik jeg den jantefjantede del af mig kuet helt over i det fjerneste hjørne.

Hvorfor er det, at vi har så svært ved at indrømme, at vi bare er rigtig, rigtig glade og tilfredse - og nærmest lykkelige - lige nu? Det er, som om vi ikke kan tillade os at være lykkelige, forelskede, glade, tilfredse, stolte. Som om det er praleri.

Lige så snart vi har formuleret en "pralesætning", står undskyldningerne i kø.

"...men igår var jeg godtnok træt."
"...men i morgen er jeg er jeg nok ikke så glad for jobbet mere."
"...mit liv er altså ikke en dans på roser hele tiden.."

Hvad er det for nogle "men'er" vi synes, vi er nødt til at banke os selv i hovedet med, når vi er glade og tilfredse? Allerværst - når vi er glade og tilfredse med os selv?

Jeg synes ikke selv, at jeg er stokroseidylblogger. Nej - jeg hænger ikke alle mine sorger og bekymringer til tørre på min blog, men faste læsere vil dog vide, at det ikke altid er dur-akkorder, der toner fra livsnyderens underlægningsmusik.

Men jeg har besluttet mig for at nyde det, når jeg har mine champagnebobler. Jeg vil omfavne følelsen, og kan jeg smitte et par stykker undervejs, er det bare fint.

For - helt ærligt - er det ikke rigeligt, når ANDRE forsøger at hive os ned fra skyerne? I kender godt kollegaen/vennen/familiemedlemmet, der med en spydig kommentare punkterer den ballon af lykke, man svæver under, ikke?

Over i skammekrogen med ham eller hende - så kan han sidde der sammen med Jantefjanten og kede sig. Og så kan vi andre pudse på vores lykkelige øjeblikke, og passe på dem, så vi kan tage dem frem en anden dag, hvor vi har brug for dem.

Lad os glæde os. Uden jantefjantens indblanding.

Livsnyderslik

Ummenum!

Nogen gange går gjorte gerninger ikke ubetalt hen.

For nylig hjalp jeg Lene fra Liber Vin med at skrive nogle tekster, hun skulle bruge til at reklamere for sine vine.

Igår gav hun mig denne flaske:

squarano

....uhm! Det er en Valpolicella, som til dels er lavet efter Amarone-metoden. Det vil sige, at 30% af druerne er tørret i trækasser, inden fremstilling af vinen.
Og den er så lækker. Duften vælter op af glasset - fuld af mørke toner og skovbund og vanille .... og i munden er den bare SÅ tilstedeværende, frugtig og fuldbarmet uden at være tung og sød.

Den er fra 2000, så den er helt drikkeklar! Den kan godt ligge 2-3 år mere, men det kommer den helt sikkert ikke til.

TAK LENE - me likes!

tirsdag, august 28, 2007

Champagnebobler

I dag stoppede jeg op midt i en sætning, midt i min dag - og mærkede bobler i min mave.

Vaskeægte champagnebobler, fordi livet lige nu bare er godt. Flow ... der er flow i det, jeg gør.

Mit arbejde kører i olie - jeg har lige fået forærende et nyt ansvarsområde og en titel, som jeg kæmpede for, men ikke kunne få, for nogle år siden. Jeg har masser af bolde i luften (til min projektleders bekymring), men har fint plads til et par stykker til.

August har været fuld af dejlige oplevelser. At få yngstesønnen glad hjem fra ferie hos sin far. En skøn tøsetur til Rom. Dejligt samvær med mine kvinde-kolleger. Gensyn med frimærkevennen (som har genkendt sig selv herinde :-) og alle de andre fra min skoletid.

Og så generelt bare ... flow ... også på privatfronten. Nyforelskede blikke fra ham den dejlige, jeg deler efternavn og dobbeltdyne med. En glad og forholdsvis nem teenagetøs, som trives med det, hun gør. En forelsket ældstesøn i et harmonisk kæresteforhold, som ved hvad han vil med sin fremtid. Yngstebarnet glad som altid - kærlig og god. Bonusbørnene godt i vej - glade og travle, med styr på deres også. Mit eget hjerte fuldt af glæde over det hele.

Champagnebobler - lyse og lette i gylden væske - nede i min mave.

Og jeg har ikke drukket en dråbe.
Hvorfor mon det så prikker på tungen?

Livsnyderen savner...

Nu er jeg lige blevet rigtig godt vant til at have min dejlige mand hjemme.
Sidste år for han afsted i øst og vest, flere uger af gangen - men det sidste halve år har han nøjedes med at køre til Kolding :-)
Og hvad sker der så??

2 dage til Sverige i denne uge. 2 dage til Tyskland i næste uge.
Og så er det ved at være sæson for messer - som oftest foregår i Tyskland.

Han tog afsted tidligt mandag morgen (kyssede mig lige midt i mit søvnige ansigt inden han kørte) - og HELDIGVIS kommer han hjem igen i aften. Jeg glæder mig til at sove sammen med ham - sengen var for stor, og jeg frøs tæerne i går aftes!

Men på en måde er det nu meget rart at savne - når det bare lige er et par dage.

mandag, august 27, 2007

Bodil flyver fra reden...

Ja - altså ikke lige nu.

Men til næste skoleår - der har hun længe snakket om, at et år på efterskole lige ville være sagen. Vi har undersøgt mulighederne - og i dag har vi besøgt det, som vi tror på er skoLEN - nemlig Højer Designefterskole.

Bodil er en kreativ sjæl, og hun har længe ønsket at lære at tilskære og sy - og det kan jeg ikke lige klare for hende, for jeg er gået i stå lige der omkring hvor niveauet for frugtposer og gardiner (firkantede) er nået.

Skolen har en tekstildesignlinie som tiltalte os - og så det faktum, at skolen simpelthen retter sig mod design.

I stedet for de mange skoler, som har tekstildesign nævnt som en bisætning.

Indtrykket af personalet, skolen, rummene, omgivelserne - det var helt positivt, og Bodil var begejstret! Hun er vist klar til at starte i morgen...

Positivt er det også, at man kan køre til skolen på overkommelig tid - 1½ time.

Vi mangler bare at udfylde tilmeldingsblanketten. Det sker snarest.

Og så flyver Bodil fra reden for en tid - om et år.
Sikke en fred her bliver :-) godt hun kommer hjem i weekenderne med sine store armbevægelser, varme kram og ubeherskede udbrud!

P1020683

Nostalgi styrer!

Weekenden har vist fået rusket op i nogle accessveje i min hjerne, som ellers slumrede sødt.

Ihvertfald kom jeg af en eller anden bizar årsag til at tænke på - at i dag har en af mine tidligere kærester fødselsdag. Han bliver 35.

Til lykke, Christian.

søndag, august 26, 2007

Gensyn med fortiden

De fleste var der faktisk.

Og jeg kan stadig idag mærke den fornemmelse af gåsehud. For jeg kendte og genkendte, hvor end jeg vendte mig hen.

Mange har jeg ikke set i 10 år. Så længe er det siden, at min klasse sidst var samlet. Andre var der nok nærmest gået de der 25 år - det var dem fra parallelklassen.

Ældre var vi allesammen blevet - men når vi så ind i hinandens øjne og hørte hinandens stemmer, skete der noget. Vi var ikke fremmede - ikke sådan for alvor.

Min første kæreste ... hvor var det sjovt at se ham igen! Han lignede sig selv på en prik - lidt højere, end da vi var kærester, lidt rundere og lidt ældre - men helt sig selv, ned til det lysende smil og de vældigt aktive øjenbryn. Stadig sød og nem at snakke med, med let til smil og latter.

Der var også gamle veninder, som jeg har drukket massevis af the med, fniset over drenge sammen med og vokset op sammen med. At se dem var så dejligt. En var blevet dagplejemor, og noget rundere end dengang - men hvor var hun dejlig, og hvor snakkede vi stadig godt. En anden veninde har jeg haft kontakt med for ca. 10 år siden. Så flyttede hun med sin familie til udlandet, og kontakten gled ud. Sjovt at møde hende igen - nu bor hun i Ringsted.

Og frimærkeklub-vennen... som forventet var tonen lige så varm og tryg og ubesværet, som den var for 10 år siden, da vi sidst sås. Det er noget helt specielt at møde et menneske, som man har bygget huler og spillet fodbold og spark-til-bøtten med, som man har kendt igennem barndom og teenageår og altid stolet på. Han ligner sig selv - en rigtig dejlig dreng!

Inden førnævnte første-kæreste, havde jeg en gigantisk crush på en sød, brunhåret, stilfærdig fyr i parallel-klassen. Han var bare kær - og sikkert skræmt til vid og sans af hende den rapkæftede, som dækkede over sin usikkerhed og generthed med sin skarpe tunge og sin til-læste viden.

Han var der også igår, og hvis man ser bort fra, at han nu var lidt højere end mig, havde gråt hår og måske var lidt fyldigere end dengang, lignede han sig selv på en prik ;-)
Nu turde jeg dog fortælle ham, at jeg havde sukket over ham i 7. klasse - han så nærmest forskrækket ud (for han er stadig en sød, stilfærdig fyr - nu er han bare 42 i stedet for 14) - og så sagde han, at DET anede han godtnok ikke!

Han kompenserede heldigvis ved at danse med mig (flere gange - og helt frivilligt), og vi fik vist også snakket mere sammen i går aftes, end vi har gjort i de 9 år, vi gik i skole sammen. Pudsigt nok viste han sig at være lige så sød og rar og klog under den stilfærdige overflade, som jeg havde forestillet mig - måske havde jeg haft et mindre kompliceret liv, hvis jeg havde turdet gå til ham - dengang?? :-)

Jeg kunne blive ved med at trække personer frem, som jeg var så glad og rørt over at møde igen. Det var nærmest syret, men også uendeligt dyrebart, på den måde at få foræret et stykke af sin barndom på et sølvfad. At møde alle disse mennesker, som på en eller anden måde havde spillet en rolle i et langt og godt afsnit af mit liv - nemlig folkeskoleårene.

For efter folkeskoleårene kom gymnasiet - og der trivedes jeg meget dårligt. For ung, for usofistikeret til de omgivelser, som jeg slog mig så meget på, at jeg set i bakspejlet nok gik rundt med en mindre depression. Gymnasieårene ønsker jeg ikke tilbage for noget i verden - selvom jeg også mødte dejlige mennesker der.

Folkeskolen var min barndom, da den var bedst. Og jeg fik lidt af den igen i går.

fredag, august 24, 2007

MUGABE SKABER STRID I EU

Mug-abe?? Hvad for en Mug-abe?? Nåede jeg at tænke, da jeg læste ovenstående på forsiden af Jyllandsposten, som lå på et bord, jeg gik forbi.

Men naturligvis drejede det sig om Zimbabwes præsident, Robert Mugabe. Jeg havde bare lige fået galt fat i ordet.

Men hvorfor er det så politisk ukorrekt, det jeg får ud af de ord, jeg fejllæser??
Lidt senere læste jeg en beskrivelse af en vin til en kommende smagning, og undrede mig over, at det kaldte det "en typisk Perker-vin". Fik billeder af at den skulle passe til shawarma og kebab, eller noget.

Ved nærmere gennemlæsning stod der "en typisk Parker-vin" - og det er jo noget HELT andet...
Gad vide hvad en psykolog ville få ud af det...

Freeeeeedag!!

Jeg kommer Kontorchefen i forkøbet i dag - og ønsker jer alle god weekend.

Jeg går ind i den med et hoved, som er noget mere korthåret, end det var ved ugens begyndelse - det var DEJLIGT! Weekenden byder på

Tøseaften i aften med kvinderne fra min afdeling - vi er ikke så mange, så vi har en lille klub...

Gensyn med min gamle folkeskoleklasse - heriblandt hjerteveninden fra skoleårene, ham, jeg var venner med i alle årene og havde diverse frimærkeklubber osv. sammen med, og ikke mindst min første kæreste...

Det er lidt en historie for sig selv. Han kom til skolen i 8. klasse med en eksotisk sjællandsk dialekt - fra Albertslund, og det var møg-eksotisk i Nordjylland dengang. Han havde superblå øjne og brede skuldre og et smil der lyste rummet op, og så var det mig, han fandt lækker ... det var lidt af et chok for mig, for det var aldrig sket før.

Vi var kærester i lidt under et år - det var lang tid dengang. Når vi ikke skød med luftgevær eller spillede bordtennis eller kørte med racerbane, sad vi med røde ører og kyssede og pillede temmelig heftigt ved hinanden. Meget kendetegnende for det grænseland mellem barn og voksen, vi befandt os i.

På et tidspunkt slog han op, og det var min første kærestesorg. Min hjerte var knust. Indtil jeg så op og mødte et andet par smukke blå øjne... sådan var det dengang.

Jeg glæder mig til at se ham - og frygter det lidt. Tænk, hvis han er blevet tyk og skaldet?? Eller hvis han er superfit og ser meget yngre ud end mig???

Godt jeg har ham frimærkeklub-vennen at falde tilbage på .. vi har altid kunnet finde ind i den gamle tone... :-)

onsdag, august 22, 2007

Desperat trang!

ÅH!! Hvor jeg trænger!!!

Det er bare SÅ meget for længe siden sidst. Jeg trænger. Det skulle have været for en uge siden, mindst, hvis ret skulle have været ret.

Jeg synes, man kan se det på billederne fra Rom - jo, prøv selv at kik efter! Jeg SER trængende ud!!

Men nu er der forløsning på vej. I morgen kommer jeg til at træde let på jorden. Ånde lettet op.

Jeg har nemlig en tid ved frisøren i morgen eftermiddag.

tirsdag, august 21, 2007

Arrividerci Rom...

Så er jeg hjemme igen.

Hvor har vi haft en sjov og hyggelig tur, og hvor har vi oplevet og set meget...



Vi har haft sjove stunder over en fadøl og en pizza ....



Vi har været i Colosseum og hørt om dengang 50000 mennesker overværede andre mennesker slås med vilde dyr eller med hinanden...



Vi har holdt små fester med øl, rosevin, grappa limone og diverse snacks på værelset om aftenen - og så var der den aften, jeg sang med Connys hårshampoo som mikrofon... samt da vi fnisede hysterisk over de øgenavne, vi fandt på til hotellets receptionister - og oversatte dem til italiensk med Connys mini-ordbog...




Vi har siddet på den spanske trappe, men vi glemte at kysse....



Vi fandt en restaurant, som Bruno ikke har fortalt, at han havde!



Vi har hygget på RIGTIG mange fortovsrestauranter.....

.... og rigtig meget mere .... og til sidst fløj vi hjem igen...



Skøn tur, dejligt selskab. Men jeg vil altså ha' Bruno med derned engang.

Hvis man smider en mønt i Trevi-fontænen, betyder det at man kommer igen engang. Jeg gad ikke - for jeg tror på, at jeg kommer tilbage med eller uden fontænens hjælp!

Rom kan anbefales!!

torsdag, august 16, 2007

Den økonomiske livsnyder

Det sidste halve år har jeg beskæftiget mig meget med vin.

Jeg blev i marts valgt ind i Bankdatas vinklubs bestyrelse, og siden hen fik jeg rollen som indkøbsansvarlig. Det vil sige, det er mig, der har kontakten til vores forhandlere, og det er langt hen ad vejen mig, der bestemmer hvordan den liste af vine, vi hver måned tilbyder vores medlemmer, ser ud.

I bestyrelsen smager vi rigtig mange forskellige vine. Vore forhandlere sender os prøveflasker, når vi skal have noget nyt på opslaget, og så er der lige Lene fra Liber Vin.

Lene har de sidste 4 år drevet en lille vinimport. Hun håndplukker sine vine, og kører meget i temaer. Når hun får prøveflasker hjem, kommer hun ned til os - og så smager vi dem sammen, og er med til at vælge ud, hvad hun skal tage hjem, og hvad hun ikke skal tage hjem. Vi er kort sagt hendes smagepanel.

Så ca. hver 2. uge sidder vi mellem 16 og 18 og smager vine. Sidst var det Amarone (suk!) og Barolo - og det var LÆKRE sager.....

Og jeg kan mærke min grænse flytte sig. For pludselig begynder jeg at kunne smage forskellen på den gode vin til 100 kr og den eminente til 250. Ups. Det er farligt og dyrt.

På den anden side ... så drikker vi altså ikke forfærdeligt meget vin her i huset - så kan man vel unde sig selv, at det er gode sager. Og når jeg køber dem ved Lene, får vi så klækkelig en rabat, at vi ofte kan spare op til 25-30% på en flaske.

Så i virkeligheden er jeg en meget økonomisk livsnyder.

onsdag, august 15, 2007

Familieweekend

Her i weekenden kommer det store rykind til huset.

Kristina og Andreas kommer - for Andreas har et par dages tjenestefri. Mette og Christina kommer for en overnatning - de skal til Horsens til bryllup hos en af Christinas veninder, og skal låne mazmobilen derop (de skal passe godt på den, skal de!!).

Så mangler der faktisk kun Lasse og Michelle - så er alle ungerne her.

Men .... jeg går glip af det hele.

I morgen eftermiddag hopper jeg nemlig på et fly i Billund, som flyver mig, min mor og min søster til Rom. Og jeg kommer ikke hjem før mandag aften.

Jeg glæder mig!! Og tøseturen til Rom er jo også en slags familieweekend...

tirsdag, august 14, 2007

Liv og død

Men jeg lå i min sødeste søvn natten mellem lørdag og søndag, endte livet for en af mine kollegers 10-årige datter.

Hun har længe været syg - og i weekenden gjorde den hjernesvulst, hun har kæmpet mod, det af med hende. Hun efterlader sig ud over sine forældre en tvillingsøster og to yngre søstre. Samt hvad der ellers er af sønderknust familie.

Så er det livet virker tilfældigt og døden meningsløs.

"Hvorfor?" giver ingen svar. Jeg håber, familien formår at rykke sammen og bruge hinanden til at komme videre.

søndag, august 12, 2007

Livsnyderens uhellige søndag

Engang troede man, at man skulle holde søndagen hellig - sådan betragtet, at man ikke måtte lave noget.

Set fra den vinkel, har jeg haft en ganske uhellig søndag!
Med det resultat, at mit hus nu skinner som katteskidt i måneskin. Låger er vasket af, vandhaner poleret, bordene nysæbede og hvide, mit toiletbord ny-sæbebehandlet, badeværelset duftende af vaskemidler - i det hele taget er her bare lækkert.

Hårdt tiltrængt ovenpå kærestedagene, som mest gik med ... nåja, at kæreste...

Bruno har også været flittig. Han har poleret min lille mazdabil, og den TRÆNGTE! Røde biler bliver SÅ grimme, når de mangler voks. Men mazdamobilen er nu rød som et vådt jordbærbolsje, og ligner en million :-)

I morgen får den også en ny lydpotte, og bli'r gået efter i hoved og ... nå, nej, i for- og bagende oppe hos min bilkyndige svoger John - så den bliver jo nærmest som ny... tirsdag skal den synes, og mon ikke den glider glat igennem som den plejer, selvom den er en aldrende dame (årgang 1991)?

Nu har vi rynkede fingre og er sultne. Så det er godt maden næsten er færdig!

lørdag, august 11, 2007

Min by

Fredericia er et godt sted at bo.

Det ligger centralt i Danmark, og det ligger tæt på strand og skov. Byer som Kolding, Vejle, Middelfart, Odense og Århus ligger indenfor rimelig køreafstand - og så er husene ikke så farligt dyre her.

Det er dejligt at kunne køre til større byer - engang imellem er det fedt at se andre butikker og tilbud. Men ni gange ud af ti kan jeg sagtens klare mig med Fredericia.

Du ser ikke mig i koret, der ruller med øjnene og himler op om, hvor DÅRLIG en handelsby Fredericia er. Måske er jeg bare ikke særligt krævende :)

I går nød jeg gåturen rundt i midtbyen, efter jeg havde besøgt Lund+Lund. Jeg skulle købe den der fødselsdagsgave, og så havde jeg et gavekort fra mine bonusbørn, der brændte i tasken. Det skulle fyres af!

Midtbyen har gennem længere tid været under renovering. Vi har fået en flot ny rådhusplads (men ingen gjorde noget ved vores gyselige rådhus .. desværre), og gågaderne har fået nye belægninger og vandkunst og meget andet.

Water art in Fredericia

Inde på rådhuspladsen var der liv - der var sat boder op, og nogle fyre spillede swingende jazz af den gammeldags fodtrampende slags.

Jeg skyndte mig dog videre, for jeg skulle hen i taskebutikken. Min gamle hvide taske med disney-figurer sang på sidste vers (foret stak ud, og lynlåsen var dårlig), og skulle have en afløser. Jeg forelskede mig promte i en handskeskindssag i cognacfarvet. Den kostede dog 2000 kr, og det synes jeg var lige i overkanten, når man tænker på, hvad jeg normalt byder mine tasker.

Så det endte med denne her:

My new purse

Tak for gaven, Lasse og Christina!


På en anden plads - Ryes Plads - var der sat borde ud foran den irske pub, og så var et hold baskiske folkedansere i gang.

Dancers from the Basque country

Musikken var fyrig, festlig og solbagt, og stemningen var rigtig dejlig.

Da jeg kom hjem, fik jeg en gave mere. Mine selv-fremdrevne chiliplanter, som har svinget mellem overvanding og udtørring hele sommeren, havde sat frugter - helt uden jeg har set det!

My plant has grown chilies!

Imponerende, taget den behandling, de har fået, i betragtning. Men sådan er livet - stædigt og frugtbart.

fredag, august 10, 2007

Garnguf

I dag på min osetur lagde jeg vejen forbi Lund+Lund. Det er nok den håndarbejdsbutik i Fredericia, der er mest fremme i skoene. Der er ikke billige tilbudsgarner, men til gengæld oser butikken af håndarbejdsglæde og atmosfære - og kvalitet.

Lund+Lund

I gamle dage lå her en genbrugsbutik, som handlede med gamle blade og bøger. Der var det lange, smalle butikslokale fuldt af spændende rod. Nu er det mere lækre opstillinger og farver, der dominerer.

Covers for hyacinths

Som de her maskinbroderede hyacintkræmmerhuse. Her kan du købe alt fra lækre tekstiler, over garn i alle regnbuens farver og til alt hvad hjertet kan begære af broderiudstyr. Der er knapper, lynlåse, tjekkede hæklenåle i kunstnerisk udformning, omgangstællere, magnetplader til dem der strikker mønstre - og ikke mindst kan du hente gode råd og vejledning hos Susanne og Jytte, som har butikken.

Lovely knitted purse

Denneher taske må Susanne gerne forære mig i julegave! Jeg er stadig i gang med at forsøge at få vores børn splejset sammen, så vi kan komme i familie... men det lykkes nok ikke ;-)

All that yarn...

Der er bare så meget lækkert garn, i så mange smukke farver.
Faktisk holder Susanne og Jytte også strikkecafé - hvor de deler ud af deres store viden om håndarbejde. Her kan fortvivlede amatører som jeg selv møde op, og få lidt hjælp...

Susanne embroidered this purse

Og hvorfor jeg skriver alt dette her? Får jeg provision? Næææh - jeg kan bare godt lide butikken. Og så kender jeg Susanne gennem mange år - hun er nemlig kollega til mig ude på Bankdata - godtnok er hun kun på halv tid, for resten af tiden passer hun butikken sammen med Jytte - som i øvrigt er hendes svigerinde.

I want to learn how to sow!

Og så elsker jeg, når sådan nogen som Susanne og Jytte ikke bare nøjes om at snakke om hvor FEDT det ville være med den der lækre håndarbejdsbutik, og i stedet satser - og fører det ud i livet. Det synes jeg er sejt - respekt for det. Det blev ikke bare ved snakken - og det er min by rigtig heldig med.

If you like patchwork...

Mit besøg tog lidt tid i dag. Jeg fik fotograferet, pillet, aet smukke garner og rørt ved florlette sjaler. Jeg var stærkt fristet - men jeg er pt. igang med at strikke et lappetæppe af billige garner til mit tøsebarn, og det skal altså være færdigt, før jeg køber mere garn. Jeg fandt ellers en lækker uldgarn, som godt ville have været med mig hjem...

Apples, roses and the sky

Jeg fik også hyggesnakket lidt med Susanne og Jytte, selvom der var kunder i butikken. De har for nylig udvidet med en netbutik ... det er ikke helt det samme, men smager dog lidt af den ægte vare.

Men undskyld mig. Jeg skal ned og være færdig med det tæppe til Bodil!!

Luksustur

Lige om lidt har jeg weekend.

Så tager jeg mazdamobilen og kører ind til Fredericia - jeg skal ordne noget gave-hejs til en svigerinde, som fylder år. Og så skal jeg bare slentre rundt derinde og kikke. Måske få brugt det gavekort, jeg fik i fødselsdagsgave af mine bonusbørn.

Bruno er i Århus på shoppetur med Lasse, og Bodil er taget ud for at besøge sin kæreste. Så huset er tomt - der er ingen, der venter på mig.

Når det kun er engang imellem - så er det en luksus.

torsdag, august 09, 2007

Tid for os selv

Sommerferietiden er ved at være forbi.

The sun set so beautifully

Kristian er i gang med den sidste uge af ferien hos sin far, han kommer glad og med lidt flere solskinsfregner hjem igen på søndag. Jeg glæder mig til at se ham, og høre alt det, han har at fortælle.

Bodil er allerede tilbage fra sine bedsteforældre. Eller allerede ... hun var der godt en uge, og de har hygget sig! I nærheden af dem bor også Bodils kusiner, samt en penneveninde, som hun også har besøgt.

Og det værste i verden er jo heller ikke at hænge ud med sin bedste. Bodil har en sød en af slagsen, og de har garanteret fået noget fornuftigt snak.

Selv min store unge - Andreas - er i hus lige nu. Han forlader os igen i aften, for her i weekenden skal han have sin første vagt på Amalienborg.

Trods alt blev det til lidt tid, hvor Bruno og jeg var alene hjemme. Og vi har rå-nydt det.

Me on the beach

Dengang vi lige var flyttet sammen, var det vældigt let at se en forandring fra den person, jeg før har været. Glæden boblede op, og på mig sidder den altså udenpå. Den er svær at skjule.

Derfor fik jeg, i de tidlige tider, en syrlig kommentar fra en kvindelig kollega, som selv har været gift i (for?) mange år: "Jaja ... det bliver nok hverdag for jer også!"

Det er det da også blevet, men nok ikke på den måde, som min kollega havde forestillet sig. Vores glæde ved hinanden er fuldstændig intakt. Forelskelsen har fået et solidt fundament af kærlighed, og en overbygning af samhørighed og tillid. Vi kan stadig ikke holde fingrene fra hinanden, og vi finder stadig hinandens selskab inspirerende og dejligt.

My love enjoyed the last rays of sun

Så tiden alene ... den betyder meget for os. Det er livsnydertid og kærestetid. Huset får lov til at rode, og haven gror til i ukrudt. Når vejret spiller med, som det har gjort i år, bliver det til lange dage og aftener ved stranden, ture ud i landet til smukke steder, biografture ... og dage, hvor vi bare daser på terrassen.

Den perfekte kærestetur havde vi i tirsdags. Vi pakkede mad i en køletaske, og tog med strandgear og minigrill ud til en strand på Nordfyn. Vi nød solen og luften, og da vi blev sultne, grillede vi og spiste vores mad. Så sad vi i campingstolene og så solen gå ned, mens vi talte om alt og ingenting.

More sunset 2

Det var en fantastisk aften. Der var flettede fingre og ny energi.
Der var solen der gik ned over Jylland, og en kajakroer, der gled forbi ude på vandet.

A canoe slid soundlessly by

Der var lyden af det fjollede får på marken bagved ("Baaah - BAAAAH!") og mågernes mærkelige skrig. Der var flammen ovre på Shell, som vi kunne se helt her over.
Og der var os midt i det hele, og en flok måger, som afviklede deres egen pælesidningskonkurrence. De sad der endnu, da vi kørte.

Hjem til vores hverdag. Som ikke er noget surt, fordi vi har hinanden.
Som Steffen Brandt siger: "Vi er først lige begyndt. Det' vores liv og det er - Skønt."

Andres arbejde

Det er så dejligt at se andre arbejde.

Her er udsigten fra min svalegang, da jeg gik ud for at trække lidt frisk luft for et øjeblik siden...

Bodil mows the lawn

Plænen var lang. Bodil er kommet på hårdt arbejde :-)

onsdag, august 08, 2007

Nattebesøg...

MAND jeg blev forskrækket i nat!!

Kl. 3.

Hr. og fru Hausgaard ligger i deres sødeste søvn. Fruen drømmer et eller andet om strandture (mærkeligt, ikke), men rives pludselig ud af blunden ved, at hun hører en lyd - som om nogen banker på glas.

"Hvavardet?" gisper hun søvndrukkent og spekulerer på om posten kommer så sent, eller om vi har gang i en ekstremt høflig indbrudstyv som foretrækker terrassedøre.

Så synes hun, at hun hører ældstesønnens røst sige "Mor,"
Men det kan jo ikke passe. Han er i København og har først fri igen den 19.

Hun rabler noget mere søvndrukkent af sig i retning af "Andreas?? Er han her? Bruno, hvor er han?"

Langsomt går det op for hende, at han står uden for vinduet, og gerne vil lukkes ind af bagdøren... (gad vide hvor hans nøgle er, og hvordan det er gået til at han har glemt ekstranøglens placering?).

Så er hun vågen - får lukket sønnebarnet ind og hørt hvad alt dette går ud på. Han har fri indtil torsdag aften - så skal han over stå vagt ... ved Amalienborg.

Dejligt at ha' ham hjemme lidt.
Men det tog godtnok lidt tid at falde i søvn igen...

tirsdag, august 07, 2007

Det handler (ikke) om cykelløb

I går aftes så Bruno og jeg to forskellige indslag på TV, som begge handlede om Tour de Charlottenlund - et gadeløb i benævnte by.

Begge indslag beskæftigede sig meget med, at Mikael Rasmussen (aka Kyllingen) kørte sit første løb siden han blev pillet ud af TdF. Vinklen var meget ensidigt på hans situation, og på den opbakning, han fik af det fremmødte publikum.

Jeg undrede mig meget over to ting.

1)
Hvorfor blev det ikke med et ord nævnt, hvordan selve cykelløbet gik? Eller hvem der vandt?

2)
Hvordan kan så mange møde op og bakke helt vildt op om en mand, som har opført sig så tvivlsomt, og løjet helt hæmningsløst for åbent TV?

Jeg vil så gerne tro, at MR er uskyldigt forfulgt. Men du ser ikke mit navn på nogle online-støtte-underskriftslister for "Kyllingen", og du ser mig ikke tiljuble ham in person. For jeg vil se beviser for, at han ikke har løjet om, hvor han var - og utallige andre ting - før jeg tilslutter mig jubelkoret.
Jeg er rigtig bange for, at han bare er en topmedicineret cykelrytter af 90'ernes skole.

I morges hørte vi i radioen, at Nicki Sørensen vandt - foran Matti Breschel.
Det varmede mit hjerte.

Nicki er en sympatisk og sej slider, og jeg ser ham gerne vinde.

Hellere ham end en måske-salmonellainficeret kylling.

søndag, august 05, 2007

lørdag, august 04, 2007

Hov?!

Strandvejr?? Hvor blev du af?

Nå - vi er da ligeglade - vi har allerede fundet på noget andet... :-)

fredag, august 03, 2007

Total undren

De må have enormt mange penge, de svenskere. Ellers tager man vel ikke en taxa hele vejen fra Skåne og til Fredericia. Damn!

P1030166

Stakkels os...

Vi er på slankekur - for vi er blevet for tykke.

Derfor er vi nødt til at nøjes med denne her til aftenskaffen:

P1030167

Livet er hårdt.

Opskriften er her. Du skal se under "Bagværk".

Dage med frihed

Jeg har billeder fra ferien, jeg gerne vil dele med jer.
Jeg har tanker, ideer og sjove episoder i hovedet, jeg godt ville skrive om her.

Men lige nu går dagene fra 16-8 så hurtigt.
Så det bliver bare til små meldinger om, at vi stadig er i live :-)

Bodil er stadig hos sine bedsteforældre, og Kristian på ferie.
Andreas har fri lige nu - han er i Børkop hos Kristina og hendes familie, men kom dog lige forbi i onsdags, hvor han fik en bid mad med, inden han kørte der ud (uden vasketøj - med min bil ;-).

Onsdag aften gik vi en dejlig tur i Middelfart - og endte på en hyggelig havnefrontcafe, hvor Bruno fik en kop kaffe og jeg fik en cola (som han også lige skulle ha' noget af - kan han bestemme sig??).

I går var Bruno ude at cykle med bedsteven Carsten - oppe ved Munkebjerg, på deres MTB'er. Jeg greb chancen for at nuppe en tur i fitnesscentret - har langt om længe taget mig sammen til at gøre som massøren siger, og har fået et godt træningsprogram med fokus på skuldre og ryg. Jeg sluttede af med en sveddryppende ½ time på cirkelstepperen - pyyyyh det var hårdt at cykle hjem bagefter, for jeg var træt.

Andreas var hjemme, da jeg kom hjem - for Kristina var på arbejde, så han så sit snit til at frekventere sit hjemme-fitnesscenter. Andreas har en del håndvægte osv, samt en bænk, og det bruger han til at træne lidt på hjemme. Jeg har prøvet at løfte de håndvægte han bruger - utroligt så mange kræfter der er i hans arme, de er ellers ikke SÅ store...

Omkring samme tid som Bruno kom hjem, tog Andreas afsted igen. Heldigvis, for vi skulle have koldskål med vandmelon til aftensmad, og det er IKKE noget han synes om.
Vi er i gang med at æde os igennem en stor tigermelon - det har vi nu været siden weekenden, og jeg tror stadig der er ½ melon tilbage!!

Nu er det snart weekend - og det skulle blive sommervejr. Mon ikke vi finder en passende strand, hvor vi kan smide tøjet og hoppe i bølgerne??

onsdag, august 01, 2007

Romantik i luften

I går var vi i bio, og nød den herlige film om Jane Austens liv, Becoming Jane.

Det var ren guf for en Austen-fan som mig... og Bruno var altså gået helt frivilligt med. Havde han fået valget mellem denne film og Die Hard 4, var han nok gået ind og se Jane.

Jeg er lidt til det hele - for jeg vil faktisk også gerne se førnævnte film ... og det sidste jeg så i biffen var faktisk om biler, der blev til robotter - og omvendt...

Var der nogen der sagde "en bred smag"?