...of mice and men...
Ja - jeg havde en plan for, hvad jeg skulle i denne uge - altså her på arbejde.
Men nu er en af mine kolleger i hotline blevet syg, og da de er sørgeligt underbemandede, afløser jeg.
Jeg er ikke ret glad for hotline - bl.a. fucker det min skulder seriøst op at sidde så stationært ved pc'en - men det er jo heldigvis kun for denne uge, indtil min kollega bliver rask.
Planer er til for at ændres - også på jobbet!
(og jo - vi fik skrevet under på slutseddel på vores nye hus i går :-)
onsdag, januar 30, 2008
mandag, januar 28, 2008
Om at finde (et) hjem
Når vi leder efter en ny bolig, er det ikke bare en skal, hvor vi kan opbevare os selv og vores ting, vi søger.
Der er en række praktiske ting, som skal være på plads - noget med de fysiske rammer. Der skal være et godt soveværelse, 2 gode børneværelser, og et krav er det også, at der er et anvendeligt gæsteværelse, for vi har ofte overnattende gæster.
Der er noget beliggenhed... centralt, i et roligt kvarter - og så må huset godt være pænt. Der skal være en lille have eller en gårdhave.
Konkret har vi kikket efter et byhus eller en murermestervilla tæt på voldene.
Det er mange krav, og det er helt urimeligt, at man skulle kunne finde disse krav opfyldt i løbet af den lille uges tid, vi har været på huskik.
Oven i de konkrete krav er der også noget, som er sværere at definere. Det er den følelse du får, når du træder ind i et hus, du overvejer at købe. Nogen steder føler du en svag nysgerrighed. Hvad venter bag næste dør? Andre steder er pæne - men der mangler noget. Så er der nogen huse, hvor den udefinerbare faktor bare er på plads. Den, som gør, at dette hus føles som et sted, der kunne være dit hjem.
Sådan havde jeg det lidt med hus 3, lørdag morgen. Jeg var dog lidt i tvivl. Pladsen var lidt for trang, og der var nogle flotte, nyrenoverede gulve, som ville have passet perfekt i en ny villa, men som jeg ikke syntes hørte hjemme i et gammelt hus.
Der var også ting i huset, som jeg forelskede mig i - blandt andet beliggenheden og husets sjæl.
Hus 1,2 og 5 var fine huse. Jeg fik bare aldrig den der fornemmelse af, at HER - her kunne jeg komme hjem. Der var også andre mangler - især ved hus 2 - som gjorde, at de faldt ud af vores liste med det samme.
Vi har sonderet terrænet for lejligheder - til at leje. For vi var enige om, at hvis vi ikke blandt vores kandidatliste fandt et hus, vi ønskede at gå videre med, måtte vi begynde at søge efter en lejlighed at mellemlande i.
Det bliver så ikke nødvendigt. For hus nr. 4 - det var lige i øjet. Faktisk i en grad, så vi skal underskrive købsaftalen i morgen.
Ungerne har været med ude at se huset - et fint murermesterhus i 3 plan med karnap og plads til alt hvad vi kan begære - fra gæsteværelse til cykelværksted og vinkælder.
Vi kan overtage huset 15. marts, og vi glæder os voldsomt. Så nu mangler vi bare at de der dage skal gå (6 dage fra aftalen er underskrevet) til at vi er sikre. Vi er begyndt at glæde os....
Der er en række praktiske ting, som skal være på plads - noget med de fysiske rammer. Der skal være et godt soveværelse, 2 gode børneværelser, og et krav er det også, at der er et anvendeligt gæsteværelse, for vi har ofte overnattende gæster.
Der er noget beliggenhed... centralt, i et roligt kvarter - og så må huset godt være pænt. Der skal være en lille have eller en gårdhave.
Konkret har vi kikket efter et byhus eller en murermestervilla tæt på voldene.
Det er mange krav, og det er helt urimeligt, at man skulle kunne finde disse krav opfyldt i løbet af den lille uges tid, vi har været på huskik.
Oven i de konkrete krav er der også noget, som er sværere at definere. Det er den følelse du får, når du træder ind i et hus, du overvejer at købe. Nogen steder føler du en svag nysgerrighed. Hvad venter bag næste dør? Andre steder er pæne - men der mangler noget. Så er der nogen huse, hvor den udefinerbare faktor bare er på plads. Den, som gør, at dette hus føles som et sted, der kunne være dit hjem.
Sådan havde jeg det lidt med hus 3, lørdag morgen. Jeg var dog lidt i tvivl. Pladsen var lidt for trang, og der var nogle flotte, nyrenoverede gulve, som ville have passet perfekt i en ny villa, men som jeg ikke syntes hørte hjemme i et gammelt hus.
Der var også ting i huset, som jeg forelskede mig i - blandt andet beliggenheden og husets sjæl.
Hus 1,2 og 5 var fine huse. Jeg fik bare aldrig den der fornemmelse af, at HER - her kunne jeg komme hjem. Der var også andre mangler - især ved hus 2 - som gjorde, at de faldt ud af vores liste med det samme.
Vi har sonderet terrænet for lejligheder - til at leje. For vi var enige om, at hvis vi ikke blandt vores kandidatliste fandt et hus, vi ønskede at gå videre med, måtte vi begynde at søge efter en lejlighed at mellemlande i.
Det bliver så ikke nødvendigt. For hus nr. 4 - det var lige i øjet. Faktisk i en grad, så vi skal underskrive købsaftalen i morgen.
Ungerne har været med ude at se huset - et fint murermesterhus i 3 plan med karnap og plads til alt hvad vi kan begære - fra gæsteværelse til cykelværksted og vinkælder.
Vi kan overtage huset 15. marts, og vi glæder os voldsomt. Så nu mangler vi bare at de der dage skal gå (6 dage fra aftalen er underskrevet) til at vi er sikre. Vi er begyndt at glæde os....
søndag, januar 27, 2008
...og den fortsatte...
Den skønne søndag blev lige en tak bedre.
Det var fedt at se håndboldherrerne rykke sig selv op ved nakkehåret og vinde finalen mod Kroatien.
Der blev ihvertfald jublet igennem her.
Nu glæder vi os til OL!!
Det var fedt at se håndboldherrerne rykke sig selv op ved nakkehåret og vinde finalen mod Kroatien.
Der blev ihvertfald jublet igennem her.
Nu glæder vi os til OL!!
En dejlig søndag
Den sidste uges tid har vejret været blæsende og regnfuldt. Vi er kun gået ud, når vi har været nødt til det, med væmmelsen malet i ansigtet over dette grimme, fjendtlige vejr.
I dag er verden som forvandlet. Solen skinner og luften er mild. Hvilken lækker forandring!
Mine sønner valgte at bruge det gode vejr til at smide en bold omkring i haven. Kristian er ellers ikke den store fan af boldspil, men når storebror spørger, er han altid klar!
Jeg greb kameraet (som jeg NYDER at kunne bruge igen - godt jeg købte den lader) - med tanken om, at det godt kunne vare længe, før mine drenge spiller bold igen - og måske var det endda sidste gang på denne plæne.
Hen over de næste dage vil jeg prøve at tage mange billeder af Andreas. For fredag står han på et tog til København, og så ser jeg ham ikke igen før 15. juni. Det er mærkeligt at tænke på, men jeg tror han får en fantastisk tur, og jeg ønsker ham det bedste.
Jeg er ingen klæbende mor - og selvom det er en besynderlig tanke, at min søn sikkert aldrig kommer til at bo permanent hos mig igen, er det jo egentlig det, jeg som forælder har arbejdet for: at min søn viser sig i stand til at gå ud og skabe sit eget liv. For mig er det succes.
Da jeg havde fotograferet mine dejlige drenge, snørede jeg mine NB'ere og løb en tur. Det gik fantastisk! Jeg har skåret mere end 5 minutter af tiden på min normale 5 km rute, siden jeg begyndte at løbe igen for 1½ måned siden.
I dag var løbeturen en ren fornøjelse. Luften var mild, fuglene sang i haverne, og jeg lagde pludselig mærke til de første strejf af grønt i de haver, jeg løb forbi.
En anden ting var, at følelsen i min krop var anderledes. Dette var den første virkeligt behagelige løbetur jeg har haft i mere end et år. Jeg er endelig på det punkt, hvor jeg løber ubesværet - jeg bliver forpustet og svedig, men det at løbe føles bare så godt. Jeg havde lyst til at løbe længere, og selv efter jeg tog skoene af, havde jeg lyst til at tage dem på igen og løbe en tur til.
Måske løber jeg igen i morgen! Det føltes så godt.
Da jeg kom hjem, var ungerne på vej ud af døren. De er nu kørt ud for at besøge deres bedsteforældre, og kommer først hjem engang i aften.
Indtil videre har det været en dejlig søndag.
I dag er verden som forvandlet. Solen skinner og luften er mild. Hvilken lækker forandring!
Mine sønner valgte at bruge det gode vejr til at smide en bold omkring i haven. Kristian er ellers ikke den store fan af boldspil, men når storebror spørger, er han altid klar!
Jeg greb kameraet (som jeg NYDER at kunne bruge igen - godt jeg købte den lader) - med tanken om, at det godt kunne vare længe, før mine drenge spiller bold igen - og måske var det endda sidste gang på denne plæne.
Hen over de næste dage vil jeg prøve at tage mange billeder af Andreas. For fredag står han på et tog til København, og så ser jeg ham ikke igen før 15. juni. Det er mærkeligt at tænke på, men jeg tror han får en fantastisk tur, og jeg ønsker ham det bedste.
Jeg er ingen klæbende mor - og selvom det er en besynderlig tanke, at min søn sikkert aldrig kommer til at bo permanent hos mig igen, er det jo egentlig det, jeg som forælder har arbejdet for: at min søn viser sig i stand til at gå ud og skabe sit eget liv. For mig er det succes.
Da jeg havde fotograferet mine dejlige drenge, snørede jeg mine NB'ere og løb en tur. Det gik fantastisk! Jeg har skåret mere end 5 minutter af tiden på min normale 5 km rute, siden jeg begyndte at løbe igen for 1½ måned siden.
I dag var løbeturen en ren fornøjelse. Luften var mild, fuglene sang i haverne, og jeg lagde pludselig mærke til de første strejf af grønt i de haver, jeg løb forbi.
En anden ting var, at følelsen i min krop var anderledes. Dette var den første virkeligt behagelige løbetur jeg har haft i mere end et år. Jeg er endelig på det punkt, hvor jeg løber ubesværet - jeg bliver forpustet og svedig, men det at løbe føles bare så godt. Jeg havde lyst til at løbe længere, og selv efter jeg tog skoene af, havde jeg lyst til at tage dem på igen og løbe en tur til.
Måske løber jeg igen i morgen! Det føltes så godt.
Da jeg kom hjem, var ungerne på vej ud af døren. De er nu kørt ud for at besøge deres bedsteforældre, og kommer først hjem engang i aften.
Indtil videre har det været en dejlig søndag.
lørdag, januar 26, 2008
Det er lidt lissom jul...
...det er ihvertfald RIGTIG spændende!
Vi har set 2 huse i går og 1 i dag, og skal se 2 mere i dag...
De to huse igår var ikke så interessante. Det første var ganske enkelt for lille - vi kunne ikke bruge kælderværelserne, da kælderen var for fugtig, og så manglede vi et værelse.
Det næste var for ringe. Der skulle gøres uhyggeligt meget ved det, fra yderst til inderst. Der var masser af potentiale i det - det vil jeg sige - men hvor vi skulle bo mens vi satte det i stand, ved jeg ikke :-)
Det, vi så i morges, derimod ... jeg er forelsket. Et fint murermesterhus, med rødt tegltage og valmede gavle. Lækre, lyse rum. En fin, gammeldags trappe op til førstesalen. Den perfekte størrelse have (overstået på en time - så er der både luget og slået græs) og den helt rigtige beliggenhed lige udenfor voldene. En lys og tør kælder, hvor luften var lun og der lugtede helt rigtigt.
Der skulle lidt små-ændringer til, men det var ikke særligt alvorligt. Allerbedst - jeg kunne se mig selv bo i det hus. Jeg kunne lide den måde, det føltes på. Jeg kunne forestille mig at sidde på terrassen med min morgenkaffe, og føle trægulvet under mine bare morgenfødder.
Senere i dag skal vi ind og se et hus mere, lige i nærheden. Det ser også lovende ud, men det skal godtnok være godt for at slå dette hus af banen. Bruno er også lidt solgt - det er dejligt at opleve, at vi er så enige, for vi har jo aldrig prøvet at købe hus sammen før.
Nu sidder jeg her ved pc'en og tjekker næste hus ud, og nyder duften af de gule roser, som jeg var nødt til at købe på vej hjem fra byen - da vi alligevel skulle proviantere. Vejret er så møgsurt, og de stod og lokkede i en spand - solgule og duftende som fin parfume.
Det bliver en spændende dag. Hus nr. 4 og 5 venter - og så er der jo den der håndboldsemifinale i aften...
Vi har set 2 huse i går og 1 i dag, og skal se 2 mere i dag...
De to huse igår var ikke så interessante. Det første var ganske enkelt for lille - vi kunne ikke bruge kælderværelserne, da kælderen var for fugtig, og så manglede vi et værelse.
Det næste var for ringe. Der skulle gøres uhyggeligt meget ved det, fra yderst til inderst. Der var masser af potentiale i det - det vil jeg sige - men hvor vi skulle bo mens vi satte det i stand, ved jeg ikke :-)
Det, vi så i morges, derimod ... jeg er forelsket. Et fint murermesterhus, med rødt tegltage og valmede gavle. Lækre, lyse rum. En fin, gammeldags trappe op til førstesalen. Den perfekte størrelse have (overstået på en time - så er der både luget og slået græs) og den helt rigtige beliggenhed lige udenfor voldene. En lys og tør kælder, hvor luften var lun og der lugtede helt rigtigt.
Der skulle lidt små-ændringer til, men det var ikke særligt alvorligt. Allerbedst - jeg kunne se mig selv bo i det hus. Jeg kunne lide den måde, det føltes på. Jeg kunne forestille mig at sidde på terrassen med min morgenkaffe, og føle trægulvet under mine bare morgenfødder.
Senere i dag skal vi ind og se et hus mere, lige i nærheden. Det ser også lovende ud, men det skal godtnok være godt for at slå dette hus af banen. Bruno er også lidt solgt - det er dejligt at opleve, at vi er så enige, for vi har jo aldrig prøvet at købe hus sammen før.
Nu sidder jeg her ved pc'en og tjekker næste hus ud, og nyder duften af de gule roser, som jeg var nødt til at købe på vej hjem fra byen - da vi alligevel skulle proviantere. Vejret er så møgsurt, og de stod og lokkede i en spand - solgule og duftende som fin parfume.
Det bliver en spændende dag. Hus nr. 4 og 5 venter - og så er der jo den der håndboldsemifinale i aften...
fredag, januar 25, 2008
Boble-blog
Da jeg for efterhånden lang tid siden lærte min veninde Roberta at kende, var et af de træk, der slog mig ved hende, hendes sprudlende, boblende personlighed.
Altid fuld af fis og fest og sjov - sådan var min Roberta.
Og naturligvis gav jeg hende kælenavnet Bubbles - bobler.
Nu har Roberta fået sin egen blog, hvor boblerne er vældigt tilstedeværende.
Jeg glæder mig meget til at læse med!
Altid fuld af fis og fest og sjov - sådan var min Roberta.
Og naturligvis gav jeg hende kælenavnet Bubbles - bobler.
Nu har Roberta fået sin egen blog, hvor boblerne er vældigt tilstedeværende.
Jeg glæder mig meget til at læse med!
Tanker på en fredag
Så er endnu en god og travl uge næsten til ende.
Der mangler lige lidt af min arbejdsdag endnu, så er det weekend. Ugen har budt på rigtig mange store og små begivenheder.
* Vi fik solgt vores hus - langt om længe, det er jo efterhånden en rum tid siden, at vi satte det til salg og for alvor begyndte at drømme søde drømme om det hus, vi skal købe - sammen.
* Jeg fik læst bogen "Alkymisten" af Paolo Coelho. Og det bliver ikke det sidste, jeg læser fra hans pen.
* Jeg var på 2 dages kursus i Hornstrup-centret nord for Vejle
* Og i dag indleder vi en række hus-kik - vi har aftaler med forskellige ejendomsmæglere hen over weekenden og næste uge.
Det er nu nok hussalget og det forestående køb, der fylder mest. Det vender op og ned på vores dagligdag og vores liv.
Jeg har boet i dette hus i 7 år, og i kvarteret her i snart 17 år. Det bliver mærkeligt at skulle rykke rødderne op og flytte dem, selvom det bliver mindre end 10 km. Lidt vemodigt - for huset har været rammerne om nogen af de lykkeligste tider i mit liv.
Men det er tid nu - og det kan jeg også mærke. De praktiske hensyn, der gjorde, at vi valgte at bo her (tæt på børnenes skole, tæt på deres far), har været oppe til revision. I dag er de store, og en bustur fra byen og herud er ikke noget problem.
Nu skal vi have lov til at vælge et sted at bo, som ikke har fortidens spindelvæv hængende i krogene.
Omgivelserne og naboerne er ikke svære at undvære. Fredericia by ligger godt - der er store grønne områder, og stranden lige for enden af hovedgaden. Naboerne her ude har vi intet med at gøre - det er mennesker, som tilfældigvis bor på samme vej som os. Vi har engang kendt dem, men det gør vi ikke mere. Det gjorde mig ondt for længe siden. I dag er jeg ganske uberørt.
Det er alene det ukendte, usikkerheden på, om vi skal mellemlande, hvad vi skal mellemlande i og hvor, som er en kilde til lidt ubehag.
Bruno er ganske ubekymret om det - så det er jeg også. Vi skal nok klare det, når bare vi hjælpes ad. Og vi kan hjælpes ad om det meste.
Lige nu står fremtiden forunderligt åben.
Drømmehuset venter.
Måske ser vi det i dag :-)
Der mangler lige lidt af min arbejdsdag endnu, så er det weekend. Ugen har budt på rigtig mange store og små begivenheder.
* Vi fik solgt vores hus - langt om længe, det er jo efterhånden en rum tid siden, at vi satte det til salg og for alvor begyndte at drømme søde drømme om det hus, vi skal købe - sammen.
* Jeg fik læst bogen "Alkymisten" af Paolo Coelho. Og det bliver ikke det sidste, jeg læser fra hans pen.
* Jeg var på 2 dages kursus i Hornstrup-centret nord for Vejle
* Og i dag indleder vi en række hus-kik - vi har aftaler med forskellige ejendomsmæglere hen over weekenden og næste uge.
Det er nu nok hussalget og det forestående køb, der fylder mest. Det vender op og ned på vores dagligdag og vores liv.
Jeg har boet i dette hus i 7 år, og i kvarteret her i snart 17 år. Det bliver mærkeligt at skulle rykke rødderne op og flytte dem, selvom det bliver mindre end 10 km. Lidt vemodigt - for huset har været rammerne om nogen af de lykkeligste tider i mit liv.
Men det er tid nu - og det kan jeg også mærke. De praktiske hensyn, der gjorde, at vi valgte at bo her (tæt på børnenes skole, tæt på deres far), har været oppe til revision. I dag er de store, og en bustur fra byen og herud er ikke noget problem.
Nu skal vi have lov til at vælge et sted at bo, som ikke har fortidens spindelvæv hængende i krogene.
Omgivelserne og naboerne er ikke svære at undvære. Fredericia by ligger godt - der er store grønne områder, og stranden lige for enden af hovedgaden. Naboerne her ude har vi intet med at gøre - det er mennesker, som tilfældigvis bor på samme vej som os. Vi har engang kendt dem, men det gør vi ikke mere. Det gjorde mig ondt for længe siden. I dag er jeg ganske uberørt.
Det er alene det ukendte, usikkerheden på, om vi skal mellemlande, hvad vi skal mellemlande i og hvor, som er en kilde til lidt ubehag.
Bruno er ganske ubekymret om det - så det er jeg også. Vi skal nok klare det, når bare vi hjælpes ad. Og vi kan hjælpes ad om det meste.
Lige nu står fremtiden forunderligt åben.
Drømmehuset venter.
Måske ser vi det i dag :-)
onsdag, januar 23, 2008
Enogtredive
Set hos Liselotte - jeg vil osse lege!
1. Hvor er din mobil? Køkkenbord
2. Din kæreste? Hjerteven
3. Dit hår? Lyst
4. Din mor? Frisk
5. Din far? Savnet
6. Din favoritting? Toiletbord
7. Hvad drømte du om i nat? Direktøren
8. Hvad drikker du helst? Vin
9. Drømmebilen? Peugeot
10. Hvilket rum er du i nu? Arbejdsrum
11. Din eks? Overstået
12. Din største skræk? Tab
13. Hvad vil du være om 10 år? Lykkelig
14. Hvem var du sammen med igår? Familien
15. Hvad er du ikke? Ligeglad
16. Det sidste du gjorde? Vasketøj
17. Hvad har du på? Blåt.
18. Din favoritbog? Drageløberen
19. Det sidste du spiste? Morgenmad
20. Dit liv? Rigt
21. Dit humør? Ukueligt
22. Dine bedste venner? Uundværlige
23. Hvad tænker du på lige nu? Enogtredive
24. Din bil? Mazda
25. Hvad gør du lige nu? Taster
26. Din sommer? Uforudsigelig
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit tv lige nu? Ingenting
29. Hvornår lo du sidst? Igår
30. Hvornår græd du sidst? Ved ikke
31. Skole? Livets.
Som Liselotte skriver - er den til fri afbenyttelse. Reglen er, at du kun må svare med et ord.
Enjoy!
1. Hvor er din mobil? Køkkenbord
2. Din kæreste? Hjerteven
3. Dit hår? Lyst
4. Din mor? Frisk
5. Din far? Savnet
6. Din favoritting? Toiletbord
7. Hvad drømte du om i nat? Direktøren
8. Hvad drikker du helst? Vin
9. Drømmebilen? Peugeot
10. Hvilket rum er du i nu? Arbejdsrum
11. Din eks? Overstået
12. Din største skræk? Tab
13. Hvad vil du være om 10 år? Lykkelig
14. Hvem var du sammen med igår? Familien
15. Hvad er du ikke? Ligeglad
16. Det sidste du gjorde? Vasketøj
17. Hvad har du på? Blåt.
18. Din favoritbog? Drageløberen
19. Det sidste du spiste? Morgenmad
20. Dit liv? Rigt
21. Dit humør? Ukueligt
22. Dine bedste venner? Uundværlige
23. Hvad tænker du på lige nu? Enogtredive
24. Din bil? Mazda
25. Hvad gør du lige nu? Taster
26. Din sommer? Uforudsigelig
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit tv lige nu? Ingenting
29. Hvornår lo du sidst? Igår
30. Hvornår græd du sidst? Ved ikke
31. Skole? Livets.
Som Liselotte skriver - er den til fri afbenyttelse. Reglen er, at du kun må svare med et ord.
Enjoy!
Sære nætter
Lige for tiden drømmer jeg helt enormt meget.
Og det er med garanti, at jeg IKKE skal have nogen drømmetyder ind over! Mine drømme er helt enkelt mærkelige.
Ja, det var et eksempel. De andre drømme er ikke meget bedre.
Hvad pokker var det monstro om?? Kunne jeg nogensinde finde på at køre min mazda ned af NOGEN som helst trapper, måske?? No way! Og hvor kommer mon de halvgamle fødevarer ind i billedet?
Hmmmmm..... fodbold?
Troede ellers, det var herrehåndbold, jeg har på hjernen for tiden :-)
....ham her ville da være OK at drømme lidt om ;-)
Og det er med garanti, at jeg IKKE skal have nogen drømmetyder ind over! Mine drømme er helt enkelt mærkelige.
En nat drømte jeg, at jeg havde besluttet mig for at sige op og starte på en uddannelse (hvilken ved jeg faktisk ikke!). Da alt var på plads, og jeg havde sagt mit job op, overhørte jeg en kollega sige til en anden: Hun er tilbage om 3 måneder - bare vent og se.
Men jeg sagde op og startede på mit nye liv, som gik fint - indtil det gik op for mig, at jeg savnede at være en del af den sammenhæng, som Bankdata er. Jeg savnede kollegerne, min rolle, miljøet ... ganske forfærdeligt! Men jeg syntes, det var svært at gå tilbage, fordi kollegerne havde forudsagt, at jeg ikke ville kunne blive væk. Inden dilemmaet var løst, vågnede jeg med svedige hænder og hjertebanken, og var lykkelig for, at det kun var en drøm.
Er jeg sygeligt afhængig af mit job - eller hvad...?
Ja, det var et eksempel. De andre drømme er ikke meget bedre.
En anden nat drømte jeg, at jeg havde besluttet mig for en lille smutvej med bilen. Jeg kørte mazdaen ind i Superbrugsen og ned af en rulletrappe (som jeg ihvertfald ALDRIG har set i Superbrugsen), hvor jeg så ikke kunne komme videre - for det første var bilen liiidt bred til rulletrappen, og for det andet var der en væg med nogle døre i 1½ meter fra rulletrappen.
En rar Superbrugsmand med rød trøje hjalp mig ud af bilen og bød mig og mine passagerer på lidt for gamle kager og saftevand i baglokalet, mens vi ventede på rulletrappereparatøren, som han havde ringet til.
Hvad pokker var det monstro om?? Kunne jeg nogensinde finde på at køre min mazda ned af NOGEN som helst trapper, måske?? No way! Og hvor kommer mon de halvgamle fødevarer ind i billedet?
I nat var jeg på kundebesøg, og vores direktør, Ove, var med. Det var meget belastende, ikke fordi han ikke er en flink fyr, men helt ærligt: hvem vil have direktøren til at kikke over skulderen hele tiden?
Så jeg tog mødedeltagerne med udenfor så vi kunne spille fodbold i stedet for, og så vågnede jeg.
Hmmmmm..... fodbold?
Troede ellers, det var herrehåndbold, jeg har på hjernen for tiden :-)
....ham her ville da være OK at drømme lidt om ;-)
tirsdag, januar 22, 2008
Omvæltning
Lige efter nytår havde jeg næsten glemt, at vores hus var til salg. Flytning og fremtidig hus-søgning var nærmest en abstrakt mulighed.
Nu skal vi være ude af vores hus den 7. april, og jeg ringer som besat til ejendomsmæglere og laver aftaler om visninger...
Brat omvæltning - men fedt er det!
Nu skal vi være ude af vores hus den 7. april, og jeg ringer som besat til ejendomsmæglere og laver aftaler om visninger...
Brat omvæltning - men fedt er det!
søndag, januar 20, 2008
Early birdy
For hulen jeg var tidligt oppe i dag!
Der hvor jeg arbejder, laver vi jo IT-systemer til pengeinstitutter. Den afdeling, jeg arbejder i, laver udvikling på netbanken til 16 danske pengeinstitutter - og når vi sætter noget nyt i drift er det altid om søndagen, så vi kan nå at teste og rette, hvis noget går galt, når det rammer den "rigtige verden".
I dag var sådan en søndag. Og eftersom netbankens officielle åbningstid er fra kl. 6 om morgenen, skal testen helst starte inden da.
Så mit vækkeur ringede kl. 5.40 - uf. Heldigvis behøvede jeg blot hive lidt tøj på og vælte op af trappen til min pc, så var testen stort set i gang.
6.40 kunne jeg konstatere at alt var, som det skulle være - og så væltede jeg i seng igen. Det tog en times tid at falde i søvn igen, men det lykkedes! Så sov jeg til 9.30 - aaaaah!
Det er LIDT for tidligt at komme op kl. 5.40 en søndag, hvor den blev 00.30 inden jeg faldt i søvn... så det var tiltrængt. Efter en bid morgenmad løb jeg 5 km, og nu har jeg været i bad - og ser frem til en fredelig søndag iført slaske-bukser og min yndlings-nørde-tshirt...
....ren livsnyderguf :-)
Der hvor jeg arbejder, laver vi jo IT-systemer til pengeinstitutter. Den afdeling, jeg arbejder i, laver udvikling på netbanken til 16 danske pengeinstitutter - og når vi sætter noget nyt i drift er det altid om søndagen, så vi kan nå at teste og rette, hvis noget går galt, når det rammer den "rigtige verden".
I dag var sådan en søndag. Og eftersom netbankens officielle åbningstid er fra kl. 6 om morgenen, skal testen helst starte inden da.
Så mit vækkeur ringede kl. 5.40 - uf. Heldigvis behøvede jeg blot hive lidt tøj på og vælte op af trappen til min pc, så var testen stort set i gang.
6.40 kunne jeg konstatere at alt var, som det skulle være - og så væltede jeg i seng igen. Det tog en times tid at falde i søvn igen, men det lykkedes! Så sov jeg til 9.30 - aaaaah!
Det er LIDT for tidligt at komme op kl. 5.40 en søndag, hvor den blev 00.30 inden jeg faldt i søvn... så det var tiltrængt. Efter en bid morgenmad løb jeg 5 km, og nu har jeg været i bad - og ser frem til en fredelig søndag iført slaske-bukser og min yndlings-nørde-tshirt...
....ren livsnyderguf :-)
Hvor har jeg savnet det!
Engang inden jul forsvandt laderen til mit digitalkamera på mystisk vis! Jeg har ledt over alt, og spurgt alle de steder, jeg kunne tænkes at have glemt den. Jeg har ærgret mig og spekuleret mig helt skæv i hovedet over hvor pokker den kunne være.
Min forsvundne lader har betydet, at jeg ikke har fået taget ret mange billeder hen over jul og nytår- jeg fik lige foreviget juletræet, og det var det... så lyste batterilampen neonrødt.
I går var vi en tur i Kolding, og i en butik med det vældigt yndige navn "Bingo Foto", fik jeg så købt mig en ny lader - i erkendelse af, at jeg nok ikke finder den gamle (så nu dukker den nok op indenfor den næste uge) - og nu kan jeg tage billeder igen. Dejligt!!
Så nu kommer der lidt flere billeder på bloggen igen. Her er f.eks. de langskaftede strømper, jeg er igang med at strikke på bestilling fra mit datterbarn.
Den er blevet dobbelt så lang siden billedet blev taget...
Min forsvundne lader har betydet, at jeg ikke har fået taget ret mange billeder hen over jul og nytår- jeg fik lige foreviget juletræet, og det var det... så lyste batterilampen neonrødt.
I går var vi en tur i Kolding, og i en butik med det vældigt yndige navn "Bingo Foto", fik jeg så købt mig en ny lader - i erkendelse af, at jeg nok ikke finder den gamle (så nu dukker den nok op indenfor den næste uge) - og nu kan jeg tage billeder igen. Dejligt!!
Så nu kommer der lidt flere billeder på bloggen igen. Her er f.eks. de langskaftede strømper, jeg er igang med at strikke på bestilling fra mit datterbarn.
Den er blevet dobbelt så lang siden billedet blev taget...
fredag, januar 18, 2008
Groovy stuff...
Jeg sad lige og snakkede med Therese på messenger, og hun sendte mig et link til Bill Withers Lovely Day på youtube. Lækre sager! Derfra MÅTTE jeg jo høre Aint no Sunshine ... den er CREMET! Læg mærke til trommeslageren - han er bare lige to numre for cool, jeg tror muligvis han har røget et par hashmarker inden optagelsen :-D men han styrer!!
Ikke en lyd fra Fyens
Siden den mail, jeg sendte i onsdags, har jeg ikke hørt en lyd fra Fyens.dk.
Sidder lige nu og tænker på, hvad jeg skal gøre.
Til evt. interesserede vil jeg lige sige:
NEJ - jeg gider ikke hyre en advokat og føre sag mod dem
Det ville I heller ikke selv gide, hvis det var jer - og stik modsat hvad ham Kasper tilsyneladende tror, HAR jeg rent faktisk et liv, som optager størstedelen af min tid... og andet at bruge penge på.
Men den skal ikke få lov til at dø her. Det garanterer jeg *griner ondt*!
Sidder lige nu og tænker på, hvad jeg skal gøre.
Til evt. interesserede vil jeg lige sige:
NEJ - jeg gider ikke hyre en advokat og føre sag mod dem
Det ville I heller ikke selv gide, hvis det var jer - og stik modsat hvad ham Kasper tilsyneladende tror, HAR jeg rent faktisk et liv, som optager størstedelen af min tid... og andet at bruge penge på.
Men den skal ikke få lov til at dø her. Det garanterer jeg *griner ondt*!
onsdag, januar 16, 2008
Fyens - fortsat...
I dag har jeg sørme fået mail fra Fyens.dk. De er helt uforstående for den "opstandelse" jeg laver - læs bare her:
Suk ... de er vist udenfor pædagogisk rækkefølge, men jeg forsøger alligevel. Her er mit svar på mailen:
Kære Liselotte.
Jeg må indrømme at jeg har vanskeligt ved at forstå din
opstandelse. Normalt bliver folk glade, når vi citerer deres udgivelser - hvad enten det er på nettet eller fra tryk. Vi giver heller ikke forfattere besked, når vi citerer udsnit fra deres udgivelser. Men vi fortæller læserne, hvor vi citerer fra, og som sidegevinst for dig, bliver en stor gruppe læsere opmærksom på din blog.
vh.
--- ---- ----
Kasper Løvkvist
Nyhedsredaktør
Fyens Stiftstidende
Banegårdspladsen, 5100 Odense C
Direkte tlf.: 65 45 52 21
Mobil: 22 29 34 70 - privat: 46 32 07 02
Email: kal@fyens.dk
Suk ... de er vist udenfor pædagogisk rækkefølge, men jeg forsøger alligevel. Her er mit svar på mailen:
Kære Kasper.
Jeg er ikke modstander af, at der citeres fra min blog, men jeg vil gerne have lov til at give tilladelse til det.
Jeg har ikke noget ønske om eller behov for opmærksomhed omkring min blog, og det kan godt være, at nogen bliver benovede og stolte over at et verdensmedie som Fyens.dk gengiver deres tekster. Det gør jeg dog ikke. Især ikke, når de tages ud af en sammenhæng og sættes ind i en helt anden, som jeg oplever, mit blogindlæg blev.
Jeg oponnerer mod, at min tekst bruges som en art "læserbrev" i en debat, som jeg end ikke har læst, uden jeg er blevet spurgt. Blogindlægget var et i en række om emnet, på min blog - for 1½ år siden. Det var en meget svær tid for min familie, som jeg dengang delte med mine læsere. Jeg er godt klar over, at min blog er offentlig tilgængelig, men mine tekster tilhører mig. Det har jeg nu gjort tydeligt opmærksom på i min blog.
Og jeg kan fortælle, at jeg tidligere er blevet gengivet i Hendes Verden, Jyske Banks kundemagasin samt andre steder. Det er dog normal kotume at man spørger om lov, når man gengiver andres tekster, og det har andre medier altid tidligere gjort.
I laver jo selv temmelig meget "opstandelse", hvis man gengiver jeres tekster på sin hjemmeside, ved jeg fra Baghjulet - også selvom det er med kildeangivelse.
Jeg havde sådan set bare håbet på, at I med min mail blev klar over, at det ikke er ok at stjæle tekst fra privatpersoners hjemmeside uden at spørge om lov eller informere.
En undskyldning synes jeg også havde været på sin plads, men når du ikke kan se problemet, er det jo meningsløst.
Venlig hilsen / Best regards
Liselotte Saxkjær Hausgaard
tirsdag, januar 15, 2008
Dårlig stil, Fyens.dk!!
Idag fik jeg et link fra en veninde, som bor og arbejder på Fyn.
Fyens.dk har, uden så meget som et pip til mig, snuppet et blogindlæg fra oktober 2006 fra min blog og trykt den i sin papiravis, samt på deres hjemmeside.
Det kan godt være, at det er lovligt, men det er f***** dårlig stil, Fyens!!
Jeg har skrevet følgende til deres mailadresse, og venter nu spændt på svar:
Hej Redaktion.
En veninde har sendt mig dette link som er sakset fra et blogindlæg på min blog fra september eller oktober 2006.
En ting er, at I vælger at sakse det og trykke det i jeres avis såvel som at vise det i jeres netavis.
En anden ting er, at jeg synes det er dårlig stil ikke at spørge/informere blogindehaveren.
I har juraen på jeres side, men det er mit liv i publicerer i jeres avis, og det var den mindste sag i verden at smide mig en mail - min adresse står tydeligt at læse på bloggen.
Utilfreds hilsen,
Liselotte Hausgaard
Blogindehaver og mor
Fyens.dk har, uden så meget som et pip til mig, snuppet et blogindlæg fra oktober 2006 fra min blog og trykt den i sin papiravis, samt på deres hjemmeside.
Det kan godt være, at det er lovligt, men det er f***** dårlig stil, Fyens!!
Jeg har skrevet følgende til deres mailadresse, og venter nu spændt på svar:
Hej Redaktion.
En veninde har sendt mig dette link som er sakset fra et blogindlæg på min blog fra september eller oktober 2006.
En ting er, at I vælger at sakse det og trykke det i jeres avis såvel som at vise det i jeres netavis.
En anden ting er, at jeg synes det er dårlig stil ikke at spørge/informere blogindehaveren.
I har juraen på jeres side, men det er mit liv i publicerer i jeres avis, og det var den mindste sag i verden at smide mig en mail - min adresse står tydeligt at læse på bloggen.
Utilfreds hilsen,
Liselotte Hausgaard
Blogindehaver og mor
Happy Birthday - The Beatles
Til lykke med fødselsdagen, min søde Bruno!!
Hvem andre skulle synge fødselsdagssang for dig (ud over Bodil, Kristian og mig) - end THE BEATLES??
mandag, januar 14, 2008
GRRRRR - lorte WLAN!
Har langt om længe fået taget mig sammen til at få sat den der WLAN boks til min router, så jeg kan få dejligt trådløst internet.
Tror I så det virker? Næh-nej!
GRRRRRRRR!
Og hotline åbner først i morgen....
:-(
Tror I så det virker? Næh-nej!
GRRRRRRRR!
Og hotline åbner først i morgen....
:-(
søndag, januar 13, 2008
Uddannelsesnyt...
Andreas og Kristina har begge en drøm om at læse spansk på universitetet.
Det har dog givet nogle frustrationer. De har nemlig begge haft spansk på højniveau under den gamle gymnasiereform - dvs. på B-niveau. Sidenhen har en ny reform betydet, at højniveau er A-niveau, og med denne ændring er adgangskravet til universitetet også hævet - til A-niveau.
De har søgt at løse dette problem - og har forhørt sig hos en vejleder på Kristinas gymnasium, som har fortalt, at det tager 1 år at læse op til A-niveau - dog kun ½ år, hvis man vil tage til København og gøre det.
Det har de unge mennesker ikke været meget for. De vil til Aalborg og læse, har de bestemt. Og at bruge et helt år på enkeltfag, var de heller ikke meget for.
Senest skrev de til Aalborg Universitet og spurgte, om der var mulighed for at få dispensation, på den baggrund at de tager sproghøjskolen i Costa Rica. Så ventede de på svar, og der gik faktisk en del dage. Andreas var frustreret, for dispensationen skal jo søges, og der er ikke mange uger til at de tager afsted.
Så kom svaret: De behøver slet ikke søge dispensation. Et B-niveau er nemlig nok for studerende, som har taget studentereksamen under den gamle reform.
Dårlig vejledning af den første vejleder - men en dejlig besked. Som betyder, at de unge mennesker rent faktisk kan starte på universitetet i Aalborg til september, hvis alt flasker sig...
HEP HEP! Dejligt når forhindringer forsvinder ud i blå luft!
Det har dog givet nogle frustrationer. De har nemlig begge haft spansk på højniveau under den gamle gymnasiereform - dvs. på B-niveau. Sidenhen har en ny reform betydet, at højniveau er A-niveau, og med denne ændring er adgangskravet til universitetet også hævet - til A-niveau.
De har søgt at løse dette problem - og har forhørt sig hos en vejleder på Kristinas gymnasium, som har fortalt, at det tager 1 år at læse op til A-niveau - dog kun ½ år, hvis man vil tage til København og gøre det.
Det har de unge mennesker ikke været meget for. De vil til Aalborg og læse, har de bestemt. Og at bruge et helt år på enkeltfag, var de heller ikke meget for.
Senest skrev de til Aalborg Universitet og spurgte, om der var mulighed for at få dispensation, på den baggrund at de tager sproghøjskolen i Costa Rica. Så ventede de på svar, og der gik faktisk en del dage. Andreas var frustreret, for dispensationen skal jo søges, og der er ikke mange uger til at de tager afsted.
Så kom svaret: De behøver slet ikke søge dispensation. Et B-niveau er nemlig nok for studerende, som har taget studentereksamen under den gamle reform.
Dårlig vejledning af den første vejleder - men en dejlig besked. Som betyder, at de unge mennesker rent faktisk kan starte på universitetet i Aalborg til september, hvis alt flasker sig...
HEP HEP! Dejligt når forhindringer forsvinder ud i blå luft!
lørdag, januar 12, 2008
Livsnyderbobler
Lige nu er Livsnyderen nærmest lykkelig - som TV2 synger i deres berømte sang.
Det har været en rigtig dejlig dag.
Vi har holdt fødselsdag for Bruno og Lasse - Lasse fylder år nytårsaften, og Bruno gør på tirsdag, så vi samlede det lige.
Der var dækket frokostbord med lækker mad - indiske frikadeller, indisk inspireret kartoffelsalat, melontzatziki, madbrød med koriander og hvidløg og lækker olivenolie - og al den brød og pålæg, man kan ønske sig. Efter en lang og hyggelig frokost var der kaffe, lun æblekage og rørt kanelis.
Og det var bare så hyggeligt. Mine unger var der alle 3, og Andreas' Kristina. Lasse og Michelle, og Brunos mor og Bent, samt hans lillebror John. Dejlig varm stemning og hygge. Jeg bliver så glad, når de unge mennesker hygger sig sammen.
Livet er rigtigt og godt når der er hygge og liv i huset.
Og sådan var det bare i dag.
Mmmmmmmmmm. Gi' mig mere.
Kys det - livet.
Det har været en rigtig dejlig dag.
Vi har holdt fødselsdag for Bruno og Lasse - Lasse fylder år nytårsaften, og Bruno gør på tirsdag, så vi samlede det lige.
Der var dækket frokostbord med lækker mad - indiske frikadeller, indisk inspireret kartoffelsalat, melontzatziki, madbrød med koriander og hvidløg og lækker olivenolie - og al den brød og pålæg, man kan ønske sig. Efter en lang og hyggelig frokost var der kaffe, lun æblekage og rørt kanelis.
Og det var bare så hyggeligt. Mine unger var der alle 3, og Andreas' Kristina. Lasse og Michelle, og Brunos mor og Bent, samt hans lillebror John. Dejlig varm stemning og hygge. Jeg bliver så glad, når de unge mennesker hygger sig sammen.
Livet er rigtigt og godt når der er hygge og liv i huset.
Og sådan var det bare i dag.
Mmmmmmmmmm. Gi' mig mere.
Kys det - livet.
torsdag, januar 10, 2008
Overskrifter jeg godt ville se
Følgende overskrifter ville jeg godt læse i avisen:
Afghanistan: nu demokratisk - som de sidste!
Dansk Folkeparti falder for spærregrænsen
Ny viden: Rødvin uskadeligt og kalorieneutralt
Langt mellem dopingbrugere i cykelsporten
Tynde modeller er yt - moden dikterer kurver
Jeg kunne let blive ved. Hvilken overskrift ville du rigtig gerne se i avisen?
Afghanistan: nu demokratisk - som de sidste!
Dansk Folkeparti falder for spærregrænsen
Ny viden: Rødvin uskadeligt og kalorieneutralt
Langt mellem dopingbrugere i cykelsporten
Tynde modeller er yt - moden dikterer kurver
Jeg kunne let blive ved. Hvilken overskrift ville du rigtig gerne se i avisen?
Noget om perspektiv
Jeg har mærket temmelig meget til mine skuldre i de senere år.
20 år ved en pc (hvis jeg tæller edb-skolen med) har sat sine spor. Jeg er slem til at sidde og belaste den muskel, der holder sammen på skulderen, om man så må sige - rotator-manchetten, hedder den.
For nogle år siden vidste jeg ikke engang, at der var noget, der hed en rotator-manchet. Men de senere år har jeg lært, præcis hvor den sidder, og hvor den er hæftet. Det kan jeg nemlig ofte mærke - på den dårlige måde.
For et par måneder siden gjorde jeg så, som Bankdatas massør har anvist mig for længe siden. Jeg begyndte at styrketræne mit skulderparti - forsigtigt, med lav belastning og mange repetitioner. Det skulle kunne afhjælpe mange af mine problemer på sigt.
Men for en måned siden vågnede jeg en morgen og havde hold i nakken. I løbet af et par dage flyttede det sig ned i skulderen. Derfra vandrede det ud på ydersiden af skulderen/overarmen, for til slut at bevæge sig ud og sidde som en nogen gange brændende smerte på forsiden af skulderen. Nogle dage gør de fleste bevægelser ondt. Andre dage gør det kun ondt, når jeg gør nogen bestemte ting - og det er heldigvis de fleste dage.
Jeg syntes dog at en måned var en noget lang periode, så i går var jeg ved læge. Det var ikke for tidligt, for de sidste par dage op til har jeg haft meget ondt, og har måttet tage smertestillende for at kunne sove.
Mine fingre er begyndt at snurre og sove, og det er jo endnu et dårligt tegn.
Lægen har nu set på mig. Han kan ikke med bestemthed sige, hvad der er galt, men han mener, at det sidder i bløddelene - altså i ligamenter og muskler. Det tror jeg på, for jeg er aldrig kommet til skade med skulderen. Han har bestilt en tid til mig, til at få taget et røntgenbillede - det viser nemlig både noget om leddet og om musklerne.
I mellemtiden har jeg fået nogle gigttabletter - Diclofenac, tror jeg de hedder. De gør noget ondt i maven, når jeg spiser dem, men de får lige en dags tid mere, inden jeg ringer om det. Måske vænner den sig, maven - det har den gjort før. Den plejer ikke være så pjattet. Pillerne skal jeg spise i 10 dage.
Jeg har gode erfaringer med gigttabletter som kur mod belastningsinflammation. Jeg har nemlig tidligere fået ordnet et overbelastet knæ med Voltaren - det fungerede rigtig godt.
Men selvom der nu sker noget, havde jeg meget, meget ondt af mig selv igår. Jeg syntes det havde gjort ondt for længe. Den sovende, snurrende fornemmelse i hånden gjorde mig bange og irriteret. Og jeg var bekymret for mit bevægeapparat - jeg lever faktisk af at skrive (og tænke :-) - og hvis mine arme ikke kan holde til det, er jeg jo ilde stedt. Hvad kan man lave, hvis man har en dårligt fungerende højre skulder/arm?
Da jeg havde allermest ondt af mig selv, kom jeg til at tænke på en af mine kolleger. Hun har kræft, og har haft det i 5 år. Da hun blev syg, fik hun at vide, at patienter med hendes sygdom sjældent lever mere end 10 år.
Hun er åben om det - og jeg oplever hende som en ressourcestærk, positiv og glad pige. Hun har valgt at leve mens hun gør det - for hun VIL have sine 10 år. Så når hendes tvillingpiger nemlig at blive 18, og det er vigtigt for hende.
Okay. Så var min trælse skulder sat i perspektiv. For i virkeligheden har jeg jo ikke en skid at pive over. Ikke noget reelt problem - bare en udfordring.
Jeg ku' lige finde ud af at komme op af sofaen, rundt i huset og kramme min familie, og så gik jeg ud og lagde noget tøj sammen. Lige så stille og forsigtigt.
20 år ved en pc (hvis jeg tæller edb-skolen med) har sat sine spor. Jeg er slem til at sidde og belaste den muskel, der holder sammen på skulderen, om man så må sige - rotator-manchetten, hedder den.
For nogle år siden vidste jeg ikke engang, at der var noget, der hed en rotator-manchet. Men de senere år har jeg lært, præcis hvor den sidder, og hvor den er hæftet. Det kan jeg nemlig ofte mærke - på den dårlige måde.
For et par måneder siden gjorde jeg så, som Bankdatas massør har anvist mig for længe siden. Jeg begyndte at styrketræne mit skulderparti - forsigtigt, med lav belastning og mange repetitioner. Det skulle kunne afhjælpe mange af mine problemer på sigt.
Men for en måned siden vågnede jeg en morgen og havde hold i nakken. I løbet af et par dage flyttede det sig ned i skulderen. Derfra vandrede det ud på ydersiden af skulderen/overarmen, for til slut at bevæge sig ud og sidde som en nogen gange brændende smerte på forsiden af skulderen. Nogle dage gør de fleste bevægelser ondt. Andre dage gør det kun ondt, når jeg gør nogen bestemte ting - og det er heldigvis de fleste dage.
Jeg syntes dog at en måned var en noget lang periode, så i går var jeg ved læge. Det var ikke for tidligt, for de sidste par dage op til har jeg haft meget ondt, og har måttet tage smertestillende for at kunne sove.
Mine fingre er begyndt at snurre og sove, og det er jo endnu et dårligt tegn.
Lægen har nu set på mig. Han kan ikke med bestemthed sige, hvad der er galt, men han mener, at det sidder i bløddelene - altså i ligamenter og muskler. Det tror jeg på, for jeg er aldrig kommet til skade med skulderen. Han har bestilt en tid til mig, til at få taget et røntgenbillede - det viser nemlig både noget om leddet og om musklerne.
I mellemtiden har jeg fået nogle gigttabletter - Diclofenac, tror jeg de hedder. De gør noget ondt i maven, når jeg spiser dem, men de får lige en dags tid mere, inden jeg ringer om det. Måske vænner den sig, maven - det har den gjort før. Den plejer ikke være så pjattet. Pillerne skal jeg spise i 10 dage.
Jeg har gode erfaringer med gigttabletter som kur mod belastningsinflammation. Jeg har nemlig tidligere fået ordnet et overbelastet knæ med Voltaren - det fungerede rigtig godt.
Men selvom der nu sker noget, havde jeg meget, meget ondt af mig selv igår. Jeg syntes det havde gjort ondt for længe. Den sovende, snurrende fornemmelse i hånden gjorde mig bange og irriteret. Og jeg var bekymret for mit bevægeapparat - jeg lever faktisk af at skrive (og tænke :-) - og hvis mine arme ikke kan holde til det, er jeg jo ilde stedt. Hvad kan man lave, hvis man har en dårligt fungerende højre skulder/arm?
Da jeg havde allermest ondt af mig selv, kom jeg til at tænke på en af mine kolleger. Hun har kræft, og har haft det i 5 år. Da hun blev syg, fik hun at vide, at patienter med hendes sygdom sjældent lever mere end 10 år.
Hun er åben om det - og jeg oplever hende som en ressourcestærk, positiv og glad pige. Hun har valgt at leve mens hun gør det - for hun VIL have sine 10 år. Så når hendes tvillingpiger nemlig at blive 18, og det er vigtigt for hende.
Okay. Så var min trælse skulder sat i perspektiv. For i virkeligheden har jeg jo ikke en skid at pive over. Ikke noget reelt problem - bare en udfordring.
Jeg ku' lige finde ud af at komme op af sofaen, rundt i huset og kramme min familie, og så gik jeg ud og lagde noget tøj sammen. Lige så stille og forsigtigt.
tirsdag, januar 08, 2008
Man skal ikke lade sig narre...
...af nogen der smiler.
Det ser jo ud som om min elskling og jeg har været på en lille hyggetur i skoven. Og jo - vi har været i skoven. Men en hyggetur??? Næææææææh - det kan man vist ikke kalde det.
Der var vintercup i Brejning i søndags - og de perverse personer i Vejle Cykleklub havde udset sig området omkring Brejning og Munkebjerg at lægge bane i.
Hvis du ikke ved det - er det kuperet. Meget MEGET kuperet. På et tidspunkt kæmpede jeg mig op af bakke med maxpuls og brækfornemmelser og blodsmag - og jeg trak altså cyklen.
Jeg synes, det er sjovt nok med lidt bakker. Men der må altså også gerne være lidt fladt. Altså.
Det gik ellers rimeligt, syntes vi da vi kom ind. Vi havde hentet 7 poster - men det viste sig, at fejlklip og forkerte svar reducerede en del i de håbede points.
Heldigvis havde Leo og Anne-Marie fra vores klub en lige så dårlig dag. Og Anne-Marie led vist lige så meget som jeg gjorde i bakkerne.
Hold kæææææft det er godt at det er Bruno, og ikke mig, der skal køre over alperne til august......
(Billede: Helle)
Det ser jo ud som om min elskling og jeg har været på en lille hyggetur i skoven. Og jo - vi har været i skoven. Men en hyggetur??? Næææææææh - det kan man vist ikke kalde det.
Der var vintercup i Brejning i søndags - og de perverse personer i Vejle Cykleklub havde udset sig området omkring Brejning og Munkebjerg at lægge bane i.
Hvis du ikke ved det - er det kuperet. Meget MEGET kuperet. På et tidspunkt kæmpede jeg mig op af bakke med maxpuls og brækfornemmelser og blodsmag - og jeg trak altså cyklen.
Jeg synes, det er sjovt nok med lidt bakker. Men der må altså også gerne være lidt fladt. Altså.
Det gik ellers rimeligt, syntes vi da vi kom ind. Vi havde hentet 7 poster - men det viste sig, at fejlklip og forkerte svar reducerede en del i de håbede points.
Heldigvis havde Leo og Anne-Marie fra vores klub en lige så dårlig dag. Og Anne-Marie led vist lige så meget som jeg gjorde i bakkerne.
Hold kæææææft det er godt at det er Bruno, og ikke mig, der skal køre over alperne til august......
(Billede: Helle)
fredag, januar 04, 2008
En blog mere i familien
Andreas og Kristina rejser jo til Costa Rica - ja, lige om lidt!
Allerede den 2. februar drager de af til mellemamerika, hvor de skal drikke Piña Coladas og lære spansk ...
De unge mennesker har i den anledning lavet en blog hvor vi kan følge dem, mens de opholder sig i varmen dernede. De skal være 3½ måned i Costa Rica, og derefter en måned i USA, hvor de besøger Andreas' amerikanske far og hans familie.
Blogadressen kan du se i min blogroll ovre i sidebaren. Jeg glæder mig til at læse en meget velopdateret (husk det, søde børn!) blog mens de er væk...
Allerede den 2. februar drager de af til mellemamerika, hvor de skal drikke Piña Coladas og lære spansk ...
De unge mennesker har i den anledning lavet en blog hvor vi kan følge dem, mens de opholder sig i varmen dernede. De skal være 3½ måned i Costa Rica, og derefter en måned i USA, hvor de besøger Andreas' amerikanske far og hans familie.
Blogadressen kan du se i min blogroll ovre i sidebaren. Jeg glæder mig til at læse en meget velopdateret (husk det, søde børn!) blog mens de er væk...
Min berømte hjemby
Jeg er egentlig født i Randers, men jeg var ikke særligt gammel, da min familie flyttede til Storvorde.
Så den føles som min hjemby - det er den, jeg forbinder med barndomsårene.
Lige for tiden er Storvorde ret berømt. Men jeg ved ikke hvor godt det er.
Først fandt de en halv baby i et læs jord i en have.
I går kørte en død mand sin bil ind på det, der var rådhuset, da jeg boede i byen.
Som min søster skrev: Hvad bliver det næste? Kvarte grise som kan synge duet?
....næh, lad os få nogle mere positive historier fra Storvorde!!
Så den føles som min hjemby - det er den, jeg forbinder med barndomsårene.
Lige for tiden er Storvorde ret berømt. Men jeg ved ikke hvor godt det er.
Først fandt de en halv baby i et læs jord i en have.
I går kørte en død mand sin bil ind på det, der var rådhuset, da jeg boede i byen.
Som min søster skrev: Hvad bliver det næste? Kvarte grise som kan synge duet?
....næh, lad os få nogle mere positive historier fra Storvorde!!
tirsdag, januar 01, 2008
Nytårsdag
De lover frostvejr her den næste uges tid.
Der var også koldt i går, da vi gik ud og fyrede batterier og raketter af - mest for Kristians (og Onkel Madsens) skyld.
Indenfor var der til gengæld varmt. Både fordi Madsen - min rare svoger gennem mange år - fyrede godt op i brændeovnen, men også fordi der var hjertevarmt og godt at være.
Til stede var min søster og hendes Madsen, deres datter Stine, som er jævnaldrende med Bodil, Troels, storebroderen som snart bliver 18, og som futtede til Aalborg for at feste med gymnasievennerne, min mor, Connys kollega og veninde Susan (en rigtig god festsild ;-) samt Bruno, mine to "små" og mig selv.
Det var så hyggeligt, at Bruno, Carsten og jeg kom i seng ved 4-tiden, mens Susan og Conny festede videre til kl. 7 ... pyha. Jeg havde medbragt 3 flasker mousserende (en champagne, en Asti og en rød Asti), og de forsvandt som dug for solen!
Der var lækker mad, hyggelig snak, dyster på Stines Sing Star (jeg VANDT over hende en enkelt gang, gjorde jeg - i Natalie Imbruglias Torn!), musik på anlægget, og meget mere.
Det var en fin nytårsaften, og vi kom let og smertefrit ind i 2008.
Jeg kan ikke vente på at få pakket året ud og komme i gang ....
Der var også koldt i går, da vi gik ud og fyrede batterier og raketter af - mest for Kristians (og Onkel Madsens) skyld.
Indenfor var der til gengæld varmt. Både fordi Madsen - min rare svoger gennem mange år - fyrede godt op i brændeovnen, men også fordi der var hjertevarmt og godt at være.
Til stede var min søster og hendes Madsen, deres datter Stine, som er jævnaldrende med Bodil, Troels, storebroderen som snart bliver 18, og som futtede til Aalborg for at feste med gymnasievennerne, min mor, Connys kollega og veninde Susan (en rigtig god festsild ;-) samt Bruno, mine to "små" og mig selv.
Det var så hyggeligt, at Bruno, Carsten og jeg kom i seng ved 4-tiden, mens Susan og Conny festede videre til kl. 7 ... pyha. Jeg havde medbragt 3 flasker mousserende (en champagne, en Asti og en rød Asti), og de forsvandt som dug for solen!
Der var lækker mad, hyggelig snak, dyster på Stines Sing Star (jeg VANDT over hende en enkelt gang, gjorde jeg - i Natalie Imbruglias Torn!), musik på anlægget, og meget mere.
Det var en fin nytårsaften, og vi kom let og smertefrit ind i 2008.
Jeg kan ikke vente på at få pakket året ud og komme i gang ....
Abonner på:
Opslag (Atom)