tirsdag, marts 28, 2006

Da "den lille forskel" kørte af sporet.

I går aftes var vi til foredrag i Kolding om "Den lille forskel". Foredragsholderen var Martin Østergaard - journalist og terapeut - og oplægget var:
Et foredrag om de underholdende forskelle på mænd og kvinder
- Hvordan kan det f.eks. være, at kvinder svarer på deres egne spørgsmål?
- Og hvorfor bliver mænd ved at kigge i kortet, selv om det er lettere at spørge om vej?
- Og hvorfor har mænd lettere ved at tale, efter de har haft sex?
- Mens kvinder ofte har brug for at få talt, inden de får lyst til sex?
- Hvorfor er manden bedre end kvinden til længe at lukke sig inde og alt andet ude?
- Og hvorfor er kvinden langt bedre til at være til stede i en samtale?
- Hvordan kan det være, at manden ved så meget om kvinden, men ikke bruger sin viden?
- Og hvordan kan det være, at kvinden ved så lidt om manden, selv om hun arbejder virkelig hårdt på at få mere at vide om ham?

Det lød jo meget spændende. Men det var det desværre ikke.
Foredragsholderen brugte de første 10 minutter på at futte rundt og tjekke døren, sodavanden og sine "klodser", samt at fortælle om sig selv .. jo jo, og det fik han nok også penge for.
Jeg håber ikke, at nogen var kommet for at få ny inspiration til at forstå sin mand/kone bedre og få et bedre parforhold, for budskabene var:
  • Mænd vil have et varmt sted at skide og regelmæssig sex, så er de glade
  • Kvinder vil have tryghed og følelser og lov til at snakke
  • Kvinder skal holde kæft noget mere. Mænd gider ikke høre på dem alligevel.
  • Mænd skal lære at lade som om de hører efter (og høre efter med ½ øre) så bliver kvinden glad, for hun er dybest set ligeglad med om han hører efter.

...og sådan gik det slag i slag med at cementere nogen gamle, antikverede generaliseringer om at "sådan er mænd/kvinder" - håber ikke, at 2. afdeling var lige så dårlig/kedelig/intetsigende. Men i det mindste virkede det, som om han godt selv ku' lide at høre på ... sig selv...

Vi smuttede efter pausen - vores venner, som vi var afsted med, gav en kop kaffe, og på den måde blev det alligevel en hyggelig aften.

Men helt ærligt. Jeg vil sq da også gerne ha' et varmt sted at skide og regelmæssig sex. Og jeg ved positivt, at min mand både har brug for ømhed og tryghed, og også sætter pris på at sparre med mig. Men der er nok noget galt med os. Måske skulle vi gå i terapi hos Hr. Østergaard?

I think not! :o)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sjovt nok har vi lige været til et foredrag omkring kommunesammenlægning og hvad sker der bla. med de handicappede og deres familier.
Foredragsholderen brugte her utrolig meget tid på at fortælle om hvilke uddannelser han havde og hvor kompetent han selv synes han var. Han kom ALDRIG ind på selv problemet om hvad der virkelig sker med vores familier når kommunerne bliver lagt sammen - jeg ved godt at han IKKE ved det, men det er det dårligste foredrag jeg NOGENSINDE har været til og handlede overhovedet ikke om det der var lagt op til i invitationen.
Tankevækkende at man kan tjene penge på det......

Anonym sagde ...

Det er bare så TRÆLS, når kendte foredragsholdere kører på rutinen, eller bare er kedelige.
Martin Ø. har jeg ellers et godt øje til, men din beretning får mig da lige ned på jorden igen.

Lizelotte sagde ...

Jeg har prøvet at være til foredrag, hvor man bare gik TÆNDT derfra - f.eks. var jeg for nogen år siden inde og høre Lone Kühlmann - hun var fantastisk!

Jeg var godtnok også skuffet over Hr. Ø...