tirsdag, marts 14, 2006

Tøg-gummi, tyggegummi, boblegum....

Lige pt. er en af de mest irriterende reklamer på sendefladen (både radio og tv) nok den for Ga-jol tyggegummi.

En eller anden 50'er-agtig blondineting som synger en anstrengende sang om et produkt, jeg ikke bryder mig om. Det skal nok forestille at være lidt kitchet og sjovt, men det misser ihvertfald lige denne her målgruppe.

I det hele taget har jeg det svært med tyggegummi. Jeg bryder mig simpelthen ikke om fornemmelsen af en klump i min mund. Jeg får kløe og fantomsmerter i kindtænderne bare ved tanken.

Ærligt talt er det også de færreste, der formår at tygge tyggegummi og bevare lidt stil og værdighed. Jeg var engang med til en konfirmation, hvor en af konfirmandernes mødre under hele ceremonien gumlede som en ko på en forårsmark - hele tiden. Jeg måtte undertrykke en voldsom trang til at gå over, holde min hånd under hendes mund og sige "SÅ ER DET GODT - spyt ud!".

Men jeg gjorde det godtnok ikke :-)

Det er godtnok heldigt, jeg ikke ryger - tænk at være nødt til at bruge nikotintyggegummi for at holde op :o)

8 kommentarer:

conny sagde ...

Jeg melder mig under fanerne for afskaffelse af tygummi. Jeg selv får "huller i maven" af det, og jeg synes et eller andet sted, at det er topmålet af dårlig opdragelse, når folk tygger og tygger og smasker og tygger, fuldstændig uden at de skænker det en tanke. Fodboldspillere fx!

Lizelotte sagde ...

Velkommen Therese :-)

JA Conny - du udtrykker mine følelser præcist! Jeg kan få en fis, hvis jeg sidder til møde med nogen som bare gumler i et væk!
Det ser forfærdeligt ud...

Anonym sagde ...

Jeg er helt enig i at det ser frygteligt ud, men jeg kan nu godt lide et stykke tyggegummi efter frokosten til sådan lige at få en friskere smag i munden. Men jeg holder det ikke længe for jeg synes hurtigt at smagen forsvinder.

Anonym sagde ...

Ikke et ord om tyggegummi fra mig, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad det første 'produkt' hun synger om er. Tyggegummi og Boblegum har jeg luret, men hvad i alverden er det første??

(og det er en rigtig pres reklame)

Lizelotte sagde ...

Therese, jeg var selv mere til "Shake" - men lagde det af mig da jeg var teenager.

Henriette - - jeg tror såmænd bare det er "tyggegummi" udtalt på jysk :o)

Anonym sagde ...

Kan tyggegummi forhindre postoperativ ileus?

Anonym sagde ...

Jenka og Shake? Jeg var til Funny, den var lyserød, hvor Jenka var hvid og Shake var brun/sort.
Desværre fik jeg altid en voldsom hoste når jeg spiste det, der er noget i produktet der fremkalder en hoste. Jeg har det på samme måde med Gløgg, når jeg skal tage det første zip og siger sssshhhhllluurrr, så får dampene mig til at hoste helt vildt. ;-)

Lizelotte sagde ...

Anonym - velkommen til her.
Funny - UF det var den der ekstremt syntetiske frugt-agtige sag... brrrr!

Sjov reaktion på gløgg - - jeg bliver bare småberuset, når jeg får nok af det :-)