Det er sjovt som arbejdsdagen er anderledes - bare fordi det er fredag.
Der er lidt mere snak - en helt anden stemning. Dagen er kort - vi har fri 14.30, og vi snakker om, hvad vi skal i weekenden.
Det hænder også, at tonen bliver lidt mere bramfri og uartig i det. (Og det er jo VIRKELIG noget jeg tager afstand fra...!)
Arbejdet kommer let fra hånden, fordi vi glæder os til at holde weekend. Lidt useriøse bliver vi også engang imellem - det kan der godt blive plads til, også når vi har travlt.
Der er mange møder, som hakker dagen i småstykker. Statusmøder. Afdelingsmøder. For tiden også mange invitationer til feriekage eller retur-fra-ferie-kage. Fredag går hurtigt. Og så er det weekend.
Sådan er fredag - sådan skal den være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar