Når jeg cykler på arbejde om morgenen - og hjem om eftermiddagen - møder jeg ofte lærere, som jeg kender fra områdets skoler, og pædagoger, jeg kender fra den tid, mine børn gik i børnehave og SFO.
Det er et særsyn at se disse være iført cykelhjelm.
Og så får vi sedler med hjem ifm. Alle Børn Cykler, hvor vigtigheden af brug af cykelhjelm fremhæves, og når ungerne skal ud og cykle med skolen, står der altid på sedlen: "Husk hjelmen!".
Hvad nytte gør det, at jeg foregår mine unger med det gode eksempel - jeg bruger altid cykelhjelm - når rollemodellerne fra skolen ikke gør?
Jeg undrer mig!
14 kommentarer:
Rigspolitichefen blev også taget for at køre bil og tale i mobil telefon forleden ...
*gg* ja, det er lidt i samme boldgade ...
Jeg kryber til korset og tilstår:
Jeg bruger heller ikke cykelhjelm :-(
Og mine børn kunne aldrig finde på at smutte afsted uden deres, og punker mig tit over min manglende!
"Vi gider ikke ha' en mor med smadret hjerne!" sagde Laura forleden dag, jeg må ud og ha' mig en snuble-kyse, og så skide på frisuren ;-)
Anne, bruger din ældste også hjelm? For det er min erfaring at det går fint indtil de kommer i puberteten, og frisuren bliver vigtig...
Jeg har langt hår, så det betyder ikke så meget med frisuren. Den bliver sat efter, at den skal kunne være under en cykelhjelm, og frisket op på arbejde, hvis det er nødvendigt... :-)
Jeg håber dine børn får dig overbevist - og man KAN altså få mange rappe hjelme nu om dage!
Min allerældste, Sophie 21, smed vist hjelmen omkring konfirmation, men hun stod nærmest også af cyklen samtidig, bussen blev mere attraktiv ;-)
Nu cykler hun igen, men det er vist ude over det stadie, hvor jeg kan sige, at hun skal ha' en på!!
Jeg har krøllet hår, det blivet meget fladt af at komme under hat...
Anne, det er lidt svært at få voksne børn til ret meget de ikke selv vil :-)
Ja okay - krøller ... det kan jeg godt se er lidt af en udfordring. Kan de ikke "krammes op" når du når til destinationen?
Jeg har skam en cykelhjelm - oppe i skabet.
Engang var der en der spøgefuldt sagde til mig, at jeg lignede lort med den, solbriller og lidt for langt pandehår. Og så er den træls at slæbe rundt med. Kunne måske låse den til cyklen? hmm
Ella, jeg plejer altid at låse min til cyklen.
Tjaaah, jeg plejer at sige, at jeg ser smartere ud med hjelm end jeg ville se ud hvis jeg lå og savlede i en seng med hjerneskade.
Jeg må med skam indrømme at mens vi boede i Danmark havde jeg ingen cykelhjelm.
Her får man en bøde på $25 - ca. 150 kr. (tror jeg nok) hvis man kører uden cykelhjelm, og ALLE kører med cykelhjelm, ja også jeg!
Selvom beløber ikke er stort, så gider jeg ikke have en bøde for at være dum og køre uden cykelhjelm - utroligt hvad så lidt kan gøre. Og det har nok også fået folk til at bruge cykelhjelmen, så når næsten 100% af dem der cykler bruger hjelm, ja så er det lidt nemmere at overtale sådan nogen som mig til at være fornuftig også!!!
I år 2000 skulle min onkel Erik lige hjælpe sin datter med hendes avisrute. Han kørte til højre og datteren til venstre - så blev de nok hurtigere færdig.
Datteren kom tilbage og fandt sin far liggende, dræbt og med panden mod kanstenen. Han væltede på cyklen med alle aviserne. Han kørte vel 15 kilometer i timen, vil jeg tro.
Og han havde ikke cykelhjelm på ...
Nu ligger onkel Erik på Svendborg Kirkegård.
Det er fanme ikke at spøge med. Alligevel kører jeg heller ikke med hjelm, når jeg bare skal på arbejde eller i Føtex ...
Det er dumt :-/
Puha Helle .... slem historie! Og så så tidligt om morgenen...
@Helle: Hva' ka' jeg sige...? Min mormor døde i en trafikulykke. Alligevel bruger min mor næsten aldrig sikkerhedssele. "For det krøller tøjet"?!?! Jamen, jeg bliver så harm og selvretfærdig og irettesættende, når vi tager den tur dér...
Nu er det så, jeg burde kunne skrive, at jeg bruger cykelhjelm, ikke? Men det gør jeg IKKE. Og jeg kommer nok ikke til det, med mindre jeg får børn, jeg skal være "rollemodel" for (hvis altså ikke jeg er faldet af cyklen og har fået hovedet mast længe inden da...)
Pudsigt, som vi mennesker oftest lever efter "det sker ikke for mig"-tankegangen.
Og så for resten: Sejt, at du bruger cykelhjelm og ikke sætter "fritzen" højest, Lizelotte! :-)
"...og så så tidligt". Lizelotte - jeg er jo morgenmenneske.
Nu er jeg tilgengæld træt. Gaaab.
Lomme, jeg er også blevet meget bedre til at bruge hjelmen som en naturlig ingrediens i en cykeltur efter jeg begyndte at køre lidt motionscykling ... ved ikke hvorfor, men det gør en forskel. Og efter mit styrt i foråret var der ikke tvivl i mit sind: jeg kan stadig huske hvor hårdt mit hoved hamrede ned i fortovet - og tanken om hvad der kunne have sket, hvis jeg ikke havde haft hjelm på...
Haha... Helle dit lille pus :-)... du er da vist det mest udprægede a-menneske, jeg kender!
Send en kommentar