Hvis du var i Fredericia i går aftes, kan du næsten ikke have undgået at se og høre, at alting ikke var helt som det plejer.
På Kastellet - en del af Fredericias meget fine voldanlæg - var en fin scene nemlig bygget op, som ramme for Pink Floyd Projects opførelse af musikken fra The Wall. Byen vrimlede med mennesker, og fra kl. 22 vældede musikken også ud - den kunne høres til Snoghøj, rapporterede mine børn bagefter.
Vi startede med aftensmad på Cafe Device i Gothersgade - den lille indiske - hvor jeg spiste en ekstra poppadum for Ella :-) ...efter det en lille opvarmningsfadøl på Ryans on the Square mens solen sank bag hustagene...
Endelig en koncert, der rent faktisk startede til tiden! Klokken var ikke meget efter 21.30, da musikken spillede op. Fra starten af imponerede soundet - man sku' bare lukke øjnene, så kunne man nemt tro, at det var Pink Floyd "the real deal", som fyrede den af deroppe. Sangerne var gode - jeg var især vild med den yngre, som mestrede de mere "vilde" passager, hvor Roger Waters virkelig presser stemmen op i nogen desperate hyl.
Og det var et flot show!
Illusionen holdt desværre ikke helt. Der var ét eller andet rytmisk galt med "Mother", og i "Goodbye Blue sky" hylede den akustiske guitar - det skete i øvrigt hver gang der var en stille, akustisk passage. Ærgreligt, for det var ellers så flot!
Komplet med børnekor og et stort mandskor, og nogen dygtige korpiger, som også så brandgodt ud. En rigtig lækker nostalgisk oplevelse - for os der kan huske alle teksterne til alle sangene, og for dem, som ikke er så "hardcore" Pink Floyd elskere.
Koncerten får klart tomlen op hos mig.
Men jeg var i Parken i 1994.
Og Pink Floyd er det altså ikke - helt.
4 kommentarer:
Herligt og tak for poppadum Lizelotte og tanken :-)
Og jo det VAR i 94 for jeg var der også (og havde LIGE mødt min kæreste som jeg nu er gift med og har 3 unger,) selvom jeg nok ikke er fan som du, men firmaet betalte.... :-)
Velbekomme Ella - the pleasure is all mine ;-)
Yrsa, så burde du jo være blevet omvendt - det var en god koncert!
Jeg har også regnet mig frem til at det var i 94, for min datter var lille - men det var ikke det år hun blev født (93).
Jeg var der også i Parken i 94 - helt gratis fordi Christian lavede noget til storskærmen de havde derinde dengang, så blev vi inviteret. Skønt koncert.
Vi så i øvrigt også Rolling Stones - med Frede og Katja siddende 3-4 sæder fra os :-)
Send en kommentar