Der var et par gæt - og de var ikke HELT tæt på.
Det er sådan, at jeg er velsignet med øjenbryn, som fra naturens hånd er selskabeligt anlagt. Det er for så vidt en god ting at være. Med mindre man er et øjenbryn, som absolut skal mødes over næsen med sin ven Det Andet Øjenbryn.
For at holde disse to gode venner adskilt, står jeg ca. en gang om ugen med en pincet og et spejl der forstørrer MEGET ... og plukker de ulyksalige hår ud med rod.
Da jeg var teenager, nuppede jeg min fars skraber til operationen, men hen ad vejen syntes jeg ikke længere, at skægstubbe i panden var optimalt. Derfor tyr jeg nu til pincetten. Godt det ikke er skinnebenene, man skal klare på den måde!
Det værste er sådan set ikke at det gør nasssss at rykke hårene ud - men uheldigvis er mine nervebaner ført så sindrigt, at min nyse-nerve på sin vej fra hjernen til næsen passerer direkte ned midt mellem mine øjne. Jeg kommer til at NYSE og NYSE og NYSE for hver 3 hår jeg rykker ud.
Så jeg ender nok med et stykke fint, barnenumseglat stykke hud mellem øjnene - men til gengæld bliver min næse rød som en tomat af alt det nyseri. Hvorfor jeg også har lært, at øjenbrynstrimning bør foregå DAGEN FØR gallafesten.
Så .... det var såmænd fra mit badeværelse, den besynderlige lyd kom...
6 kommentarer:
Det havde jeg aldrig gættet!
Jeg har forresten hørt, at mennesker med sammenvoksede øjenbrun bliver Varulve ved fuldmåne!?
DET gør jeg osse, Helle, bare spørg Bruno - eller tjek om han ser ud som om nogen har BIDT i ham lige efter fuldmåne.... hehe...
hmmm.. hvad med voks? Ét ritch og ét nys ;-)
acq ... det havde jeg slet ikke overvejet ... prøvede engang sådan noget smelt-selv-voks på benene, det har jeg bare IKKE tålmodighed til *GG*
Jeg nyser også når jeg plukker øjenbryn. Og jeg hoster når jeg renser mine ører. Sådan skal dét åbenbart være...
Sjov effekt med det nys. Jeg har efterhånden lært hårfjerningens ædle kunst, men øjenbrynene er jeg altså ikke nået til endnu. Måske fordi, der er alle de !.....Av .....damn! ......Ouch-OUCH! .... Avs .....
involveret. Og så ved jeg, hvad jeg har, men ikke hvad jeg ville få, hvis jeg blev sluppet løs med en pincet.
Send en kommentar