Lige i overkanten

For et års tid siden kontaktede en kollega mig med "et forretningstilbud".

Jeg blev straks skeptisk. "Store fordele", "Du kan spare meget tid og penge" og lignende fraser vakte min mistro.

Men nysgerrig, det var jeg. Og kollegaen var ikke nem at slå for informationer, ud over de meget løse vendinger. Jeg fik dog ud af kollegaen, at det drejede sig om "Network Marketing". Og jeg takkede ja til at høre mere om det.

Det viste sig ikke lige at være noget for mig. Hvis man skulle ha' noget ud af det, skulle der i første omgang lægges en masse arbejde og tid i det, og så var det endda ikke lysende klart for mig, at formuen og lediggangen ventede i horisonten.

I øvrigt kunne jeg heller ikke se mig selv kapre venner, bekendte og kolleger, børnenes kammeraters forældre osv. til det. Og det var li'som det, der var vejen frem.

Flere af mine andre kolleger var blevet kontaktet af den nævnte person, og mange havde takket nej. Jeg synes det var LIDT friskt at henvende sig til kolleger, man dårligt kender, for at sælge sådan et koncept, men på den anden side - min kollega virkede til selv at tro meget på konceptet.

*******

Kæden hoppede dog helt af for mig den anden dag, da en god kammerat og kollega kom hen til mig og fortalte, at hans kone var blevet ringet op i weekenden (hvor han cyklede i Hamborg) af "En som kendte XX, som var hans kollega" - for at sælge ovennævnte koncept.

Hvad sker der?? Gad vide om førstomtalte kollega har solgt adresselisten for firmaet? Så de andre i netværket kan gå på hvervetogt blandt mine 400 kolleger...

Jeg synes godtnok det er lige i overkanten.
Ihvertfald min overkant.