Så kom langt om længe den recovery cd til min nye HP, som de lovede mig at sende i MANDAGS --- lige nu står dyret og summer stille, mens jeg lægger windows ind forfra og krydser fingre for, at den SÅ kommer til at virke.
I mellemtiden sidder jeg og glæder mig over, at jeg de senere dage har mailkorresponderet lidt med en god ven gennem mange år.
Henry (som egentlig hedder Henriette) og jeg fulgtes gennem tykt og tyndt på edb-skolen - der sidst i 80'erne og i starten af 90.
Henry boede i et lille kælderværelse, uden nævneværdige køkkenfaciliteter, så da jeg flyttede på kollegie med Andreas efter skilsmissen, i et luxuriøst dobbeltværelse (jeg havde både soveværelse og opholdsstue), var hun tit oppe hos mig.
Vi lavede mad sammen, og tit overnattede hun også hos mig. Vi jokede tit med, at vi var den bedste kæreste, den anden havde haft - der var kun lige EN ENKELT lille ting, vi fik ordnet andre steder ;-)
Efter edb-skolen fik jeg job i Aabenraa, og hun drog til Sjælland, så der sås vi ikke så tit mere, men kontakten holdt. Senere rejste hun til USA, og der er hun endnu. Hun er gift med en amerikaner, og er faktisk blevet amerikansk statsborger.
For 1½ år siden besøgte hun os med sin dejlige søn, Philip. Han taler flot dansk, selvom han aldrig har boet her. Vi håber, hun gentager succesen næste gang hun besøger Danmark!
Jeg har bare så mange gode minder om sjove stunder sammen med Henry. Vi var unge, næsten frie og frække som slagterhunde dengang. Vi syntes Patrick Swayze var for lækker - i diverse film, men ikke mindst i Dirty Dancing. Vi forelskede os, nogengange kun i den underste del af kroppen, og vi trøstede hinanden med lede kommentarer om dumme drenge, når det ikke gik godt. Og med grove vitser og nedrakning af deres seksuelle formåen, og med rå kvindelatter.
Det var noget nær den bedste del af min ungdom - der, hvor jeg havde fået lidt sikkerhed, og jeg stadig var ung nok til at have lyst til at feste igennem. Hvor der var flere, der græd over mig end det omvendte - selvom jeg da også tog et par beatings på mine følelser.
Henry siger, hun vil besøge min blog. Selvom hun nok vil kunne finde på at kalde sig Henriette - det hedder hun vist derovre i staterne.
Men for mig vil hun altid være Henry - en af de bedste, varmeste og sjoveste venner, jeg har haft. Og har :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar