Der er gået koks i min planlægning.
Jeg har totalt overset, at den 27. maj, hvor jeg har meldt mig til Lady Tour, også er Kr. Himmelfartsferien, hvor jeg har lovet mine unger, at vi skulle ud at teste den Camplet, vi købte i sensommeren sidste år...
Gæt, hvad der ryger. Nej, det bliver ikke campingturen med børnene.
På den formildende side kan jeg sige, at jeg nu heller ikke har fået kørt det, jeg havde planlagt - Bodil har taget meget tid og mange kræfter, og de ressourcer, jeg har brugt på det, kan jeg umuligt fortryde. Desuden bliver min cykel altså trælsere og trælsere - seneste træningstur blev skåret kort, fordi gearene drillede helt vildt. Har sat Bruno igang med at se på de gear for 120. gang ... problemet er forskifteren, som i bedste fald kun virker, når jeg er i et helt bestemt gear bagpå, og som på dårlige dage nægter at skifte op på den store klinge. Totalt nægter.
Hmf. Er træt af det. Rigtig træt.
7 kommentarer:
Jamen, Lizelotte dog!
Det du skriver der, har 2 alvorlige konsekvenser:
1. Vi skal undvære dig den 27.! Øv!
2. Den der anmeldelse af løbet, vi skulle lave den næste nummer af klubbladet .. hvad med den?
En ting mere forresten, Lizelotte.
Er du interesseret i, at afsætte dit startnummer? For så kunne vi måske ringe til nogle andre piger fra klubben. Prisen er jo steget betydeligt nu - så nogen ville måske være interesserede i at komme med på et afbud.
Helle, jeg er meget ked af det :o( Har også tænkt på, at jeg nu svigter mht. bladet.
Men ja - god ide at forsøge at afsætte startnummeret - har du hørt nogen, som har snakket om at de gerne ville med?
Nej, jeg har ikke snakket med nogen - men jeg vil gerne lave en rundringning.
Det må du meget gerne - eller sende mig nogen tlf. numre.
Som situationen ser ud til at være nu, mon så ikke en afslappende tur med campletten alligevel vil være en god investering.
Så kan du rigtig glæde dig til at komme ud at cykle på din nye cykel.
Men det er godt nok træls, når tingene ikke lige arter sig som forventet. Planer er til for at blive lavet om til virkeligheden.
...eller som salig John Lennon sang det: "Life is what happens to you while you're busy making other plans".
Jeg vil glæde mig til den ny cykel - og over, at jeg vist allerede har fået afsat mit startnr. takket være Helle...
Send en kommentar