Det er utroligt. Han kan pudse på de støvler i timevis.
Når vi skal til forældredag ovre på kasernen i weekenden, må jeg simpelthen ha' lusket et par tricks ud af sergenten...
Der er åbent hus på lørdag, og Bodil, Kristian, Kristina og jeg skal derover. Bruno vil heller køre Melfar 24 hour challenge ... 24 timer på racercykel...
Jeg skal godtnok ha' en snak med den sergent!!
Livet er mest for sjov. Det er alvor. Velkommen til en livsnyders bekendelser.
torsdag, maj 31, 2007
Aftryk
Team Easy On Pressemøde
Denne her fandt jeg hos Milla ... og så var der dømt griner... ENDELIG noget at grine af i cykelsporten!
Homoseksuelle bamser
Jeg grinede faktisk lidt, da jeg i går læste historien om Tinky Winky, teletubbien, som angiveligt skulle være homoseksuel ... fordi den er blå og går med håndtaske...
Af den grund diskuterer man i Polen, om man vil vise serien på TV - for man skal jo ikke "opfordre børnene til den slags".
Nu kunne jeg finde masser af valide årsager til ikke at vise Teletubbies, hvis jeg havde en tv-kanal - jeg synes det er amerikaniseret, lalle-sukker-sødt møgtv - det ville for mig være en valid grund. At der er for mange tomme kalorier.
Men at Tinky Winky skulle være homoseksuel?? For det første havde jeg overhovedet ikke forbundet de mærkelige bamsedyr med noget seksuelt. Det er heller ikke sex, jeg tænker på, når jeg ser Bamse og Kylling. Så jeg trak lidt på fnisebåndet, og så spurgte jeg en helt-ude-af-skabet kollega, om han nogensinde har truffet Tinky-boy i miljøet?? Det kunne jo være, at han var et medlem af kollegaens slæng, der holder nogen (lyder det til) helt fantastisk sjove fester - jeg har i årevis plaget min kollega om at ta' mig MED ... jeg kunne da klistre noget skæg på og lave stemmen dyb og sådan...
Kollegaen havde set nyheden på internettet, og sukkede lidt. Han havde nemlig en vinkel på det, som jeg ikke havde tænkt på - nemlig at den viste den hårrejsende holdning, man i mange østlande stadig har til homoseksuelle.
Og det er jo rigtigt.
Ved nærmere eftertanke slog det mig, at man jo egentlig ikke behøver at tage til Polen for at finde sådan nogle holdninger. De trives jo i bedste velgående herhjemme også.
I vor hæderkronede folkekirke kan man finde mange præster, som mener det er en sygdom, man skal kureres for (og sikkert også mange, som er mere moderate, men det er jo ikke det, det handler om) - og for nylig gik en kendt DF'er så vidt som til at kalde homoseksuelle "handicappede".
At man i den grad kan dømme andre mennesker ud fra, hvem de forelsker sig i og går i seng med - det synes jeg snarere er sygeligt.
Kan man behandle folk for sådan nogle holdninger....?
tirsdag, maj 29, 2007
Det forklarer en masse!
Jeg har netop på en hjemmeside kunnet konstatere, at jeg er 21,8 år gammel ... hvis man beregner min alder i Mars-år, vel at mærke.
Det forklarer da en del! Så passer min alder pludselig bedre til min mentale tilstand :o)
Det forklarer da en del! Så passer min alder pludselig bedre til min mentale tilstand :o)
mandag, maj 28, 2007
Vellyd - måske?
Jeg har spekuleret lidt over, hvordan jeg kunne dele den lydmæssige side af X-tetten med dem, der måtte have lyster i den retning.
Og så kom jeg jo i tanker om Thereses sange på hendes myspace. Så jeg fik lavet X-tettens lydfiler om til MP3 og med Thereses hjælp oprettet en myspace, som man kan loade musik op til.
Jeg håber ikke, jeg får ophavsretslige problemer ... for jeg ejer jo ikke ligefrem musikken, men mon ikke de fleste kan høre, at det bare er en flok sangglade amatører, som galer glad derudaf...
Du kan høre et par af vores sange, hvis du klikker her - god fornøjelse...
Og så kom jeg jo i tanker om Thereses sange på hendes myspace. Så jeg fik lavet X-tettens lydfiler om til MP3 og med Thereses hjælp oprettet en myspace, som man kan loade musik op til.
Jeg håber ikke, jeg får ophavsretslige problemer ... for jeg ejer jo ikke ligefrem musikken, men mon ikke de fleste kan høre, at det bare er en flok sangglade amatører, som galer glad derudaf...
Du kan høre et par af vores sange, hvis du klikker her - god fornøjelse...
søndag, maj 27, 2007
Frokostparty og aftengæster
I dag skulle vores gode venner, Alex og Marie, komme her ud forbi. Egentlig var det fordi Alex havde tilbudt at forsøge sig med nogle gode billeder af tøsebarnet i den smukke non-firmationskjole, men vi ku' jo lige så godt slå flere fluer med et smæk.
Så vi tog en gang frokost - en lækker salat med stegt kylling i, og noget godt brød til.
Alex og Marie havde kiks og ost med, og vi guffede til den store guldmedalje.
Brødet blev superlækkert - med oliven og soltørrede tomater samt frisk timian fra haven, og den lækre Læsø sydesalt med urter, som vi fik af Lene og landmanden sidste søndag.
Midt i besøget ringede Andreas og spurgte om der var mad nok til at Kristina og han kunne komme hjem i dag og spise med. Uden at ha' forberedt noget sagde jeg naturligvis jow jow - så der blev lige lynoptøet noget oksefars som senere kunne forvandles til en ordentlig skudefuld chili con carne.... lidt husmor er man vel, og kan altid fremtrylle mad til den værnepligtsaftjenende søn :-)
Så hygge med gode venner er nu afløst af hygge med familie. Jeg kunne personligt ikke forestille mig en bedre måde at bruge en fridag på, end at tilbringe masser af tid med mennesker, som betyder noget for mig, og samtidig indtage dejlig, gennemtænkt mad og god vin....
....man er vel en livsnyder.
Så vi tog en gang frokost - en lækker salat med stegt kylling i, og noget godt brød til.
Alex og Marie havde kiks og ost med, og vi guffede til den store guldmedalje.
Brødet blev superlækkert - med oliven og soltørrede tomater samt frisk timian fra haven, og den lækre Læsø sydesalt med urter, som vi fik af Lene og landmanden sidste søndag.
Midt i besøget ringede Andreas og spurgte om der var mad nok til at Kristina og han kunne komme hjem i dag og spise med. Uden at ha' forberedt noget sagde jeg naturligvis jow jow - så der blev lige lynoptøet noget oksefars som senere kunne forvandles til en ordentlig skudefuld chili con carne.... lidt husmor er man vel, og kan altid fremtrylle mad til den værnepligtsaftjenende søn :-)
Så hygge med gode venner er nu afløst af hygge med familie. Jeg kunne personligt ikke forestille mig en bedre måde at bruge en fridag på, end at tilbringe masser af tid med mennesker, som betyder noget for mig, og samtidig indtage dejlig, gennemtænkt mad og god vin....
....man er vel en livsnyder.
Mig og Nyrup og de andre kendisser...
For nogle måneder siden skrev en journalist, Gorm Ruge, og spurgte: Hvorfor blogger du?
Han forklarede, at min kommentar ville komme til at stå sammen med en række andre bloggere i Jyske Banks kundeblad ... jeg svarede ham, og så glemte jeg det faktisk igen.
Indtil jeg i går sad med bladet i hånden og bladrede lidt. Så kom jeg i tanker om det ... og se - der var jeg jo - med billede - sammen med nogle "Andre bloggere" som var Poul Nyrup, Lisbeth Knudsen, musikeren Jens Unmack og en række andre ret kendte danskere.
Hallo ... er man snart en celebrity eller hvaaaad??
....jeg skal lige ud og tjekke, at Se & Hør ikke står og roder i mit affald!!
Han forklarede, at min kommentar ville komme til at stå sammen med en række andre bloggere i Jyske Banks kundeblad ... jeg svarede ham, og så glemte jeg det faktisk igen.
Indtil jeg i går sad med bladet i hånden og bladrede lidt. Så kom jeg i tanker om det ... og se - der var jeg jo - med billede - sammen med nogle "Andre bloggere" som var Poul Nyrup, Lisbeth Knudsen, musikeren Jens Unmack og en række andre ret kendte danskere.
Hallo ... er man snart en celebrity eller hvaaaad??
....jeg skal lige ud og tjekke, at Se & Hør ikke står og roder i mit affald!!
lørdag, maj 26, 2007
Godt at komme hjem til
En dag i denne uge kom jeg stressende hjem. Jeg var halvknotten, fordi jeg havde mødt Kristian udenfor - uden cyklehjelm, bag på sin egen cykel, med en kammerat kørende på den.
Og fordi hele bryggerset rodede.
Jeg flåede døren op til køkkenet, og så så jeg dette syn:
...og så fordampede min vrede og stress som saltvand på varm sommerhud....
Jeg skyndte mig op til Bodil og fortalte hende, hvor glad jeg var blevet for hendes blomster.
Og fordi hele bryggerset rodede.
Jeg flåede døren op til køkkenet, og så så jeg dette syn:
...og så fordampede min vrede og stress som saltvand på varm sommerhud....
Jeg skyndte mig op til Bodil og fortalte hende, hvor glad jeg var blevet for hendes blomster.
Pinsefryd
Hvor var det dejligt at gå på weekend igår til en lang weekend - og ingen udestående non-firmation :-)
Vi har næsten ingen planer denne pinseweekend. Andreas kom hjem fra Høvelte i går og så faktisk rimeligt frisk og glad ud, selvom denne uge har budt på 3 dages felt-øvelse - temmelig hård, lød det til. Men han var tilpas, var glad for at få lidt af mors hjemmelavede mad, og så kørte han videre til Børkop og kæresten.
I går blev også dagen hvor vi lavede den første prøve-opslagning af vores sommerresidens - det var godt at se, at den havde klaret vinteren (opstaldet hos svoger John) upåklageligt.
Det var så dejligt at se den slået op igen - og når jeg stod i forteltet og lukkede øjnene, duftede der saligt af sommerferie! Den kommer i brug som base for Bruno næste weekend, når han skal køre 24-timers løb - så har han et sted at skifte tøj og have ting stående, og eventuelt sove, hvis det bliver nødvendigt.
Vi får brug for den igen den 23., hvor vi skal fejre min storebrors runde fødselsdag på Djursland. Den ene sovekabine er lovet ud til min søster og svoger. Carsten får snorkeforbud den nat :o)
Måske skal vi også ud og campere lidt i uge 27. Der har vi ferie, og Bodil skal på rollespilslejr. Kristian har fået valget mellem koloni med fritidsklubben, og så at være sammen med os - og han har valgt os :-)
Så hvis vejret bliver godt, tager vi på camping et sted i Danmark nogle dage. Det er så sjældent at Kristian er enebarn hos os, så det bliver hyggeligt at have ham alene.
Jo .... det er snart sommer ... og det er dejligt!
Vi har næsten ingen planer denne pinseweekend. Andreas kom hjem fra Høvelte i går og så faktisk rimeligt frisk og glad ud, selvom denne uge har budt på 3 dages felt-øvelse - temmelig hård, lød det til. Men han var tilpas, var glad for at få lidt af mors hjemmelavede mad, og så kørte han videre til Børkop og kæresten.
I går blev også dagen hvor vi lavede den første prøve-opslagning af vores sommerresidens - det var godt at se, at den havde klaret vinteren (opstaldet hos svoger John) upåklageligt.
Det var så dejligt at se den slået op igen - og når jeg stod i forteltet og lukkede øjnene, duftede der saligt af sommerferie! Den kommer i brug som base for Bruno næste weekend, når han skal køre 24-timers løb - så har han et sted at skifte tøj og have ting stående, og eventuelt sove, hvis det bliver nødvendigt.
Vi får brug for den igen den 23., hvor vi skal fejre min storebrors runde fødselsdag på Djursland. Den ene sovekabine er lovet ud til min søster og svoger. Carsten får snorkeforbud den nat :o)
Måske skal vi også ud og campere lidt i uge 27. Der har vi ferie, og Bodil skal på rollespilslejr. Kristian har fået valget mellem koloni med fritidsklubben, og så at være sammen med os - og han har valgt os :-)
Så hvis vejret bliver godt, tager vi på camping et sted i Danmark nogle dage. Det er så sjældent at Kristian er enebarn hos os, så det bliver hyggeligt at have ham alene.
Jo .... det er snart sommer ... og det er dejligt!
fredag, maj 25, 2007
Bjarne Riis - en mand
I går:
Erik Zabel: "Jeg har taget EPO ... buhuhuhu .... men jeg var presset og det var ikke min skyld og i øvrigt gjorde jeg det kun to gange! (snøft snøft)"
I dag:
Bjarne Riis står frem og indrømmer doping. Han tager selv ansvaret for sin forkerte handling, og holder helt generelt hovedet løftet. Han forsøger ikke at pynte på egne motiver eller skyde skylden på andre. Han ville køre hurtigt. Han valgte at snyde. Det var hans valg, og i dag fortryder han det.
Et sted er jeg urimeligt skuffet. Jeg ville så gerne have, at han ikke havde løjet. Det synes jeg er træls. ØVØVØV.
Et andet sted har jeg respekt for manden - ikke for hans misbrug, men for at han nu står frem for sit holds skyld, og at han gør det som ... ja, som en mand.
For en mand, det er der sq ingen tvivl om at han er.
....og så må I andre i øvrigt mene hvad I vil.
Erik Zabel: "Jeg har taget EPO ... buhuhuhu .... men jeg var presset og det var ikke min skyld og i øvrigt gjorde jeg det kun to gange! (snøft snøft)"
I dag:
Bjarne Riis står frem og indrømmer doping. Han tager selv ansvaret for sin forkerte handling, og holder helt generelt hovedet løftet. Han forsøger ikke at pynte på egne motiver eller skyde skylden på andre. Han ville køre hurtigt. Han valgte at snyde. Det var hans valg, og i dag fortryder han det.
Et sted er jeg urimeligt skuffet. Jeg ville så gerne have, at han ikke havde løjet. Det synes jeg er træls. ØVØVØV.
Et andet sted har jeg respekt for manden - ikke for hans misbrug, men for at han nu står frem for sit holds skyld, og at han gør det som ... ja, som en mand.
For en mand, det er der sq ingen tvivl om at han er.
....og så må I andre i øvrigt mene hvad I vil.
På linje
For en sjælden gangs skyld er jeg helt på linie med Claus Hjort Frederiksen med hensyn til de fundamentalistisk kristne præster som ikke vil give hånd til kvindelige kolleger.
torsdag, maj 24, 2007
Hovsa!
Jeg satte squashfrø til forspiring lige her i søndags.
Lige midt i min bedste, sydvendte vindueskarm. Så har jeg gået og kikket og kikket.
I går sværger jeg - der var ingenting!
Men da jeg kom ind i stuen i eftermiddag (hvor bemeldte vindueskarm er), var det gået amok! PLUDSELIG var der 4-5 cm høje spirer, og de havde formeligt kastet jordklumper ud i karmen, fordi de havde så travlt med at komme op i lyset.
Med den fart kan jeg høste squash på størrelse med min underarm om et par uger.
Lige midt i min bedste, sydvendte vindueskarm. Så har jeg gået og kikket og kikket.
I går sværger jeg - der var ingenting!
Men da jeg kom ind i stuen i eftermiddag (hvor bemeldte vindueskarm er), var det gået amok! PLUDSELIG var der 4-5 cm høje spirer, og de havde formeligt kastet jordklumper ud i karmen, fordi de havde så travlt med at komme op i lyset.
Med den fart kan jeg høste squash på størrelse med min underarm om et par uger.
Livsnyderen bryder sammen og tilstår!
I kølvandet af alle disse indrømmelser fra tidligere Team Telekom ryttere, om brug af EPO og anden doping, føler jeg nu presset på mig som et tungt åg.
Så nu indrømmer jeg!!
Jeg har været dopet ved flere forskellige lejligheder.
Første gang var nok i 1978, hvor jeg tog bronze-idrætsmærke, under påvirkning af en større mængde rugbrød med leverpostej.
Et kritisk højdepunkt var i 1981, hvor jeg under en bådferie på Norfolk Broads rent faktisk blev syg, fordi jeg havde indtaget for store mængder af det præstationsfremmende stof, Pernod.
Siden hen bestod jeg studentereksamen (matematisk naturfaglig) på Aalborg Katedralskole, primært ved hjælp af større mængder makronstang og cola.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har lagt det af mig. Men så sent som i går gennemførte jeg en træningssession med pigerne fra X-tetten, med en skyhøj hæmatokritværdi på grund af indtagelse af rosévin.
Jeg tilstår - Jeg bekender.
Måske skulle jeg overveje at skrive en bog - hvis jeg skynder mig, kan den lige nå julehandlen!
Så nu indrømmer jeg!!
Jeg har været dopet ved flere forskellige lejligheder.
Første gang var nok i 1978, hvor jeg tog bronze-idrætsmærke, under påvirkning af en større mængde rugbrød med leverpostej.
Et kritisk højdepunkt var i 1981, hvor jeg under en bådferie på Norfolk Broads rent faktisk blev syg, fordi jeg havde indtaget for store mængder af det præstationsfremmende stof, Pernod.
Siden hen bestod jeg studentereksamen (matematisk naturfaglig) på Aalborg Katedralskole, primært ved hjælp af større mængder makronstang og cola.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har lagt det af mig. Men så sent som i går gennemførte jeg en træningssession med pigerne fra X-tetten, med en skyhøj hæmatokritværdi på grund af indtagelse af rosévin.
Jeg tilstår - Jeg bekender.
Måske skulle jeg overveje at skrive en bog - hvis jeg skynder mig, kan den lige nå julehandlen!
tirsdag, maj 22, 2007
Et øjeblik
En morgen da hun vågnede havde det regnet.
Fugtigheden hang stadig i luften som et minde
eller et løfte.
Der var en underlig stilhed i hendes hus.
Den trykkede mod trommehinderne og gjorde hendes bevægelser træge.
Lydene dæmpede.
Solen faldt ind over gulvet, skråt og gyldent
derfra op i hendes mave hvor det forplantede sig
i hendes ansigt som et smil.
Aftenens skygger var vasket bort for nu.
Vinduet på klem.
En morgen da hun vågnede havde det regnet.
Fugtigheden hang stadig i luften som et minde
eller et løfte.
Der var en underlig stilhed i hendes hus.
Den trykkede mod trommehinderne og gjorde hendes bevægelser træge.
Lydene dæmpede.
Solen faldt ind over gulvet, skråt og gyldent
derfra op i hendes mave hvor det forplantede sig
i hendes ansigt som et smil.
Aftenens skygger var vasket bort for nu.
Vinduet på klem.
En morgen da hun vågnede havde det regnet.
mandag, maj 21, 2007
Se nærmere til...
I dag var jeg ude at køre i min bil, og ind i mit hoved poppede en Pia Raug-sang, som jeg spillede til guitarundervisning for mange år siden. Se nærmere til, hed den. Det var oprindelig et digt, fundet i en gammel kvindes gemmer efter hendes død, og Pia Raug lavede en meget smuk melodi til den. Måske kender du den.
Nu har den spøgt i mit hoved hele dagen.
Vores køkken, det er ikke et samtalekøkken, men et solosangskøkken. Da Bruno tidligere på aftenen lavede aftensmad, sang han af karsken bælg, og senere, da jeg lavede minipizzaer til madpakker, var det at jeg sang den her Pia Raug sang.
Det vil sige... jeg nåede et stykke ned i den. Så stod jeg pludselig og græd, lige ned i tomatsovsen. Teksten er nemlig meget rørende - og følger en kvindes liv, fra hun er et trygt, lykkeligt barn, til hun er en gammel kone, som er alene og afhængig.
Dermed udtrykker den en af mine største bekymringer - nemlig at blive den, der bliver tilbage. Risikoen er der - faktisk er det en sandsynlighed, idet jeg har valgt mig en mand, som er 7 år ældre. Det er måske fjollet, men jeg kan slet ikke bære tanken at skulle blive gammel alene, ikke at have Bruno ved min side.
Så sangen fik mig til at græde. Og så ku' jeg jo lige så godt få tudet igennem. Over alle de småting, der tynger. Der er kollegaen med den kræftsyge datter - som netop har fået besked om, at de ikke kan gøre mere. Andre venner, med sorger, og de ting, der kan bekymre, som er tættere på.
Efter en lille tomatsovs-tudetur var jeg lidt gladere. Og pludselig kunne jeg synge hele sangen. Måske er det nogen gange bare en lille tudetur, der skal til.
Hvad ser du? Søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue,
-lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
usikker på hånden og fjern i blikket.
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke, for hvad du gør,og er så tit, som hun ikke bør.
Er det hvad du ser? Er det hvad du tænker?
Luk øjnene op og se mine lænker,
jeg sige dig hvem jeg er,den gamle kone, der ligger her.
Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem,
med forældre og søskende- jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod, og med tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve, med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bliver mor, og bygger et hjem så trygt,
og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser – sorger og glæder,
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne væk fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, vore børnebørn kommer,
bringer uro og glæde hver eneste sommer.
Men så kommer sorger og tungere dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene selv har børn og hjem nu,
og der er meget der fanger dem nu.
Og borte er alle de gode år, så varme og glade og i trygge kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
mit hjerte er tungt, mit hår falder af mig,
jeg har ingen kræfter til dagens pligter
for ryggen er bøjet, og synet svigter.
Men inden i det gamle kadaver,
er endnu levende, smukke haver.
Der lever en barndom, en ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrder mit hjerte tynger.
Og smerteligt nemmes den tunge lære,
at intet kan blive ved med at være.
Hvad ser du søster? – en gammel besværlig
–og træt lille kone? – nej vær nu ærlig
–se nærmere til – måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor – måske en kvinde.
Se mig som sidder der inderst inde,
det er mig, som du skal prøve at se og finde.
Nu har den spøgt i mit hoved hele dagen.
Vores køkken, det er ikke et samtalekøkken, men et solosangskøkken. Da Bruno tidligere på aftenen lavede aftensmad, sang han af karsken bælg, og senere, da jeg lavede minipizzaer til madpakker, var det at jeg sang den her Pia Raug sang.
Det vil sige... jeg nåede et stykke ned i den. Så stod jeg pludselig og græd, lige ned i tomatsovsen. Teksten er nemlig meget rørende - og følger en kvindes liv, fra hun er et trygt, lykkeligt barn, til hun er en gammel kone, som er alene og afhængig.
Dermed udtrykker den en af mine største bekymringer - nemlig at blive den, der bliver tilbage. Risikoen er der - faktisk er det en sandsynlighed, idet jeg har valgt mig en mand, som er 7 år ældre. Det er måske fjollet, men jeg kan slet ikke bære tanken at skulle blive gammel alene, ikke at have Bruno ved min side.
Så sangen fik mig til at græde. Og så ku' jeg jo lige så godt få tudet igennem. Over alle de småting, der tynger. Der er kollegaen med den kræftsyge datter - som netop har fået besked om, at de ikke kan gøre mere. Andre venner, med sorger, og de ting, der kan bekymre, som er tættere på.
Efter en lille tomatsovs-tudetur var jeg lidt gladere. Og pludselig kunne jeg synge hele sangen. Måske er det nogen gange bare en lille tudetur, der skal til.
Hvad ser du? Søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue,
-lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
usikker på hånden og fjern i blikket.
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke, for hvad du gør,og er så tit, som hun ikke bør.
Er det hvad du ser? Er det hvad du tænker?
Luk øjnene op og se mine lænker,
jeg sige dig hvem jeg er,den gamle kone, der ligger her.
Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem,
med forældre og søskende- jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod, og med tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve, med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bliver mor, og bygger et hjem så trygt,
og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser – sorger og glæder,
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne væk fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, vore børnebørn kommer,
bringer uro og glæde hver eneste sommer.
Men så kommer sorger og tungere dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene selv har børn og hjem nu,
og der er meget der fanger dem nu.
Og borte er alle de gode år, så varme og glade og i trygge kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
mit hjerte er tungt, mit hår falder af mig,
jeg har ingen kræfter til dagens pligter
for ryggen er bøjet, og synet svigter.
Men inden i det gamle kadaver,
er endnu levende, smukke haver.
Der lever en barndom, en ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrder mit hjerte tynger.
Og smerteligt nemmes den tunge lære,
at intet kan blive ved med at være.
Hvad ser du søster? – en gammel besværlig
–og træt lille kone? – nej vær nu ærlig
–se nærmere til – måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor – måske en kvinde.
Se mig som sidder der inderst inde,
det er mig, som du skal prøve at se og finde.
søndag, maj 20, 2007
Søndagsvisit
Vi har lige vinket farvel til Lene og landmanden, efter nogle gode timer med frokost, the og kage samt masser af snak på terrassen.
Vejret smilede ned på os, og vi hyggede os!
Jeg glæder mig til næste gang, deres vej falder her forbi - eller vores fører os nordpå, hvor de er.
:-)
Vejret smilede ned på os, og vi hyggede os!
Jeg glæder mig til næste gang, deres vej falder her forbi - eller vores fører os nordpå, hvor de er.
:-)
lørdag, maj 19, 2007
Efter festen
Vi havde en rigtig god dag i torsdags!
Bruno og jeg kørte over med alle sodavand, øl osv og lukkede op kl. 8. Mens vi var ved at sætte borde op, kom vores gode kogekone, og gik igang med maden. Med sig havde hun sin datter, som skulle hjælpe til med mad og servering.
Snart duftede der af stegt bacon. Gerda laver ikke maden før tiden og køler/fryser - næh, tingene bliver lavet samme dag, hvis det er muligt.
Da vi var godt i gang med at dække bord, dukkede Bodils far op, og hjalp til med det sidste.
Så 10.30 kunne vi køre hjemad, så vi kunne smukkesere os lidt.
Da jeg kom hjem, lå dagens hovedperson og fes den af i sin seng - så hun blev jaget op og i bad!
Vi nåede allesammen at blive færdige - og så smuk var Bodil:
Der var masser af sange, taler og glade gæster - og stemningen var god. Bodil fik masser af gaver og penge. Hun havde også lavet en takkesang, men glemt at få den kopieret - så den afsang hun sammen med veninden Isa fra forsamlingshusets scene... herligt!
Her er det Bodil med sine stolte forældre og den sangskjuler, det lykkedes Bruno og mig at fabrikere - det skal forestille et teater, hvis nogen er i tvivl!
Da al folket var ved at dappe af, fik vi ryddet op i en ruf. Jeg havde sendt Gerda (vores kogekone) og Lone (hendes datter) hjem efter veloverstået indsats, da kaffe og kage var serveret, og så stod vi jo så der og kikkede på industrikøkken-opvaskemaskinen.
Heldigvis har jeg en svigerdatter, som har gået på efterskole. Kristina overtog lige styringen i køkkenet, da min exmand lidt ubehjælpeligt stod og forsøgte at regne ud, hvordan opvaskemaskinen skulle styres - og med sikker hånd sørgede hun for, at opvasken gled glat - tænk at sådan en sød, lille pige kan være så bestemt :-)
Generelt var vores unge mennesker rigtig effektive og hjælpsomme - så vi var færdige og klar til at tage hjem kl. 19.
Dagen efter fik jeg endda en mail fra forsamlingshusbestyreren, at hun ikke havde skrevet noget rengøring på, fordi vi havde efterladt det så pænt!
I går - fredag - var vi dælme godtnok trætte.
Flade.
Brugt.
Så vi slappede af, og fik sendt min mor samt Christina og Mette videre. Mor skulle hjem, og Christina og Mette tog med Lasse og Michelle op til Lasse og Christinas mor. Lasse havde lånt min bil - det gør han ind imellem, når han skal noget udenbys og kørekortet trænger til at blive støvet lidt af :o)
Bagefter var vi en tur i Odense ... det var hårdt, så det var godt at der var lidt rester :-)
I dag er vi ved at være os selv igen.... pyha, det er hårdt at holde fest ...
Bruno og jeg kørte over med alle sodavand, øl osv og lukkede op kl. 8. Mens vi var ved at sætte borde op, kom vores gode kogekone, og gik igang med maden. Med sig havde hun sin datter, som skulle hjælpe til med mad og servering.
Snart duftede der af stegt bacon. Gerda laver ikke maden før tiden og køler/fryser - næh, tingene bliver lavet samme dag, hvis det er muligt.
Da vi var godt i gang med at dække bord, dukkede Bodils far op, og hjalp til med det sidste.
Så 10.30 kunne vi køre hjemad, så vi kunne smukkesere os lidt.
Da jeg kom hjem, lå dagens hovedperson og fes den af i sin seng - så hun blev jaget op og i bad!
Vi nåede allesammen at blive færdige - og så smuk var Bodil:
Der var masser af sange, taler og glade gæster - og stemningen var god. Bodil fik masser af gaver og penge. Hun havde også lavet en takkesang, men glemt at få den kopieret - så den afsang hun sammen med veninden Isa fra forsamlingshusets scene... herligt!
Her er det Bodil med sine stolte forældre og den sangskjuler, det lykkedes Bruno og mig at fabrikere - det skal forestille et teater, hvis nogen er i tvivl!
Da al folket var ved at dappe af, fik vi ryddet op i en ruf. Jeg havde sendt Gerda (vores kogekone) og Lone (hendes datter) hjem efter veloverstået indsats, da kaffe og kage var serveret, og så stod vi jo så der og kikkede på industrikøkken-opvaskemaskinen.
Heldigvis har jeg en svigerdatter, som har gået på efterskole. Kristina overtog lige styringen i køkkenet, da min exmand lidt ubehjælpeligt stod og forsøgte at regne ud, hvordan opvaskemaskinen skulle styres - og med sikker hånd sørgede hun for, at opvasken gled glat - tænk at sådan en sød, lille pige kan være så bestemt :-)
Generelt var vores unge mennesker rigtig effektive og hjælpsomme - så vi var færdige og klar til at tage hjem kl. 19.
Dagen efter fik jeg endda en mail fra forsamlingshusbestyreren, at hun ikke havde skrevet noget rengøring på, fordi vi havde efterladt det så pænt!
I går - fredag - var vi dælme godtnok trætte.
Flade.
Brugt.
Så vi slappede af, og fik sendt min mor samt Christina og Mette videre. Mor skulle hjem, og Christina og Mette tog med Lasse og Michelle op til Lasse og Christinas mor. Lasse havde lånt min bil - det gør han ind imellem, når han skal noget udenbys og kørekortet trænger til at blive støvet lidt af :o)
Bagefter var vi en tur i Odense ... det var hårdt, så det var godt at der var lidt rester :-)
I dag er vi ved at være os selv igen.... pyha, det er hårdt at holde fest ...
onsdag, maj 16, 2007
Først blå tirsdag (??) så ikke-konfirmation.
Her i huset gør vi åbenbart tingene lidt anderledes.
Normalt bliver man konfirmeret, og så skal man på blå mandag. Men naturligvis ikke Bodil ;-)
Igår var hun på blå tirsdag (hmm - troede der var en lov om at det SKULLE være mandag!!), og i morgen skal hun ikke konfirmeres. Forstå det hvem der kan. Men smart så hun ud, da hun tog afsted, i andendagstøjet som alt sammen var af mærket Emily the Strange - indkøbt i en sej street-agtig butik i Flensborg (hvor ekspedienten var på alder med mig, havde hestehale og et ret nuttet glimt i øjet)...
Da hun kom hjem sammen med klassekammeraterne, fra København - var hun træt. Og sulten. Hun havde ofret sin frokost på vej hjem i toget - - sådan går det, min pige, når man skal prøve ALLE ting i Tivoli og spiser for meget junkfood!
Så vi nuppede lige en Whopper Cheese på vej hjem - adr! Brunos bil lugter STADIG af burger i dag, og det tager kun 5 minutter at køre fra Burger King og hjem til os!!
Hun var træt, men mon ikke hun bliver klar til at feste i morgen? Vi er ihvertfald klar ...
Normalt bliver man konfirmeret, og så skal man på blå mandag. Men naturligvis ikke Bodil ;-)
Igår var hun på blå tirsdag (hmm - troede der var en lov om at det SKULLE være mandag!!), og i morgen skal hun ikke konfirmeres. Forstå det hvem der kan. Men smart så hun ud, da hun tog afsted, i andendagstøjet som alt sammen var af mærket Emily the Strange - indkøbt i en sej street-agtig butik i Flensborg (hvor ekspedienten var på alder med mig, havde hestehale og et ret nuttet glimt i øjet)...
Da hun kom hjem sammen med klassekammeraterne, fra København - var hun træt. Og sulten. Hun havde ofret sin frokost på vej hjem i toget - - sådan går det, min pige, når man skal prøve ALLE ting i Tivoli og spiser for meget junkfood!
Så vi nuppede lige en Whopper Cheese på vej hjem - adr! Brunos bil lugter STADIG af burger i dag, og det tager kun 5 minutter at køre fra Burger King og hjem til os!!
Hun var træt, men mon ikke hun bliver klar til at feste i morgen? Vi er ihvertfald klar ...
tirsdag, maj 15, 2007
God weekend!!
Ja - jeg ved godt det er tarveligt at sige det, men jeg har altså weekend - her lige om lidt.
Der venter mig dog ikke ren afslapning, selvom jeg først skal møde på arbejde igen på mandag.
Torsdag skal Bodil nemlig ikke-konfirmeres - og selvom jeg ikke skal lave maden selv, er der alligevel et par løse ender, der skal bindes af.
Sangskjuleren - den skal fabrikeres i dag. Tøsen er nemlig på "blå tirsdag" i København med sine klassekammerater, som blev konfirmeret i søndags.
I morgen begynder de første at drysse ind. Min mor kommer om formiddagen - hun kan nemlig bedst med lange ture først på dagen. Over middag engang dukker Kristina op. Hun skal til eksamen ... i skr. spansk, tror jeg nok ... og når hun er færdig, kommer hun her. Det er så hyggeligt, at hun er blevet en af vores unge mennesker - hun er godtnok nem at holde af!
Torsdag morgen tager vi over i forsamlingshuset kl. 8. Der får vi nemlig nøglen, og så skal der dækkes bord. Bodils søde bedstemor (min exmands mor) har lovet at lave blomsterdekorationer, og bordet bliver med cremefarvede duge og sort/pink servietter og lys.
Ved 8-tiden dukker også vores trofaste kogekone, Gerda, op. Hun lavede mad til min 40-års fødselsdag, og det var rigtig lækkert. Så vi har store forhåbninger!
Festen starter 12.30 - og der skulle alt gerne være klar. Jeg glæder mig til at se Bodil i sin smukke kjole, og til at have min familie samlet omkring mig. Også til at gense min ex-familie, og gamle venner.
Resten af weekenden skal mest være afslapning! Vi skal en tur til Odense - Kristian har en gave til gode, som han selv skal vælge i en rollespilsbutik derovre.
Søndag får vi besøg af nogle vilde kartoffelengle på motorcykel - det glæder vi os til!
Der venter mig dog ikke ren afslapning, selvom jeg først skal møde på arbejde igen på mandag.
Torsdag skal Bodil nemlig ikke-konfirmeres - og selvom jeg ikke skal lave maden selv, er der alligevel et par løse ender, der skal bindes af.
Sangskjuleren - den skal fabrikeres i dag. Tøsen er nemlig på "blå tirsdag" i København med sine klassekammerater, som blev konfirmeret i søndags.
I morgen begynder de første at drysse ind. Min mor kommer om formiddagen - hun kan nemlig bedst med lange ture først på dagen. Over middag engang dukker Kristina op. Hun skal til eksamen ... i skr. spansk, tror jeg nok ... og når hun er færdig, kommer hun her. Det er så hyggeligt, at hun er blevet en af vores unge mennesker - hun er godtnok nem at holde af!
Torsdag morgen tager vi over i forsamlingshuset kl. 8. Der får vi nemlig nøglen, og så skal der dækkes bord. Bodils søde bedstemor (min exmands mor) har lovet at lave blomsterdekorationer, og bordet bliver med cremefarvede duge og sort/pink servietter og lys.
Ved 8-tiden dukker også vores trofaste kogekone, Gerda, op. Hun lavede mad til min 40-års fødselsdag, og det var rigtig lækkert. Så vi har store forhåbninger!
Festen starter 12.30 - og der skulle alt gerne være klar. Jeg glæder mig til at se Bodil i sin smukke kjole, og til at have min familie samlet omkring mig. Også til at gense min ex-familie, og gamle venner.
Resten af weekenden skal mest være afslapning! Vi skal en tur til Odense - Kristian har en gave til gode, som han selv skal vælge i en rollespilsbutik derovre.
Søndag får vi besøg af nogle vilde kartoffelengle på motorcykel - det glæder vi os til!
En større harddisk
Jeg ønsker mig en større harddisk. Ikke til min PC men til mig selv.
Her for ½ time siden vendte jeg mig i sengen og så slog det mig pludselig: Jeg havde lovet Iben, Bodils dramainstruktør, at sende billeder fra søndagens skuespil til hende! SENEST i går aftes...
Behøver jeg at sige, at de stadig lå i kameraet?
Så nu sidder jeg her ved min pc...
Andreas kom godt til Høvelte i går, selvom der var problemer ved Lyngby, hvor hans S-tog ikke kunne køre ind. Han tog en taxa sammen med nogle andre, og kom frem i ordentlig tid. Jeg håber, han er friskere efter en nats søvn, stakkels dreng.
Gad vide om jeg når tilbage i seng??
Her for ½ time siden vendte jeg mig i sengen og så slog det mig pludselig: Jeg havde lovet Iben, Bodils dramainstruktør, at sende billeder fra søndagens skuespil til hende! SENEST i går aftes...
Behøver jeg at sige, at de stadig lå i kameraet?
Så nu sidder jeg her ved min pc...
Andreas kom godt til Høvelte i går, selvom der var problemer ved Lyngby, hvor hans S-tog ikke kunne køre ind. Han tog en taxa sammen med nogle andre, og kom frem i ordentlig tid. Jeg håber, han er friskere efter en nats søvn, stakkels dreng.
Gad vide om jeg når tilbage i seng??
mandag, maj 14, 2007
Stakkels Andreas...
....han havde over 39 i feber i går aftes, og måtte droppe at tage toget til Høvelte i går aftes.
Nu forsøger han at komme i kontakt med dem derovre - han talte med Oksbøl Infirmeri i går og fik at vide, at han skulle ringe her til morgen. Men den eneste, han kunne få fat i, var en kontordame, som ikke rigtig vidste noget om noget.
Lige nu ligger han hjemme og venter på, at de skal ringe tilbage til ham. Han havde det ikke så godt med ikke at tage derover i går, men han var altså bare for syg til 3 timer i tog med skift på Hovedbanen, samt 20 minutters gåtur til kasernen.
Nu forsøger han at komme i kontakt med dem derovre - han talte med Oksbøl Infirmeri i går og fik at vide, at han skulle ringe her til morgen. Men den eneste, han kunne få fat i, var en kontordame, som ikke rigtig vidste noget om noget.
Lige nu ligger han hjemme og venter på, at de skal ringe tilbage til ham. Han havde det ikke så godt med ikke at tage derover i går, men han var altså bare for syg til 3 timer i tog med skift på Hovedbanen, samt 20 minutters gåtur til kasernen.
fredag, maj 11, 2007
En ægte livsnyder
Min svigermor tager ikke livet i små høflige bidder.
Hun smager bedst på det i store mundfulde, som afspejler hendes store appetit på livet. Hun er nysgerrig og ikke spor bange for at prøve noget nyt.
Her for nylig - for ganske få uger siden - har hun fået en PC, og opkobling til internettet. Nu fiser hun rundt og trykker på alle mulige links, og er ikke til at drive i seng om aftenen, fordi der er SÅ mange døre derude, hun lige skal kikke ind ad.
Det er herligt.
Ninna oplever altid en masse. Hun spiller bridge og billiard og går ture med en flok andre, og for nylig var hun med pensionistforeningen i Tyskland på en flerdages tur. Der var de en flok tøser, som købte noget billig vin, som de drak inden de gik ned og spiste - som en flok 8. klasses piger lige inden skolefesten :-)
Hun hjælper en veninde lidt i hendes tøjbod, og så er der jo lige stavgængerne, og dem hun cykler sammen med om sommeren.
Så hun har altid en masse at fortælle. Det er aldrig kedeligt.
Sjældent har jeg set nogen nyde pensionistlivet i så fulde drag, og få så meget ud af det.
Selvfølgelig er der bagsider ved at blive ældre - Ninna har mistet flere søskende og set flere blive gamle og glemsomme. Men hun insisterer stædigt på at bevare fokus på alt det, hun har, og alt det, hun kan.
Og det er egentlig ikke så lidt.
Min svigermor - hun er en ægte livsnyder....
Hun smager bedst på det i store mundfulde, som afspejler hendes store appetit på livet. Hun er nysgerrig og ikke spor bange for at prøve noget nyt.
Her for nylig - for ganske få uger siden - har hun fået en PC, og opkobling til internettet. Nu fiser hun rundt og trykker på alle mulige links, og er ikke til at drive i seng om aftenen, fordi der er SÅ mange døre derude, hun lige skal kikke ind ad.
Det er herligt.
Ninna oplever altid en masse. Hun spiller bridge og billiard og går ture med en flok andre, og for nylig var hun med pensionistforeningen i Tyskland på en flerdages tur. Der var de en flok tøser, som købte noget billig vin, som de drak inden de gik ned og spiste - som en flok 8. klasses piger lige inden skolefesten :-)
Hun hjælper en veninde lidt i hendes tøjbod, og så er der jo lige stavgængerne, og dem hun cykler sammen med om sommeren.
Så hun har altid en masse at fortælle. Det er aldrig kedeligt.
Sjældent har jeg set nogen nyde pensionistlivet i så fulde drag, og få så meget ud af det.
Selvfølgelig er der bagsider ved at blive ældre - Ninna har mistet flere søskende og set flere blive gamle og glemsomme. Men hun insisterer stædigt på at bevare fokus på alt det, hun har, og alt det, hun kan.
Og det er egentlig ikke så lidt.
Min svigermor - hun er en ægte livsnyder....
Et knus
Hov ... hvad skete der lige her?
En af mine nye kolleger (som jeg har kendt i mange år, og tidligere arbejdet sammen med) kom lige forbi, gav mig et lille knus og hviskede "Hvor er jeg glad for, at du er kommet her over!"
Det er da lige til at blive glad i maven af :o)
En af mine nye kolleger (som jeg har kendt i mange år, og tidligere arbejdet sammen med) kom lige forbi, gav mig et lille knus og hviskede "Hvor er jeg glad for, at du er kommet her over!"
Det er da lige til at blive glad i maven af :o)
torsdag, maj 10, 2007
Vejen til en sund og god nattesøvn
...kan tilsyneladende være et jobskifte.
For hulen, jeg er træt om aftenen, lige for tiden! Der bli'r hældt stof på hver dag...
Det går lidt ud over bloggen. Der er simpelthen ikke noget overskudskreativitet tilbage, når madpakkerne er smurt og aftensmaden ryddet af bordet.
Mon ikke jeg kommer stærkt tilbage snart?
Det er jo også snart weekend ...!
I morgen aften skal vi ud og spise med Brunos mor og Bent - det er Bents julegave, som bliver afsat der - nemlig en middag på en restaurant oppe på de kanter, hvor de bor.
Det skal nok blive hyggeligt!
For hulen, jeg er træt om aftenen, lige for tiden! Der bli'r hældt stof på hver dag...
Det går lidt ud over bloggen. Der er simpelthen ikke noget overskudskreativitet tilbage, når madpakkerne er smurt og aftensmaden ryddet af bordet.
Mon ikke jeg kommer stærkt tilbage snart?
Det er jo også snart weekend ...!
I morgen aften skal vi ud og spise med Brunos mor og Bent - det er Bents julegave, som bliver afsat der - nemlig en middag på en restaurant oppe på de kanter, hvor de bor.
Det skal nok blive hyggeligt!
tirsdag, maj 08, 2007
Fra stram til glad på nul komma fem...
I dag er jeg rigtig kommet i gang med at begrave mig i mine nye arbejdsopgaver.
....både dem i vinklubregi, og det "rigtige" arbejde. Mht. det første er det så heldigt, at den tidligere indkøber efter min flytning sidder 10 meter fra mig - det gør det nemt, når vi skal løse opgaver sammen.
Bedst som jeg sad med næsen i en stak brugerdesign, ringede min telefon. Det var en af mine faste brugere på det gamle område.
Lige et øjeblik blev jeg lidt stram i masken. Jeg tænkte "Nej, vi AFTALTE da, at de ikke uden videre skulle lade brugere ringe direkte til mig!"
Stramheden forduftede dog ret hurtigt - hun ringede nemlig for at ønske mig held og lykke (og skælde mig lidt ud for at stoppe på mit gamle område), og fortælle, at hun helt sikkert ville komme til at savne at have mig som "livline".
Det blev jeg meget glad for. Hun er nemlig ikke en, der kaster om sig med ros - men i øvrigt en dygtig, fair dame med bestemte meninger. Kursen på ros fra hende er ganske høj.
Jeg vil helt sikkert også komme til at ping-ponge med hende. Men mon ikke vi støder på hinanden igen i anden faglig sammenhæng.
....både dem i vinklubregi, og det "rigtige" arbejde. Mht. det første er det så heldigt, at den tidligere indkøber efter min flytning sidder 10 meter fra mig - det gør det nemt, når vi skal løse opgaver sammen.
Bedst som jeg sad med næsen i en stak brugerdesign, ringede min telefon. Det var en af mine faste brugere på det gamle område.
Lige et øjeblik blev jeg lidt stram i masken. Jeg tænkte "Nej, vi AFTALTE da, at de ikke uden videre skulle lade brugere ringe direkte til mig!"
Stramheden forduftede dog ret hurtigt - hun ringede nemlig for at ønske mig held og lykke (og skælde mig lidt ud for at stoppe på mit gamle område), og fortælle, at hun helt sikkert ville komme til at savne at have mig som "livline".
Det blev jeg meget glad for. Hun er nemlig ikke en, der kaster om sig med ros - men i øvrigt en dygtig, fair dame med bestemte meninger. Kursen på ros fra hende er ganske høj.
Jeg vil helt sikkert også komme til at ping-ponge med hende. Men mon ikke vi støder på hinanden igen i anden faglig sammenhæng.
Cigaretter, whisky og nøgne pi'r
Cigaretter er ikke noget for mig - egentlig heller ikke nøgne pi'r, selvom jeg da ikke har noget imod sådan nogen.
Whisky kan jeg derimod godt lide - en god singlemalt er jo lige noget for en sand livsnyder. Men endnu mere holder jeg af vin. Rødvin, især - men også dessertvine, hvidvine og de mousserende af enhver art.
Igennem efterhånden temmelig mange år har jeg været medlem af Bankdatas vinklub, og derigennem har jeg smagt utroligt mange forskellige og spændende vine. Jeg har også hen ad vejen fået samlet lidt vinviden op, og har fået tunet smagsløgene lidt.
Det har haft den effekt, at jeg køber dyrere vin. Fordi jeg efterhånden kan smage forskel. Og jeg drikker så forholdsvis beherskede mængder - så skal det altså være i orden, det jeg drikker.
Sidst vinklubben havde generalforsamling, kom nogen fra den siddende bestyrelse og spurgte, om det var noget for mig at opstille til bestyrelsen. Det sagde jeg gerne ja til. Jeg ville faktisk også have været lidt fesen, hvis jeg havde sagt nej, for jeg har tidligere klandret dem for sexisme i forhold til deres udvælgelse af emner til bestyrelsen.
Jeg ved godt, at det altid står enhver frit for at stille op. Men det er jo ofte sådan, at bestyrelsen går ud og beder dem, de kan komme i tanker om, stille op. Og når bestyrelsen så består af lutter mænd, ja, så kommer de i tanker om - Mænd.
Denne gang var de dog mærkeligt nok ;-) kommet i tanker om mig.
Da vi konstituerede, valgte jeg at sige, at jeg gerne ville være ansvarlig for indkøb og kontakt til leverandører. Vores hidtidige indkøber har nemlig valgt at overtage efter den afgående kasserer, så han ville gerne stoppe. Det fik jeg lov til, og jeg tror der bliver en del arbejde i det, men det bliver også rigtig spændende.
I det hele taget er det rigtig sjovt. Vi har en lille leverandør, Liber Vin, som bruger os meget aktivt. Når hun får prøveflasker hjem fra et nyt hus, samler hun lidt sammen, og så kommer hun ned til os.
Så smager vi vin - hun lytter til, hvad vi har at sige, og så køber hun ind ud fra vores anbefalinger og reaktioner. Det er rigtig spændende, for det er virkelig revl og krat vi smager, og ikke bare vine, som hun har valgt at tage ind - de er ikke sorterede.
I øvrigt kommer der mange nyhedsbreve og lignende fra leverandører - og vi har også en del flasker stående, som vi skal have prøvesmagt. Det er virkelig sjovt! Jeg har anskaffet mig en kinabog, hvori jeg skriver lidt om alle de vine, vi smager. Jeg tror, den bliver god at have som opslagsværk senere hen - især for mig, som ikke er fantastisk god til at huske navne på vine. I bogen har jeg vinens navn og årgang, nogle stikord, som nærmest er en lille smagsbeskrivelse, og prisen på smagetidspunktet.
En del af mit job som indkøber består også i at lave månedsopslaget på Bankdata. Hver måned slåes en række vine op, som medlemmerne kan bestille. Når alle bestillingerne er inde, skal jeg sørge for, at vinene bliver bestilt hos leverandørerne, ligesom udlevering til medlemmerne også er mit job, når vinen dukker op på Bankdata.
Afregning sker over lønnen - dejlig nemt.
Jeg glæder mig meget til at få gang i kontakterne til vores vinleverandører. Der skal hentes prøveflasker hjem på vine, som ser spændende ud. Til jul skal der købes chokolade og marcipan hos Summerbird, og lækre portvine og årsskiftebobler skal findes frem.
For slet ikke at snakke om, at der skal tilrettelægges en julevinsmagning ... og DET er noget af det bedste...
Whisky kan jeg derimod godt lide - en god singlemalt er jo lige noget for en sand livsnyder. Men endnu mere holder jeg af vin. Rødvin, især - men også dessertvine, hvidvine og de mousserende af enhver art.
Igennem efterhånden temmelig mange år har jeg været medlem af Bankdatas vinklub, og derigennem har jeg smagt utroligt mange forskellige og spændende vine. Jeg har også hen ad vejen fået samlet lidt vinviden op, og har fået tunet smagsløgene lidt.
Det har haft den effekt, at jeg køber dyrere vin. Fordi jeg efterhånden kan smage forskel. Og jeg drikker så forholdsvis beherskede mængder - så skal det altså være i orden, det jeg drikker.
Sidst vinklubben havde generalforsamling, kom nogen fra den siddende bestyrelse og spurgte, om det var noget for mig at opstille til bestyrelsen. Det sagde jeg gerne ja til. Jeg ville faktisk også have været lidt fesen, hvis jeg havde sagt nej, for jeg har tidligere klandret dem for sexisme i forhold til deres udvælgelse af emner til bestyrelsen.
Jeg ved godt, at det altid står enhver frit for at stille op. Men det er jo ofte sådan, at bestyrelsen går ud og beder dem, de kan komme i tanker om, stille op. Og når bestyrelsen så består af lutter mænd, ja, så kommer de i tanker om - Mænd.
Denne gang var de dog mærkeligt nok ;-) kommet i tanker om mig.
Da vi konstituerede, valgte jeg at sige, at jeg gerne ville være ansvarlig for indkøb og kontakt til leverandører. Vores hidtidige indkøber har nemlig valgt at overtage efter den afgående kasserer, så han ville gerne stoppe. Det fik jeg lov til, og jeg tror der bliver en del arbejde i det, men det bliver også rigtig spændende.
I det hele taget er det rigtig sjovt. Vi har en lille leverandør, Liber Vin, som bruger os meget aktivt. Når hun får prøveflasker hjem fra et nyt hus, samler hun lidt sammen, og så kommer hun ned til os.
Så smager vi vin - hun lytter til, hvad vi har at sige, og så køber hun ind ud fra vores anbefalinger og reaktioner. Det er rigtig spændende, for det er virkelig revl og krat vi smager, og ikke bare vine, som hun har valgt at tage ind - de er ikke sorterede.
I øvrigt kommer der mange nyhedsbreve og lignende fra leverandører - og vi har også en del flasker stående, som vi skal have prøvesmagt. Det er virkelig sjovt! Jeg har anskaffet mig en kinabog, hvori jeg skriver lidt om alle de vine, vi smager. Jeg tror, den bliver god at have som opslagsværk senere hen - især for mig, som ikke er fantastisk god til at huske navne på vine. I bogen har jeg vinens navn og årgang, nogle stikord, som nærmest er en lille smagsbeskrivelse, og prisen på smagetidspunktet.
En del af mit job som indkøber består også i at lave månedsopslaget på Bankdata. Hver måned slåes en række vine op, som medlemmerne kan bestille. Når alle bestillingerne er inde, skal jeg sørge for, at vinene bliver bestilt hos leverandørerne, ligesom udlevering til medlemmerne også er mit job, når vinen dukker op på Bankdata.
Afregning sker over lønnen - dejlig nemt.
Jeg glæder mig meget til at få gang i kontakterne til vores vinleverandører. Der skal hentes prøveflasker hjem på vine, som ser spændende ud. Til jul skal der købes chokolade og marcipan hos Summerbird, og lækre portvine og årsskiftebobler skal findes frem.
For slet ikke at snakke om, at der skal tilrettelægges en julevinsmagning ... og DET er noget af det bedste...
mandag, maj 07, 2007
På tærsklen
I morges duftede luften regnvasket frisk, og da jeg cyklede forbi et syrenhegn blev verden parfumeret.
Lige nu dufter der mest af støv. Jeg har smidt 117 gamle mapper og notater ud, grinet af gamle firmablade og revytekster, som dukkede frem af gemmerne, og jeg har sagt farvel med brød til dem af mine kolleger, som lige kunne spise et stykke franskbrød.
Nu mangler jeg kun at koble min pc fra, og så kommer vores driftstekniker og flytter mine ting.
Farvel, søde kolleger og velkendte systemer.
Goddag, ukendte og kendte kolleger, nye opgaver og systemer jeg ved meget lidt om.
Jeg er klar.
Lige nu dufter der mest af støv. Jeg har smidt 117 gamle mapper og notater ud, grinet af gamle firmablade og revytekster, som dukkede frem af gemmerne, og jeg har sagt farvel med brød til dem af mine kolleger, som lige kunne spise et stykke franskbrød.
Nu mangler jeg kun at koble min pc fra, og så kommer vores driftstekniker og flytter mine ting.
Farvel, søde kolleger og velkendte systemer.
Goddag, ukendte og kendte kolleger, nye opgaver og systemer jeg ved meget lidt om.
Jeg er klar.
lørdag, maj 05, 2007
En tur til frisøren
Det er utroligt så meget man kan se, når man går frem og tilbage til frisøren.
Den frisør, jeg bliver klippet hos, bor her ude i Snoghøj - vel 1½ km fra, hvor jeg slår mine daglige folder. I onsdags besluttede jeg - på grund af det herlige vejr - at gå derover.
Turen gik ned forbi Trinity, ad Gl. Færgevej. Der er så smukt! Jeg var lige ved at standse og falde i staver, da duften fra et blomstrende træ ramte mine næsebor. Synet var heller ikke tosset...
I det hele taget tænker jeg tit på, hvor heldig jeg er, med at bo i et område, som byder på så mange smukke ting. Sådan en solskinsdag er der fantastisk flot, når man kan se ud over Lillebælt, hen over bakker og træer.
På vej tilbage var det mere pudsige ting, jeg faldt over. Tæt på, hvor jeg bor, ligger der et hus, som ikke bliver særligt godt vedligeholdt. Der bor en efterhånden ældre herre, Hans. Han er lidt til en side - den historie, jeg har hørt, er at han engang var udsat for en arbejdsskade, som har givet ham en hjerneskade. Hans er glad for øl, og han står tit nede på bytorvet og snakker til alle, som gider høre på ham - og til en del, som ikke gider. En helt igennem fredelig og uskadelig fyr, men han kan godt være lidt svær at slippe af med, hvis man stopper og sludrer med ham.
Jeg tror ikke, han bor permanent i huset. Det ser tit tomt ud, men ind imellem kan man træffe ham udenfor på fortovet. Han var der ikke i onsdags, men til gengæld så jeg noget uhyggeligt, da jeg gik forbi. Er han mon i virkeligheden en ond mand, der holder fanger i sit hus?
... lidt tættere på kan man se bamsen bedre. Ser den ikke ud som om den står og råber om hjælp?
Nej ... pjat med det ... Hans er alt andet end farlig. Måske allerhøjst lidt farlig for sig selv.
For et par år siden gik der lang, lang tid, hvor jeg ikke så ham. Jeg hørte, at han var på sygehuset - at han var blevet overfaldet.
Senere stødte jeg på Hans i Brugsen - mere mager end han plejer at være. Han fortalte mig, at nogle unge fyre havde banket ham, så han nær var død af det.
"De syntes ikke, jeg havde ret til at leve," sagde han. "De mente ikke, jeg var noget værd." Og så så han rigtig ked ud af det.
Jeg sagde til Hans, at jeg personligt syntes, at han var mere værd end sådan nogen udyr.
Det tror jeg han blev glad for - jeg var ihvertfald nær aldrig kommet tilbage på arbejde igen, fordi han ville snakke.
En ting er, at folk - inklusiv mig selv - ikke altid gider stoppe og høre på Hans. Nogen gang vrøvler han bare, og råber usammenhængende ting.
En anden ting er, at man tror man kan bruge ham som boksebold.
Det synes jeg er trist. Jeg håber, de unge mennesker fik deres straf.
Den frisør, jeg bliver klippet hos, bor her ude i Snoghøj - vel 1½ km fra, hvor jeg slår mine daglige folder. I onsdags besluttede jeg - på grund af det herlige vejr - at gå derover.
Turen gik ned forbi Trinity, ad Gl. Færgevej. Der er så smukt! Jeg var lige ved at standse og falde i staver, da duften fra et blomstrende træ ramte mine næsebor. Synet var heller ikke tosset...
I det hele taget tænker jeg tit på, hvor heldig jeg er, med at bo i et område, som byder på så mange smukke ting. Sådan en solskinsdag er der fantastisk flot, når man kan se ud over Lillebælt, hen over bakker og træer.
På vej tilbage var det mere pudsige ting, jeg faldt over. Tæt på, hvor jeg bor, ligger der et hus, som ikke bliver særligt godt vedligeholdt. Der bor en efterhånden ældre herre, Hans. Han er lidt til en side - den historie, jeg har hørt, er at han engang var udsat for en arbejdsskade, som har givet ham en hjerneskade. Hans er glad for øl, og han står tit nede på bytorvet og snakker til alle, som gider høre på ham - og til en del, som ikke gider. En helt igennem fredelig og uskadelig fyr, men han kan godt være lidt svær at slippe af med, hvis man stopper og sludrer med ham.
Jeg tror ikke, han bor permanent i huset. Det ser tit tomt ud, men ind imellem kan man træffe ham udenfor på fortovet. Han var der ikke i onsdags, men til gengæld så jeg noget uhyggeligt, da jeg gik forbi. Er han mon i virkeligheden en ond mand, der holder fanger i sit hus?
... lidt tættere på kan man se bamsen bedre. Ser den ikke ud som om den står og råber om hjælp?
Nej ... pjat med det ... Hans er alt andet end farlig. Måske allerhøjst lidt farlig for sig selv.
For et par år siden gik der lang, lang tid, hvor jeg ikke så ham. Jeg hørte, at han var på sygehuset - at han var blevet overfaldet.
Senere stødte jeg på Hans i Brugsen - mere mager end han plejer at være. Han fortalte mig, at nogle unge fyre havde banket ham, så han nær var død af det.
"De syntes ikke, jeg havde ret til at leve," sagde han. "De mente ikke, jeg var noget værd." Og så så han rigtig ked ud af det.
Jeg sagde til Hans, at jeg personligt syntes, at han var mere værd end sådan nogen udyr.
Det tror jeg han blev glad for - jeg var ihvertfald nær aldrig kommet tilbage på arbejde igen, fordi han ville snakke.
En ting er, at folk - inklusiv mig selv - ikke altid gider stoppe og høre på Hans. Nogen gang vrøvler han bare, og råber usammenhængende ting.
En anden ting er, at man tror man kan bruge ham som boksebold.
Det synes jeg er trist. Jeg håber, de unge mennesker fik deres straf.
onsdag, maj 02, 2007
Travlhed på falderebet
Pyha, jeg har pludselig fået travlt!
Det er lidt som om jeg har to jobs lige nu. Jeg har de sidste ender i mit gamle job, som skal bindes af, og nogen af mine faste kontakter ude fra bankerne har pludselig fået travlt med at skrive til mig, fordi de har hørt at jeg stopper i afdelingen.
Fremover må de nemlig ikke kontakte mig - når jeg sidder i den nye afdeling. De skal kontakte mine kolleger i min gamle afdeling, og hvis de så ikke kan finde ud af det internt i afdelingen, kan de trække på mig. Sådan lærer de bedst de ting at kende, som jeg har siddet med hidtil.
Samtidig er jeg begyndt at blive indkaldt til møder i mit nye job. Egentlig starter jeg først på mandag, men "det kunne være rart, hvis du kunne være med til det her møde" - det er simpelthen for spændende til, at jeg kan forbigå det. Jeg har været til et møde i det nye job i dag - i det ene af de to projekter, som jeg hovedsagelig kommer til at beskæftige mig med.
Det har givet mig en lille smagsprøve på det, jeg skal arbejde med, og det bliver SPÆNDENDE!
Jeg har det lidt med det her jobskifte som med da jeg blev klippet korthåret: Hvorfor pokker gjorde jeg det ikke noget før??
Det værste er, at jeg ærgrer mig en LILLEBITTE smule over, at det er en lang weekend - jeg kan slet ikke vente med at komme igang med alle de nye, spændende ting! Selv ikke min kommende med-projektkonsulents spådomme om et travlt efterår med masser af overarbejde kan afskrække mig. Jeg glæder mig!!
I morgen skal jeg til møde igen - det meste af eftermiddagen. I samme projekt som i dag. Og så har jeg lige det sidste at overdrage, og jeg skal have smidt nogle ting i flyttekasser til på mandag... der er meget, jeg skal nå!
Weekenden bliver nu rigeligt travl. Andreas kommer hjem i morgen aften (dejligt!) og fredag skal han med Kristina til en konfirmation i hendes familie, mens Bruno, Kristian, Bodil og jeg skal til min fødselar-storebrors søns konfirmation.
Lørdag skal Bruno og jeg til Vejle for at købe nyt tøj til ham, mens Kristian (og måske Bodil) skal til sin Bedstemors fødselsdag sammen med deres far. Bodil ved ikke helt... der er en fyr i Brejning, der trækker, og hun har ½ aftale med ham.
Søndag skal vi igen til konfirmation, denne gang søster Connys datter Stine - i Egense oppe ved den blå Limfjord. Det bliver noget af en weekend...
Men jeg er klar - har endda været ved frisør og få krøllerne studset, så jeg kan se pæn ud...
Det er lidt som om jeg har to jobs lige nu. Jeg har de sidste ender i mit gamle job, som skal bindes af, og nogen af mine faste kontakter ude fra bankerne har pludselig fået travlt med at skrive til mig, fordi de har hørt at jeg stopper i afdelingen.
Fremover må de nemlig ikke kontakte mig - når jeg sidder i den nye afdeling. De skal kontakte mine kolleger i min gamle afdeling, og hvis de så ikke kan finde ud af det internt i afdelingen, kan de trække på mig. Sådan lærer de bedst de ting at kende, som jeg har siddet med hidtil.
Samtidig er jeg begyndt at blive indkaldt til møder i mit nye job. Egentlig starter jeg først på mandag, men "det kunne være rart, hvis du kunne være med til det her møde" - det er simpelthen for spændende til, at jeg kan forbigå det. Jeg har været til et møde i det nye job i dag - i det ene af de to projekter, som jeg hovedsagelig kommer til at beskæftige mig med.
Det har givet mig en lille smagsprøve på det, jeg skal arbejde med, og det bliver SPÆNDENDE!
Jeg har det lidt med det her jobskifte som med da jeg blev klippet korthåret: Hvorfor pokker gjorde jeg det ikke noget før??
Det værste er, at jeg ærgrer mig en LILLEBITTE smule over, at det er en lang weekend - jeg kan slet ikke vente med at komme igang med alle de nye, spændende ting! Selv ikke min kommende med-projektkonsulents spådomme om et travlt efterår med masser af overarbejde kan afskrække mig. Jeg glæder mig!!
I morgen skal jeg til møde igen - det meste af eftermiddagen. I samme projekt som i dag. Og så har jeg lige det sidste at overdrage, og jeg skal have smidt nogle ting i flyttekasser til på mandag... der er meget, jeg skal nå!
Weekenden bliver nu rigeligt travl. Andreas kommer hjem i morgen aften (dejligt!) og fredag skal han med Kristina til en konfirmation i hendes familie, mens Bruno, Kristian, Bodil og jeg skal til min fødselar-storebrors søns konfirmation.
Lørdag skal Bruno og jeg til Vejle for at købe nyt tøj til ham, mens Kristian (og måske Bodil) skal til sin Bedstemors fødselsdag sammen med deres far. Bodil ved ikke helt... der er en fyr i Brejning, der trækker, og hun har ½ aftale med ham.
Søndag skal vi igen til konfirmation, denne gang søster Connys datter Stine - i Egense oppe ved den blå Limfjord. Det bliver noget af en weekend...
Men jeg er klar - har endda været ved frisør og få krøllerne studset, så jeg kan se pæn ud...
TIL LYKKE KIM!!
I dag er det min storebror Kims fødselsdag.
Han bliver 50 - men han er stadig en rigtig flot fyr!
TIL LYKKE KIM - du har jo været rar - kan man se på vejret! Vi glæder os til festen...
Han bliver 50 - men han er stadig en rigtig flot fyr!
TIL LYKKE KIM - du har jo været rar - kan man se på vejret! Vi glæder os til festen...
tirsdag, maj 01, 2007
En kædemail goes blog
Jeg har fået denne her på mailen - og har valgt at viderebringe den her. Ideen er jo egentlig god nok:
Lægevagt og ambulance-folk beder alle om at sprede dette budskab.
De har opdaget, at de fleste skadede har en mobil-telefon på sig.
Ambulancefolkene/politiet ved dog ikke, hvem der er de nærmeste pårørende i adresselisten.
Det man ønsker er, at man indtaster en person, som hedder "ICE" (=In Case of Emergency).
Under dette navn står den/de personer, som man mener, bør kontaktes i tilfælde af ulykke.
Ønsker man flere personer, kan man bruge ICE1, ICE2, ICE3...
Det er en enkel sag, den er gratis, og den kan gøre en forskel, når det gælder!
Jeg håber du vil gøre dette og sende den videre til alle du kender, både inden og uden for landets grænser.
Lægevagt og ambulance-folk beder alle om at sprede dette budskab.
De har opdaget, at de fleste skadede har en mobil-telefon på sig.
Ambulancefolkene/politiet ved dog ikke, hvem der er de nærmeste pårørende i adresselisten.
Det man ønsker er, at man indtaster en person, som hedder "ICE" (=In Case of Emergency).
Under dette navn står den/de personer, som man mener, bør kontaktes i tilfælde af ulykke.
Ønsker man flere personer, kan man bruge ICE1, ICE2, ICE3...
Det er en enkel sag, den er gratis, og den kan gøre en forskel, når det gælder!
Jeg håber du vil gøre dette og sende den videre til alle du kender, både inden og uden for landets grænser.
Et nyt kapitel
Jeg starter på et nyt kapitel i mit arbejdsliv på mandag.
Efter efterhånden temmelig mange år på samme forretningsområde (men heldigvis med skiftende opgaver), har jeg søgt job - og fået det - i en anden afdeling. Det er et skridt i den retning, jeg gerne vil i jobmæssigt, og det er noget HELT andet end det, jeg sidder med i dag!
Jeg har gennem nogen tid set mig om efter noget andet. Ikke fordi jeg er ked af min afdeling eller mit område, men jeg har følt, at jeg skulle videre. Jeg har savnet udfordringer.
I onsdags læste jeg så et opslag - vores ebankingområde søgte en projektkonsulent, og jeg ringede til afdelingslederen der om formiddagen, for at høre mere. Det lød spændende, og da jeg fortalte lidt om hvad jeg havde af erfaring, lød han interesseret. "Hvad skal jeg gøre for at søge stillingen?" spurgte jeg. "Du skal bare sige det til mig," lød svaret. "OK - jeg vil gerne søge stillingen," sagde jeg så - jeg er ikke kendt for at klappe hesten, hvis den ser indbydende ud - og lidt overrasket sagde han "Jamen, så går jeg videre med det!".
Så var det jeg regnede med at der ville gå lidt tid. Stillingen var jo opslået eksternt - på vores hjemmeside. Over middag ringede han så tilbage, og fortalte, at han havde talt med min afdelingsleder - som jeg heldigvis HAVDE informeret om, at jeg havde søgt stillingen. Han begyndte at tale om, at de skulle lave "en god aftale", og jeg sad og undrede mig ... skulle der virkelig laves AFTALER, for at jeg kunne snakke videre med ham om jobbet??
Til sidst brød jeg ind i hans snak, for at spørge, hvad det var for en aftale, han skulle lave? Og svaret lød "Ja, om hvornår du kan flytte og sådan noget!".
Så jeg havde altså fået jobbet. YES!
Jeg skal hilse og sige, at nogen gange er vores organisation hurtigtarbejdende - for jeg skal starte på mit nye job på mandag.... det er godtnok gået hurtigt - heldigvis. For det er LIDT svært at mønstre den store entusiasme for opgaverne her.....
Jeg glæder mig til mandag! Det bliver helt nyt - nye kolleger, nye systemer, nye opgaver. Sågar en ny adresse, da udviklingsafdelingen sidder i vores bygning på Teknikervej.
Det bliver et nyt kapitel.
Efter efterhånden temmelig mange år på samme forretningsområde (men heldigvis med skiftende opgaver), har jeg søgt job - og fået det - i en anden afdeling. Det er et skridt i den retning, jeg gerne vil i jobmæssigt, og det er noget HELT andet end det, jeg sidder med i dag!
Jeg har gennem nogen tid set mig om efter noget andet. Ikke fordi jeg er ked af min afdeling eller mit område, men jeg har følt, at jeg skulle videre. Jeg har savnet udfordringer.
I onsdags læste jeg så et opslag - vores ebankingområde søgte en projektkonsulent, og jeg ringede til afdelingslederen der om formiddagen, for at høre mere. Det lød spændende, og da jeg fortalte lidt om hvad jeg havde af erfaring, lød han interesseret. "Hvad skal jeg gøre for at søge stillingen?" spurgte jeg. "Du skal bare sige det til mig," lød svaret. "OK - jeg vil gerne søge stillingen," sagde jeg så - jeg er ikke kendt for at klappe hesten, hvis den ser indbydende ud - og lidt overrasket sagde han "Jamen, så går jeg videre med det!".
Så var det jeg regnede med at der ville gå lidt tid. Stillingen var jo opslået eksternt - på vores hjemmeside. Over middag ringede han så tilbage, og fortalte, at han havde talt med min afdelingsleder - som jeg heldigvis HAVDE informeret om, at jeg havde søgt stillingen. Han begyndte at tale om, at de skulle lave "en god aftale", og jeg sad og undrede mig ... skulle der virkelig laves AFTALER, for at jeg kunne snakke videre med ham om jobbet??
Til sidst brød jeg ind i hans snak, for at spørge, hvad det var for en aftale, han skulle lave? Og svaret lød "Ja, om hvornår du kan flytte og sådan noget!".
Så jeg havde altså fået jobbet. YES!
Jeg skal hilse og sige, at nogen gange er vores organisation hurtigtarbejdende - for jeg skal starte på mit nye job på mandag.... det er godtnok gået hurtigt - heldigvis. For det er LIDT svært at mønstre den store entusiasme for opgaverne her.....
Jeg glæder mig til mandag! Det bliver helt nyt - nye kolleger, nye systemer, nye opgaver. Sågar en ny adresse, da udviklingsafdelingen sidder i vores bygning på Teknikervej.
Det bliver et nyt kapitel.
Abonner på:
Opslag (Atom)