En dag i denne uge kom jeg stressende hjem. Jeg var halvknotten, fordi jeg havde mødt Kristian udenfor - uden cyklehjelm, bag på sin egen cykel, med en kammerat kørende på den.
Og fordi hele bryggerset rodede.
Jeg flåede døren op til køkkenet, og så så jeg dette syn:
...og så fordampede min vrede og stress som saltvand på varm sommerhud....
Jeg skyndte mig op til Bodil og fortalte hende, hvor glad jeg var blevet for hendes blomster.
7 kommentarer:
Hvor er hun bare dejlig din Bodil !!
Hun er skøn, Therese!! Jeg er en heldig mor...
Arj altså, hvor ER hun bare sød! Du har en datter med en smuk tankegang!
God weekend og Pinse til Jer :o)
Åh... så var mit hjerte også smeltet. God pinse til jer allesammen :-)
Skønt og så bliver man så glad, god pinse Lizelotte
Selv om jeg ingen børn har, er det NEMT at forestille sig, hvad sådan en "lille" ting kan gøre ved én... Dejligt, den reddede dit humør! :-)
Hun er bare en über-dejlig unge... ;-)
I aften, da vi havde spist, bare os 3 (Bodil, Bruno og jeg), gav hun Bruno et kæmpe smækkys på kinden og sagde TAK FOR MAD, søde Bruno! ...sådan er hun bare for det meste. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort for at hun er blevet så dejlig!
Send en kommentar