I dag er jeg rigtig kommet i gang med at begrave mig i mine nye arbejdsopgaver.
....både dem i vinklubregi, og det "rigtige" arbejde. Mht. det første er det så heldigt, at den tidligere indkøber efter min flytning sidder 10 meter fra mig - det gør det nemt, når vi skal løse opgaver sammen.
Bedst som jeg sad med næsen i en stak brugerdesign, ringede min telefon. Det var en af mine faste brugere på det gamle område.
Lige et øjeblik blev jeg lidt stram i masken. Jeg tænkte "Nej, vi AFTALTE da, at de ikke uden videre skulle lade brugere ringe direkte til mig!"
Stramheden forduftede dog ret hurtigt - hun ringede nemlig for at ønske mig held og lykke (og skælde mig lidt ud for at stoppe på mit gamle område), og fortælle, at hun helt sikkert ville komme til at savne at have mig som "livline".
Det blev jeg meget glad for. Hun er nemlig ikke en, der kaster om sig med ros - men i øvrigt en dygtig, fair dame med bestemte meninger. Kursen på ros fra hende er ganske høj.
Jeg vil helt sikkert også komme til at ping-ponge med hende. Men mon ikke vi støder på hinanden igen i anden faglig sammenhæng.
2 kommentarer:
tænk jeg tror slet ikke på at du kan være stram i betrækket :-) men dejligt at få sådan en melding.
Lene, jeg kan være SÅ stram, når det kommer over mig ;-) bare spørg mine unger...
Send en kommentar