tirsdag, maj 22, 2007

Et øjeblik

En morgen da hun vågnede havde det regnet.
Fugtigheden hang stadig i luften som et minde
eller et løfte.

Der var en underlig stilhed i hendes hus.
Den trykkede mod trommehinderne og gjorde hendes bevægelser træge.
Lydene dæmpede.

Solen faldt ind over gulvet, skråt og gyldent
derfra op i hendes mave hvor det forplantede sig
i hendes ansigt som et smil.

Aftenens skygger var vasket bort for nu.
Vinduet på klem.

En morgen da hun vågnede havde det regnet.

7 kommentarer:

Acq sagde ...

:)

kontorchefen sagde ...

Smukt, tænk at skrive dette:-)
"Aftenens skygger var vasket bort"
Den bedste post jegg har set i lang tid.

Lene sagde ...

regn er livgivende. Dejligt Lizelotte :-)

Lizelotte sagde ...

:-)
En gang imellem kommer billeder og ordstumper bare boblende... dette var et forsøg på at nedfælde sådan et...

Pernille sagde ...

Det er rigtigt godt, Lizelotte! Man kan nærmest mærke den friske duft af regn...
Men jeg KAN jo ikke lade være med at prøve at ændre lidt på teksten. Sådan er jeg. :-) Og jeg synes faktisk, den ville være endnu bedre i nutid. Endnu mere nærværende.

Mere af den slags på din blog, tak! :-)

Kontorchefen sagde ...

Har faktisk tænkt på dinne linjer i dag også. De rammer virkelig.

Bodil sagde ...

Smukt skrevet. Elsker også friskheden de morgener hvor det har regnet om natten.