En morgen da hun vågnede havde det regnet.
Fugtigheden hang stadig i luften som et minde
eller et løfte.
Der var en underlig stilhed i hendes hus.
Den trykkede mod trommehinderne og gjorde hendes bevægelser træge.
Lydene dæmpede.
Solen faldt ind over gulvet, skråt og gyldent
derfra op i hendes mave hvor det forplantede sig
i hendes ansigt som et smil.
Aftenens skygger var vasket bort for nu.
Vinduet på klem.
En morgen da hun vågnede havde det regnet.
7 kommentarer:
:)
Smukt, tænk at skrive dette:-)
"Aftenens skygger var vasket bort"
Den bedste post jegg har set i lang tid.
regn er livgivende. Dejligt Lizelotte :-)
:-)
En gang imellem kommer billeder og ordstumper bare boblende... dette var et forsøg på at nedfælde sådan et...
Det er rigtigt godt, Lizelotte! Man kan nærmest mærke den friske duft af regn...
Men jeg KAN jo ikke lade være med at prøve at ændre lidt på teksten. Sådan er jeg. :-) Og jeg synes faktisk, den ville være endnu bedre i nutid. Endnu mere nærværende.
Mere af den slags på din blog, tak! :-)
Har faktisk tænkt på dinne linjer i dag også. De rammer virkelig.
Smukt skrevet. Elsker også friskheden de morgener hvor det har regnet om natten.
Send en kommentar