I går:
Erik Zabel: "Jeg har taget EPO ... buhuhuhu .... men jeg var presset og det var ikke min skyld og i øvrigt gjorde jeg det kun to gange! (snøft snøft)"
I dag:
Bjarne Riis står frem og indrømmer doping. Han tager selv ansvaret for sin forkerte handling, og holder helt generelt hovedet løftet. Han forsøger ikke at pynte på egne motiver eller skyde skylden på andre. Han ville køre hurtigt. Han valgte at snyde. Det var hans valg, og i dag fortryder han det.
Et sted er jeg urimeligt skuffet. Jeg ville så gerne have, at han ikke havde løjet. Det synes jeg er træls. ØVØVØV.
Et andet sted har jeg respekt for manden - ikke for hans misbrug, men for at han nu står frem for sit holds skyld, og at han gør det som ... ja, som en mand.
For en mand, det er der sq ingen tvivl om at han er.
....og så må I andre i øvrigt mene hvad I vil.
5 kommentarer:
Nemlig!
HAHA - ja det indlæg kunne jo have stået ovre hos dig, morfar - og det gjorde det jo så næsten osse :-)
Det synes jeg så ikke, når han har løjet og gjort ved i så mange år. Det er der efter min mening ikke meget mand over. Og hvad er en sejr på en løgn værd - nej hvor ville jeg have en grim smag i munden. Desværre, er jeg SLET ikke overrasket, jeg har hele tiden troet han også var dopet - og jeg fik desværre ret.
Enig med Deborah.
Jeg synes ellers det kunne have været sjovere, hvis han var mødt op til pressemødet og have sagt: "Jeg var kraftedme ikke dopet!!" - det ville da have været en happening. :-D
Det han gjorde var gabende kedsommeligt og forudsigeligt.
Jeg er enig med dig Lizelotte. Synes at Riis fortalte det, som var nødvendigt at sige og gjorde det med "stil" - eller hvad man nu skal sige man kan gøre i sådan en sitiuation...
Send en kommentar