mandag, oktober 09, 2006

Skolestart i oktober

Vi har besøgt Bodils nye skole i dag.

Det vil sige, vi besluttede i dag, at Fredericia Friskole skal være Bodils skole fra nu af, og sandsynligvis til hun går ud af 9. klasse.

Det så godt ud. Varme og engagerede mennesker, børn, som så trygge og glade ud. Selv teenagerne virkede åbne og nysgerrige efter, hvad det var for nogen størrelser, der blev vist rundt på deres skole. Der var ikke nogen skulen der.

Bodils klasselærer virkede yderst sympatisk, og de værdier, skolen står for, kan jeg kun nikke til. Så der er ikke tvivl i nogen af vores sind.

Bodil starter i sin nye skole i morgen. Dejligt, når tingene kan gå hurtigt.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dejligt at I nu har fundet en skole til Bodil og håber at hun bliver glad for at gå dér!

God skolestart til Bodil :) Hils hende lige.

Lizelotte sagde ...

Christina, tak. Skulle hilse igen fra Bodil :-)

strikke_jane sagde ...

Tillykke med den nye skole. Har selv prøvet at skifte skole med min dreng og jeg kan kun sige godt om det. Fik en helt anden dreng, gladere, sjovere og meget mere engageret i sin skole. Så pøj pøj med det.

Lizelotte sagde ...

Hej Jane, velkommen til. Vi har store forhåbninger til det - både Bodil og hendes forældre... hun har været mobbet så meget, at hun har brug for et godt og trygt skolemiljø nu.

Lene sagde ...

Held og lykke til jer alle

Anonym sagde ...

Hvor lyder det godt. Dejligt at det kan gaa saa hurtigt. Skoent at selv teenagerne virkede interesserede og nysgerrige fremfor: Hvad vil du dog her?

Det tegner godt.

Poej poej Bodil, jeg skal taenke paa dig i morgen.