Udnævnt af en jury bestående af Lizelotte, Livsnyderen, Fr. Saxkjær og Fru Hausgaard får I her årets mand:
(Billede: Gert Lykke)
For sine kvaliteter som menneske, sin faste bagdel - og sine lækre lår. En sikker vinder...
mandag, oktober 30, 2006
Årets mand 2006
Spændingen er udløst!
Udnævnt af en jury bestående af Lizelotte, Livsnyderen, Fr. Saxkjær og Fru Hausgaard får I her årets mand:
(Billede: Gert Lykke)
For sine kvaliteter som menneske, sin faste bagdel - og sine lækre lår. En sikker vinder...
Udnævnt af en jury bestående af Lizelotte, Livsnyderen, Fr. Saxkjær og Fru Hausgaard får I her årets mand:
(Billede: Gert Lykke)
For sine kvaliteter som menneske, sin faste bagdel - og sine lækre lår. En sikker vinder...
Mandag uden stress
Hallo - det er lykkedes os at overleve mandag - helt uden stress...
Noget af grunden er, at vi har styr på ugen på forhånd. Så går det bare bedst. Når jeg får lavet ugeplanen med
Noget af grunden er, at vi har styr på ugen på forhånd. Så går det bare bedst. Når jeg får lavet ugeplanen med
- alle vores aftaler
- madplan for mandag til fredag
- "huskebeskeder" for svømmetøj, gymnastiktøj, mødetider mv
...så fungerer ugen altså bare bedst.
Sammen med madplanen i går lavede vi en indkøbsseddel. Og eftersom jeg har tidligt fri mandag, for at køre Kristian til badminton, passer det fint, at jeg køber de ting ind til ugen, som vi mangler.
I dag stod der Brunos kålgryde på menuen. En dejlig efterårsret med sprødstegt bacon af den slags, man skærer selv, gulerødder, kartofler, porrer og hvidkål. Gode danske grøntsager. Uhm.
Mens Bruno kokkererede (jeg var undskyldt pga. mit dumme håndled - det holdt LIGE til indkøbsturen), kreerede Kristian en græskarlygte. Han var meget koncentreret!
Resultatet blev faktisk også kanongodt! Han fik kun LIDT hjælp af mig - det er svært at skære i sådan et hoved, når man kun er 10...
Nu står det udenfor vores dør og spreder (u)hygge.... over en dag, som faktisk har været vældigt hyggelig. Bodil er i juniorklub, og lige om lidt skal Andreas på arbejde... han gider ikke ... men pengene er jo i orden at få :-)
søndag, oktober 29, 2006
Søndagstur
Ordet "søndagstur" bringer måske for nogen billedet op af en tur op af promenaden i det fineste puds - hele familien.
Det er nu ikke den slags tur, som er min yndlings-søndagstur.
I formiddags drog min vintercupmakker og jeg afsted ud i området med et kort forsynet med 8 poster, som husbonden venligt havde tegnet ind. Kald det forberedelse. Vi fik øvet os lidt i orientering, kikket på området, og i særdeleshed fundet ud af hvor man IKKE kan komme under motorvejen...
Der blev cyklet, grinet og fniset, væltet og fræset gennem mudder, givet baghjul og givet læ.
Hold op, hvor var det en dejlig tur! Jeg kan ikke vente, til det bliver søndag igen, hvor vi skal ud og køre vintercup for alvor!
Det er nu ikke den slags tur, som er min yndlings-søndagstur.
I formiddags drog min vintercupmakker og jeg afsted ud i området med et kort forsynet med 8 poster, som husbonden venligt havde tegnet ind. Kald det forberedelse. Vi fik øvet os lidt i orientering, kikket på området, og i særdeleshed fundet ud af hvor man IKKE kan komme under motorvejen...
Der blev cyklet, grinet og fniset, væltet og fræset gennem mudder, givet baghjul og givet læ.
Hold op, hvor var det en dejlig tur! Jeg kan ikke vente, til det bliver søndag igen, hvor vi skal ud og køre vintercup for alvor!
lørdag, oktober 28, 2006
Efterårsklar
Vi må erkende det - det er efterår. Selvom der har været nogen eftermiddage, der føltes forårsmilde og gode.
I dag har vi været flittige. Ikke fordi vi havde lyst, men fordi at NU skulle det være!
Kaninburet skulle flyttes. I vinter skal det stå i vores gamle drivhus, ikke så meget af hensyn til kaninerne, men fordi det er dejligt for Bodil, at hun kan sidde derinde og nusse med dem på en mørk aften. Vi har nemlig også sat min gamle sakselampe op derude, så hun kan tænde lys.
For at få kaninburet ind, er Bruno nødt til at afmontere hele siden på det efterhånden ret vaklevorne gamle "drivskur". Det gik en gang til. Drivskuret har også fået nyt tag, for det regnede temmelig meget ind sidste år.
Mens Bruno arbejdede, undrede kaninerne sig over, hvor pokker deres bur var blevet af...
Jeg var også flittig. Der blev tømt blomsterkasser og sat potter væk, og terrassen blev grovluget og fejet og fin.
De plantesække, som var i blomsterkasserne, blev tømt ud i de nylugede højbede - det blev så pænt...
Selv Andreas var i sving! Han vaskede havemøbler af, så vi kunne sætte dem væk med god samvittighed - god dreng!
Jo - det ER Andreas. Men han syntes bare, han skulle prøve, hvordan det var at have brunt hår... :-)
Da det begyndte at blive mørkt, kunne vi gå ind med god samvittighed, over alt det, vi har nået.
Og jeg kan sagtens overse nullermændene i hjørnerne, indtil i morgen. Jeg kikker bare på denne her, som står og blomstrer i mit køkkenvindue:
Nu vil jeg ned i sofaen og nyde min mand og et dejligt glas rødvin fra Ellul-Ferrieres...
I dag har vi været flittige. Ikke fordi vi havde lyst, men fordi at NU skulle det være!
Kaninburet skulle flyttes. I vinter skal det stå i vores gamle drivhus, ikke så meget af hensyn til kaninerne, men fordi det er dejligt for Bodil, at hun kan sidde derinde og nusse med dem på en mørk aften. Vi har nemlig også sat min gamle sakselampe op derude, så hun kan tænde lys.
For at få kaninburet ind, er Bruno nødt til at afmontere hele siden på det efterhånden ret vaklevorne gamle "drivskur". Det gik en gang til. Drivskuret har også fået nyt tag, for det regnede temmelig meget ind sidste år.
Mens Bruno arbejdede, undrede kaninerne sig over, hvor pokker deres bur var blevet af...
Jeg var også flittig. Der blev tømt blomsterkasser og sat potter væk, og terrassen blev grovluget og fejet og fin.
De plantesække, som var i blomsterkasserne, blev tømt ud i de nylugede højbede - det blev så pænt...
Selv Andreas var i sving! Han vaskede havemøbler af, så vi kunne sætte dem væk med god samvittighed - god dreng!
Jo - det ER Andreas. Men han syntes bare, han skulle prøve, hvordan det var at have brunt hår... :-)
Da det begyndte at blive mørkt, kunne vi gå ind med god samvittighed, over alt det, vi har nået.
Og jeg kan sagtens overse nullermændene i hjørnerne, indtil i morgen. Jeg kikker bare på denne her, som står og blomstrer i mit køkkenvindue:
Nu vil jeg ned i sofaen og nyde min mand og et dejligt glas rødvin fra Ellul-Ferrieres...
fredag, oktober 27, 2006
Livet går videre
Det er pokkers med de kæledyr! Især dem, der kun har en livslængde på 2-3 år, for der er basis for tilbagevendende sorg, når de små, uldne hjertebørn ikke kan mere.
Birger var gammel - godt 3 år - og vi havde snakket om, at han nok ikke holdt så længe endnu. Alligevel var der stor sorg i går aftes, da han pludselig ikke rigtig gad løbe omkring mere. Han sad bare lige så stille, og kunne falde i søvn når man sad med ham.
Vi snakkede meget, Bodil og jeg - om at det er den vej, det går, og at han har haft et godt liv.
I nat har hans bur stået ved siden af Bodils seng, og jeg havde egentlig regnet med, at han ville være død her til morgen. Det var han ikke. Der var dog ikke meget liv tilbage i ham, og jeg besluttede sammen med Bodil, at han ikke skulle ligge sådan længe - så jeg ringede til dyrlægen fra arbejde, og fik en tid.
Bodil var godt klar over, at det dyrlægen kunne gøre for Birger, var at give ham fred. Og det var ok.
Da jeg kom hjem for at hente Birger, var han dog lige så stille gået bort af sig selv.
Nu sover han i husets fineste decouperede æske, pakket ind i sort, blødt fleece-stof, og han har fået en fin grav.
Han var en fin hamster.
Bodil klarer den, tror jeg :-) Især efter denne her lille fyr er flyttet ind.
Mød Pjevs. Hvis hun bliver lige så forkælet, som Birger var, skal hun nok også blive en gammel hamster... :-)
Birger var gammel - godt 3 år - og vi havde snakket om, at han nok ikke holdt så længe endnu. Alligevel var der stor sorg i går aftes, da han pludselig ikke rigtig gad løbe omkring mere. Han sad bare lige så stille, og kunne falde i søvn når man sad med ham.
Vi snakkede meget, Bodil og jeg - om at det er den vej, det går, og at han har haft et godt liv.
I nat har hans bur stået ved siden af Bodils seng, og jeg havde egentlig regnet med, at han ville være død her til morgen. Det var han ikke. Der var dog ikke meget liv tilbage i ham, og jeg besluttede sammen med Bodil, at han ikke skulle ligge sådan længe - så jeg ringede til dyrlægen fra arbejde, og fik en tid.
Bodil var godt klar over, at det dyrlægen kunne gøre for Birger, var at give ham fred. Og det var ok.
Da jeg kom hjem for at hente Birger, var han dog lige så stille gået bort af sig selv.
Nu sover han i husets fineste decouperede æske, pakket ind i sort, blødt fleece-stof, og han har fået en fin grav.
Han var en fin hamster.
Bodil klarer den, tror jeg :-) Især efter denne her lille fyr er flyttet ind.
Mød Pjevs. Hvis hun bliver lige så forkælet, som Birger var, skal hun nok også blive en gammel hamster... :-)
torsdag, oktober 26, 2006
Før stormen
Det har været et par smukke dage, sådan vejrmæssigt. Det har jeg nået at observere, selvom jeg har haft alt for travlt.
Det er hårdt at være alenemor! Bruno er stukket af igen - lige nu er han på messe i Hannover.
Jeg kørte ham til Kolding onsdag morgen (på den måde har vi to biler og dermed mere fleksibilitet), og allerede da var der klart, dejligt vejr.
På vej ud af industriområdet, som han arbejder i, var himlen så utroligt flot.
Der var røde og orange glødende farver, og med de store elmaster som forgrund blev industriområdet næsten smukt.
Nu venter vi på blæsevejret. Jeg har samlet "løsdelene" ind, og håber at resten bliver, hvor det er. Samt at vi ikke får en gentagelse af december 1999 hvor taget næsten røg af huset her.
Det er hårdt at være alenemor! Bruno er stukket af igen - lige nu er han på messe i Hannover.
Jeg kørte ham til Kolding onsdag morgen (på den måde har vi to biler og dermed mere fleksibilitet), og allerede da var der klart, dejligt vejr.
På vej ud af industriområdet, som han arbejder i, var himlen så utroligt flot.
Der var røde og orange glødende farver, og med de store elmaster som forgrund blev industriområdet næsten smukt.
Nu venter vi på blæsevejret. Jeg har samlet "løsdelene" ind, og håber at resten bliver, hvor det er. Samt at vi ikke får en gentagelse af december 1999 hvor taget næsten røg af huset her.
Mobning
"Her på vores skole accepterer vi ikke mobning," lyder det lidt selvtilfreds fra skolelæreren.
"Vi har en aktiv mobbepolitik, og der foregår kun et minimum af mobning her," kunne han eller hun også have sagt.
Det er ikke børnenes oplevelse. I nyhederne i dag kan man læse, at mindst 5 børn i hver klasse jævnligt oplever at være udsat for mobning.
Puha, hvor er det grimt. Vi som forældre, og skolerne, er nødt til at tage ansvar for det problem, og det skal være nu.
"Vi har en aktiv mobbepolitik, og der foregår kun et minimum af mobning her," kunne han eller hun også have sagt.
Det er ikke børnenes oplevelse. I nyhederne i dag kan man læse, at mindst 5 børn i hver klasse jævnligt oplever at være udsat for mobning.
Puha, hvor er det grimt. Vi som forældre, og skolerne, er nødt til at tage ansvar for det problem, og det skal være nu.
onsdag, oktober 25, 2006
Danmarksmester -- i hvad?
I dag kom jeg for skade til at høre radio i bilen lige her omkring kl. 14. Der var en udsendelse, som hed Danmarksmester, eller noget i den stil.
Følgende sætning kom ud af den kvindelige vært (journalist?) til en lytter, som havde ringet ind:
"Og hvad bedriver du så tiden med?"
Altså ... enten "fordriver" han tiden, eller også "bedriver" han noget (nogen bedrifter, måske..).
*SUK*
Manden blev nok ikke stødt over sprogfejlen, for senere kunne man høre ham sige følgende:
"Jeg skal lige af-klimatiseres først."
Hvad f..... betyder "af-klimatiseres"?? Der burde laves en kampagne på TV som forklarer folk, at det FG hedder "at akklimatisere"!!
....livsnyderen ER lidt knotten i dag. Det sker, når hun får for lidt søvn og samtidig bombarderes med dårligt sprog.
Følgende sætning kom ud af den kvindelige vært (journalist?) til en lytter, som havde ringet ind:
"Og hvad bedriver du så tiden med?"
Altså ... enten "fordriver" han tiden, eller også "bedriver" han noget (nogen bedrifter, måske..).
*SUK*
Manden blev nok ikke stødt over sprogfejlen, for senere kunne man høre ham sige følgende:
"Jeg skal lige af-klimatiseres først."
Hvad f..... betyder "af-klimatiseres"?? Der burde laves en kampagne på TV som forklarer folk, at det FG hedder "at akklimatisere"!!
....livsnyderen ER lidt knotten i dag. Det sker, når hun får for lidt søvn og samtidig bombarderes med dårligt sprog.
tirsdag, oktober 24, 2006
Danskkursus for journalister - 1. lektion
I dagens netversion af Ekstra Bladet kan følgende læses i en artikel:
- Vi vil advare folk om at give sig i klins med ham. Han er presset og farlig. Vi mener, at han vil opsøge andre bekendtskaber på egnen, oplyser Børge Fransen.
At give sig i klins?? Hvad er det for et udtryk??
Kanske journalisten mente "at gå i clinch med" i stedet - men det må stå hen i det uvisse.
Måske har en numerolog haft fat i udtrykket, såvel som i gerningsmandens navn - han hedder nemlig Kenni.
Hvis jeg var journalist, ville jeg holde mig til at bruge udtryk, jeg var sikker på, at jeg kunne stave - og bruge rigtigt.
- Vi vil advare folk om at give sig i klins med ham. Han er presset og farlig. Vi mener, at han vil opsøge andre bekendtskaber på egnen, oplyser Børge Fransen.
At give sig i klins?? Hvad er det for et udtryk??
Kanske journalisten mente "at gå i clinch med" i stedet - men det må stå hen i det uvisse.
Måske har en numerolog haft fat i udtrykket, såvel som i gerningsmandens navn - han hedder nemlig Kenni.
Hvis jeg var journalist, ville jeg holde mig til at bruge udtryk, jeg var sikker på, at jeg kunne stave - og bruge rigtigt.
Der er noget galt i Danmark...
Jeg har lige læst et nedslående indlæg hos et af de mest optimistiske, sprudlende, positive og stærke mennesker, jeg har mødt.
Tilbage står jeg med frustration på Liselottes families vegne, og en stor ærgrelse og sorg over, at vi i dette så velhavende land kan støde på så lidt vilje til at hjælpe en familie, som selv yder, hvad de kan, og tager ansvar for deres situation.
Jeg håber, at konsulentens besøg kan føre til en bedret situation for Alexander - og for hans familie. De bedste tanker fra livsnyderen herfra ... jeg tænker så det knager, om der er noget, JEG kan gøre...
Tilbage står jeg med frustration på Liselottes families vegne, og en stor ærgrelse og sorg over, at vi i dette så velhavende land kan støde på så lidt vilje til at hjælpe en familie, som selv yder, hvad de kan, og tager ansvar for deres situation.
Jeg håber, at konsulentens besøg kan føre til en bedret situation for Alexander - og for hans familie. De bedste tanker fra livsnyderen herfra ... jeg tænker så det knager, om der er noget, JEG kan gøre...
mandag, oktober 23, 2006
Manisk mandag!
Vi har drøn på om mandagen.
Jeg møder kl. 7 - det gør jeg fordi jeg så kan gå hjem kl. 15, og det er jeg nødt til, for at nå at følge Kristian til badminton. Der er lidt langt for ham at cykle alene - han ku' såmænd nok lære det, men nu, hvor der bliver tidligt mørkt, kan jeg ikke lide at ha' ham til at cykle hjem selv.
Jeg er ikke særligt vild med tanken om at møde en time tidligere. Men det er faktisk mindre slemt, end det lyder. Jeg står op til normal tid og går i bad, og i stedet for at deltage i familiens morgenliv og -ritualer, tager jeg på arbejde.
Der er ofte mørkt, når jeg møder på den tid. I hele bygningen er vi vel en håndfuld, der er mødt kl. 7. Til gengæld er der utroligt roligt - ud over, at der ingen kolleger er, er der heller ikke nogen, der ringer. Så der er ro til at få set på de emails, der ligger fra fredag - kollegerne ude i banken går nemlig sjældent hjem kl. 14.30 om fredagen, som vi gør, så der ligger tit nogen mails.
Morgenmaden henter jeg i kantinen. En rugbrød med ost og en banan - rugbrødet er som regel friskbagt, i dag kom det lige fra ovnen - uhm! Så en kop stempelkaffe til - jeg har naturligvis min mini-stempelkande ude på arbejde - så glider både arbejde og morgenmad glat ned...
Klokken 15 er det også dejligt - de andre har en time tilbage at arbejde i, men jeg har fået foræret en time. Idag har jeg fået vandet blomster - det plejer jeg ellers at gøre søndag - og støvsuget. Støvsugningen var egentlig også plansat til i går, men så løb støvsugerposen HELT fuld - og det var den sidste...
I aften kommer Carsten og spiser med os. Bruno og ham skal ud i Sønderskoven i Vejle og køre rundt som små, mudrede drenge på deres mountainbikes. De kommer hjem med glade smil og et stort behov for et brusebad, og så står den på kylling, gør den.
Jeg må tilslutte mig Onkel Danny - jeg holder af hverdagen.
Jeg møder kl. 7 - det gør jeg fordi jeg så kan gå hjem kl. 15, og det er jeg nødt til, for at nå at følge Kristian til badminton. Der er lidt langt for ham at cykle alene - han ku' såmænd nok lære det, men nu, hvor der bliver tidligt mørkt, kan jeg ikke lide at ha' ham til at cykle hjem selv.
Jeg er ikke særligt vild med tanken om at møde en time tidligere. Men det er faktisk mindre slemt, end det lyder. Jeg står op til normal tid og går i bad, og i stedet for at deltage i familiens morgenliv og -ritualer, tager jeg på arbejde.
Der er ofte mørkt, når jeg møder på den tid. I hele bygningen er vi vel en håndfuld, der er mødt kl. 7. Til gengæld er der utroligt roligt - ud over, at der ingen kolleger er, er der heller ikke nogen, der ringer. Så der er ro til at få set på de emails, der ligger fra fredag - kollegerne ude i banken går nemlig sjældent hjem kl. 14.30 om fredagen, som vi gør, så der ligger tit nogen mails.
Morgenmaden henter jeg i kantinen. En rugbrød med ost og en banan - rugbrødet er som regel friskbagt, i dag kom det lige fra ovnen - uhm! Så en kop stempelkaffe til - jeg har naturligvis min mini-stempelkande ude på arbejde - så glider både arbejde og morgenmad glat ned...
Klokken 15 er det også dejligt - de andre har en time tilbage at arbejde i, men jeg har fået foræret en time. Idag har jeg fået vandet blomster - det plejer jeg ellers at gøre søndag - og støvsuget. Støvsugningen var egentlig også plansat til i går, men så løb støvsugerposen HELT fuld - og det var den sidste...
I aften kommer Carsten og spiser med os. Bruno og ham skal ud i Sønderskoven i Vejle og køre rundt som små, mudrede drenge på deres mountainbikes. De kommer hjem med glade smil og et stort behov for et brusebad, og så står den på kylling, gør den.
Jeg må tilslutte mig Onkel Danny - jeg holder af hverdagen.
søndag, oktober 22, 2006
Tomatagurk
fredag, oktober 20, 2006
Doven fredag
Aaaaah... her er klokken over middag og jeg har endnu ikke
- været i bad
- fået brillerne af og kontaktlinserne på
- iført mig noget mere formelt end joggere og en gl. sweatshirt
Jeg har ikke foretaget mig noget som helst fornuftigt i dag - det er dejligt! ;-)
Drengene er lige kørt. De skal besøge deres bedsteforældre i Midtjylland, og Andreas er bevæbnet med en krak-udskrift - han skal finde vej derop :-)
Bodil skal over til en veninde, og så tror jeg jeg vil flade ud i sofaen og hygge mig med mig selv...
Uhm...
torsdag, oktober 19, 2006
5 Ting, som feminismen har gjort for mig...
Ovre hos Liselotte er jeg blevet tagget til at nævne 5 ting, som feminismen har gjort for mig.
Det synes jeg faktisk er en sjov og god ide - for hvor tit tager vi ikke hårdt tilkæmpede rettigheder som en selvfølgelighed? Godt initiativ, Uffe...
1. Feminismen har gjort kvinders seksualitet fri. Jeg har som ung og uafhængig kvinde kunnet udleve min seksualitet uden at blive betragtet som eller at føle mig billig. Jeg kan som voksen, gift kvinde tage imod og give nydelse, uden skam eller hæmninger.
2. Feminismen har været en bombe under kernefamilien. Økonomisk og socialt uafhængige kvinder behøver nemlig ikke at blive i dårlige ægteskaber, fordi de er nødt til det - af økonomisk nød eller fordi de ville blive sociale paria'er som fraskilte. Og hvilken frihed, at kunne vælge!
3. Feminismen har gjort kønnene mere lige - og det betyder, at det er okay, at jeg er venner med Per såvel som Pernille. Der er ikke noget "forkert" eller "syndigt" i, at jeg taler og ler med venner af det modsatte køn, og jeg kan også sagtens selv have sådan et venskab, uden der behøver at være en seksuel dimension i det, eller være bange for, at det bliver opfattet sådan af den anden part.
4. Feminismen har betydet, at jeg har kunnet vælge at få børn, uden at det betød, at jeg måtte opgive mit arbejdsliv af den grund. Valget står ikke længere imellem børn eller job.
5. Feminismen har betydet, at jeg har haft frit valg på drømmehylden. Læge, journalist, automekaniker, sygeplejersker - valget var mit, ud fra lyst og evner. Og så endte jeg som IT-konsulent ... :-)
Jeg mener faktisk, at både mænd og kvinder har en masse at takke alle dem, der har kæmpet igennem tiden, for resultaterne indtil videre. Det er blevet sjovere, om end noget mere komplekst, at være såvel kvinde som mand.
Jeg giver bolden videre ... til HenrietteB, Helle, Pernille/Lommen, Bruno og Christina... grib den, hvis I vil spille med.
Det synes jeg faktisk er en sjov og god ide - for hvor tit tager vi ikke hårdt tilkæmpede rettigheder som en selvfølgelighed? Godt initiativ, Uffe...
1. Feminismen har gjort kvinders seksualitet fri. Jeg har som ung og uafhængig kvinde kunnet udleve min seksualitet uden at blive betragtet som eller at føle mig billig. Jeg kan som voksen, gift kvinde tage imod og give nydelse, uden skam eller hæmninger.
2. Feminismen har været en bombe under kernefamilien. Økonomisk og socialt uafhængige kvinder behøver nemlig ikke at blive i dårlige ægteskaber, fordi de er nødt til det - af økonomisk nød eller fordi de ville blive sociale paria'er som fraskilte. Og hvilken frihed, at kunne vælge!
3. Feminismen har gjort kønnene mere lige - og det betyder, at det er okay, at jeg er venner med Per såvel som Pernille. Der er ikke noget "forkert" eller "syndigt" i, at jeg taler og ler med venner af det modsatte køn, og jeg kan også sagtens selv have sådan et venskab, uden der behøver at være en seksuel dimension i det, eller være bange for, at det bliver opfattet sådan af den anden part.
4. Feminismen har betydet, at jeg har kunnet vælge at få børn, uden at det betød, at jeg måtte opgive mit arbejdsliv af den grund. Valget står ikke længere imellem børn eller job.
5. Feminismen har betydet, at jeg har haft frit valg på drømmehylden. Læge, journalist, automekaniker, sygeplejersker - valget var mit, ud fra lyst og evner. Og så endte jeg som IT-konsulent ... :-)
Jeg mener faktisk, at både mænd og kvinder har en masse at takke alle dem, der har kæmpet igennem tiden, for resultaterne indtil videre. Det er blevet sjovere, om end noget mere komplekst, at være såvel kvinde som mand.
Jeg giver bolden videre ... til HenrietteB, Helle, Pernille/Lommen, Bruno og Christina... grib den, hvis I vil spille med.
Efterårsferie - aaaah!
Jeg holdt fredag i tirsdags.
Da jeg gik hjem fra arbejde, var det for at holde efterårsferie - dejligt!
Min mor var kommet til Fredericia med mine to mindste, som har været på besøg hos hende siden søndag, og Bodil havde bagt kage, som var klar, da jeg kom hjem - til en "fredagsnydning" på en tirsdag.
Tirsdag aften drog Bodil afsted med toget - hun besøger sine bedsteforældre i midtjylland, og kommer hjem til middag i dag.
Kristian skulle over til sin fars familie og spise, de var på udflugt i går - en god dag, kunne jeg mærke på den glade dreng, jeg fik hjem. Han fortalte og fortalte!
Så jeg havde min mor for mig selv i går. Vi havde en hyggelig dag - først med at stene i sofaen med en stak blade, og da butikkerne åbnede, tog vi en tur ind til Fredericia for at se os omkring.
Vejret var råkoldt, men i perioder var solen fremme, og det var smukt. Vi fik kikket på en masse forretninger, og frokosten blev indtaget på en græsk restaurant i bymidten. Den græske salat var dejlig, men ikke overvældende i størrelse, når jeg tænker på, hvad Bruno og jeg fik i Grækenland for 5 EUR.
Vi fik både snakket, motioneret og kikket på stort og småt.
Vi besøgte Bolig Outlet, hvor mor fik købt dækkeservietter. Jeg forelskede mig i en skål med glasmosaik, men jeg ved, at Bruno ville vende det hvide ud af øjnene over den, så den fik lov at blive i butikken...
Jeg fik vist min mor Fredericias grimmeste hus. Jeg håber, at nogen snart GØR noget - det ligger lige ved Axeltorv, hvor mange af bygningerne ellers er rigtig smukke.
I går aftes kom Christina og Lasse til spisning her. Det var meget hyggeligt! Snakken gik, selvom den var "tosproget", og hjemmelavet pizza og salat gled ned i rigelige mængder (sammen med lidt rødvin til de "voksne").
Sidst på aftenen fik vi som sagt en glad og meget talende Kristian hjem. I dag er han også glad - hans nye pc er nemlig kommet op og køre nu... :-) Vi har fået stor hjælp af den kollega, vi købte den af - han er en meget hjælpsom og rar mand!
Da jeg gik hjem fra arbejde, var det for at holde efterårsferie - dejligt!
Min mor var kommet til Fredericia med mine to mindste, som har været på besøg hos hende siden søndag, og Bodil havde bagt kage, som var klar, da jeg kom hjem - til en "fredagsnydning" på en tirsdag.
Tirsdag aften drog Bodil afsted med toget - hun besøger sine bedsteforældre i midtjylland, og kommer hjem til middag i dag.
Kristian skulle over til sin fars familie og spise, de var på udflugt i går - en god dag, kunne jeg mærke på den glade dreng, jeg fik hjem. Han fortalte og fortalte!
Så jeg havde min mor for mig selv i går. Vi havde en hyggelig dag - først med at stene i sofaen med en stak blade, og da butikkerne åbnede, tog vi en tur ind til Fredericia for at se os omkring.
Vejret var råkoldt, men i perioder var solen fremme, og det var smukt. Vi fik kikket på en masse forretninger, og frokosten blev indtaget på en græsk restaurant i bymidten. Den græske salat var dejlig, men ikke overvældende i størrelse, når jeg tænker på, hvad Bruno og jeg fik i Grækenland for 5 EUR.
Vi fik både snakket, motioneret og kikket på stort og småt.
Vi besøgte Bolig Outlet, hvor mor fik købt dækkeservietter. Jeg forelskede mig i en skål med glasmosaik, men jeg ved, at Bruno ville vende det hvide ud af øjnene over den, så den fik lov at blive i butikken...
Jeg fik vist min mor Fredericias grimmeste hus. Jeg håber, at nogen snart GØR noget - det ligger lige ved Axeltorv, hvor mange af bygningerne ellers er rigtig smukke.
I går aftes kom Christina og Lasse til spisning her. Det var meget hyggeligt! Snakken gik, selvom den var "tosproget", og hjemmelavet pizza og salat gled ned i rigelige mængder (sammen med lidt rødvin til de "voksne").
Sidst på aftenen fik vi som sagt en glad og meget talende Kristian hjem. I dag er han også glad - hans nye pc er nemlig kommet op og køre nu... :-) Vi har fået stor hjælp af den kollega, vi købte den af - han er en meget hjælpsom og rar mand!
tirsdag, oktober 17, 2006
mandag, oktober 16, 2006
Livsnyderen ude med riven
Haha ... jeg er rigtig ude med riven i dag!
Både her på bloggen, hvor jeg har haft lejlighed til at knurre over to af mine yndlingsaversioner, nemlig alternative fup-behandlere, og intelligent design/kreationisme.
Samt ovre hos Helle, hvor jeg lige havde chancen til at udtrykke min mening om demokrati og royalisme.
Så mangler jeg faktisk kun en af mine kæpheste ... nemlig at få stat og kirke adskilt ... :-)
Men det må godtnok blive en anden dag - jeg har været samfundsomstyrtende nok i dag!
Både her på bloggen, hvor jeg har haft lejlighed til at knurre over to af mine yndlingsaversioner, nemlig alternative fup-behandlere, og intelligent design/kreationisme.
Samt ovre hos Helle, hvor jeg lige havde chancen til at udtrykke min mening om demokrati og royalisme.
Så mangler jeg faktisk kun en af mine kæpheste ... nemlig at få stat og kirke adskilt ... :-)
Men det må godtnok blive en anden dag - jeg har været samfundsomstyrtende nok i dag!
En grim historie
"Jo - vi kan helbrede kræft," siger Hugo i artiklen.
Puha, hvor jeg hader fupmagere og plattenslagere, som udnytter fortvivlede, syge mennesker.
Puha, hvor jeg hader fupmagere og plattenslagere, som udnytter fortvivlede, syge mennesker.
Ansvarlig biologiundervisning
Jeg synes det er i orden, at man har en personlig tro.
Men jeg synes f.g. ikke, at det er i orden, når kristne friskoler i biologitimerne vil fortælle børnene, at evolutionsteorien "kun er en teori", og at skabelsesberetningen fra biblen er et lige så validt bud på, hvordan livet er opstået.
De skoler, der underviser i den slags, bør fratages al offentlig støtte.
Og hvis jeg var havde mine børn sådan et sted, ville jeg tage dem ud.
Men jeg synes f.g. ikke, at det er i orden, når kristne friskoler i biologitimerne vil fortælle børnene, at evolutionsteorien "kun er en teori", og at skabelsesberetningen fra biblen er et lige så validt bud på, hvordan livet er opstået.
De skoler, der underviser i den slags, bør fratages al offentlig støtte.
Og hvis jeg var havde mine børn sådan et sted, ville jeg tage dem ud.
søndag, oktober 15, 2006
Inspireret på biltur
Luften: glasklar, sprød
gult løv, duften af æbler
oktoberdage
Jeg elsker den her årstid... :-)
gult løv, duften af æbler
oktoberdage
Jeg elsker den her årstid... :-)
På ferie
Selvom man er 10 og 13 er det stadig ret okay at blive sendt på ferie et par dage hos mormor.
Vi kører Bodil og Kristian til Storvorde (nær Aalborg) hvor de skal underholde min mor et par dage. De kommer hjem tirsdag aften.
Bruno og jeg skal arbejde mandag-tirsdag, men vi skal også nyde, at vi kan foretage os noget sammen - alene - uden spor af dårlig samvittighed og hastværk for at nå hjem... :o)
Vi kører Bodil og Kristian til Storvorde (nær Aalborg) hvor de skal underholde min mor et par dage. De kommer hjem tirsdag aften.
Bruno og jeg skal arbejde mandag-tirsdag, men vi skal også nyde, at vi kan foretage os noget sammen - alene - uden spor af dårlig samvittighed og hastværk for at nå hjem... :o)
lørdag, oktober 14, 2006
Telefonkriser
Det sidste par dage har vi haft to telefonkriser.
Den første opstod, da Bodil tabte sin Siemens klap-telefon ned i en kop nudelsuppe. Lad være med at spørge, hvordan det kunne ske!! Telefonen er uhjælpeligt død. Bodil var fortvivlet - hun var "out of touch", og der findes intet værre for en teenager.
Hendes søde storebror har dog lovet, at hun må få hans gamle, for han ville alligevel have en ny.
Indtil videre bruger hun dog min, så jeg er offline rent mobilmæssigt... men jeg kan klare det. Jeg er nemlig 40.
Den næste krise opstod, da vi ville ændre Kristians abonnement. Vi kunne nemlig ikke finde telefonen. Hårdt gået på klingen mente han ikke at have set den siden i tirsdags "eller noget i den stil". Han er ikke så afhængig af telefonen som hans søster. Det viste sig nemlig, efter heftig, men forgæves gennemledning af hhv. Kristians og Andreas' værelser, at telefonen lå ovre ved hans far ... det har den så ligget siden i søndags. hmmm....!
Måske var livet nemmere, da jeg var barn...?
Den første opstod, da Bodil tabte sin Siemens klap-telefon ned i en kop nudelsuppe. Lad være med at spørge, hvordan det kunne ske!! Telefonen er uhjælpeligt død. Bodil var fortvivlet - hun var "out of touch", og der findes intet værre for en teenager.
Hendes søde storebror har dog lovet, at hun må få hans gamle, for han ville alligevel have en ny.
Indtil videre bruger hun dog min, så jeg er offline rent mobilmæssigt... men jeg kan klare det. Jeg er nemlig 40.
Den næste krise opstod, da vi ville ændre Kristians abonnement. Vi kunne nemlig ikke finde telefonen. Hårdt gået på klingen mente han ikke at have set den siden i tirsdags "eller noget i den stil". Han er ikke så afhængig af telefonen som hans søster. Det viste sig nemlig, efter heftig, men forgæves gennemledning af hhv. Kristians og Andreas' værelser, at telefonen lå ovre ved hans far ... det har den så ligget siden i søndags. hmmm....!
Måske var livet nemmere, da jeg var barn...?
Børnearbejde
...det er noget, som praktiseres (om end for lidt) i vores hjem.
Her ser du et eksempel på, hvordan det kan se ud:
...håber ikke børneværnet eller Unicef kommer efter mig...
Her ser du et eksempel på, hvordan det kan se ud:
...håber ikke børneværnet eller Unicef kommer efter mig...
En lille fjer på
Når X-tetten træder op - og det vel at mærke ikke lige er til kirkens julekoncert - er det som regel i sort tøj og fjerboa.
I dag skulle vi gi' et par numre til Middelfart Amatørteaters 25 år jubilæum i Østergades forsamlingshus. Repertoiret var:
I dag skulle vi gi' et par numre til Middelfart Amatørteaters 25 år jubilæum i Østergades forsamlingshus. Repertoiret var:
- You made me love you
- Java Jive
- I can't give you anything but love
Allesammen numre, som sidder så godt, at de kan fremføres uden skelen til nodeark og tekster.
Det var sjovt. Og i dag havde vi fornøjelsen af en næsten-ægte selv-medbragt pressefotograf. Det vil sige, hun havde et pressekort, og hun tog billeder.
Det var Michalas veninde, Charlotte Autzen (tidligere tv2-vejret), som var i byen fordi hun MÅTTE opleve X-tetten live! Og - nåja - så havde hun og Mic været til koncert med Peter Viskinde i går. Når nu hun alligevel var i Middelfart ;-)
Til lykke til Amatørteatret med jubilæet, og tak til Charlotte for ihærdigt arbejde med mit kamera!
fredag, oktober 13, 2006
Dagens tekst
...er ikke religiøs i sin natur.
Jeg er ikke Lars Lilholt-fan. Men sidst i 80'erne lavede han et par gode albums, og nogen af teksterne var lige i øjet.
Denne maner til eftertanke og kan være til trøst. Den hedder "For at tænde lys" og er fra albummet "En gang drog vi ud".
For at tænde lys
Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku' li'
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Der er en tid til at kæmpe
en tid mest til leg
en tid er vi sammen
en tid hver for sig
en tid må vi vente
når sejlene sys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Vi slår op vore øjne
og begynder at se
alt det vi troede var ukendt begynder at ske
vi så vi var nøgne
når nætterne kom
alt det vi troede var sikkert gisner vi om
Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku' li'
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Jeg er ikke Lars Lilholt-fan. Men sidst i 80'erne lavede han et par gode albums, og nogen af teksterne var lige i øjet.
Denne maner til eftertanke og kan være til trøst. Den hedder "For at tænde lys" og er fra albummet "En gang drog vi ud".
For at tænde lys
Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku' li'
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Der er en tid til at kæmpe
en tid mest til leg
en tid er vi sammen
en tid hver for sig
en tid må vi vente
når sejlene sys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
Vi slår op vore øjne
og begynder at se
alt det vi troede var ukendt begynder at ske
vi så vi var nøgne
når nætterne kom
alt det vi troede var sikkert gisner vi om
Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku' li'
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden
torsdag, oktober 12, 2006
Blogger forfra
Pyha - nu skal jeg til at huske HVORDAN det var jeg gjorde, da jeg for efterhånden en del måneder siden satte mig ind i blogger.com - hvordan man ændrer på den ene og den anden indstilling... jeg hjælper nemlig min søde mand med at få sat hans spritnye blog op.
Det er lidt vanskeligt - det, der driller mest, er at få billedet til at se ordentligt ud - og det er jo ikke uvæsentligt... ;-)
Gad vide hvad for en kasse, han kommer til at passe i? Nogen stokroseblogger bliver han nok ikke - men på sin egen måde ku' jeg godt forestille mig, at han bliver en feelgood-blogger.
Og det er jo et begreb, man kan lægge meget i. Nogen mener, at feelgood-bloggere er nogen, som poster små harm- og tandløse indlæg, som maler et skønmaleri af deres liv. Hvis man er feel-good-blogger, er man ikke værd at spilde tid på - så er man ligegyldig og uinteressant.
Sådan ser jeg ikke helt på det. Jeg kalder mig med stolthed feelgood-blogger.
Min blog er en feelgood-blog, fordi jeg har en feelgood-livsindstilling. Dermed ikke ment, at mit liv er lyserødt og problemfrit, og at den største beslutning, jeg skal træffe i løbet af en uge, er om jeg skal stille et udhulet græskar eller en potte med lyng ud på den dekorativt afskallede udstillingshavebænk.
Nej - den er en feelgood-blog, fordi min grundlæggende livsindstilling er positiv. Jeg er bedre til at fokusere på de ting, der gør mig glad - og mindre god til at hage mig fast i nag og i uretfærdigheder begået imod mig.
Jeg blogger også om ting, jeg er ked af, og det, som bekymrer mig. Men jeg hænger ikke mit beskidte vasketøj frem - ikke fordi jeg er flov over det, eller fordi jeg maler et skønmaleri af mit liv, men alene fordi der er nogen ting, som hører privatlivet til. Ting, som involverer andre end mig selv, eller som bare ikke vedkommer tilfældige forbipasserende blogsurfere.
Jeg tror, at Bruno bliver en feelgood-blogger på sin egen måde - som ganske sikkert bliver ganske anderledes end min måde. Der bliver garanteret mere cykelsnak inde hos ham - og færre billeder af børn, have og underlige skilte. Sikkert også færre ord.
Men det bliver det, der optager ham - og som giver ham en "feelgood"-fornemmelse.
Og det er i orden.
For der er nemlig ingen måde at blogge på, som er mere rigtig end en anden - i min optik.
Det er lidt vanskeligt - det, der driller mest, er at få billedet til at se ordentligt ud - og det er jo ikke uvæsentligt... ;-)
Gad vide hvad for en kasse, han kommer til at passe i? Nogen stokroseblogger bliver han nok ikke - men på sin egen måde ku' jeg godt forestille mig, at han bliver en feelgood-blogger.
Og det er jo et begreb, man kan lægge meget i. Nogen mener, at feelgood-bloggere er nogen, som poster små harm- og tandløse indlæg, som maler et skønmaleri af deres liv. Hvis man er feel-good-blogger, er man ikke værd at spilde tid på - så er man ligegyldig og uinteressant.
Sådan ser jeg ikke helt på det. Jeg kalder mig med stolthed feelgood-blogger.
Min blog er en feelgood-blog, fordi jeg har en feelgood-livsindstilling. Dermed ikke ment, at mit liv er lyserødt og problemfrit, og at den største beslutning, jeg skal træffe i løbet af en uge, er om jeg skal stille et udhulet græskar eller en potte med lyng ud på den dekorativt afskallede udstillingshavebænk.
Nej - den er en feelgood-blog, fordi min grundlæggende livsindstilling er positiv. Jeg er bedre til at fokusere på de ting, der gør mig glad - og mindre god til at hage mig fast i nag og i uretfærdigheder begået imod mig.
Jeg blogger også om ting, jeg er ked af, og det, som bekymrer mig. Men jeg hænger ikke mit beskidte vasketøj frem - ikke fordi jeg er flov over det, eller fordi jeg maler et skønmaleri af mit liv, men alene fordi der er nogen ting, som hører privatlivet til. Ting, som involverer andre end mig selv, eller som bare ikke vedkommer tilfældige forbipasserende blogsurfere.
Jeg tror, at Bruno bliver en feelgood-blogger på sin egen måde - som ganske sikkert bliver ganske anderledes end min måde. Der bliver garanteret mere cykelsnak inde hos ham - og færre billeder af børn, have og underlige skilte. Sikkert også færre ord.
Men det bliver det, der optager ham - og som giver ham en "feelgood"-fornemmelse.
Og det er i orden.
For der er nemlig ingen måde at blogge på, som er mere rigtig end en anden - i min optik.
Bruno - nu med blog??
Hallo - min mand har endelig fået taget udfordringen fra april op - og har lavet den store bog-meme... læs mere på hans blog.
Godmorgen - godmorgen...
For hulen, jeg er ukvik i dag. Er nået på arbejde - men kun fysisk.
Jeg har haft sådan en nat, hvor jeg bare drømte den ene mærkelige drøm efter den anden.
Først var jeg på camping, og skulle lave mad til gæster - der var ikke tid til at køre til den nærliggende landsby, og alt, hvad campingbutikken kunne byde på var dåsespaghetti som var så langt over sidste salgsdato, at det nærmest var en massiv klump midt i dåsen.
Så havde jeg pludselig en kæreste, som var muslim, og skulle mødes med hans store (i øvrigt meget søde og hyggelige) familie hver fredag. Og jeg var bare tæskebange for at komme til at gøre noget forkert og støde nogen, samtidig med at jeg havde den der "men jeg er jo bare mig selv, og det må være godt nok" fornemmelse.
Til sidst var jeg på skiferie. Mystisk, eftersom jeg aldrig har været det, og egentlig heller ikke føler stor trang til at komme afsted. Den drøm kan jeg ikke rigtig huske detaljer fra, men vækkeuret brølede radio VLR midt ind i den, så måske har det blæst detaljerne væk.
Jeg har været vidt omkring i nat. Tror pokker, jeg er lidt tung i hovedet... :-)
Jeg har haft sådan en nat, hvor jeg bare drømte den ene mærkelige drøm efter den anden.
Først var jeg på camping, og skulle lave mad til gæster - der var ikke tid til at køre til den nærliggende landsby, og alt, hvad campingbutikken kunne byde på var dåsespaghetti som var så langt over sidste salgsdato, at det nærmest var en massiv klump midt i dåsen.
Så havde jeg pludselig en kæreste, som var muslim, og skulle mødes med hans store (i øvrigt meget søde og hyggelige) familie hver fredag. Og jeg var bare tæskebange for at komme til at gøre noget forkert og støde nogen, samtidig med at jeg havde den der "men jeg er jo bare mig selv, og det må være godt nok" fornemmelse.
Til sidst var jeg på skiferie. Mystisk, eftersom jeg aldrig har været det, og egentlig heller ikke føler stor trang til at komme afsted. Den drøm kan jeg ikke rigtig huske detaljer fra, men vækkeuret brølede radio VLR midt ind i den, så måske har det blæst detaljerne væk.
Jeg har været vidt omkring i nat. Tror pokker, jeg er lidt tung i hovedet... :-)
tirsdag, oktober 10, 2006
Partner fundet...
Hurra for Helle!
Igår kontaktede jeg hende i min kval og kvide, og hun havde lige løsningen - hun kendte nemlig til en, som gerne vil køre vintercup.
Nu er det på plads - min nye makker hedder Vibeke, og jeg kender hende faktisk ovre fra klubben. Vi cyklede i samme gruppe, da jeg startede i Baghjulet, og jeg er sikker på, at vi får det rigtig sjovt. Den største udfordring kan blive, at det er hårdt at snakke og cykle hurtigt på en gang :o)
Det har været en travl og god dag.
Bodil har haft første dag i sin nye skole, og hendes indtryk fra dagen er lige så godt som det indtryk, vi fik i går. Hun er blevet mødt med interesse og åbenhed, og hun er vildt begejstret for det faktum, at når hele skolen samles, er de nogenlunde lige så mange, som de var i 7. årgang på hendes gamle skole...
Hun genfortalte en situation, hvor hun var blevet nervøs. En flok piger ("af dem med sminke og modetøj", som hun sagde) var kommet hen imod hende - lidt ældre piger, fra 8. klasse, viste det sig. Den slags piger, som plejede at være nedladende og hånlige.
"Men mor, de var sk... søde, og ville bare møde mig!" sagde Bodil, glad og forundret.
Jeg håber, håber, HÅBER at det bliver ved at være godt!!
Ellers har dagen budt på en stram tidsplan. Efter arbejde skyndte jeg mig hjem, skar broccoli i stykker og rev gulerødder. Så kørte Andreas og jeg afsted - han skulle styrketræne, jeg skulle spinne. Hjemme igen halv syv, hvor Bodil og Kristian var i fuld gang med at varme millionbøf og koge markaroni og broccoli og dække bord - maden skulle være færdig i en fart, for Andreas møder kl. 19 om tirsdagen.
Resten af dagen er gået med madpakker, vasketøj og strygning, og lige om lidt putter jeg Kristian i seng. Han har fået lov til at varme Brunos side af sengen i nat - det er ikke så dårligt!
Det har været en god dag - det trængte vi allesammen til.
Igår kontaktede jeg hende i min kval og kvide, og hun havde lige løsningen - hun kendte nemlig til en, som gerne vil køre vintercup.
Nu er det på plads - min nye makker hedder Vibeke, og jeg kender hende faktisk ovre fra klubben. Vi cyklede i samme gruppe, da jeg startede i Baghjulet, og jeg er sikker på, at vi får det rigtig sjovt. Den største udfordring kan blive, at det er hårdt at snakke og cykle hurtigt på en gang :o)
Det har været en travl og god dag.
Bodil har haft første dag i sin nye skole, og hendes indtryk fra dagen er lige så godt som det indtryk, vi fik i går. Hun er blevet mødt med interesse og åbenhed, og hun er vildt begejstret for det faktum, at når hele skolen samles, er de nogenlunde lige så mange, som de var i 7. årgang på hendes gamle skole...
Hun genfortalte en situation, hvor hun var blevet nervøs. En flok piger ("af dem med sminke og modetøj", som hun sagde) var kommet hen imod hende - lidt ældre piger, fra 8. klasse, viste det sig. Den slags piger, som plejede at være nedladende og hånlige.
"Men mor, de var sk... søde, og ville bare møde mig!" sagde Bodil, glad og forundret.
Jeg håber, håber, HÅBER at det bliver ved at være godt!!
Ellers har dagen budt på en stram tidsplan. Efter arbejde skyndte jeg mig hjem, skar broccoli i stykker og rev gulerødder. Så kørte Andreas og jeg afsted - han skulle styrketræne, jeg skulle spinne. Hjemme igen halv syv, hvor Bodil og Kristian var i fuld gang med at varme millionbøf og koge markaroni og broccoli og dække bord - maden skulle være færdig i en fart, for Andreas møder kl. 19 om tirsdagen.
Resten af dagen er gået med madpakker, vasketøj og strygning, og lige om lidt putter jeg Kristian i seng. Han har fået lov til at varme Brunos side af sengen i nat - det er ikke så dårligt!
Det har været en god dag - det trængte vi allesammen til.
Dårlig planlægning
Lige nu sidder Bruno i flyveren til Paris.
Han skal ned og ha' udredt nogen problemer, som hans firma har med en leverandør dernede.
Jeg synes det er dårlig planlægning - han burde jo ha' aftalt mødet en fredag, lige op til en weekend, hvor vi kunne tage afsted sammen og blive der weekenden over.
Ku' sagtens se mig selv på oktober-weekendophold i Paris med min honey...
Han skal ned og ha' udredt nogen problemer, som hans firma har med en leverandør dernede.
Jeg synes det er dårlig planlægning - han burde jo ha' aftalt mødet en fredag, lige op til en weekend, hvor vi kunne tage afsted sammen og blive der weekenden over.
Ku' sagtens se mig selv på oktober-weekendophold i Paris med min honey...
mandag, oktober 09, 2006
En streg i regningen
Øv.
Jeg har glædet mig lidt for tidligt til at køre vintercup.
Min makker, som ellers havde sagt ja til at køre endnu en sæson, har lige meldt fra.
Hvis ikke jeg finder en, som vil køre sammen med mig, bliver der ingen vintercup til mig i år.
Det er rigtig træls, og jeg er skuffet.
Jeg håber der dukker en passende makker op - af det ene eller det andet køn - som jeg kan køre med. Ellers kan jeg sidde med en lang næse, når Bruno fiser afsted ud i vinterlandskabet på sin mtb sammen med Carsten, de der særlige søndage.
Jeg har glædet mig lidt for tidligt til at køre vintercup.
Min makker, som ellers havde sagt ja til at køre endnu en sæson, har lige meldt fra.
Hvis ikke jeg finder en, som vil køre sammen med mig, bliver der ingen vintercup til mig i år.
Det er rigtig træls, og jeg er skuffet.
Jeg håber der dukker en passende makker op - af det ene eller det andet køn - som jeg kan køre med. Ellers kan jeg sidde med en lang næse, når Bruno fiser afsted ud i vinterlandskabet på sin mtb sammen med Carsten, de der særlige søndage.
Skolestart i oktober
Vi har besøgt Bodils nye skole i dag.
Det vil sige, vi besluttede i dag, at Fredericia Friskole skal være Bodils skole fra nu af, og sandsynligvis til hun går ud af 9. klasse.
Det så godt ud. Varme og engagerede mennesker, børn, som så trygge og glade ud. Selv teenagerne virkede åbne og nysgerrige efter, hvad det var for nogen størrelser, der blev vist rundt på deres skole. Der var ikke nogen skulen der.
Bodils klasselærer virkede yderst sympatisk, og de værdier, skolen står for, kan jeg kun nikke til. Så der er ikke tvivl i nogen af vores sind.
Bodil starter i sin nye skole i morgen. Dejligt, når tingene kan gå hurtigt.
Det vil sige, vi besluttede i dag, at Fredericia Friskole skal være Bodils skole fra nu af, og sandsynligvis til hun går ud af 9. klasse.
Det så godt ud. Varme og engagerede mennesker, børn, som så trygge og glade ud. Selv teenagerne virkede åbne og nysgerrige efter, hvad det var for nogen størrelser, der blev vist rundt på deres skole. Der var ikke nogen skulen der.
Bodils klasselærer virkede yderst sympatisk, og de værdier, skolen står for, kan jeg kun nikke til. Så der er ikke tvivl i nogen af vores sind.
Bodil starter i sin nye skole i morgen. Dejligt, når tingene kan gå hurtigt.
søndag, oktober 08, 2006
Hof-fotografen
I Baghjulet har vi vores egen, private hof-fotograf. Han er til stede ved mange lejligheder og tager nogen gode billeder, som bliver brugt mange steder - og mangler man et billede i Baghjuls-sammenhæng, kan man være sikker på, at han har et, der kan bruges.
Gert Lykke var også til stede i går, da vi kørte prøveløb til Vintercup. Jeg har fået lov til at bringe et par af hans billeder - og se bare her...
Her er min stand-in-makker, Carsten "bedsteven", og mig selv. Løbet er slut, og vi er ved at aflevere det kontrolkort, vi har klippet ude ved posterne. Og mon ikke jeg flirter lidt med den flotte fyr, som står for det??
Det er mig med gul vest og hestehale, og Carsten med drikkerygsæk og korte bukser.
Sedlerne på væggen i baggrunden er spørgsmålene fra posterne, med de rigtige svar på. Efter løbet kan man tjekke, om man har svaret rigtigt.
Ham den søde, der sidder ved campingbordet - det er naturligvis banelægger og arrangør Bruno Hausgaard. Han ser koncentreret ud, gør han. Den cykel, du kan se baghjulet af, er min fine Specialized Rockhopper ... den kostede en solid stak konfirmationssange.
Det var et fint prøveløb, og selvom det regnede, var det altså knap så slemt som sidste år. Der tæpperegnede det i samtlige 1½ time, vi var ude på ruten, og jeg kunne vride ½ liter vand af mine strømper bagefter.
Gert Lykke var også til stede i går, da vi kørte prøveløb til Vintercup. Jeg har fået lov til at bringe et par af hans billeder - og se bare her...
Her er min stand-in-makker, Carsten "bedsteven", og mig selv. Løbet er slut, og vi er ved at aflevere det kontrolkort, vi har klippet ude ved posterne. Og mon ikke jeg flirter lidt med den flotte fyr, som står for det??
Det er mig med gul vest og hestehale, og Carsten med drikkerygsæk og korte bukser.
Sedlerne på væggen i baggrunden er spørgsmålene fra posterne, med de rigtige svar på. Efter løbet kan man tjekke, om man har svaret rigtigt.
Ham den søde, der sidder ved campingbordet - det er naturligvis banelægger og arrangør Bruno Hausgaard. Han ser koncentreret ud, gør han. Den cykel, du kan se baghjulet af, er min fine Specialized Rockhopper ... den kostede en solid stak konfirmationssange.
Det var et fint prøveløb, og selvom det regnede, var det altså knap så slemt som sidste år. Der tæpperegnede det i samtlige 1½ time, vi var ude på ruten, og jeg kunne vride ½ liter vand af mine strømper bagefter.
lørdag, oktober 07, 2006
HURRA det er vintercuptid!
...ihvertfald næsten!
I formiddag havde vi prøveløb i vintercuppen.
Vintercup - det er såmænd bare orienteringsløb på cykel, som man kører parvis. Det foregår den første søndag i hver måned, fra november til marts, hvor man kører finale. Jeg kører med Anita, som er min veninde og kollega. Vi er ikke særlig gode til at finde vej, og vi er heller ikke særligt hurtige, men vi har det sjovt - og vi kan svare på spørgsmål, når vi så endelig finder en post...
Anita kunne desværre ikke komme til prøveløbet. Jeg var dog så heldig, at Bruno skulle lægge bane, og stå for arrangementet, så hans faste makker - Carsten "bedsteven" - var ledig.
Vi var rigtig gode - eller - Carsten var... han er en ørn til orientering, og så er han i super form for tiden. Det kom mig til gode op af de værste bakker, hvor jeg lige fik en hånd bagi... Jeg var let imponeret af hans evne til at køre på cykel, kikke på landskabet efter pejlemærker og læse kort - på EN GANG! Anita og jeg plejer at være nødt til at stoppe hver gang vejen drejer, for at læse kort :-)
Det var kun ved at gå galt en enkelt gang, hvor han var så optaget af at forklare mig, hvad vej vi skulle, at han ikke lige så en modkørende bil. Jeg råbte dog så meget af ham, at han fik bevæget sig ind til siden... stakkels Carsten. Han holdt dog til det.
Vi nåede 8 poster - helt godt, da Anita og jeg kun plejer at nå omkring 5-6 stykker - og vi svarede kun forkert på et spørgsmål.
Men hvor bliver man moget til - det går over stok og sten på landevej og stier (og nogen enkelte steder hvor der dårligt nok var en sti - gys!) - og når man tager strømperne af, kan man se, hvor langt de nåede op...:
Adder-badder. Og jeg var lige så beskidt over resten af mig.
Men vejret var fint - lunt og solskin, med enkelte heftige byger. Når man først er våd, gør det ingenting... sådan er det jo.
Jeg glæder mig allerede til den første rigtige vintercup-afdeling, den første søndag i november.
I formiddag havde vi prøveløb i vintercuppen.
Vintercup - det er såmænd bare orienteringsløb på cykel, som man kører parvis. Det foregår den første søndag i hver måned, fra november til marts, hvor man kører finale. Jeg kører med Anita, som er min veninde og kollega. Vi er ikke særlig gode til at finde vej, og vi er heller ikke særligt hurtige, men vi har det sjovt - og vi kan svare på spørgsmål, når vi så endelig finder en post...
Anita kunne desværre ikke komme til prøveløbet. Jeg var dog så heldig, at Bruno skulle lægge bane, og stå for arrangementet, så hans faste makker - Carsten "bedsteven" - var ledig.
Vi var rigtig gode - eller - Carsten var... han er en ørn til orientering, og så er han i super form for tiden. Det kom mig til gode op af de værste bakker, hvor jeg lige fik en hånd bagi... Jeg var let imponeret af hans evne til at køre på cykel, kikke på landskabet efter pejlemærker og læse kort - på EN GANG! Anita og jeg plejer at være nødt til at stoppe hver gang vejen drejer, for at læse kort :-)
Det var kun ved at gå galt en enkelt gang, hvor han var så optaget af at forklare mig, hvad vej vi skulle, at han ikke lige så en modkørende bil. Jeg råbte dog så meget af ham, at han fik bevæget sig ind til siden... stakkels Carsten. Han holdt dog til det.
Vi nåede 8 poster - helt godt, da Anita og jeg kun plejer at nå omkring 5-6 stykker - og vi svarede kun forkert på et spørgsmål.
Men hvor bliver man moget til - det går over stok og sten på landevej og stier (og nogen enkelte steder hvor der dårligt nok var en sti - gys!) - og når man tager strømperne af, kan man se, hvor langt de nåede op...:
Adder-badder. Og jeg var lige så beskidt over resten af mig.
Men vejret var fint - lunt og solskin, med enkelte heftige byger. Når man først er våd, gør det ingenting... sådan er det jo.
Jeg glæder mig allerede til den første rigtige vintercup-afdeling, den første søndag i november.
Gadeteater
Bodil spillede gadeteater i går.
Hendes dramahold skulle opføre et tableau (kan man vel nærmest kalde det) i forbindelse med, at der afholdtes franske dage i byen.
Pigerne var klædt i hhv. hvidt, blåt og rødt, og bevægede sig rundt til musik. Det var faktisk meget smukt, om end lidt kryptisk...
Men dejlige var de. Den dejligste var naturligvis Bodil. Her er hun lidt tættere på - det er hende med de sorte støvler.
Hendes dramahold skulle opføre et tableau (kan man vel nærmest kalde det) i forbindelse med, at der afholdtes franske dage i byen.
Pigerne var klædt i hhv. hvidt, blåt og rødt, og bevægede sig rundt til musik. Det var faktisk meget smukt, om end lidt kryptisk...
Men dejlige var de. Den dejligste var naturligvis Bodil. Her er hun lidt tættere på - det er hende med de sorte støvler.
fredag, oktober 06, 2006
En gave
Her på en helt almindelig fredag har jeg fået en gave.
I sommer var jeg på cykel rundt i barndommens land. I den forbindelse nævnte jeg en veninde, som jeg var meget tæt med på gymnasiet.
Der var Lone, som jeg tidligere har fortalt om, og så var der hende her - hun hed Lene.
Lene kom ind i mit liv, da jeg lige var startet i 3. g - eller måske var det i slutningen af 2.g. Jeg kan endda fortælle, hvornår jeg første gang mødte hende. Det var i rutebilen (55'eren) fra Storvorde og ind til Aalborg. Jeg skulle til min første Gnags-koncert - i Vejgaard-hallen, var det - bl.a. sammen med Lone.
Med bussen var en pige. Hun var langbenet og storøjet som et hoppeføl - og smuk, det var hun, selvom hun tydeligvis ikke selv troede på det. Hun havde rød- og hvidstribede, hjemmestrikkede benvarmere på. Og hun skulle også til koncert.
Sådan lærte jeg Lene at kende. Hun gik i 1.g. på Aalborg Katedralskole, det år jeg gik i 3.g. Vi blev rigtige tøseveninder, der løb rundt og fnisede, diskuterede drenge og vi kunne grine fuldstændig hæmningsløst sammen. Vi kunne også snakke om ALT!
Venskabet holdt der fra 1983 og indtil ca. 1990. Der var jeg flyttet til Aabenraa, og hun boede i København. På en eller anden måde kom livet og afstanden imellem os, men jeg har tænkt på hende rigtig, rigtig tit - og håbet, vi engang fandt hinanden igen. For det kunne være rart at høre, hvor hun havde bevæget sig hen.
I dag fik jeg en email - fra Lene. Hun havde googlet sig selv, og havde fået hit på min blog - fordi jeg havde nævnt hende. Måske var det også lidt det, jeg havde håbet, da jeg nævnte hende i den post i juli måned. Hun sendte et billede af sig selv, og hun ser fuldstændig ud som hun gjorde, sidst jeg så hende. Det kan simpelthen ikke passe, at der er gået 16 år.
Jeg har svaret hende, og glæder mig allerede til at høre fra hende igen. Hun har 3 børn nu, og bor i Viborg - så det skulle være til at have med at gøre. Jeg håber og tror, at vi er så meget de samme mennesker, som vi var dengang, at vi kan finde hinanden igen - henover 1½ årti.
Venskab forgår ikke så let.
I sommer var jeg på cykel rundt i barndommens land. I den forbindelse nævnte jeg en veninde, som jeg var meget tæt med på gymnasiet.
Der var Lone, som jeg tidligere har fortalt om, og så var der hende her - hun hed Lene.
Lene kom ind i mit liv, da jeg lige var startet i 3. g - eller måske var det i slutningen af 2.g. Jeg kan endda fortælle, hvornår jeg første gang mødte hende. Det var i rutebilen (55'eren) fra Storvorde og ind til Aalborg. Jeg skulle til min første Gnags-koncert - i Vejgaard-hallen, var det - bl.a. sammen med Lone.
Med bussen var en pige. Hun var langbenet og storøjet som et hoppeføl - og smuk, det var hun, selvom hun tydeligvis ikke selv troede på det. Hun havde rød- og hvidstribede, hjemmestrikkede benvarmere på. Og hun skulle også til koncert.
Sådan lærte jeg Lene at kende. Hun gik i 1.g. på Aalborg Katedralskole, det år jeg gik i 3.g. Vi blev rigtige tøseveninder, der løb rundt og fnisede, diskuterede drenge og vi kunne grine fuldstændig hæmningsløst sammen. Vi kunne også snakke om ALT!
Venskabet holdt der fra 1983 og indtil ca. 1990. Der var jeg flyttet til Aabenraa, og hun boede i København. På en eller anden måde kom livet og afstanden imellem os, men jeg har tænkt på hende rigtig, rigtig tit - og håbet, vi engang fandt hinanden igen. For det kunne være rart at høre, hvor hun havde bevæget sig hen.
I dag fik jeg en email - fra Lene. Hun havde googlet sig selv, og havde fået hit på min blog - fordi jeg havde nævnt hende. Måske var det også lidt det, jeg havde håbet, da jeg nævnte hende i den post i juli måned. Hun sendte et billede af sig selv, og hun ser fuldstændig ud som hun gjorde, sidst jeg så hende. Det kan simpelthen ikke passe, at der er gået 16 år.
Jeg har svaret hende, og glæder mig allerede til at høre fra hende igen. Hun har 3 børn nu, og bor i Viborg - så det skulle være til at have med at gøre. Jeg håber og tror, at vi er så meget de samme mennesker, som vi var dengang, at vi kan finde hinanden igen - henover 1½ årti.
Venskab forgår ikke så let.
torsdag, oktober 05, 2006
Seje sild (motor)cykler...
Jeg har en god kollega, som hedder Fie.
Vi har været tillidsmænd sammen, og det har ført mange hyggelige stunder med sig. Bl.a. har vi delt værelse (OG dobbeltseng) til flere tillidsmandsseminarer. Den kreds, vi hørte under, mente nemlig godt, at vi ku' dele, og på den måde bruge mindst muligt af medlemmernes penge. Godt det samme, for vi hyggede os, gjorde vi!
Nu er ingen af os tillidsmænd mere, men jeg er altid glad for at løbe på Fie og få en sludder. Her i sidste uge mødte jeg hende, og hun var lidt oppe at køre - hun var glad: havde lige bestået sit motorcykelkørekort.
I dag mødte jeg hende igen - og hun viste mig lige sit nye køretøj.
Jeg var lettere misundelig...
Vi har været tillidsmænd sammen, og det har ført mange hyggelige stunder med sig. Bl.a. har vi delt værelse (OG dobbeltseng) til flere tillidsmandsseminarer. Den kreds, vi hørte under, mente nemlig godt, at vi ku' dele, og på den måde bruge mindst muligt af medlemmernes penge. Godt det samme, for vi hyggede os, gjorde vi!
Nu er ingen af os tillidsmænd mere, men jeg er altid glad for at løbe på Fie og få en sludder. Her i sidste uge mødte jeg hende, og hun var lidt oppe at køre - hun var glad: havde lige bestået sit motorcykelkørekort.
I dag mødte jeg hende igen - og hun viste mig lige sit nye køretøj.
Jeg var lettere misundelig...
Smykker i vindueskarmen
Inspireret af min mor, har jeg hen over det seneste halve års tid anskaffet mig flere orkideer.
Ja - en af dem har jeg endda fået af min mor. Den er småblomstret og fin, og helt anderledes end de andre to, jeg har.
Jeg hygger mig med at vande dem på den helt rigtige måde, og sørge for de får orkidegødning en gang hver 4. uge.
De belønner mig med at blomstre - og blomstre - og blomstre....
Som barn og ganske ung, kan jeg huske at vi rynkede lidt på næsen af orkideer. Dengang var de ikke almindelige som potteplanter. En orkide var en voldsom, voksagtig blomst stukket i oasis, og ofte pyntet på en ikke helt upåfaldende måde. Jeg synes at erindre noget om kunstige dugdråber og andet i samme stil.
Godt, at jeg har lært, at orkideer kan være disse næsten svævende, elegante blomster, som en udstilling af smykker i min vindueskarm.
Ja - en af dem har jeg endda fået af min mor. Den er småblomstret og fin, og helt anderledes end de andre to, jeg har.
Jeg hygger mig med at vande dem på den helt rigtige måde, og sørge for de får orkidegødning en gang hver 4. uge.
De belønner mig med at blomstre - og blomstre - og blomstre....
Som barn og ganske ung, kan jeg huske at vi rynkede lidt på næsen af orkideer. Dengang var de ikke almindelige som potteplanter. En orkide var en voldsom, voksagtig blomst stukket i oasis, og ofte pyntet på en ikke helt upåfaldende måde. Jeg synes at erindre noget om kunstige dugdråber og andet i samme stil.
Godt, at jeg har lært, at orkideer kan være disse næsten svævende, elegante blomster, som en udstilling af smykker i min vindueskarm.
Hun blev væk...
Lige som Helle har gjort det, kan jeg konstatere, at en af mine yndlingsblogge er ... væk??
Den her meddelelse mødte mig, da jeg ville ind forbi for at kikke til hende....
Søde hex, smid en mail, hvis du gider - bare engang imellem.
Den her meddelelse mødte mig, da jeg ville ind forbi for at kikke til hende....
Søde hex, smid en mail, hvis du gider - bare engang imellem.
Julesang og skønne kvinder
I går var jeg ovre på Lillebæltskolen og synge sammen med quinderne i X-tetten.
Her kan man tale om et multifunktionsnetværk. Vi lagde ud med at snakke i godt ½ time, hvor vi fik vendt mangt og meget.
Så gik vi i gang med årets julerepertoire. Og nej, der er ikke noget "træls" i at starte med "A child is born" i oktober. For os er det en naturlig del af årets gang, at julesangene - de starter så småt i september/oktober. Sådan har det jo altid været.
Jeg har sunget sammen med de her piger i 10 år - og jeg holder forfærdeligt meget af dem.
De er min oase og min basisgruppe. De er det sted, jeg altid kan få et kram - og et godt grin.
Tak, de damer ... I er bare dejlige...
Her kan man tale om et multifunktionsnetværk. Vi lagde ud med at snakke i godt ½ time, hvor vi fik vendt mangt og meget.
Så gik vi i gang med årets julerepertoire. Og nej, der er ikke noget "træls" i at starte med "A child is born" i oktober. For os er det en naturlig del af årets gang, at julesangene - de starter så småt i september/oktober. Sådan har det jo altid været.
Jeg har sunget sammen med de her piger i 10 år - og jeg holder forfærdeligt meget af dem.
De er min oase og min basisgruppe. De er det sted, jeg altid kan få et kram - og et godt grin.
Tak, de damer ... I er bare dejlige...
tirsdag, oktober 03, 2006
Skoleskift
Så er det besluttet, og vi går i gang.
Vi håber, at vi kan give Bodil en frisk start - vi vil finde en anden skole til hende, hvor hendes gamle plageånder ikke kan nå hende.
Det bliver en friskole - vi har kik på to, og jeg vil i morgen aftale, at Bodil, hendes far og jeg selv kan besøge dem for at se, hvad vi tror vil fungere bedst for Bodil.
Livet skulle gerne blive værd at leve for hende igen.
Lige nu går hun hjemme - jeg har fortalt hendes gamle skole, at der får de hende ikke at se igen.
Og gid plageånderne vil få evig kløe i røven, og lidt for korte arme :-/
Vi håber, at vi kan give Bodil en frisk start - vi vil finde en anden skole til hende, hvor hendes gamle plageånder ikke kan nå hende.
Det bliver en friskole - vi har kik på to, og jeg vil i morgen aftale, at Bodil, hendes far og jeg selv kan besøge dem for at se, hvad vi tror vil fungere bedst for Bodil.
Livet skulle gerne blive værd at leve for hende igen.
Lige nu går hun hjemme - jeg har fortalt hendes gamle skole, at der får de hende ikke at se igen.
Og gid plageånderne vil få evig kløe i røven, og lidt for korte arme :-/
mandag, oktober 02, 2006
Barske baktusser
Så må de godt finde en anden en at kaste sig over!
I dag er jeg blevet tiltagende hæsere og hæsere, og tung i hovedet oven i. Halsen er øm, så i aften står den på afslapning og the med rom i stedet for som planlagt en heftig spinningtur i eftermiddag.
Jeg skal restituere, skal jeg - i morgen skal jeg nemlig til et projektmøde, som pga. - ja, sygdom! - har været lidt svært at få til at falde på plads. Og resultatet skulle gerne være, at jeg kan få sendt information ud om de systemændringer, som projektet planlægger, i løbet af denne uge.
Administratorerne i de banker, som bruger vores systemer, skal nemlig registrere en del ting i de nye funktioner, når vi sætter dem i gang - inden udgangen af året. Resultatet kommer til at ligge hjemme hos jer alle sammen (ihvertfald dem af jer, der er kunde i en af "mine" banker) i form af den årlige gebyradvisering, som var lige ved at blive vedtaget ved lov, men som er endt som nogen retningslinier udsendt fra finansrådet.
Så der er altså en vis tidsfaktor i dette her projekt. Og vi vil gerne melde ud i god tid - nogen af vores banker er nemlig meget små, og det betyder, at deres administratorer har MEGET travlt.
Jeg skal altså være rask i morgen. Så skrub af, bakterier - nu dræber jeg jer med sød the med stroh-rom i...
I dag er jeg blevet tiltagende hæsere og hæsere, og tung i hovedet oven i. Halsen er øm, så i aften står den på afslapning og the med rom i stedet for som planlagt en heftig spinningtur i eftermiddag.
Jeg skal restituere, skal jeg - i morgen skal jeg nemlig til et projektmøde, som pga. - ja, sygdom! - har været lidt svært at få til at falde på plads. Og resultatet skulle gerne være, at jeg kan få sendt information ud om de systemændringer, som projektet planlægger, i løbet af denne uge.
Administratorerne i de banker, som bruger vores systemer, skal nemlig registrere en del ting i de nye funktioner, når vi sætter dem i gang - inden udgangen af året. Resultatet kommer til at ligge hjemme hos jer alle sammen (ihvertfald dem af jer, der er kunde i en af "mine" banker) i form af den årlige gebyradvisering, som var lige ved at blive vedtaget ved lov, men som er endt som nogen retningslinier udsendt fra finansrådet.
Så der er altså en vis tidsfaktor i dette her projekt. Og vi vil gerne melde ud i god tid - nogen af vores banker er nemlig meget små, og det betyder, at deres administratorer har MEGET travlt.
Jeg skal altså være rask i morgen. Så skrub af, bakterier - nu dræber jeg jer med sød the med stroh-rom i...
søndag, oktober 01, 2006
Opskrift på god middagslur
Tag til 2*30 års fødselsdag, og lad være med at komme hjem før klokken tre.
Stå op kl. 8.30 næste dag.
Gå ud og saml ind til Dansk Røde Kors i 3 timer.
Spis frokost.
Sæt dig herefter ind i sofaen med et vattæppe over benene og se formel 1.
Resultat: ZZZZzzzzzzZZZZZZzzzzz ..... ååårrrrh det var godt!
Stå op kl. 8.30 næste dag.
Gå ud og saml ind til Dansk Røde Kors i 3 timer.
Spis frokost.
Sæt dig herefter ind i sofaen med et vattæppe over benene og se formel 1.
Resultat: ZZZZzzzzzzZZZZZZzzzzz ..... ååårrrrh det var godt!
Gad vide, hvad de laver?
Vi har stadig overskud til at grine en gang imellem.
Og grine, det gjorde Bodil og jeg af det skilt, vi så den anden dag - hvem pokker kommer i tanker om, at det skulle være et godt, seriøst navn til et firma:
Og grine, det gjorde Bodil og jeg af det skilt, vi så den anden dag - hvem pokker kommer i tanker om, at det skulle være et godt, seriøst navn til et firma:
Stadig i fuldt flor
Nogen dage kører jeg på arbejde - som regel fordi en af følgende kriterier er opfyldt:
- Jeg har et ærinde, som kræver brug af bilen
- Jeg skal købe dagligvarer ind i lidt større stil end min rygsæk tillader
- Jeg skal til møde med kunder, og er i ikke-cykelvenligt tøj
- Det er regnvejr
- Jeg var ugidelig fra morgenen af.
Når det er tilfældet, parkerer jeg stort set altid samme sted - på en lille p-plads bag vores kantine, ikke særligt langt fra indgangen i enden af vores kontorhus på Østergårdsvej.
Når jeg skal hjem, går jeg ud af denne indgang, krydser Østergårdsvej, og går mellem den bygning, kantinen ligger i og den, vores nødstrømsanlæg er anbragt i. Jeg kanter mig vej mellem parkerede motorcykler her, og kommer på den måde over til den førnævnte p-plads.
Undervejs har jeg flere gange i sommer nydt en blomstrende klatrerose, som nogen har sat op ad nødstrømsanlægsbygningen. Den har de smukkeste blomster, og dens sæson er tilsyneladende stadig ikke forbi. Dette syn mødte mine øjne i fredags, da jeg var på vej over til min bil:
Det var lige, hvad mine øjne trængte til på det tidspunkt.
Abonner på:
Opslag (Atom)