mandag, december 11, 2006

Hønemor

Bruno siger nogen gange, at jeg er en hønemor.

Han siger det kærligt, men jeg tror han mener det lidt. Men er vi ikke allesammen lidt hønede engang imellem? Bruno er også en hønefar nogen gange ... det ved jeg.

I går var det dog ikke lutter høneri, da jeg ringede efter vagtlægen sent om aftenen. Bodil havde haft det nogenlunde hele dagen, men til aften skød temperaturen op i nærheden af de 40, og hun havde ondt alle steder, samt lidt problemer med vejrtrækningen.

For at udelukke, at der kunne være andet på spil end kyssesygen, syntes jeg, at vi var nødt til at få en læge til at kikke til hende.

Hun var slap nok til, at Bruno bar hende ned af trappen, selvom hun vejer på den gode side af 50 kg. Vi lagde hende i vores seng, så det var nemmere for vagtlægen, end at skulle sparke sig gennem rodet på hendes værelse.

Vagtlægen så på hende, og undersøgte hende grundigt. Heldigvis var der ikke noget i vejen, vi behøvede at være nervøse over. Men vi skal observere hende.

Blodprøven fik vi svar på i dag. Den er positiv for kyssesyge, og Bodils organer er påvirkede. Derfor skal vi til læge igen om en uge og have nye blodprøver taget. Indtil da skal hun observeres. Hun må ikke være alene hjemme.

I dag har jeg taget barnets første sygedag. Andreas har lovet at passe hende i noget omfang, men han tager afsted til USA, hvor han skal holde jul, om en uge.

Så jeg stoler på min arbejdsplads samarbejdsvilje, så jeg kan klare det med hjemmearbejde osv. Bruno har nogen tidspressede opgaver på arbejde, og han kan ikke arbejde hjemmefra på samme måde. Nu må vi se, hvordan vi får det til at hænge sammen...

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Øv, det er vel nok synd for hende. Hun er da noget medtaget af det. Min ældste havde det, men ikke så slemt som Bodil og han var træt længe efter. En skam at I bor så langt væk - jeg er jo hjemme om dagen og kunne sagtens have haft et øje med hende. Det er ikke let at have både sygt barn og arbejde der skal passes - jeg husker det med gru.

Pas godt på hende.

Lizelotte sagde ...

Ella, det ville være dejligt at ha' dig som nabo, tror jeg ... også når man ikke har syge børn!! :-)

Heldigvis har Andreas aftenarbejde, og jeg har en virkelig god og forstående arbejdsplads. Det hjælper.

susling sagde ...

Fy da føj Lizelotte. Det er en hård nyser, som det kan lang tid at komme sig over. Vi var for ikke så længe siden bekymrede for, om det var det vores Skumfødte havde. Var det heldigvis ikke....men sender varme tanker til din Bodil.....

Lizelotte sagde ...

Susling, tak ... jeg håber på, at det snart begynder at gå fremad igen, men det kan vist være noget lidt langvarigt stads.

Anonym sagde ...

Øv for en omgang.
Det er en værre sygdom, den kyssesyge. Min yngste gik i lang tid og skrantede og fik så taget en blodprøve, der sagde, at hun havde haft mononukleose på et tidspunkt. Den besked forstår jeg ikke helt, men vi tog det som en forklaring på det skrantede liv og fulgte lægens råd om at prøve med Longo Vital for at kvikke hende lidt op.
Jeg håber virkelig, Bodil kommer hurtigt op i omdrejninger igen, så det ikke bliver noget langvarigt!

Lene sagde ...

øv , jeg havde sådan håbet efter at have set julekonfektbillederne, at Bodil var i bedring. Tusinde helende tanker herfra, du kan jo så fortælle hende, at jeg får også lov til at være sammen med en Bodil juleaften ;-)
God bedring og håber I kan få timerne til at nå sammen

Anonym sagde ...

Uha - sikke noget! Rigtig god bedring med hende!

Lizelotte sagde ...

Conny, jeg tror nok man kan være træt i nogen måneder efter at man egentlig ikke er syg længere...

Lene, hun har nogen op- og nedture. Vi lavede konfekt lørdag, og der var hun rimeligt frisk - men så blev det værre søndag...

Tak Acq - hun får spandevis af kamillethe og moderlig omsorg...

Anonym sagde ...

Stakkels Bodil!! Godt du kunne fra orlov fra arbejde for at kunne gå hjemme og passe på hende. God arbejdsplads, ja.

Jeg er kommet mig over kyssesygen, men træthed er der stadig, så ja kyssesygen varer jo i to-tre måneder. Træls.

Pas godt på hende- hils hende og sig, at hun har det godt derhjemme :)

Lizelotte sagde ...

Det skal jeg gøre, christina :)