Når nogen siger noget, som Bodil gerne ville have været foruden at høre, siger hun "Tak info".
Sådan havde jeg lyst til at sige i dag.
Kære pæne familiefædrelignende personer, som stod bag mig i supermarkedskøen i dag. Det kan godt være, at I kendte en, som havde været på stedet, da de fire unge mennesker ved Give kørte galt og blev slået ihjel.
Jeg mener så, at vedkommende burde have haft anstændighed nok til ikke at fodre jer med alle de bloddryppende detaljer - har falckreddere ikke tavshedspligt?? - og I burde have haft anstændighed nok til ikke at stå og tale højt og larmende om det i en supermarkedskø.
"De var lavet til småkød," sagde den ene af jer (åbenbart den, der havde den spændende kilde), og herefter fulgte en række detaljer, som jeg forsøgte at lade være med at høre. Og som jeg ikke vil gengive.
For mig var det rigeligt tragisk, at fire familier mistede sønner og døtre, brødre og søstre.
Tak info.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar