Der blev gjort rent, og kasserne blev taget frem. Fra dybet kom al vores julepynt - nyt og gammelt imellem hinanden, noget håndlavet og andet købt. Og meget af det med en historie.
Denne uro har jeg haft i flere år, end jeg tør tænke på.
Den er så gammel, at den er en kalendergave, fra dengang jeg boede hjemme hos min mor og far. Jeg havde et hjerte flettet af strå, som hver morgen i december indeholdt lidt slik eller en ting.
Engang - og det er vel omkring 30 år siden - var det denne uro, der lå fint pakket ind i mit hjerte. Siden har den været oppe hvert år - først på mit værelse derhjemme, sidenhen i alle de hjem, jeg har boet i - skiftende lejligheder i Struer, hvor jeg boede i de år, hvor Andreas' far og jeg boede samme (vi nåede at bo 3 steder!), på kollegieværelset i Skive, i min lejlighed i Aabenraa, og i det hus, jeg boede i, før jeg flyttede her hen, hvor jeg bor nu.
De sidste mange steder har den altid hængt i ledningen til køkkenlampen. Så den hænger over spisebordet.
Det gør den også i år.
Den er måske ikke noget særligt, og den er helt sikkert hverken moderne eller stilren, men hver gang jeg ser på den, tænker jeg på min barndoms december, og hvordan mine kalenderpakker hver dag var en kilde til spænding og glade bobler i maven...
3 kommentarer:
Det er godt at have julepynt med minder. Mine "børn" har også flere ting, hvor de siger "Ingen jul uden ....", og tingene skal hænge på de faste pladser.
Der er heller ikke noget som ens mors kærlighedsgaver i løbet af barndommen. Jeg kan godt forstå, du hæger om den flotte halm-nisse-uro.
Kan ikke skrive det bedre end Conny ;-) det er så dejligt med minder.
Ja det er skønt :-) og historierne, man fortæller ungerne, hvert år til jul, når tingene kommer frem...
Send en kommentar