søndag, december 17, 2006

Livsnyderen filosoferer om motion...

I mange år var jeg ikke en, der dyrkede organiseret motion. Det sås på min vægt, og min fysiske form var naturligvis alt andet end fantastisk.

I 2002 tog jeg skeen i den anden hånd, og siden har motion i et eller andet omfang været en del af mit liv. Jeg har løbet, spinnet, styrketræne og cyklet, og jeg har sporadisk forsøgt mig med de forskellige typer gymnastikhold, som udbydes i mit lokale fitnesscenter.

2006 har ikke været det bedste motionsår. Der har været andre ting, som har optaget mig og taget min tid, men lidt er jo som bekendt bedre end ingenting.

I den seneste uges tid har jeg forsøgt at få facon på min træning igen. Primært ved at genoptage mine løbeture, og ved at bruge vores hjemmetræner. I dag sprang jeg - efter et par forsigtige lunteture først på ugen for at starte mine ben lidt op - i løbeskoene og løb for første gang i længere tid den 5 km rute, jeg har løbet utroligt mange gange siden jeg første gang iførte mig et par løbesko i 2002. Det gik rigtig godt, og jeg måtte lægge bånd på mig selv for ikke at løbe hurtigere ... men "easy does it", ved jeg af erfaringen, når skoene har stået på hylden nogen tid. Det er en god regel for at undgå skinnebensbetændelse eller overbelastede knæ.

For et par år siden løb jeg omtrent 25-30 km hver uge. Der var 8-10 km ikke noget særligt. Dum var jeg, at jeg blev for ivrig og løb sur i det - bogstaveligt talt ;-)

Jeg elsker at lave skemaer, hvor jeg planlægger mit løb - og det kan være godt for at undgå overtræning, men også slemt, hvis man i travle perioder får presset for meget løbetræning ind - for så bliver det et nederlag, når skemaet ikke bliver overholdt.

Sidenhen har jeg bestemt, at jeg kun vil træne for sjov. Det skal være fornøjelsen, der driver det. Og er det ikke forunderligt - sådan en løbetur som den, jeg løb i dag, forbruger jo meget mere energi, end hvis jeg havde ligget den tilsvarende tid på sofaen. Men alligevel er jeg langt mere energisk og glad efter en løbetur, end hvis jeg havde ligget med dynetæppet på sofaen og set Dr. Phil.

Det skal være det - glæden ved at løbe, fornemmelsen af, at hovedet er gjort hovedrent, og at kroppen arbejder uden protester, der driver mig. Det skal være den forårsdag på raceren, hvor luften pludselig dufter af muld og forår og kroppen arbejder som en velsmurt (om ikke særlig hurtig ;-) maskine. Løbeturen i skoven, hvor jeg når op af den stejle bakke, og uden det store besvær kan løbe videre. Det skal være fornemmelsen af at bo i en veltrænet krop, som ikke har unødvendigt fedt hængende alle de forkerte steder.

Jeg gider ikke melde mig til store, opreklamerede løb, for at kunne fremvise et trofæ. Jeg vil ikke cykle eller løbe for at være bedre end nogen. Jeg vil bare blive bedre i forhold til mig selv, og være tilfreds, når jeg når det niveau, som jeg kan mærke er passende.

For foruden det faktum, at jeg er pænere og bedre tilfreds med mig selv, når jeg er veltrimmet, kan jeg også mærke den mentale bonus, jeg opnår ved at være veltrænet og fit. Overfor den står selvleden, når bukserne strammer, og kroppen ikke gider det, den gjorde med glæde førhen - og savnet af det kick, motion giver mig. Al det stresshormon, jeg får brændt af.

Denne gang vil jeg holde ved. Fortsætte, til formen er der igen, og bygge på. Nyde fornemmelsen. Ikke lade mig præstationsstresse.

Jeg har sagt det før, og jeg er sikker på, at det bliver svært, for det er jo en prioritering hver gang. Løbetur eller et slag kort med ungerne? En spinningsession eller lidt sofatid? En tur på raceren, eller et indhug i vasketøjsbunken?

Men jeg vil. Og gode tips modtages med kyshånd.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er kronisk dårlig til at tage det lette valg.
Mit råd må være at gøre noget som er sjovt og gerne noget med en makker så man skal af sted.
Jeg går til dans med min mand på 6. sæson og squash med en veninde på 3. år. Jeg har prøvet løbeturerne men de trækker ikke nok i mig

Anonym sagde ...

sikke en omgang vrøvl det må være tømmermændene. Enten er tager jeg kronisk det lette valg eller også er jeg for dårlig til at lette mig ;-)

Lizelotte sagde ...

haha ... det er ikke godt med de julefrokoster...

Jeg ville MEGET gerne have Bruno med til dans... men han påstår, hans ben er bedst på en cykel. ;-)

Anonym sagde ...

Sjovt, Carina. Jeg læste det du mente og ikke det du skrev. Rette, ikke lette.
Sammensætningen af ord skulle vist nok være vigtigere end sammensætningen af de rigtige bogstaver, er der ikke noget med det?

Anonym sagde ...

Det lyder som om du er godt på vej og du formulerer det selv: Glæden ved at løbe, glæden ved at føle sig veltrænet og kunne passe sit tøj. Så selvom det altid er et valg er valget ikke så svært (synes jeg), selvom jeg da mange gange har valgt sofaen frem for løbeskoene, og fortrudt det. Men i det lange løb er det alligevel motionen som trækker.
Tips - at sige til sig selv: Nu gør jeg noget for mig selv, noget jeg har lyst til - og vender hjem til familien med fornyet energi.

Anonym sagde ...

TAK for indsparket Lizelotte! Du har jo givet dig selv de tips, der skal til: Nemlig at motionere med noget, der fænger dig, når du har tid og lyst - og med forsættet i baghovedet at du altså skal ud af sofaen.
Selv om skemaer kan være stressende, kan de også være en hjælp, så man husker at komme af sted - om ikke andet så brug skemaet på den måde, at du skriver ind, når du har løbet med en sum-kolonne til at tjekke din totaldistance - det kunne måske være en motivator :-)
Hvis jeg tænker på dig angående løb i 2007, tænker du så på mig?
Så kan det være, vi begge kommer noget mere ud på stierne :-)

Lizelotte sagde ...

Bodil, godt tip - man gør jo også noget for familien, når man gør noget for sig selv.

Conny - lad os sende hinanden noget opbakning. Måske skal jeg prøve skemaet igen ... og bruge det som du skriver. Som en slags motionsdagbog. Det tror jeg at jeg vil starte med når 2007 begynder!