Livsnyderen filosoferer om motion...

I mange år var jeg ikke en, der dyrkede organiseret motion. Det sås på min vægt, og min fysiske form var naturligvis alt andet end fantastisk.

I 2002 tog jeg skeen i den anden hånd, og siden har motion i et eller andet omfang været en del af mit liv. Jeg har løbet, spinnet, styrketræne og cyklet, og jeg har sporadisk forsøgt mig med de forskellige typer gymnastikhold, som udbydes i mit lokale fitnesscenter.

2006 har ikke været det bedste motionsår. Der har været andre ting, som har optaget mig og taget min tid, men lidt er jo som bekendt bedre end ingenting.

I den seneste uges tid har jeg forsøgt at få facon på min træning igen. Primært ved at genoptage mine løbeture, og ved at bruge vores hjemmetræner. I dag sprang jeg - efter et par forsigtige lunteture først på ugen for at starte mine ben lidt op - i løbeskoene og løb for første gang i længere tid den 5 km rute, jeg har løbet utroligt mange gange siden jeg første gang iførte mig et par løbesko i 2002. Det gik rigtig godt, og jeg måtte lægge bånd på mig selv for ikke at løbe hurtigere ... men "easy does it", ved jeg af erfaringen, når skoene har stået på hylden nogen tid. Det er en god regel for at undgå skinnebensbetændelse eller overbelastede knæ.

For et par år siden løb jeg omtrent 25-30 km hver uge. Der var 8-10 km ikke noget særligt. Dum var jeg, at jeg blev for ivrig og løb sur i det - bogstaveligt talt ;-)

Jeg elsker at lave skemaer, hvor jeg planlægger mit løb - og det kan være godt for at undgå overtræning, men også slemt, hvis man i travle perioder får presset for meget løbetræning ind - for så bliver det et nederlag, når skemaet ikke bliver overholdt.

Sidenhen har jeg bestemt, at jeg kun vil træne for sjov. Det skal være fornøjelsen, der driver det. Og er det ikke forunderligt - sådan en løbetur som den, jeg løb i dag, forbruger jo meget mere energi, end hvis jeg havde ligget den tilsvarende tid på sofaen. Men alligevel er jeg langt mere energisk og glad efter en løbetur, end hvis jeg havde ligget med dynetæppet på sofaen og set Dr. Phil.

Det skal være det - glæden ved at løbe, fornemmelsen af, at hovedet er gjort hovedrent, og at kroppen arbejder uden protester, der driver mig. Det skal være den forårsdag på raceren, hvor luften pludselig dufter af muld og forår og kroppen arbejder som en velsmurt (om ikke særlig hurtig ;-) maskine. Løbeturen i skoven, hvor jeg når op af den stejle bakke, og uden det store besvær kan løbe videre. Det skal være fornemmelsen af at bo i en veltrænet krop, som ikke har unødvendigt fedt hængende alle de forkerte steder.

Jeg gider ikke melde mig til store, opreklamerede løb, for at kunne fremvise et trofæ. Jeg vil ikke cykle eller løbe for at være bedre end nogen. Jeg vil bare blive bedre i forhold til mig selv, og være tilfreds, når jeg når det niveau, som jeg kan mærke er passende.

For foruden det faktum, at jeg er pænere og bedre tilfreds med mig selv, når jeg er veltrimmet, kan jeg også mærke den mentale bonus, jeg opnår ved at være veltrænet og fit. Overfor den står selvleden, når bukserne strammer, og kroppen ikke gider det, den gjorde med glæde førhen - og savnet af det kick, motion giver mig. Al det stresshormon, jeg får brændt af.

Denne gang vil jeg holde ved. Fortsætte, til formen er der igen, og bygge på. Nyde fornemmelsen. Ikke lade mig præstationsstresse.

Jeg har sagt det før, og jeg er sikker på, at det bliver svært, for det er jo en prioritering hver gang. Løbetur eller et slag kort med ungerne? En spinningsession eller lidt sofatid? En tur på raceren, eller et indhug i vasketøjsbunken?

Men jeg vil. Og gode tips modtages med kyshånd.