I december bor de her - på min trappe til 1. sal. To af nisserne har tilhørt min moster Ann.
Moster Ann hed egentlig Ragnhild, men min ældste fætter kunne ikke udtale "Ragnhild" - og sådan blev hun til moster Ann.
Min moster var lidt ældre end min mor, og de to var meget tæt. Af forskellige årsager giftede min moster sig aldrig. De sidste mange år af sit liv levede hun i en dejlig ejerlejlighed i Vejgaard, og hun arbejdede som sekretær for borgmesteren i Terndrup udenfor Aalborg. Hun var, ligesom min mor, et vidunder til at holde styr på løse ender, og derfor en fantastisk person at have på et kontor.
Der ud over var hun en fantastisk moster. Alle hendes niecer og nevøer var stensikre på, at de var den særligt foretrukne - for hun formåede at strø kærlighed ud over os med kærlig hånd.
Jeg husker så mange episoder, hvor min moster spillede en særlig rolle.
Der var en fastelavn, hvor min mor og far var andetsteds - Moster Ann passede os, selvom vi nu nok kunne have passet os selv. Vi slog katten af tønden (en skotøjsæske) i køkkenet på Engtoften, og Moster Ann insisterede på, at hun var klædt ud - som sekretær. Jeg husker hende på strømpefødder i nylonstrømperne, med rødmalede negle, mens hun slog (ikke for hårdt) på skotøjsæsken (for hun ville jo ikke selv vinde ;-)
Jeg husker hende også fra mange hyggelige besøg i det sommerhus, min mor og far havde i Øster Hurup (og som min søster og svoger nu ejer).
Nisserne ovenfor bor fra januar til november i en gammel skotøjsæske, hvor der også er blevet plads til den/de nisser, som var min mors. På skotøjsæsken sidder et klistermærke med min mosters sirlige håndskrift - den fortæller, hvad der i sin tid var i æsken - da den blev brugt til julepyntopbevaring. Jeg vil tro, at min mor ved, hvilke(n) nisse der var min mosters - måske vil du kommentere det her, mor??
Min moster Ann har været væk i mange år. Hun døde, da Andreas var ganske lille - jeg tror, det var i 1988. Hun blev offer for den arvelige lungesygdom, som krævede flere af min mors søskende, men som vi heldigvis har fået "avlet ud" af familien i min mors gren af den.
Hver jul finder jeg skotøjsæsken med hendes håndskrift frem - og tænker på hende, mens jeg placerer sten-nisserne på deres rette plads.
3 kommentarer:
Du er god til at huske Lizelotte og til at fortælle. Men du er jo heller ikke så gammel ;-)
Ragnhild bilder jeg mig ind at jeg kan huske. Dejlige minder at ha om en god moster
Hun var en rigtig dejlig moster, var hun :-) sådan en vil jeg også gerne være - bare lidt!
Tak for de pæne ord, Lene - men så er du jo heller ikke ældre ;-)
Liselotte, den mindste nisse var Moster Anns. De 2 større har altid stået hjemme ved pejsen. Det er Inga, der har lavet dem i sin tid.
KH Mor
Send en kommentar