Her sidder jeg med morgenkaffen. Huset er stille, for Bruno er ude at cykle champagnetur med Baghjulet, og alle andre end mig sover.
Bodil har sendt kæresten med bussen, og så gik hun i slumreland igen.
Jeg har lige læst morgenavisen, og den handler ikke overraskende om året der gik, og det nye der kommer. Og så kom jeg jo i tanker om, at jeg de sidste par år har haft en NYTÅRSKAVALKADE - for de dovne læsere, der kun gider læse resumeet af Livsnyderens år.
Nåmen - det startede faktisk rigtig skidt. Nytårsaften, som vi skulle tilbringe hos min søster og svoger, var både Bruno og jeg skidt tilpas - mig med hovedpine, og Bruno med maveonde! Så det var ikke meget løgn, da jeg skrev at starten på det nye år 2009 var lidt slatten...
Det fortsatte lidt i samme baner, for i starten af 2009 - ja, jeg nåede vist dårligt at starte på job efter ferien - lagde vi os allesammen med influenza. Bruno, Bodil, Kristian, mig selv og vores hus-gæst Hanne. Puha! Jeg snuppede lige en lungebetændelse oven i, for en god ordens skyld.
Heldigvis blev jeg rask igen - for jeg havde et stramt løbeprogram. Vintermånederne i 2009 stod nemlig i løbets tegn, for jeg havde meldt mig til Lillebælt Halvmaraton 2009, så der skulle jo trænes! Og intet var overladt til tilfældighederne - som jeg afslørede i en blogpost om mine mørke sider...
Medio januar kunne vi også fejre min dejlige mands runde fødselsdag. Tænk, det snart er et år siden....
I februar fik vi besøg af Bloglands skønne barfodsdanser, og hendes mand, Stationsforstanderen. Vi lavede lækker indisk mad og snakkede den halve nat - det var herligt! Siden har vi set dem nogle gange, og de er en dejlig tilføjelse til vores vennekreds.
Sidst i februar kan man spore, at jeg i 2009 havde MASSER af energi. Måske var det løbeturen - men 23. februar mente jeg, at foråret var på vej. Jeg håber, det kommer lige så tidligt i år - så er det jo lige om lidt :-)
Få dage senere fik vi dog et ordentligt pudder sne ... så sådan kan man jo komme galt afsted :-)
I marts kom vi i for-ferie-stemning, og bookede sommerferie. Sådan har man jo glæde af en ferie flere gange ... både når man udvælger den, og når man senere holder den! Det var højst nostalgisk at kikke feriekataloger for bådferier på Norfolk Broads ... :)
Sidst i marts fejrede vi Kristians 13 års fødselsdag. Han havde klassen på besøg, og det gik SÅ fint :-). Og som om løberiet ikke var nok, så forfulgte jeg en gammel drøm, og begyndte at gå til mavedans. Jeg hænger stadig ved - og fortsætter her til februar. Bodil er faldet fra, men jeg nyder det rigtig meget!
I april blev det rigtigt forår. Og jeg kan kun finde et eneste indlæg for måneden, så jeg må have været en rigtig slem blogger.
Maj blev banebrydende for mig. Jeg gennemførte det halvmaraton, jeg havde trænet til hele vinteren, og jeg var glad og stolt! Men også brugt og slidt, og træt af at mit liv drejede sig omkring mine løbeskemaer - jeg trængte til at løbe af ren lyst. Det var dejligt at kunne gøre dette igen.
Måske var det fordi jeg havde lidt mere tid i overskud, at jeg i maj spekulerede lidt over, hvor naturlig det er naturligt at være. Der må jo være grænser for, hvad man kan forvente af naturlighed af en pæn ældre dame som mig, der er nået i reservedelsalderen ... ;-)
Omkring skiftet mellem maj og juni tog Bruno og jeg på en dejlig kærestetur til Barcelona. Vi nøde lækre tapas, lunt vejr og de smukke omgivelser inderligt. Tempoet på sådan en tur er vi gode til at ramme ... vi vil hellere slentre ned af en befærdet gade, sidde på en bænk og se på mennesker, eller trave en tur i en park, end at halse fra museum til museum, eller fra seværdighed til seværdighed. Så vi lavede vores egen blanding af turistoplevelser og kærestehygge. Vi vil gerne tilbage til Barcelona - det er en skøn by!
Juni bød også på en chance for mig rent jobmæssigt - min afdelingsleder tilbød mig en tjans som projektleder, og jeg behøvede ingen betænkningstid for at takke ja. Faktisk kunne jeg slet ikke vente på at komme igang :-D
Det var også i juni jeg konstaterede, at det er heldigt, at jeg ikke var nødt til at spille golf for at komme fremad i verden. Jeg kunne faktisk konstatere, at golf er noget af det kedeligste jeg nogensinde har prøvet. Og nej, det får ikke en chance til. Jeg mangler ikke ligefrem ting at bruge tiden på, så jeg vælger at gøre ting, jeg umiddelbart synes er sjove og spændende.
Sidst men ikke mindst, fejrede vi Brunos fødseldag i haven. Det var en herlig dag, hvor alle var glade og i hopla. Bruno syntes han havde en perfekt fest - så det var præcis, som det skulle være.
Så blev det juli og rigtig sommer. Mine to yngste tog på ferie hos deres far, og Andreas kom hjem for at jobbe på Coca Cola. Der var godt vejr, og vi havde ferie hver dag fra 16 til 8. Skønt! Lige bortset fra den dag, jeg valgte at sole mig au naturel, og fik besøg af en glad rørlægger i baghaven.
Der blev virkelig hygget igennem, og drukket fredagsøl med kolleger, der endte med sam-grill i vores have.
Og før vi fik set os om, var det sommerferietid, og der skulle pakkes og gøres ved. Først oplevede vi Norfolk Broads fra vandsiden og derefter var vi i London nogle dage. Dejlig tur!!
Så var det jo august, og pludselig var det job igen. Jeg flyttede kontor, og vupti ... så var jeg projektleder.
August bragte også tiåret for min fars død. Det er mærkeligt, at det er så længe siden han var blandt os, og jeg savner ham stadig nogen gange. Til februar ville han være blevet 80.
Sådan et indlæg er også med til at vise, at det ikke bare er hygge, eftermiddagskaffe og familieidyl det hele. Nogen gange ser jeg på min blog og tænker ... det er ALT for PÆNT .... og så kommer der sådan nogle indlæg her. For naturligvis har 2009 også budt på ting der var svære og triste og kantede og grimme.
Ofte vedrører de bare også andre i min familie end mig selv, og derfor bliver de i privatsfæren. Denne blog er nemlig nok personlig - men det private, det skal I kende mig "rigtigt" for at vide noget om.
Selvom september mest bød på arbejde, var der da også en enkelt kæresteweekend på programmet - ikke med rejser til eksotiske steder, bare en hyggelig alene-en af slagsen med ham, jeg elsker højst.
I oktober vendte jeg tilbage til mit gamle træningscenter. Jeg satte mine fødder derude første gang i 2001, hvor det hed "Aktiv fritid", og nu er jeg tilbage igen, efter en pause andetsteds.
Skønt bloggen her som nævnt mest er en hygge-hverdags-blog, bærer den ind imellem også præg af, at indehaveren er sprængfyldt med meninger om alt muligt. Det kom også frem i et indlæg om integrationsdebatten, som jeg skrev en dag, hvor jeg bare havde det up-to-here.
Måneden bød også på ferie-fra-16-til-8, hvor Andreas kom hjem og hyggede. Jeg var igen ude med riven, og øste livsvisdom ud - denne gang omkring hvad din holdning til livet betyder for din livskvalitet. Faktisk var jeg stopfuld af ord i oktober - lige fra indlægget om kommunalpolitikertræthed og til den lille sjove historie om min cykelven.
I november filosoferede jeg lidt over hvordan andre ser dig, kontra dit eget selvbillede. Årsagen var en gymnasieveninde, som jeg skriver lidt sammen med - genfundet via Facebook. Jeg gik også i tidligt julemode - for jeg havde jo afsat 10 dage i december til at besøge min hjerteveninde og sjælesøster Roberta i USA. Så skulle jeg jo tidligt igang!
Som måneden lakkede mod enden, blev jeg grebet af rejsefeber! Jeg har jo ikke rejst så langt alene siden jeg var purung. Og meget har ændret sig siden.
Pludselig var det december, og jeg var ... hmmm ... klar? Afsted til julefrokost kom jeg lørdag aften, og jeg havde det forrygende skægt. Jeg drak dog ikke sååå meget - for jeg vidste at søndag var store rejsedag. Og jeg ringede efter Bruno omkring midnat - for der ville jeg gerne hjem.
Turen til USA var forrygende. Jeg gider ikke linke til alle de indlæg jeg skrev - du kan selv læse dem her under december måned. Det var fedt at se New York. Det var skønt at gense Roberta, og vi fandt tonen på 2 sekunder. Det var herligt at få et indblik i hendes hverdag i Torrington, at møde hendes mand og hendes venner. Fint at være tilbage i USA på godt og ondt.
Men til sidst - specielt efter en uges tid - savnede jeg Bruno så det gjorde ondt. Det gjorde det lettere at sige farvel og tage hjem - at jeg vidste, at jeg ved min endestation ville blive modtaget af Brunos varme favn. Jeg kan slet, slet ikke undvære ham, så det var fantastisk dejligt at komme hjem og få verdens længste kram af ham.
Og her er jeg så. Hjemme igen. Ved enden af et år, som mest har været godt.
På parforholdssiden er vi klart kommet styrket ud af 2009. På jobsiden har der været udvikling og gode oplevelser. Familien hænger sammen, børnene har det godt. Bodil skal til fest i aften - noget hun ellers har nægtet at deltage i, fordi hun er meget imod at andre drikker alkohol. Så vi hepper for, at det bliver godt.
Der er kommet nye venner ind i vores liv i år, flere hold. Annie og Finn, som vi har mødt via blogland, og Kim (som er Brunos cykelven) og hans kone Alice. To dejlige par, som vi har haft det sjovt og hyggeligt med.
På bundlinjen er der sorte tal på alle fronter, når man gør regnskabet for 2009 op.
Godt nytår - vi er klar til 2010.
torsdag, december 31, 2009
tirsdag, december 29, 2009
Livsnyderen frit svævende mellem jul og nytår
Aaaahhhhh ..... afslappende juleferie!
Vi holdt en ganske lille og stille juleaften, bare min mor, Bodil og Kristian samt Bruno og mig. Juledag var et orgie i ugidelighed og afslapning, og først den 26. bevægede vi os ud af huset - min mor hjem til nordjylland, og os til Ejstruphom på besøg hos Ninna og Bent.
Den 27. mødtes vi med min mor igen - hun fylder jo år den 27., og vi plejer at komme hjem - hele klanen - og fejre hende. Det var rigtig hyggeligt! Og vi blev der indtil den 28., for i Vestbjerg var der en fronthjelm der lige passede til min Mazda ... som jo blev bulet i sommer.
Idag har jeg været nede og bytte de dubletter, jeg har fået. Og byen blev lige kikket igennem ved samme lejlighed :) jeg havde jo god tid til at gå og glo. Bruno var kørt hen efter en ny tørretumbler - den skrammel-ting vi købte sammen med huset er (heldigvis) gået i stykker. Jeg vil aldrig anbefale nogen at købe en kondens-tørrer, vil jeg lige sige.... den har godtnok ikke været særligt god.
I morgen kommer Andreas hjem fra USA - vi skal hente ham og Kristina i Billund. Det bliver dejligt at få dem hjem igen, Andreas bliver her hen over nytår, og det passer vist både mig og Kristian fortrinligt :-)
En stille nytårsaften, bliver det - bare Andreas, Kristian, Bruno og mig - for Bodil skal til fest med nogle venner. Passer mig fint at det ikke er det store vilde party :-)
Så jeg nyder bare tilværelsen, lige nu. Freden og roen og at have tid nok og at skulle ingenting. Det er en luksus, er det.
Vi holdt en ganske lille og stille juleaften, bare min mor, Bodil og Kristian samt Bruno og mig. Juledag var et orgie i ugidelighed og afslapning, og først den 26. bevægede vi os ud af huset - min mor hjem til nordjylland, og os til Ejstruphom på besøg hos Ninna og Bent.
Den 27. mødtes vi med min mor igen - hun fylder jo år den 27., og vi plejer at komme hjem - hele klanen - og fejre hende. Det var rigtig hyggeligt! Og vi blev der indtil den 28., for i Vestbjerg var der en fronthjelm der lige passede til min Mazda ... som jo blev bulet i sommer.
Idag har jeg været nede og bytte de dubletter, jeg har fået. Og byen blev lige kikket igennem ved samme lejlighed :) jeg havde jo god tid til at gå og glo. Bruno var kørt hen efter en ny tørretumbler - den skrammel-ting vi købte sammen med huset er (heldigvis) gået i stykker. Jeg vil aldrig anbefale nogen at købe en kondens-tørrer, vil jeg lige sige.... den har godtnok ikke været særligt god.
I morgen kommer Andreas hjem fra USA - vi skal hente ham og Kristina i Billund. Det bliver dejligt at få dem hjem igen, Andreas bliver her hen over nytår, og det passer vist både mig og Kristian fortrinligt :-)
En stille nytårsaften, bliver det - bare Andreas, Kristian, Bruno og mig - for Bodil skal til fest med nogle venner. Passer mig fint at det ikke er det store vilde party :-)
Så jeg nyder bare tilværelsen, lige nu. Freden og roen og at have tid nok og at skulle ingenting. Det er en luksus, er det.
mandag, december 21, 2009
Tagget af Lupo
Det er heldigvis længe siden jeg er blevet tagget sidst ... men here goes ...
Tre ting jeg husker, som var det igår:
Da jeg faldt af cyklen som lille "dreng" og slog hul på hagen. En lidt skødesløs omgang med kantstenen resulterede i en tur ud over styret, og en venlig mand eskorterede mig hjem. Faktisk halv-slæbte han mig - det var min første erfaring udi smerte-inducerede besvimelser.
Lyden, da jordemoderen klippede mit mellemkød ved Andreas' fødsel. Puhaaaa ... det lød som når man parterer kylling. Og var sandsynligvis ganske unødvendigt (har siden født 2 børn uden den slags indgreb) men nærmest procedure dengang, for 22 år siden.
Første gang, jeg kyssede ham, jeg deler dyne, budgetkonto og avis med. Men det vil jeg ha' for mig selv :-)
Tre ting, jeg ikke kan li'
Laks .... det ser så lækkert ud, men jeg hader smagen.
Når jeg ikke ved, hvor jeg har folk henne.
Fuldskæg. Tag det af, mænd. Langt flertallet af jer ser bedre ud uden.
Tre ting, jeg kan lide
Sommer og sol og varme - gerne MEGET varme. Overvejer nogen gange om jeg er vekselvarm.
Tid sammen med min familie - mine unger og ham jeg elsker. Min mor og mine søskende.
Mit job.
Tre sange, jeg hører lige nu
Tina Dickows "Magic".
Madrugadas "Majesty".
Mel & Kims "Rocking around the christmas tree".
...og så skråler jeg med på en cd med Sweethearts julemusik ... "en kold kold xmas fra kassen".
Tre tv-serier jeg følger med i
Jamen, det gør jeg simpelthen ikke. Der er ikke en eneste. Ikke af princip-årsager, men jeg er bare ikke noget seriemenneske. Sådan er det.
Til gengæld ser jeg gerne film - og nupper et afsnit af Top Gear.
Tre blogs jeg læser dagligt
Og det gør jeg så heller ikke. Mit forhold til blogland er blevet lidt ensidigt ... ca. en gang om ugen surfer jeg lidt omkring, og læser lidt hist og pist ... men jeg er ikke den blog-a-holic jeg var engang, hvilket min kommentar-aktivitet nok også afspejler.
Skal jeg nævne tre favoritter må det i flæng blive:
Susling. Skønne søster susling er altid god for en skæv og syreholdig smagsoplevelse.
Mesmerized. Ordekvilebristen Anna er ikke altid munter læsning, men jeg hænger på i forhåbning om en slags happy ending ;-)
O'Manne. Bare fordi jeg godt kan li' Anne :-)
Ikke fordi jeg ikke elsker alle jer andre ... men tre, blev der sagt :-)
Tak for tagget, Lupo. Jeg vil tillade mig at undlade at tagge andre ... men feel free, hvis I har lyst!
Tre ting jeg husker, som var det igår:
Da jeg faldt af cyklen som lille "dreng" og slog hul på hagen. En lidt skødesløs omgang med kantstenen resulterede i en tur ud over styret, og en venlig mand eskorterede mig hjem. Faktisk halv-slæbte han mig - det var min første erfaring udi smerte-inducerede besvimelser.
Lyden, da jordemoderen klippede mit mellemkød ved Andreas' fødsel. Puhaaaa ... det lød som når man parterer kylling. Og var sandsynligvis ganske unødvendigt (har siden født 2 børn uden den slags indgreb) men nærmest procedure dengang, for 22 år siden.
Første gang, jeg kyssede ham, jeg deler dyne, budgetkonto og avis med. Men det vil jeg ha' for mig selv :-)
Tre ting, jeg ikke kan li'
Laks .... det ser så lækkert ud, men jeg hader smagen.
Når jeg ikke ved, hvor jeg har folk henne.
Fuldskæg. Tag det af, mænd. Langt flertallet af jer ser bedre ud uden.
Tre ting, jeg kan lide
Sommer og sol og varme - gerne MEGET varme. Overvejer nogen gange om jeg er vekselvarm.
Tid sammen med min familie - mine unger og ham jeg elsker. Min mor og mine søskende.
Mit job.
Tre sange, jeg hører lige nu
Tina Dickows "Magic".
Madrugadas "Majesty".
Mel & Kims "Rocking around the christmas tree".
...og så skråler jeg med på en cd med Sweethearts julemusik ... "en kold kold xmas fra kassen".
Tre tv-serier jeg følger med i
Jamen, det gør jeg simpelthen ikke. Der er ikke en eneste. Ikke af princip-årsager, men jeg er bare ikke noget seriemenneske. Sådan er det.
Til gengæld ser jeg gerne film - og nupper et afsnit af Top Gear.
Tre blogs jeg læser dagligt
Og det gør jeg så heller ikke. Mit forhold til blogland er blevet lidt ensidigt ... ca. en gang om ugen surfer jeg lidt omkring, og læser lidt hist og pist ... men jeg er ikke den blog-a-holic jeg var engang, hvilket min kommentar-aktivitet nok også afspejler.
Skal jeg nævne tre favoritter må det i flæng blive:
Susling. Skønne søster susling er altid god for en skæv og syreholdig smagsoplevelse.
Mesmerized. Ordekvilebristen Anna er ikke altid munter læsning, men jeg hænger på i forhåbning om en slags happy ending ;-)
O'Manne. Bare fordi jeg godt kan li' Anne :-)
Ikke fordi jeg ikke elsker alle jer andre ... men tre, blev der sagt :-)
Tak for tagget, Lupo. Jeg vil tillade mig at undlade at tagge andre ... men feel free, hvis I har lyst!
Julebreve fra Livsnyderen
Kære dame i blå peugeot.
Selvom der lå sne på vejen for 2 dage siden, behøver du ikke køre 20 km/t under fartgrænsen - i overhalingsbanen.
Venlig hilsen,
gnaven livsnyder med for lidt nattesøvn bag øjenlågene
Kære hals-pine.
Tak fordi du skred igen, uden at blive til mere. Det er særdeles værdsat.
Venlig hilsen,
lettet livsnyder som var lige ved at tro at det blev jul-under-dynen i år.
Kære vejrguder.
Lad det nu bare være som det er. Hvide marker og sorte veje er den perfekte opskrift på en idyllisk jul.
Venlig hilsen,
den håbefulde livsnyder.
Kære læsere.
Livsnyderen ønsker jer alle en god og varm jul, og et fredfyldt nytår.
Venlig hilsen
tjah - Livsnyderen (vogt Dem for kopier).
Selvom der lå sne på vejen for 2 dage siden, behøver du ikke køre 20 km/t under fartgrænsen - i overhalingsbanen.
Venlig hilsen,
gnaven livsnyder med for lidt nattesøvn bag øjenlågene
Kære hals-pine.
Tak fordi du skred igen, uden at blive til mere. Det er særdeles værdsat.
Venlig hilsen,
lettet livsnyder som var lige ved at tro at det blev jul-under-dynen i år.
Kære vejrguder.
Lad det nu bare være som det er. Hvide marker og sorte veje er den perfekte opskrift på en idyllisk jul.
Venlig hilsen,
den håbefulde livsnyder.
Kære læsere.
Livsnyderen ønsker jer alle en god og varm jul, og et fredfyldt nytår.
Venlig hilsen
tjah - Livsnyderen (vogt Dem for kopier).
torsdag, december 17, 2009
Der hvor jeg hører til
Lige nu er jeg lige der, hvor jeg hører til.
Hjemme på Fasanvej, med min mand og mine drenge omkring mig. Bodil har også været forbi. Hun kommer imorgen, på juleferie - og bliver helt indtil efter nytår.
På lørdag tager Andreas til USA, nu er det hans tur til at nyde sneen på den anden side af andedammen.
Der er æ, ø og å på mit tastatur igen, og det eneste, jeg savner, er min hjerteveninde Roberta.
Hvor har det været dejligt - og hvor er det dejligt at være hjemme igen!
Hjemme på Fasanvej, med min mand og mine drenge omkring mig. Bodil har også været forbi. Hun kommer imorgen, på juleferie - og bliver helt indtil efter nytår.
På lørdag tager Andreas til USA, nu er det hans tur til at nyde sneen på den anden side af andedammen.
Der er æ, ø og å på mit tastatur igen, og det eneste, jeg savner, er min hjerteveninde Roberta.
Hvor har det været dejligt - og hvor er det dejligt at være hjemme igen!
onsdag, december 16, 2009
Hjem, hjemad, hjem...
Saadan synger Johnny Madsen i sangen "Hjemad".
Og det er lige, hvad jeg skal idag. Kl. 18.35 lokal tid - det svarer til 00.35 i DK - letter mit fly fra JFK i New York, og saetter kursen mod Amsterdam.
Igen en tur hvor jeg kan vaere saa anonym som jeg oensker, og maaske endda mere. Men fra Amsterdam til Billund er der kun et lille hop - og saa kan jeg se frem til at vandre lige ind i min dejlige mands aabne favn.
Det skal ikke vaere nogen hemmelighed at jeg har savnet ham - isaer de seneste dage, hvor det har foeltes som om det er uendeligt lang tid siden han kyssede mig farvel i Billund.
Jeg har haft det utroligt godt herovre. Det var spaendende at se New York, og utroligt dejligt at gense min soul sister, Roberta. Jeg er blevet modtaget og behandlet som om jeg var kongelig, af baade Mike og af alle de venner til Roberta, jeg har moedt.
Selvom jeg har boet her i Torrington en uge (og vi ved allesammen at gaester helst ikke skal blive alt for laenge), og har holdt Roberta fra at arbejde, har Mike vaeret soed og generoes, og har endda sagt, at det var dejligt jeg kom, og at han syntes det var rart at have mig paa besoeg. Og han er altsaa ikke saadan en overstroemmende overfladevenlig amerikaner, saa naar han siger det, er jeg ikke i tvivl om at han mener det.
Robertas dameklub tog imod mig med aabne arme, og Karen, Robertas veninde, boed ind til pigeaften og tog mig med.
Jeg har haft mine egne gemakker i Mikes og Robertas kaelder, og deres rare vovser har hilst mig godmorgen hver eneste dag, naar jeg kom op der nede fra.
Jeg kan altsaa ikke klage!
Men nu traenger jeg til at se ham jeg elsker, og mine dejlige unger. Jeg naar lige at sige hej til Andreas torsdag/fredag, saa er det ham, der saetter sig i et fly sammen med Kristina, for de skal fejre jul i Chicago hos Andreas' fars familie.
Jeg ser frem til at komme paa job igen - jeg skal derud fredag, mandag og tirsdag, og saa holder jeg juleferie - og se at alt er vel. (Okay - jeg indroemmer - jeg har faaet mailopdateringer paa alt det, vi har sat igang, saa jeg ved at jeg ikke faar nogen grimme overraskelser, men jeg har vaeret en god pige .. og har ladet vaere med at logge paa min arbejdsmail)
Jeg glaeder mig til at lave de sidste juleforberedelser, og allermest til igen at have hverdag og ferie sammen med dem, jeg elsker allermest.
Juleaften kommer min mor og fejrer sammen med os. Til nytaar kommer Andreas hjem, og vi skal have god mad og hygge os.
Nogen har endda soerget for at drysse fin hvid sne ud over mit lille land.
Det kunne kort sagt ikke vaere mere perfekt :)
Og det er lige, hvad jeg skal idag. Kl. 18.35 lokal tid - det svarer til 00.35 i DK - letter mit fly fra JFK i New York, og saetter kursen mod Amsterdam.
Igen en tur hvor jeg kan vaere saa anonym som jeg oensker, og maaske endda mere. Men fra Amsterdam til Billund er der kun et lille hop - og saa kan jeg se frem til at vandre lige ind i min dejlige mands aabne favn.
Det skal ikke vaere nogen hemmelighed at jeg har savnet ham - isaer de seneste dage, hvor det har foeltes som om det er uendeligt lang tid siden han kyssede mig farvel i Billund.
Jeg har haft det utroligt godt herovre. Det var spaendende at se New York, og utroligt dejligt at gense min soul sister, Roberta. Jeg er blevet modtaget og behandlet som om jeg var kongelig, af baade Mike og af alle de venner til Roberta, jeg har moedt.
Selvom jeg har boet her i Torrington en uge (og vi ved allesammen at gaester helst ikke skal blive alt for laenge), og har holdt Roberta fra at arbejde, har Mike vaeret soed og generoes, og har endda sagt, at det var dejligt jeg kom, og at han syntes det var rart at have mig paa besoeg. Og han er altsaa ikke saadan en overstroemmende overfladevenlig amerikaner, saa naar han siger det, er jeg ikke i tvivl om at han mener det.
Robertas dameklub tog imod mig med aabne arme, og Karen, Robertas veninde, boed ind til pigeaften og tog mig med.
Jeg har haft mine egne gemakker i Mikes og Robertas kaelder, og deres rare vovser har hilst mig godmorgen hver eneste dag, naar jeg kom op der nede fra.
Jeg kan altsaa ikke klage!
Men nu traenger jeg til at se ham jeg elsker, og mine dejlige unger. Jeg naar lige at sige hej til Andreas torsdag/fredag, saa er det ham, der saetter sig i et fly sammen med Kristina, for de skal fejre jul i Chicago hos Andreas' fars familie.
Jeg ser frem til at komme paa job igen - jeg skal derud fredag, mandag og tirsdag, og saa holder jeg juleferie - og se at alt er vel. (Okay - jeg indroemmer - jeg har faaet mailopdateringer paa alt det, vi har sat igang, saa jeg ved at jeg ikke faar nogen grimme overraskelser, men jeg har vaeret en god pige .. og har ladet vaere med at logge paa min arbejdsmail)
Jeg glaeder mig til at lave de sidste juleforberedelser, og allermest til igen at have hverdag og ferie sammen med dem, jeg elsker allermest.
Juleaften kommer min mor og fejrer sammen med os. Til nytaar kommer Andreas hjem, og vi skal have god mad og hygge os.
Nogen har endda soerget for at drysse fin hvid sne ud over mit lille land.
Det kunne kort sagt ikke vaere mere perfekt :)
tirsdag, december 15, 2009
Savner...
Imagine me and you, I do
I think about you day and night, it's only right
To think about the girl you love and hold her tight
So happy together
If I should call you up, invest a dime
And you say you belong to me and ease my mind
Imagine how the world could be, so very fine
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
So happy together
How is the weather
So happy together
We're happy together
So happy together
Happy together
So happy together
Lyt til sangen her.
I think about you day and night, it's only right
To think about the girl you love and hold her tight
So happy together
If I should call you up, invest a dime
And you say you belong to me and ease my mind
Imagine how the world could be, so very fine
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
So happy together
How is the weather
So happy together
We're happy together
So happy together
Happy together
So happy together
Lyt til sangen her.
søndag, december 13, 2009
Livsnyderen i sneen
Eller.... jeg KUNNE vaere i sneen, hvis ikke jeg syntes det var too damn friggin' cold derude!
Der er knagende frost, og sneen som faldt sidste weekend her, ligger stadig over alt. Jeg er glad for mine varme troejer, og ikke mindst for, at jeg valgte at pakke mine hjemmesko.
Men vi kommer da lidt omkring... igaar var vi i Torrington, som er den by, vi er i lige nu. Roberta og Mike er begge involveret i Torringtons historiske forening, og de havde aabent hus i det smukke hus, som foreningen ejer. En villa, som indtil 50'erne var beboet af en rig familie i byen, og som af den sidst overlevende (Mrs. Hotchkiss) blev doneret til byen - sammen med en fond til vedligehold.
Der stod frivillige i alle rum i huset, som var pyntet op til jul med alle de ting, som oprindeligt blev brugt. De frivillige fortalte om rummet og genstandene i det, og saa kunne man ellers spadsere rundt og nyde denne fantastisk koenne og hyggelige bolig.
Vi var der en times tid, og saa skulle Roberta og jeg til Norfolk, hvor vi skulle til pigeaften med nogen af Robertas veninder, hos Karen. Det var hyggeligt. Vi var 8 damer, og jeg syntes rigtig godt om isaer Karen, som er en naer veninde af Roberta. Hun er en no-bullshit person - kalder en spade for en spade og er bare rigtig skaeg. OG har i oevrigt sit eget firma som formidler og haandterer pensionsordninger for arbejdsgivere - hun har en uni-grad i matematik. Klog dame.
Det blev sent, saa det var rart at Roberta og jeg skulle overnatte hos Karen. I formiddag noed vi en dejlig morgenmad (uhmm aeg, kanelboller og sausages), og saa koerte Karen os til Torrington igen. Vi var en tur i en butik, og Karens soen var med. Han er en koen og soed og dejlig dreng paa 15 aar, som pga et handicap ikke har sprog og fungerer ca som en 3-aarig.
Det lyder umiddelbart soergeligt, men det er svaert ikke at falde for Jim, som bare er en elskelig dreng.
Bagefter skulle vi til en frokost i Robertas dameforening. Egentlig er hun optaget i den forkerte aldersgruppe, men det var oprindeligt en lokal dame, som tog Roberta med - og hun er paa den anden side af de 70. Saa nu er Roberta en del af denne her dameforenings MEGET voksne kreds. Vi spiste naturligvis paa Da Capo, og efterhaanden synes Viron jo, at vi kender hinanden - saa det er kram og kindkys :D
DET goer jo ikke noget, naar vi snakker om en charmetrold som ham!
Paa vej hjem SKULLE vi forbi Barbara (en af damerne) og se hendes juletrae. Hun har en fantasilion glaskugler som alle sammen haenger paa hendes trae. Man kan naesten ikke se traet. Men hun ER vist lidt af en samler, for hun samler ogsaa paa Hummel-porcelains-figurer (det er saadan noget i stil med kgl porcelain, bare grimmere), og dem maatte jeg ogsaa sige oooh og aaah over paa de rigtige steder.
Saa kom Mike og reddede os, og vi koerte ud efter juletrae! Vi fik fundet et stort flot et - coolt!
Nu sipper jeg petite sirah. Jeg har lige chattet med Bruno og Kristian, det var DEJLIGT. Jeg har det saa dejligt her - bliver behandlet som om jeg var kongelig - men jeg savner efterhaanden min familie. Men om kun 5 naetter skal jeg putte ved min Bruno igen <3.
I morgen skal vi
Det skal nok blive godt :D
Der er knagende frost, og sneen som faldt sidste weekend her, ligger stadig over alt. Jeg er glad for mine varme troejer, og ikke mindst for, at jeg valgte at pakke mine hjemmesko.
Men vi kommer da lidt omkring... igaar var vi i Torrington, som er den by, vi er i lige nu. Roberta og Mike er begge involveret i Torringtons historiske forening, og de havde aabent hus i det smukke hus, som foreningen ejer. En villa, som indtil 50'erne var beboet af en rig familie i byen, og som af den sidst overlevende (Mrs. Hotchkiss) blev doneret til byen - sammen med en fond til vedligehold.
Der stod frivillige i alle rum i huset, som var pyntet op til jul med alle de ting, som oprindeligt blev brugt. De frivillige fortalte om rummet og genstandene i det, og saa kunne man ellers spadsere rundt og nyde denne fantastisk koenne og hyggelige bolig.
Vi var der en times tid, og saa skulle Roberta og jeg til Norfolk, hvor vi skulle til pigeaften med nogen af Robertas veninder, hos Karen. Det var hyggeligt. Vi var 8 damer, og jeg syntes rigtig godt om isaer Karen, som er en naer veninde af Roberta. Hun er en no-bullshit person - kalder en spade for en spade og er bare rigtig skaeg. OG har i oevrigt sit eget firma som formidler og haandterer pensionsordninger for arbejdsgivere - hun har en uni-grad i matematik. Klog dame.
Det blev sent, saa det var rart at Roberta og jeg skulle overnatte hos Karen. I formiddag noed vi en dejlig morgenmad (uhmm aeg, kanelboller og sausages), og saa koerte Karen os til Torrington igen. Vi var en tur i en butik, og Karens soen var med. Han er en koen og soed og dejlig dreng paa 15 aar, som pga et handicap ikke har sprog og fungerer ca som en 3-aarig.
Det lyder umiddelbart soergeligt, men det er svaert ikke at falde for Jim, som bare er en elskelig dreng.
Bagefter skulle vi til en frokost i Robertas dameforening. Egentlig er hun optaget i den forkerte aldersgruppe, men det var oprindeligt en lokal dame, som tog Roberta med - og hun er paa den anden side af de 70. Saa nu er Roberta en del af denne her dameforenings MEGET voksne kreds. Vi spiste naturligvis paa Da Capo, og efterhaanden synes Viron jo, at vi kender hinanden - saa det er kram og kindkys :D
DET goer jo ikke noget, naar vi snakker om en charmetrold som ham!
Paa vej hjem SKULLE vi forbi Barbara (en af damerne) og se hendes juletrae. Hun har en fantasilion glaskugler som alle sammen haenger paa hendes trae. Man kan naesten ikke se traet. Men hun ER vist lidt af en samler, for hun samler ogsaa paa Hummel-porcelains-figurer (det er saadan noget i stil med kgl porcelain, bare grimmere), og dem maatte jeg ogsaa sige oooh og aaah over paa de rigtige steder.
Saa kom Mike og reddede os, og vi koerte ud efter juletrae! Vi fik fundet et stort flot et - coolt!
Nu sipper jeg petite sirah. Jeg har lige chattet med Bruno og Kristian, det var DEJLIGT. Jeg har det saa dejligt her - bliver behandlet som om jeg var kongelig - men jeg savner efterhaanden min familie. Men om kun 5 naetter skal jeg putte ved min Bruno igen <3.
I morgen skal vi
- bage brunkager
- drikke caipirinhas
- lave feijorado (eller noget i den stil - brasiliansk mad)
Det skal nok blive godt :D
fredag, december 11, 2009
Vuffelivov
Her i huset bor der, ud over Mike og Roberta, ogsaa to glade vovser - Matisse og Jack (Frito Jack er hans fulde navn). De er wirehaired griffons, tror jeg nok ... de er ihvertfald uden tvivl husets boern og muligvis ogsaa dem der bestemmer ;)
Den foerste aften gik de rimeligt meget amok ... de er ikke saerligt vant til fremmede ... men de faldt dog hurtigt ned, og nu er de mine stoerste fans!
I formiddag skulle Roberta lave noget arbejde - en jule-annonce for Da Capo - og jeg satte mig ind i sofaen med min bog.
Det er en 2personers sofa, ikke saerligt stor. Men det lykkedes baade Jack og Matisse at hoppe op ved siden af mig! Jack, som er den rundeste af vovserne, movsede sig ned at ligge og lagde sejrssikkert sit hoved i skoedet paa mig. Matisse gav dog ikke op - han stillede sig hen over Jack, laenet op af ryglaenet, og stak hovedet frem saa det laa paa brystet af mig.
Hvor nemt tror I det saa var at laese?? Men hyggelige er de, meget soede og kaerlige. Om end jeg nogen gange taenker, at der godt kunne vaere lidt at goere for hende briten fra "Det er mig eller hunden" ;)
Den foerste aften gik de rimeligt meget amok ... de er ikke saerligt vant til fremmede ... men de faldt dog hurtigt ned, og nu er de mine stoerste fans!
I formiddag skulle Roberta lave noget arbejde - en jule-annonce for Da Capo - og jeg satte mig ind i sofaen med min bog.
Det er en 2personers sofa, ikke saerligt stor. Men det lykkedes baade Jack og Matisse at hoppe op ved siden af mig! Jack, som er den rundeste af vovserne, movsede sig ned at ligge og lagde sejrssikkert sit hoved i skoedet paa mig. Matisse gav dog ikke op - han stillede sig hen over Jack, laenet op af ryglaenet, og stak hovedet frem saa det laa paa brystet af mig.
Hvor nemt tror I det saa var at laese?? Men hyggelige er de, meget soede og kaerlige. Om end jeg nogen gange taenker, at der godt kunne vaere lidt at goere for hende briten fra "Det er mig eller hunden" ;)
torsdag, december 10, 2009
Livsnyderen paa statsbesoeg ;)
Well ... here I am. Tilbage paa bloggen, om end med manglende danske bogstaver.
Overlevede "proevelserne" paa turen herover. Om end det er lidt maerkeligt at rejse alene. Lidt ensomt, og meget anonymt.
Man bliver rigtig meget en tilskuer til andres liv, naar man rejser alene. Du hoerer andre tale sammen, om deres rejse og deres maal. Men det eneste, du selv siger, er "ja" til kaffe og om du vil have vegetarpasta eller kylling. Og saa de par ord, du veksler med manden i Immigrations.
Andre taler sammen, og du kan hoere om de er danske, hollandske, eller amerikanere. Men du selv forbliver national-anonym, ingen kan se om du er paa forretningsrejse, paa ferie, eller maaske ved at forlade et liv for at starte et nyt.
Der er en frihed i det, men det er ogsaa lidt ensomt, og jeg var glad soendag aften, da jeg efter fly fra Billund til Amsterdam, og derfra til JFK, en times ventetid ved Immigrations, og til slut desperat soegen efter "min" bil som var forudbestilt ved dial7.com, og turen ind til Times Square, kunne staa i receptionen i St. James hotel paa W 45th og ringe op paa vaerelset til den veninde, jeg ikke havde set i 9 aar.
Pludselig var jeg ikke anonym mere, og det var dejligt. Jeg var spaendt paa, om det ville vaere akavet at skulle vaere sammen igen efter saa lang tid, men vi har bare pludret som to glade hoens.
Vi har shoppet, vaeret oppe og nyde udsigten fra "The Rock" (Rockefeller Center for jer ikke-New-Yorkere), slentret i Central Park, oset i Macys, snuset rundt i Soho og meget meget mere.
Vi har fraeset rundt med Subway, spist laekre bagels med kanel og rosiner - naturligvis med cream cheese - og jeg har med saligt lukkede oejne indtaget min foerste pizza med italian sausage i 20 aar.
Sorry Italien - amerikanerne laver bare de bedste pizzaer!
Jeg har i oevrigt altid hoert at New Yorkere var afvisende og sure. Min oplevelse er nu den modsatte - de er venlige og hjaelpsomme. Sjaeldent har jeg vaeret ude for saa mange rare maend som proevede at flaa min kuffert fra mig - ikke for at hugge den, men for at hjaelpe mig. Og vel at maerke ikke fordi de ville have penge af mig - naeh, bare af hel almindelig venlighed.
Igaar tog vi toget til Torrington, Connecticut. Jeg havde egentlig ogsaa faaet storby nok for denne gang! Og nu nyder jeg livet i Roberta og Mikes hyggelige lille stenhus, som er fra 1919, tror jeg. Jeg har et laekkert kaeldervaerelse med eget toilet og bad, og jeg har sovet som en droem i nat!
Igaar aftes spiste vi paa Da Capo (nu med link!!) som er den restaurant, Roberta har lavet interioer mv. til. Samtidig er indehaverne blevet en slags udvidet familie for Mike og hende - og de er vanvittigt soede! Maden var utroligt laekker ... jeg kommer til at afpresse dem for at faa opskriften paa "Da Capo chips" som er skiver af aubergine og zucchini ... hvad faen er det de hedder ... jo squash!! som er stegt i en dej, og saa dypper man i tzatziki ... uhhhhmmmmm!
Jeg skal vist serioest ud at spinne naar jeg kommer hjem!! Men det varer lige en lille uges tid...
lørdag, december 05, 2009
Rejse- og festklar?
Næææææh.
Men mon ikke jeg bliver det i løbet af idag?
Jeg har vasket i bund nu - og strøget det strygetøj, der lå. Ikke bare for at være sød ved Bruno, men for at give mig selv frit valg fra garderoben, når jeg skal pakke. :D
Skal lige et smut ned i byen - et enkelt ærinde - og så går jeg i gang med at pakke.
Puuuuuh jeg har de ONDESTE rejsesommerfugle i maven!
Kan det virkelig PASSE at jeg kan rejse med sådan en hjemme-udskrevet ting som eneste billet? Kan jeg nu finde ud af at skifte fly i Amsterdam? Kan min baggage også finde ud af det? Mon jeg kan sove i flyet? Skal jeg have extra kontaktlinser med i min håndbaggage? Hvordan går det når jeg kommer til JFK? Har jeg nu husket at pakke alt det jeg har brug for? Ser jeg mon uskadelig nok ud til at gå uantastet igennem US Customs?
Nåhh ... jeg må jo bare finde ud af det "as I go along". Det plejer jo at gå godtnok, så NU holder jeg op med at bekymre mig.
Blev der sagt!
Men mon ikke jeg bliver det i løbet af idag?
Jeg har vasket i bund nu - og strøget det strygetøj, der lå. Ikke bare for at være sød ved Bruno, men for at give mig selv frit valg fra garderoben, når jeg skal pakke. :D
Skal lige et smut ned i byen - et enkelt ærinde - og så går jeg i gang med at pakke.
Puuuuuh jeg har de ONDESTE rejsesommerfugle i maven!
Kan det virkelig PASSE at jeg kan rejse med sådan en hjemme-udskrevet ting som eneste billet? Kan jeg nu finde ud af at skifte fly i Amsterdam? Kan min baggage også finde ud af det? Mon jeg kan sove i flyet? Skal jeg have extra kontaktlinser med i min håndbaggage? Hvordan går det når jeg kommer til JFK? Har jeg nu husket at pakke alt det jeg har brug for? Ser jeg mon uskadelig nok ud til at gå uantastet igennem US Customs?
Nåhh ... jeg må jo bare finde ud af det "as I go along". Det plejer jo at gå godtnok, så NU holder jeg op med at bekymre mig.
Blev der sagt!
fredag, december 04, 2009
Gæt hvem der har ferie??
...joooh det ER mig!
Idag kl. 13.20 troede jeg, at jeg var færdig og klar til ferie. Men så dukkede der lige en lille komplikation op - jeg skulle lige ringe til et par bankfolk og afklare noget, og var nødt til at omgøre en beslutning omkring noget af det, vi sætter igang i december.
Så det endte med at der var FULD DRØN på, helt indtil 14.35 ... eller noget i den stil. Jeg kom hjem uden mit hoved ... det var stadig på arbejde. Men en gåtur ned forbi et par butikker, nede i byen, fik ryddet op i knolden, og nu har jeg ferie. Sådan for alvor.
I morgen skal jeg til julefrokost. Som altid glæder jeg mig til at komme ud og danse, pjatte, snakke og hygge mig med mine kolleger. Jeg holder af rigtig mange af dem - af et oprigtigt hjerte - og er stolt og glad for at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er så mange muligheder, og så megen rummelighed, som der er på Bankdata.
Jeg skal ikke for sent hjem - og jeg skal ikke have for meget at drikke. For der er et fly, der skal have mig med søndag.
2 dage nu.
Idag kl. 13.20 troede jeg, at jeg var færdig og klar til ferie. Men så dukkede der lige en lille komplikation op - jeg skulle lige ringe til et par bankfolk og afklare noget, og var nødt til at omgøre en beslutning omkring noget af det, vi sætter igang i december.
Så det endte med at der var FULD DRØN på, helt indtil 14.35 ... eller noget i den stil. Jeg kom hjem uden mit hoved ... det var stadig på arbejde. Men en gåtur ned forbi et par butikker, nede i byen, fik ryddet op i knolden, og nu har jeg ferie. Sådan for alvor.
I morgen skal jeg til julefrokost. Som altid glæder jeg mig til at komme ud og danse, pjatte, snakke og hygge mig med mine kolleger. Jeg holder af rigtig mange af dem - af et oprigtigt hjerte - og er stolt og glad for at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er så mange muligheder, og så megen rummelighed, som der er på Bankdata.
Jeg skal ikke for sent hjem - og jeg skal ikke have for meget at drikke. For der er et fly, der skal have mig med søndag.
2 dage nu.
torsdag, december 03, 2009
Countdown: 3 dage
Jeg tror næsten jeg har styr på det.
Alt det på jobbet -- det er på plads. Takket være en flok kolleger som har ydet rigtig godt for at vi kunne nå i mål med de opgaver, vi har gang i. Der var dem i teamet, og så var der vores grænseflade. Der var Kirsten, som trods det at hun har arbejdet en masse weekender på det sidste, altid liiiige kunne klemme en rettelse ind i det, hun leverede. Det har været fedt - og jeg er SÅ glad for at jeg kan gå på ferie med alle punkter på mine lister hakket af.
Min afdelingsleder har formanet mig om IKKE at tage min keyfob med til USA ... men måske kommer jeg til at tabe den ned i tasken. Det ville være fedt LIIIGE at logge på se hvordan det er gået med det hele... men jeg forsøger at lade være. Det gør jeg virkelig.
Idag har jeg hentet valuta i banken. Til 4.82 kr. pr. USD .... deeeejlig kurs! Da jeg stod med valuta-folderen i hånden, blev det bare RIGTIG virkeligt, at jeg rent faktisk tager afsted på søndag - at jeg igen har kurs mod det amerikanske kontinent - for første gang siden 1988, da Andreas, hans far og jeg besøgte Crystal Lake ved Chicago, hvor Andreas' amerikanske familie bor.
Over for at besøge den veninde, som jeg ikke har set i 9 år.
Det er bare SÅ spændende!!! Jeg glæder mig fuldstændig hæmningsløst - og jeg er en lille smule nervøs for rejsen.
3 dage. Så er jeg på vej.
Alt det på jobbet -- det er på plads. Takket være en flok kolleger som har ydet rigtig godt for at vi kunne nå i mål med de opgaver, vi har gang i. Der var dem i teamet, og så var der vores grænseflade. Der var Kirsten, som trods det at hun har arbejdet en masse weekender på det sidste, altid liiiige kunne klemme en rettelse ind i det, hun leverede. Det har været fedt - og jeg er SÅ glad for at jeg kan gå på ferie med alle punkter på mine lister hakket af.
Min afdelingsleder har formanet mig om IKKE at tage min keyfob med til USA ... men måske kommer jeg til at tabe den ned i tasken. Det ville være fedt LIIIGE at logge på se hvordan det er gået med det hele... men jeg forsøger at lade være. Det gør jeg virkelig.
Idag har jeg hentet valuta i banken. Til 4.82 kr. pr. USD .... deeeejlig kurs! Da jeg stod med valuta-folderen i hånden, blev det bare RIGTIG virkeligt, at jeg rent faktisk tager afsted på søndag - at jeg igen har kurs mod det amerikanske kontinent - for første gang siden 1988, da Andreas, hans far og jeg besøgte Crystal Lake ved Chicago, hvor Andreas' amerikanske familie bor.
Over for at besøge den veninde, som jeg ikke har set i 9 år.
Det er bare SÅ spændende!!! Jeg glæder mig fuldstændig hæmningsløst - og jeg er en lille smule nervøs for rejsen.
3 dage. Så er jeg på vej.
Abonner på:
Opslag (Atom)