Mit nytårsminde

Så er det i morgen at 2007 slutter - vi skal til at fejre nytår igen.

Nytårsaften får mig altid til at tænke på den søster, som ikke er min genetiske søster - men bare mit hjertes. Hun og jeg mødte hinanden for efterhånden mange år siden - 10 år, mindst.

Jeg var til firmafest med min daværende mand, John, og det var en skovtursagtig ting, hvor vi var inddelt i hold og skulle løse forskellige opgaver - som for eksempel at lave en tømmerflåde og sejle den et angivet stykke i åen.

Som den udadvendte person jeg er, havde jeg sagt ja til at være i en gruppe, hvor der ikke var nogle af mine umiddelbare kolleger - altså kun med kolleger, jeg ikke arbejdede i afdeling med til daglig. På den måde kunne festkomiteen får puslespillet til at gå op. I den gruppe var en kollega, som havde medbragt den sødeste veninde.

Hun var en eksotisk brasiliansk blomst, som frøs på den temmeligt kølige sommerdag. Håret var langt, sort og krøllet, hun havde olivenhud og mandeløjne, som havde så let ved at smile. Udadvendt og sød, meget åben overfor at snakke på engelsk, som hun talte flydende, med den mest bedårende accent. Og med hænder som flagrende fugle - hun talte endnu mere med hænderne end jeg gør.

Vi klikkede bare sammen. Der var en utrolig kemi imellem os - hvis vi havde været forskellige køn, ville vi garanteret være stukket af sammen den dag!

Jeg taler naturligvis om min kære langdistanceveninde, Roberta. Dengang bosat lige inde i Fredericia med sin daværende kæreste og senere mand.

Vi nøjedes ikke med at have det sjovt sammen til festen. Faktisk begyndte vi at ses - min mand og jeg, og hendes kæreste og hun. Som par nu gør. Men det var indiskutabelt og altid Roberta og mig, der bandt det venskab sammen.

Først var det lidt skræmmende - for mig, ihvertfald. Jeg er ikke vant til at blive tætte venner med nogen rigtig hurtigt. Det er ikke den danske måde at gøre tingene på, og selvom jeg måske har talentet latent i mig, var det nok noget rustent efter et liv i det danske klima. Du må danse den rituelle dans, de voksne lærer dig fra lille af - du må skabe venskaber lidt efter lidt og trin for trin.

Roberta og jeg kurede ned af gelænderet i stedet. Farten var svimlende og skræmmende, men pludselig var vi venner og søstre af hjertet.

Jeg var der, da hun giftede sig med sin kæreste, og vi besøgte dem adskillige gange i London, efter de flyttede derover i et forsøg på at finde et job til Roberta - det var ikke muligt i Danmark på det tidspunkt, når hun ikke talte meget dansk.

I de år hvor Roberta boede i Fredericia og i London, blev det en tradition (kortlivet, men alligevel...) at vi holdt nytårsaften sammen. Vi gjorde det i 3 eller 4 år i træk - indtil det begivenhedsrige år, 2000, hvor vi begge blev skilt indenfor et par måneder.

Selv det år så vi hinanden - ikke nytårsaften, men i oktober, hvor hun forlod London for at rejse hjem til Brasilien og derfra videre til et nyt liv i Connecticut, USA. Hun stoppede i Danmark for at besøge os nogle uger, og det var sidste gang, jeg så hende.

Det var en trist og forvirret tid. Hun var gået fra sin mand, og var på vej til at starte forfra - helt fra bunden, for hun havde praktisk taget ingenting. Jeg var ved en korsvej i mit eget ægteskab, og det endte med at jeg lod det bag mig bare en måned efter at Roberta var rejst videre.

Nu - 7 år senere - er vi stadig venner. Hun hilser mig ofte på min messenger, og jeg hører nyt om hendes liv med Mike, som hun er gift med nu. De har som regel travlt, er ikke altid særligt rige. Men jeg kan høre den stille lykke i det liv hun har i deres kønne stenhus, med deres hunde og et job, som udfordrer hendes talent.

Jeg håber min søde orkide vil blomstre rigtig længe i kølige Connecticut.
Og jeg håber på en skønne dag at fejre nytårsaften sammen med hende igen.

Julefred - i den grad...

Julefreden har i meget høj grad lagt sig over det lille hjem.
Som en fantastisk kontrast til de noget hektiske uger op til jul, kan man nu se mig HELT nede i tempo...

Den 22. havde vi "forjul" med Christina, Mette og Lasse - samt mine unger. Det var hyggeligt - og sjældent har jeg set så stor en portion risalamande fordampe på så kort tid. Det må ha' været noget med luftfugtigheden...

Juleaften gik også rigtig godt og hyggeligt for sig. Og Bruno er heldigvis glad for den lidt satsede gave jeg købte til ham.

Med til historien om den gave hører, at Bruno ikke har ejet et ur i rigtig mange år. Han holdt op med at gå med ur, da han var inde som soldat i 1979 - og det er jo ligegodt et par dage siden. Jeg synes dog, at der sammen med en flot, voksen mand med grå tindinger, hvid skjorte og pænt jakkesæt hører et stiligt ur. Som han naturligvis har fået af sin tilbedende hustru. Det, jeg efter mange kvaler valgte, var det her - af mærket Skagen Design:



Det er titanium og slimline - jeg tænkte nemlig, at det både skulle være let og tyndt, hvis min ikke-ur-elskende mand skulle blive glad for det.

Heldigvis synes han godt om gaven - og forstår min mening med det. Nemlig at det i højere grad er et smykke end en brugsgenstand. Det klæder hans håndled - så det var vellykket.

Generelt var alle glade for deres gaver. Og vi har planlagt vores jul sådan, at vi har haft rig lejlighed til at nyde dem. I går skulle vi absolut ingenting - det vil sige, Bruno var ude at cykle med Carsten, men jeg daskede rundt i tshirt og natbukser hele dagen - ordnede lidt vasketøj, strikkede, læste, spillede nogen af de spil, jeg har fået i gave.

Spillene har der også været gang i i dag. Jeg har fået både Bezzerwizzer - en genial forbedring af ideen bag Trivial Pursuit - og Sequence, som er et bræt/kortspil. Det lærte jeg at kende, da vi havde familieweekend, hvor Mette havde det med, og det blev spillet til overflod.

I dag har vi dog været ude af huset. I morges var Bruno og jeg i Forever til en gang "hyggespinning" - mage til misvisende navn til et spinninghold har jeg sjældent hørt, det er benhårdt, og hyggen består alene i
1) Bo hygger sig med at se os lide
2) der serveres kaffe bagefter...

Vi har også været i Billund og hente vores feriegæst, Victor.

Han ligner fuldstændig sig selv - og er lige så nem og sød at snakke med (sjov dreng med dejlig skæv humor og den VILDESTE basstemme) som jeg huskede ham.

Nu er Bodil, Kristian og han forskanset på Bodils værelse, hvor de under snakken og grinen er på vej gennem en sæson af Simpsons (som Bodil fik i julegave...).

Fred, ro og hygge...

Jingle Bombs .... Achmed synger til jul

SILENCE .... night. Jingle Bombs. Achmed synger med Jeff Dunham og "Guitar guy".

FOR SJOVT :-D Glædelig jul!

Livsnyderen i juleferiestemning...

Det mærkes for alvor nu, at vi har ferie.
Vi kommer ind i et andet tempo, og så er der jo et eller andet ekstra-hyggeligt ved sådan en juleferie. Det grå vintervejr, lysene på træerne, pynten i stuerne. Duften af det ene og det andet, der simrer.

I går nød jeg, at jeg ikke skulle på min sædvanlige morgenvandretur her ude fra, op over motorvejen, og ned på arbejde. Jeg kunne forestille mig at udsigten fra midt over af motorvejen var som den plejer - men det var uden mig.



Jeg kørte Bruno på arbejde, for så kunne jeg hente ham og køre direkte nordpå.
Derefter kørte jeg i Forever for at træne, og så blev der købt ind til julemaden.

Vel hjemme, med maden pakket væk, gik jeg igang med lidt juleforberedelser. Der blev kogt rødkål af et ca. 2 kgs hoved, og kogt en portion risengrød, som vi skal spise som alamande i aften. Der kommer Lasse, Christina og Mette nemlig hjem og holder "forjul".

Pigerne bliver til den 24. Så skal de med Lasse op til Lasse og Christinas mor i Silkeborg. Det bliver hyggeligt at være sammen med dem et par dage.

Træet er kommet ind i dag. Senere skal ungerne pynte det. Jeg skal gøre klar til i aften, hvor vi skal have god mad, og lidt forberedelser til på mandag skal der også laves. Jeg skal have startet på lidt gløgg - den gode hjemmelavede.



Jeg hygger mig allerede :-)

Livsnyderen holder juleferie...

Aaahhhh ... så er det juleferie!

Har I dag fået utroligt mange smil på gangene. Måske skyldes det julestemningen - måske det faktum, at jeg var iført rensdyrører og -gevir.

I eftermiddag fik Livsnyderen det obligatoriske glas portvin og den lige så obligatoriske kransekagesnitte. Det hører sig til, op til jul på Bankdata.
Vi gik dog glip af den ellers obligatoriske juletale fra direktøren - den blev kun udsendt på Moderskibet (vores "hovedkontor" på Erritsø Bygade) - ikke på Teknikervej.

Men vi kunne sagtens sige glædelig jul til hinanden.

Min hjerne gik på juleferie ved 14-tiden - derefter lavede jeg ikke ret meget fornuftigt. Sorry, guys. Heldigvis var min projektleder ret forstående. Han havde det vist på samme måde og underholdt mig på passende vis. En anden kollega bidrog med lidt sjove youtube-klip og andet pjat ... det var hyggeligt.

Nu har jeg ferie.

Det er dejligt...

Livsnyder med energmangel

Puha - jeg har haft sådan en rigtig energiforladt dag.

Har haft hovedpine det meste af dagen. Min skulder driller mig ... det gør ondt og trækker op og sætter sig i hovedet.

Og jeg er bare træt og doven, og havde mest lyst til at lægge mig i sofaen i aften.
Men den gik ikke - Bruno har et cykelarrangement i aften, så jeg var nødt til at lave aftensmad.

Men oprydningen! Den kommer ungerne simpelthen til at stå for.
Jeg skal flade ud...

Lidt mere 2007...

.... ja - 2007 var jo også meget andet end det, jeg ønskede mig i 2007. Selvom jeg er en vis quinde, havde jeg jo alligevel ikke forudset alt.

Skulle jeg trække andre højdepunkter frem, må det blive at 2007 OGSÅ var året hvor:

* min mor troede jeg optrådte i Tidens Kvinder

* jeg rent faktisk var at finde i Hendes Verden

* det lykkedes Bodil at jokke en nål op i foden, og en hårdtarbejdende læge at hive den ud igen

* jeg afslørede Brunos smag for at afsynge bizarre sange

* Kristian sprang ud som hård banan

* Livsnyderen International - min engelske søsterblog Zest for Life - så dagens lys

* Livsnyderen og kæreste drog til barndomslandet på en dejlig kæresteweekend

* Livsnyderen indtrådte i Bankdatas vinklubs bestyrelse

* Livsnyderen smed det lange hår!!

* Livsnyderen hang lidt i bremsen, måtte tage 14 dages timeout og kom stærkt tilbage!

* Bodils KONfirmation blev til en NONfirmation

* Andreas kom i Dronningens klæ'r

* jeg fandt mig selv i Jyske Banks kundeblad

* Livsnyderen brød sammen og lod sig rive med af den bølge af doping-bekendelser, som prægede 2007

* et nyt kapitel startede for mig - rent jobmæssigt

* Andreas-sønnen fik Rex-mærke på og hans kæreste blev student

* Nogle af os var på kaserne-gæstevisit

* Mens andre cyklede herkulisk igennem

* vi holdt ferie i Sydfrankrig - for en gangs skyld...

* Andreas optrådte offentlig med en ornli bjørn på...

* min bonusdatter Christina gjorde Kina usikker

* der blev tid til sommer-livsnydning

* en kær kollega mistede sin lille datter :-(

* jeg besøgte Rom på en rigtig tøsetur

* jeg følte mig ung igen sammen med min gamle folkeskoleklasse

* Livsnyderen og hendes honey indtog dansegulvet i Fredericias svar på Vild Med Dans

* Livsnyderen tog på weekendtur med sin herlige svigerfamilie

* min baby-søn (ham på snart 12) udviste tegn på at ville blive teenager (HJÆÆLP)

* vi nød en vidunderlig efterårsferie på Læsø

* jeg deltog i den største vinsmagning, jeg nogensinde har været med til....

* jeg mistede min is-skøjte-uskyld

...og mange andre ting, som jeg nok har glemt... :-) eller ikke vil fortælle her!!

OK - jeg kan godt se bagdelen ved sådan et blog-indlæg her - - nu gider I ikke læse min blog mere, I kan jo bare gå ind her næste år i december og læse alt om 2008...

Men når der nu er sket så mange ting i 2007 - hvordan pokker kan det så være gået SÅ hurtigt??

Bambi('s) on ice

Min kollega Irma (tidligere kendt som Aleksei Kovalev, eller noget i den stil) har lagt lidt Bambi ind over et videoklip fra vores afdelingsseminar ... sweet!

Livsnyderen gør status

2007 er løber nu på de sidste par uger.

Året er næsten brugt op. Da det stadig var nyt, en side, vi ikke havde vendt endnu, skrev jeg en række ønsker for året ned i en blogpost.

Jeg havde mange ønsker for dette år. Et mildt og fredeligt år ønskede jeg mig.
Og på mange måder har det været det. Travlt, godtnok, men ikke med de store følelsesmæssige omvæltninger.

For Bodil ønskede jeg en god kurs og god vækst. Det har hun haft!! Faktisk i en grad, så hendes klasselærer har omtalt hende som det stærke kort, socialt såvel som fagligt, i klassen. Hun har ranket sig, og også haft overskud til at tage sig af andre. Hun er vokset ud af det sorte og nitterne, og har fundet sine ben og sin stil.

For Andreas ønskede jeg en god tid ved Livgarden - at han skulle vokse som menneske, blive mere moden og sikker end han allerede var. At han skulle finde ud af, hvad for en vej, han gerne vil gå - og som jeg skrev, er det gået.
Han har elsket og hadet livgarden. Der har været svære prøvelser, flotte fester og rigtig, rigtig mange kedelige vagter. Og et eller andet sted i de der måneder, er han blevet RIGTIG voksen.
At han stadig er kærester med Kristina, og at de ser rigtig forelskede ud stadigvæk, er jo bare en sidegevinst!

For Kristian ønskede jeg bare, at han ville fortsætte med at være den, han er - glad, sød og udadvendt. Der blev - som jeg forudsagde - ikke tale om store ændringer i hans liv i 2007. Som jeg tidligere har nævnt, er han en ren fornøjelse af et barn, og det har 2007 bestemt ikke ændret spor på!

Lasse skulle have været inde ved søværnet i september. Hvad vi ikke vidste i januar var, at et cykelstyrt og et slag på knæet ihvertfald i første omgang kom til at udsætte det til foråret. Jeg ønskede ham inspiration og afklaring - det tror jeg desværre ikke er kommet til ham i 2007. Men han virker nu alligevel glad og ubekymret, og godt på vej i sit liv.

Christina ønskede jeg god vind med studierne - og det er da også gået godt! Jeg ønskede hende også mulighed for at flytte tættere på Mette - og det gik i opfyldelse her i løbet af 2007, for nu bor hun i København, hvor hun har meget bedre mulighed for at være sammen med sin Mette-pige :-)
Jeg ønskede hende også sjove rejseoplevelser - og med en tur til Kina, må man sige at det er gået i opfyldelse!

Bruno - - ham ønskede jeg "mere af samme slags" på jobbet. Og jotak - det går RIGTIG godt! Han er så glad for jobbet som aldrig før, og han har haft mulighed for at vise sin dygtighed og lederevner frem i flere situationer. Jeg ønskede ham også god træning og vægttab inden turen over alperne næste år. Det er desværre ikke gået helt så godt. Han har været plaget af skader, og tiden har heller ikke været for god. Men vi krydser fingre for 2008!

Mig selv? Jeg ønskede mig fred og kærlighed. Taler vi om fred i sindet, så har jeg bestemt fået det. Derimod har "Fred" som i "Fred og ro" nok ikke lige været en metervare her. Men det gør ikke noget! Mit liv har været godt fyldt, på den gode måde.

Og kærlighed - det er der rigtig meget af i mit liv!

Jeg skrev også, at jeg i 2007 ville gå efter de opgaver på jobbet, som jeg ønskede og få. Det har jeg gjort. Og jobmæssigt er jeg et meget, meget bedre sted end for et år siden - både jobindholdsmæssigt, og hvad angår mulighed for at udvikle mig yderligere.
Jeg ønskede også mig selv et godt træningsår, men satte også som mål, at det skulle være lystdrevet. Det blev ikke til så meget, men det, der var - det var dejligt!

Status på 2007 er altså, at det ikke har været så dumt et år endda. Jeg og min familie trives. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har overskud til at række ud efter mere. Til at gøre mere. Turde mere.



....hvor var det sjovt at genlæse det indlæg - og se, hvor godt et år 2007 i virkeligheden har været!

Mission Julegave

Agent LS Hausgaard melder: Mission fuldført!

I dag har jeg købt den sidste julegave for i år. Alle gaver ligger nu, indpakket og med mærkesedler, på vores gæsteværelse. Selv Bruno har jeg fået købt til.

Han har været svær i år - for jeg svor, at jeg ikke ville købe tøj eller parfume til ham, og han havde altså ikke nogen som helst egnede gaver på sin huskeseddel.

Så jeg fandt selv på noget. Og nu glæder jeg mig som et barn til juleaften - ikke så meget for at se, hvad jeg selv får - som til at se hans ansigt, når han lukker op. Jeg håber og tror han bliver glad! Men jeg ved det dybest set ikke.

I morgen har vi bestemt os for at hygge med æbleskiver og gløgg. Det bestemte vi i går, så gløggekstrakten står og hygger sig i køkkenet. Jeg laver selv gløgg - helt fra bunden - så det er frem med morteren og kanelstænger, nelliker og kardemommekapsler, frisk ingefær i skiver, snaps hen over, og så er vi kørende. I morgen skal der varmt vand og sukker, rødvin, portvin og appelsin i ... og en håndfuld mandler og rosiner i toppen.

Det er ren guf....

"Den er jo større end mit fjernsyn!"

Sådan sagde datteren, lettere tøsefornærmet, da hun så den nye skærm, jeg har erhvervet til min trofaste (og nu genopståede) stationære.

For som en del af min firmaordning har jeg også undet mig selv ... et stort svin af en 22" fladskærm ...

Den er dælen dytme lækker. Tænk endelig at have en skærm hvor man kan have to browsere åbne og rent faktisk se begge to på en gang ... det er næsten li'som på arbejde, hvor jeg har 2 stk. 17-tommers... nice! Siger jeg bare!

Bodil truer med at stjæle den og bruge den som tv.
Andreas går og aer den og er vældigt forelsket i den.







...gad vide hvad de siger, når de ser det svedige lydanlæg som står diskret omme bag de tomme kasser, som julepynten var i??

Dagen derpå

Jo - det var dagen derpå i dag. Puha, jeg syntes ikke klokken var ret mange, da vækkeuret fortalte mig, at jeg skulle op og ha' vækket Bodil - men hun var også bare oppe og bænket ved morgenmaden, så væltede jeg i seng igen og snuede indtil kl. 9.

Kristian skulle først møde kl. 10 - og han kom forundret ind til os ved 8-tiden, da det ikke helt var gået op for ham at vi havde fri i dag :-)

Men vores vinklubarrangement gik godt. Selvom det faktisk startede med, at vi ikke kunne få opvaskemaskinen i kantinen til at fungere - lidt af en katastrofe, eftersom vi ikke havde ret mange rene glas. Det viste sig heldigvis bare at være en lille overset detalje ... så kørte den upåklageligt.

Hele bestyrelsen var mødt frem - en med ½ influenza. Her får han lige en Treo. Det var tiltrængt, for han havde arbejdet så hårdt at håret strittede på ham!



Imens var andre igang med at åbne de andre vine. Der blev dækket borde og skåret oste i skiver, sat flutes på bordene og meget mere. Arrangementet er lavet som en blindsmagning, så alt skulle på karafler. Hver gang en ny vin kom på bordet, fik hvert bord et ark papir med 5 spørgsmål - 3 til vinen og 2 "trivia" - som skulle besvares og gav points.



Vi har dog kun ca. 20 karafler, så når én vin kom på bordet, og en anden kom ud, skulle karaflerne straks ud og skylles af, så de var klar til næste vin. Vi gik mange skridt, og jeg smed da også skoene, da vi nåede lidt hen på aftenen.

Bruno kom også - han sad ikke sammen med mig, for vi havde et ikke-konkurrerende bord, hvor bestyrelsen sad. Jeg havde dog sørget for, at han var i gode hænder sammen med vores gode venner Alex og Marie. Og alle kan vide med sikkerhed, at jeg ikke har lækket oplysninger om konkurrencen til ham, for de blev nummer næstsidst...



Der er en herlig stemning sådan en aften. Folk snakker helt vildt, og det kan være svært at komme til orde, når der skal siges noget imellem vinene - og det bliver ikke nemmere, som aftenen skrider frem! Men det gør ikke noget. Bare alle går glade hjem.



Vores pointsammentælling er helt lavteknologisk. Det er den nødt til at være - for vi spytter altså heller ikke ud sådan en aften :-)

Efter konkurrencen kom der lækker chokolade på bordet - belgisk Neuhaus og dansk Summerbird, og den lokale bager havde sørget for rige forsyninger af kransekagekonfekt. Uhm! Det var svært at holde fingrene fra.



Dertil hører naturligvis nogle lækre dessertvine, og det var der naturligvis også sørget for. Der var ikke et øje - eller et glas - tørt. Her står Lars, Helge og jeg og skuer ud over forsamlingen - den største travlhed var overstået, og så skulle der bare ryddes op.



På et tidspunkt sendte vi dem hjem, der skulle på arbejde i dag. Jesper skulle op og teste noget kl. 6 - urrgh! Thomas kunne heller ikke tage fri, så han skulle heller ikke for sent hjem. Lars så bare smadret ud - det er hård kost med influenza, treo og rå mængder rødvin. Så ham vinkede vi også farvel til.

Kl. 00.30 var Helge, Bruno og jeg færdig med at rydde op. Så gik vi hjem. Det tager ca. ½ time for os at gå hjem, men den friske luft var rigtig god til os. Og vi snakker så godt med maverne fulde af livsnydereleksir og frisk luft i ansigtet. Men den var ihvertfald 1 inden vi kom i seng.

I dag var hovederne NOGET tunge. Jeg er først ved at føle mig nogenlunde ovenpå nu - men trods det fik vi ordnet RIGTIG mange julegaver i dag! Jeg mangler kun til Bruno - og til SLEMME Andreas, som ikke fik givet mig nogen ønskeseddel!

Lige om lidt skal jeg ned og bage boller. Vi skal nemlig have hjemmelavede burgere til aften. Og mon ikke vi skal lidt tidligt i seng :-)

Mellem host, nys og papirlommetørklæder...

...finder man mig. Siddende ved et bord i mødelokale X3 (som engang var et rum i et lokale, hvor der var en hifi-forhandler - vi er langsomt igang med at overtage Erritsø Bytorv). Sippende til panodil hot, og omgivet af papirlommetørklæder - brugte og nye - med balsam.

Tirsdag snøftede, nøs og næsepudsede jeg mig igennem en "sprogdag" - sådan nogen har vi ind imellem på Bankdata. Her får de af os, som arbejder med kommunikation, teknikker, inspiration mv. til, hvordan vi kan bedre den måde, vi kommunikerer på.

Som kursus betragtet .... jo, det var vel egentlig godt nok. Men for en dreven formidler som mig selv var der utroligt meget gammel vin på nye flasker, og dagen kom til at føles en kende redundant. Vi brugte flere timer om formiddagen på at snakke om, hvordan vi laver direkte, aktivt sprog, og er bevidste om den modtager, vi skriver til. Jeg var tæt på at falde i søvn. Det har jeg meget aktivt arbejdet med i ÅREVIS - og naturligvis kan jeg blive bedre, men det, jeg har brug for, er ikke at få fortalt, at man ikke skal skrive: "Det konkluderes, at opfyldelse af behovene er betinget af igangsætning af systemændringer."

Underviseren var journalist og en hyggelig og underholdende fyr. Jeg fik bare alt for lidt med derfra. Heldigvis var andre meget begejstrede. Jeg følte bare lidt, at jeg havde haft mere ud af at have siddet på min plads, eller hjemme på min sofa med en stor kop kamillete.

Idag har jeg snøftet, hostet, nyst og næsepudset mig igennem første halvdel af et kursus i et analyseværktøj, som hedder Usecase. Tiden er fløjet afsted. Underviseren var den samme, som tidligere i år underviste os i iterativ systemudvikling. Han hedder Ole Jepsen, og han er faktisk en rigtig engagerende og levende underviser. Og lidt sød osse :-)



Jeg føler mig allerede langt bedre rustet til de projekter, som er i vente... kan nærmest ikke gå stærkt nok at komme ud og prøve værktøjerne af.

I morgen nupper vi del 2 af kurset - og mon ikke jeg kommer til at næsepudse, snøfte, nyse og hoste mig igennem den også. Det gør ikke noget, for jeg lider ikke, når emnet er så interessant og underviseren så inspirerende.

Når kurset er slut, galopperer jeg over på Moderskibet. Så skal jeg nemlig, sammen med de søde drenge fra Vinklubbens bestyrelse, igang med at forberede årets højdepunkt på Bankdata: JULEVINSMAGNINGEN! Der kommer 73 feststemte mennesker, hvoraf rigtig mange forhåbentlig har indkalkuleret en fridag på fredag. Det har Bruno og jeg ihvertfald!



Men først skal der vaskes glas, flyttes borde, købes ind, rettes an, åbnes vine og forberedes overraskelser! Vi bliver travle små bier, gør vi. Heldigvis bliver vi 5 (jeg krydser fingre for at ham, der meldte sig syg i mandags, er rask i morgen) til at tage os af opgaverne. Jeg har været med til mange julevinsmagninger, men i år er jeg på den anden side af arrangørbordet. Det glæder jeg mig til at prøve!



Fredag holder vi fri. Helt indtil kl. 9.30 - for så åbner butikkerne, og så skal vi hygge os med gaveindkøb, kun afbrudt af en god frokost et sted....

Hollandsk visit

Du har måske hørt om en fransk visit.

Sådan en tager vi på stort set hver sommer. I sommer førte vores franske visit til en hyggelig og munter (og lidt støjende) aften med nogle hyggelige hollændere.
Årsagen var naturligvis, at min vidunderligt udadvendte datter var blevet gode venner med en jævnaldrende hollandsk dreng, Victor.



Victor har siden holdt kontakt med både Bodil og Kristian via Messenger, og Bodil har snakket meget om hvor hyggeligt det kunne være at besøge Victor i Amsterdam (jeg vil med).

Nu bliver det dog i stedet til, at Victor besøger os - han flyver ind i Billund den 26. og tager hjem igen den 30.

Det kan man vel kalde en hollandsk visit :-)

Vi glæder os til at se Victor igen!

Trafik-traume

Jeg bor i Snoghøj - lige midt imellem lillebæltsbroerne.

Dengang jeg flyttede herud, i 1991, var der en stribe marker mellem Snoghøj og motorvejen. Og så var der igen lidt grønt, inden Erritsø startede.

Der er sket meget siden dengang. Nu er Erritsø og Snoghøj vokset sammen, lige bortset fra motorvejen, der skiller byerne (eller - lad os bare kalde det boligområderne) ad.

Trafikken er blevet tættere. For nogle år siden blev der lavet lyskryds, der hvor motorvejsfrakørslerne kommer op. Det var godt. Jeg har op til flere gange været tæt på at blive torpederet af en Jyllandsfarende fynbo, når jeg kom på min trofaste jernged på vej til arbejde.

Lyskrydsene er dog ikke designet med henblik på andet end cykler. Er man fodgænger, er man fucked. Man kan bare ikke vinde.

Lysene - som har en pædagogisk lille-lampe til cyklister - er nemlig 100% indrettet på cyklister. Det er som om nogen inde i Teknisk Forvaltning simpelthen ikke har kunnet forestille sig tanken, at nogen kunne finde på at gå eller løbe på den rute. Helt utænkeligt, at nogen ville vælge apostlenes heste for at komme til Erritsø - på trods af at vi har
a) et stort boligkvarter (Snoghøj) på den ene side af motorvejen
b) en stor arbejdsplads (Bankdata) på den anden side af motorvejen.

Så der er ikke tænkt på, at man kunne tænkes at GÅ frem og tilbage mellem Snoghøj og Erritsø. Derfor vender cykel-lyskrydsene kun den ENE vej ... så hvis man går i den rigtige side af vejen, som fodgænger (altså MOD trafikken), så kan man ikke se, om lille-lampen er rød eller grøn.

Nu er der jo også hele 1½ km fra Snoghøj til Erritsø, så jeg kan godt se det er et tænkt eksempel - D'OH!

Så sent som i morges undrede jeg mig inderligt over det. Jeg var til fods på arbejde, fordi Andreas havde lånt min bil, og irriterede mig over denne dansen spidsrod mellem bilerne, fordi man ihvertfald ikke bliver hjulpet af trafik"planlægningen".

Heldigvis kom jeg endnu engang uskadt på arbejde. Det eneste, der tog skade, var vist min frisure. Og det var vist mest regnens skyld...

Men hvad er det for nogen fjolser der sidder og planlægger noget? Bor de mon inde på kommunen, og bliver aldrig sluppet ud i virkeligheden? De tester ihvertfald ikke tingene, inden de sætter dem igang.....

2. søndag i advendt...

....og julestemningen er endelig ved at indfinde sig.

Men nu er huset også pyntet til jul.

I dag har jeg fået skrevet julekort - herligt! Har modtaget de første 2 med posten, så det er ikke for tidligt.

Efter lidt rengøring, tog vi over middag afsted for at bringe juletræet i hus. Det var hyggeligt - med alle 3 unger. Selvom vejret var meget lidt julet, var det dog trods alt holdt op med at regne - måske var det noget, Puk har sørget for ;-)

Det billede, jeg havde i hovedet var noget med snedrysset skov, strikkede vanter og røde kinder. Men det gik nærmest ligesom det plejer :-)

Vi havde researchet lidt ved at søge på nettet - og fundet et sted ovre mellem Aarup og Glamsbjerg, hvor man kunne fælde selv. Vi har nemlig de seneste to år lidt under, at vores "faste" juletræsleverandør (hvor der også var julestue og heste, man kunne klappe) var lukket.

Det var dog noget vanskeligt at finde, og vi kørte faktisk rundt og ledte ½ times tid, inden vi fandt stedet - de gjorde ikke meget i at skilte med det!! Til gengæld fandt vi et rigtig pænt træ - dejligt!

Og jeg tror faktisk ikke vi kørte så meget rundt som sidste år...


Hen på eftermiddagen begav jeg mig i kast med at bage brunkager. Jeg kunne ret hurtigt se at jeg ville få stress hvis jeg skulle skære skiver, lægge på bageplader, fylde bagte kager på riste og putte kolde kager i dåse selv. Så jeg meldte Andreas frivilligt til at hjælpe. Det var faktisk et forrygende teamwork, med mig til at fylde pladerne og Andreas til at tømme dem.

Brunkagerne blev lækre og sprøde (det sidste var lidt irriterende når en røg på gulvet - der kan bliver MANGE stykker ud af sådan en tynd, sprød sag...)


Så nu dufter huset af jul, og der står et fint træ ude i carporten.
Så kan det bare komme an.

Næste uge bliver travl. I morgen skal jeg have Bodil til frisør, og Bruno skal til møde om aftenen. Og dagen er besat af møder - for jeg er væk resten af ugen, på diverse kurser - og så har jeg heldigvis fri fredag!

Onsdag skal jeg synge og vi skal til dans, og torsdag skal vi til julevinsmagning.. dvs jeg kommer slet ikke hjem fra arbejde torsdag, for jeg skal jo hjælpe med at gøre klar til vinsmagningen.

Fredag skal vi ud at købe julegaver, Bruno og mig. Det bliver hyggeligt... det plejer det ihvertfald at være.

...næste uge har vi heldigvis alle arrangementerne overstået. Det bliver godt :-)

"Håndlavet af Livsnyderen"

Jeg har altså også lavet andet end at sidde og stene over min nye PC i dag.

Faktisk har jeg lavet rigtig, rigtig autentisk appelsinfrysetøj. Det ekstra-autentiske kom af, at jeg under tilberedelsen af frysetøjet opdagede/huskede at jeg rent faktisk har smidt min fooooooodprocessor ud for nogen tid siden, fordi den var i stykker.

Prøv lige at hånd-hakke 3 appelsiner og en grapefrugt. Det var meget autentisk. Og saftigt.


Mens jeg stegte frikadeller til aftensmad, kom jeg i tanker om, at jeg jo lige så godt kunne bruge tiden imellem frikadellevendingerne til noget fornuftigt - så jeg gik igang med at lave brunkagedej.

Det gik da også forrygende. Indtil jeg kom i opdagede, at vi altså ikke har noget stødt nellike. Så mine brunkager bliver lidt mere rustikke end flertallet, for de blev hånd-stødt af moi i min stenmorter. Håber ikke de kommer til at klumpe for meget. Så må jeg bare se lidt Bo Bedre-agtig ud og sige "Ja, det er jo håndstødte nelliker".

Jeg må vist hellere lade være med at lave mere i dag.

I morgen skal vi ud og hente juletræ. Sådan på fæld-selv-måden.
Kunne det ikke lige tage at sne bare en smule inden da?

Jaaaaaaa - jeg er online!

Så er jeg online igen!

Godtnok ikke på min stationære pc - den står stadig hos Jesper, men den er i orden - han har fået reddet den, så den kører igen, med alle data intakt. Nu mangler jeg bare at hente den, og at få fat i den lækre rødvin, jeg har bestemt han skal have som tak for hjælpen.

Så det, jeg taster på lige nu, er min smækre nye laptop. Den første i mit 41-årige liv. En fin sag - en HP pavilion dv9000 med stooor skærm og et tastatur, som også passer til mine stationær-tilpassede fingre, og alt muligt hejs lige fra indbygget webcam til fingeraftrykslæser.... så kan ungerne lære at holde nallerne væk! ;-)

Jeg glæder mig til at udforske alle de sjove ting, den kan, og så tror jeg at jeg vil ønske mig en trådløs router i julegave. Og næste gang Bruno skal på kursus vil jeg tage den med i seng og ligge og fise den af og se film inden jeg skal sove ;-) han HADER nemlig tv i soveværelset!

Og så glæder jeg mig til at få sat en rigtig mus på. Der er sådan en kør-fingeren-rundt-plade, og den er håbløs ... eller også er jeg.

Har du 10 minutter til et hurtigt grin??

...så prøv denne her .... It'll kill you....

Withdrawal symptoms...

...hedder det på engelsk.

Nu har jeg bidt negle i et par timer.
Kørt Bruno til julefrokost.
Skudt tiden ved at ordne en masse vasketøj (og der VAR en masse, for vaskemaskinen stod af sidste weekend og blev først erstattet i går).

Fået hæftet alle enderne på Kristians halstørklæde.

Og så kunne jeg ikke mere.

Nu har jeg brutalt skubbet min stakkels yngstesøn væk fra hans pc, så jeg kunne få mit fix!!!

...suk. Nu har jeg tjekket mail, og læst kommentarer. Nu kan jeg klare mig et par timer igen.

UAKK!

...det ville Anders And have sagt, hvis han var i mine sko.

Min PC har nemlig lagt sig om på ryggen med benene i vejret. Puha.
Da det eneste middel, jeg forstår at bruge, når windows bare rebooter, er reinstaller, var jeg nødt til at indkalde forstærkning.

Så jeg ringede til min unge, men pc-kyndige kollega Jesper. Han sukkede lidt, og så forklarede han en hel masse. Han kunne nok godt høre at jeg var LIDT på glatis - - jeg holdt op med at rode "under overfladen" med PC'er da DOS blev til Windows...

Den rare dreng tilbød derfor at forsøge at redde mine data og fikse min PC. Jeg gav ham et par chancer for at trække tilbuddet tilbage og slog derefter lynsnart og taknemligt til.

Så nu er min PC på besøg hos Doktor Jesper. Bless him. Mon ikke jeg smider et par gode flasker rødvin efter ham??

I morgen får jeg så heldigvis et nyt stykke legetøj til at fordrive tiden med, indtil min kære stationære kommer tilbage - nemlig en spritny laptop... jaaaaaah!
Jeg har før sagt, at jeg ææælsker mit firma, og tænk, at når nu ens pc er syg, kan man både
* finde en rar kollega som gider hjælpe
* nyde sin nye firmaordningslaptop mens den trofaste HP er hos doktoren

Næh ... jeg klager alligevel ikke...

Puuuuuuha!

Jeg har lige overstået en KRISE!

En alvorlig en af slagsen, faktisk. Jeg har nemlig søgt og ledt - men har ikke kunnet finde mit kamera. Det var bare INGEN af de steder, jeg plejer at lægge det, og jeg tænkte, så det knagede.

Da jeg begyndte at spekulere over, hvornår jeg havde brugt det sidst, var der lige en bette køleskabspære, der blev tændt.

...det var nemlig noget med elpærer.



Det var nemlig den aften, jeg snuppede dette fine træ på parkeringspladsen udenfor mit arbejde. Og derfra var der jo ikke langt til at ræsonnere, at kameraet nok lå i bilen.

Pyyyyyyyha! Jeg har savnet det!
Og jeg fik mig da et godt smil af de her billeder fra sidste fredag, hvor Andreas og Kristina, samt Lasse, var hjemme...



Søde Lasse fortæller noget interessant, tror jeg...

Og så er der Andreas - han gør dobbelt-honnør!



Og min smukke svigerdatter... hun ER altså rimeligt pæn, men jeg tror nogle gange hun glemmer at tage sine piller:



...fjollede tøs ;-)

Godt jeg fandt mit kamera!

Kursusdage

Så er jeg hjemme igen efter et par spændende kursusdage. Det har været rigtig givende, synes jeg - kurset gav nogle meget anvendelige værktøjer til styring af forandringer i en organisation.

Jeg har arbejdet sammen med folk jeg kendte, og andre, jeg ikke kendte. Nogle var kolleger, andre var fra vores medlemsbanker - altså folk, som arbejder i et af de pengeinstitutter, vi laver it-løsninger til.

Der var et hyggeligt gensyn med en dejlig dame, som jeg har snakket meget med i mit tidligere job, og rig mulighed for at få brushet mit nordjyske op, med ikke mindre end tre deltagere med denne smukke og bløde sprogtone.

Der var en sød og snaksom sjællænder og en stilfærdig vestjyde med et eftertænksomt blik og en stemme så blød som en dundyne.

Der var reaktion og reflektion, faglighed og hygge i de få pauser, der var lagt ind.

Og der var dælme mange, der var forkølede! Gad vide, om jeg slap hjem uden fremmede bakterier?

Uanset hvad, så glæder jeg mig til del 2 af dette forløb, som jeg skal på i slutningen af januar.

I'm your man

...det synger Leonard Cohen til mig i denne Youtube-film, som min skønne mand sendte til mig i går aftes, da jeg var på kursus.

...han må have savnet mig :-)

Filmen er lidt fjollet, men sangen er så dejlig. Leonard Cohen og Bruno er mænd, jeg aldrig bliver træt af :-)

Jeg ved ihvertfald at jeg ikke er gravid!

Jeg er en glad og munter person med et lyst livssyn og et let sind.
Det er jeg faktisk!

Hvorfor er det så, at jeg tuder 3 gange om dagen, lige for tiden?

Når jeg hører triste nyheder - i morges var det den unge mand, som døde her i weekenden, fordi han lagde sig til at sove midt på vejen i en brandert. Swup - så er jeg våd i øjnene og det er dælme noget bøvl, for jeg plejer jo at putte mascara på INDEN jeg hører nyheder.

Når jeg hører gode og smukke ting - når jeg ser film (både sørgelige og rørende - arrgh!) - og nyhederne er det VÆRSTE, for der er altid triste ting.

Når mine børn eller min mand siger eller gør noget sødt.

Og det er jo ikke fordi jeg er ked af det!

Igår blev jeg helt vildt arrig, for jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at tude SNOT over "Love Actually". Bruno grinede af mig. "Du er bare så blød," sagde han - men det er simpelthen røvirriterende!!!

Empati bortgives. Kan afhentes her på matriklen - snarest muligt, tak!

I det mindste ved jeg ihvertfald, at det ikke er fordi jeg er gravid :-) (Gud bedre det!!!)

God morgen blogland!

Lige fra morgenen af skal I have en sang.

Sådan vil jeg gerne synge i mit næste liv :-)

Tina Dickow synger "You know better".

Lad søndag, travl uge...

Jeg er lad i dag.

Dasker rundt i natskjorte og hjemmesko, og laver så lidt som muligt.

Kroppen er lidt øm, og jeg har slået hul i mit ene skinneben (jeg ramte vist en højttaler eller en blomsterkumme i mine udfoldelser på dansegulvet).

Det var som altid en sjov og hyggelig julefrokost. Mine tæer er ømme af at danse, og i morges, da jeg stod op (omkring kl. 9) drak jeg omkring et par liter vand... jeg må simpelthen have drukket alt for lidt i går!

Det var så sjovt, og jeg fik snakket og danset med en masse mennesker, som jeg ikke møder så tit - firmaet er blevet så stort, og jeg sidder ikke på "Moderskibet", men på Teknikervej, som ligger ½ km derfra.

En kollega, som jeg kun kender perifert, fortalte mig, at han syntes han kender mig - hans kæreste (eller kone) og han læser nemlig med her, og det syntes jeg er lidt sjovt! Så Tonni og Christina, smid en kommentar næste gang ;-)
Det virkede lidt, som om han syntes det var lidt flovt at han læser med. Det har jeg ind imellem oplevet - men hvis ikke det var for enhver at læse med, så havde jeg nok ikke en u-anonym blog. Og jeg gør ingen hemmelighed af mit URL. Kolleger er velkomne her ;-)

Nu venter en travl uge. I morgen skal jeg på kursus, jeg tager afsted fra morgenen af og kommer hjem igen tirsdag eftermiddag. Det glæder jeg mig til. Det er første del af et kursus i 2 dele, hvor anden del falder i slutningen af januar. Når kurset er slut, er jeg uddannet forandringsagent - og kan udfylde den rolle som Lanceringskonsulent, som er mig tiltænkt.

På kurset deltager en håndfuld af os fra Bankdata, samt en række medarbejdere fra vores medlemsbanker. Nogle af dem kender jeg gennem flere år - og glæder mig til at få lejlighed til at sludre og hygge mig med dem.

Onsdag er jeg tilbage på min pind. Jeg har en masse, jeg skal nå. En af de hyggeligere ting er et møde med Vinklubbens bestyrelse - vi skal udtænke de sidste detaljer omkring vores julevinsmagning den 13. december - og der er jo ikke længe til. Det er rare drenge, dem fra bestyrelsen, så det skal nok blive sjovt.

Torsdag skal jeg i hotline. Vores søsterafdeling - dem, som drifter de systemer, vi nyudvikler til - mangler hotlinere, og i en periode frem til marts skal jeg og to af mine kolleger afløse derovre, når de rammes af sygdom, kurser og fravær i øvrigt. Spændende - jeg er rutineret hotliner fra tidligere, men ikke på disse systemer.

Fredag kan kun blive travl, for jeg er væk det meste af den næste uge igen - 3 kursusdage og en fridag.

Det er godt, at jeg elsker mit job - for det gør jeg, jeg har en glæde ved at gå på arbejde, som jeg ikke har haft i årevis. Sjove opgaver, gode kolleger, mulighed for at udvikle mig - det kan kun gå godt...

Men i dag vil jeg have lov til at have en rigtig lad søndag.