Mit nytårsminde

Så er det i morgen at 2007 slutter - vi skal til at fejre nytår igen.

Nytårsaften får mig altid til at tænke på den søster, som ikke er min genetiske søster - men bare mit hjertes. Hun og jeg mødte hinanden for efterhånden mange år siden - 10 år, mindst.

Jeg var til firmafest med min daværende mand, John, og det var en skovtursagtig ting, hvor vi var inddelt i hold og skulle løse forskellige opgaver - som for eksempel at lave en tømmerflåde og sejle den et angivet stykke i åen.

Som den udadvendte person jeg er, havde jeg sagt ja til at være i en gruppe, hvor der ikke var nogle af mine umiddelbare kolleger - altså kun med kolleger, jeg ikke arbejdede i afdeling med til daglig. På den måde kunne festkomiteen får puslespillet til at gå op. I den gruppe var en kollega, som havde medbragt den sødeste veninde.

Hun var en eksotisk brasiliansk blomst, som frøs på den temmeligt kølige sommerdag. Håret var langt, sort og krøllet, hun havde olivenhud og mandeløjne, som havde så let ved at smile. Udadvendt og sød, meget åben overfor at snakke på engelsk, som hun talte flydende, med den mest bedårende accent. Og med hænder som flagrende fugle - hun talte endnu mere med hænderne end jeg gør.

Vi klikkede bare sammen. Der var en utrolig kemi imellem os - hvis vi havde været forskellige køn, ville vi garanteret være stukket af sammen den dag!

Jeg taler naturligvis om min kære langdistanceveninde, Roberta. Dengang bosat lige inde i Fredericia med sin daværende kæreste og senere mand.

Vi nøjedes ikke med at have det sjovt sammen til festen. Faktisk begyndte vi at ses - min mand og jeg, og hendes kæreste og hun. Som par nu gør. Men det var indiskutabelt og altid Roberta og mig, der bandt det venskab sammen.

Først var det lidt skræmmende - for mig, ihvertfald. Jeg er ikke vant til at blive tætte venner med nogen rigtig hurtigt. Det er ikke den danske måde at gøre tingene på, og selvom jeg måske har talentet latent i mig, var det nok noget rustent efter et liv i det danske klima. Du må danse den rituelle dans, de voksne lærer dig fra lille af - du må skabe venskaber lidt efter lidt og trin for trin.

Roberta og jeg kurede ned af gelænderet i stedet. Farten var svimlende og skræmmende, men pludselig var vi venner og søstre af hjertet.

Jeg var der, da hun giftede sig med sin kæreste, og vi besøgte dem adskillige gange i London, efter de flyttede derover i et forsøg på at finde et job til Roberta - det var ikke muligt i Danmark på det tidspunkt, når hun ikke talte meget dansk.

I de år hvor Roberta boede i Fredericia og i London, blev det en tradition (kortlivet, men alligevel...) at vi holdt nytårsaften sammen. Vi gjorde det i 3 eller 4 år i træk - indtil det begivenhedsrige år, 2000, hvor vi begge blev skilt indenfor et par måneder.

Selv det år så vi hinanden - ikke nytårsaften, men i oktober, hvor hun forlod London for at rejse hjem til Brasilien og derfra videre til et nyt liv i Connecticut, USA. Hun stoppede i Danmark for at besøge os nogle uger, og det var sidste gang, jeg så hende.

Det var en trist og forvirret tid. Hun var gået fra sin mand, og var på vej til at starte forfra - helt fra bunden, for hun havde praktisk taget ingenting. Jeg var ved en korsvej i mit eget ægteskab, og det endte med at jeg lod det bag mig bare en måned efter at Roberta var rejst videre.

Nu - 7 år senere - er vi stadig venner. Hun hilser mig ofte på min messenger, og jeg hører nyt om hendes liv med Mike, som hun er gift med nu. De har som regel travlt, er ikke altid særligt rige. Men jeg kan høre den stille lykke i det liv hun har i deres kønne stenhus, med deres hunde og et job, som udfordrer hendes talent.

Jeg håber min søde orkide vil blomstre rigtig længe i kølige Connecticut.
Og jeg håber på en skønne dag at fejre nytårsaften sammen med hende igen.

Julefred - i den grad...

Julefreden har i meget høj grad lagt sig over det lille hjem.
Som en fantastisk kontrast til de noget hektiske uger op til jul, kan man nu se mig HELT nede i tempo...

Den 22. havde vi "forjul" med Christina, Mette og Lasse - samt mine unger. Det var hyggeligt - og sjældent har jeg set så stor en portion risalamande fordampe på så kort tid. Det må ha' været noget med luftfugtigheden...

Juleaften gik også rigtig godt og hyggeligt for sig. Og Bruno er heldigvis glad for den lidt satsede gave jeg købte til ham.

Med til historien om den gave hører, at Bruno ikke har ejet et ur i rigtig mange år. Han holdt op med at gå med ur, da han var inde som soldat i 1979 - og det er jo ligegodt et par dage siden. Jeg synes dog, at der sammen med en flot, voksen mand med grå tindinger, hvid skjorte og pænt jakkesæt hører et stiligt ur. Som han naturligvis har fået af sin tilbedende hustru. Det, jeg efter mange kvaler valgte, var det her - af mærket Skagen Design:



Det er titanium og slimline - jeg tænkte nemlig, at det både skulle være let og tyndt, hvis min ikke-ur-elskende mand skulle blive glad for det.

Heldigvis synes han godt om gaven - og forstår min mening med det. Nemlig at det i højere grad er et smykke end en brugsgenstand. Det klæder hans håndled - så det var vellykket.

Generelt var alle glade for deres gaver. Og vi har planlagt vores jul sådan, at vi har haft rig lejlighed til at nyde dem. I går skulle vi absolut ingenting - det vil sige, Bruno var ude at cykle med Carsten, men jeg daskede rundt i tshirt og natbukser hele dagen - ordnede lidt vasketøj, strikkede, læste, spillede nogen af de spil, jeg har fået i gave.

Spillene har der også været gang i i dag. Jeg har fået både Bezzerwizzer - en genial forbedring af ideen bag Trivial Pursuit - og Sequence, som er et bræt/kortspil. Det lærte jeg at kende, da vi havde familieweekend, hvor Mette havde det med, og det blev spillet til overflod.

I dag har vi dog været ude af huset. I morges var Bruno og jeg i Forever til en gang "hyggespinning" - mage til misvisende navn til et spinninghold har jeg sjældent hørt, det er benhårdt, og hyggen består alene i
1) Bo hygger sig med at se os lide
2) der serveres kaffe bagefter...

Vi har også været i Billund og hente vores feriegæst, Victor.

Han ligner fuldstændig sig selv - og er lige så nem og sød at snakke med (sjov dreng med dejlig skæv humor og den VILDESTE basstemme) som jeg huskede ham.

Nu er Bodil, Kristian og han forskanset på Bodils værelse, hvor de under snakken og grinen er på vej gennem en sæson af Simpsons (som Bodil fik i julegave...).

Fred, ro og hygge...

Jingle Bombs .... Achmed synger til jul

SILENCE .... night. Jingle Bombs. Achmed synger med Jeff Dunham og "Guitar guy".

FOR SJOVT :-D Glædelig jul!

Livsnyderen i juleferiestemning...

Det mærkes for alvor nu, at vi har ferie.
Vi kommer ind i et andet tempo, og så er der jo et eller andet ekstra-hyggeligt ved sådan en juleferie. Det grå vintervejr, lysene på træerne, pynten i stuerne. Duften af det ene og det andet, der simrer.

I går nød jeg, at jeg ikke skulle på min sædvanlige morgenvandretur her ude fra, op over motorvejen, og ned på arbejde. Jeg kunne forestille mig at udsigten fra midt over af motorvejen var som den plejer - men det var uden mig.



Jeg kørte Bruno på arbejde, for så kunne jeg hente ham og køre direkte nordpå.
Derefter kørte jeg i Forever for at træne, og så blev der købt ind til julemaden.

Vel hjemme, med maden pakket væk, gik jeg igang med lidt juleforberedelser. Der blev kogt rødkål af et ca. 2 kgs hoved, og kogt en portion risengrød, som vi skal spise som alamande i aften. Der kommer Lasse, Christina og Mette nemlig hjem og holder "forjul".

Pigerne bliver til den 24. Så skal de med Lasse op til Lasse og Christinas mor i Silkeborg. Det bliver hyggeligt at være sammen med dem et par dage.

Træet er kommet ind i dag. Senere skal ungerne pynte det. Jeg skal gøre klar til i aften, hvor vi skal have god mad, og lidt forberedelser til på mandag skal der også laves. Jeg skal have startet på lidt gløgg - den gode hjemmelavede.



Jeg hygger mig allerede :-)

Livsnyderen holder juleferie...

Aaahhhh ... så er det juleferie!

Har I dag fået utroligt mange smil på gangene. Måske skyldes det julestemningen - måske det faktum, at jeg var iført rensdyrører og -gevir.

I eftermiddag fik Livsnyderen det obligatoriske glas portvin og den lige så obligatoriske kransekagesnitte. Det hører sig til, op til jul på Bankdata.
Vi gik dog glip af den ellers obligatoriske juletale fra direktøren - den blev kun udsendt på Moderskibet (vores "hovedkontor" på Erritsø Bygade) - ikke på Teknikervej.

Men vi kunne sagtens sige glædelig jul til hinanden.

Min hjerne gik på juleferie ved 14-tiden - derefter lavede jeg ikke ret meget fornuftigt. Sorry, guys. Heldigvis var min projektleder ret forstående. Han havde det vist på samme måde og underholdt mig på passende vis. En anden kollega bidrog med lidt sjove youtube-klip og andet pjat ... det var hyggeligt.

Nu har jeg ferie.

Det er dejligt...

Livsnyder med energmangel

Puha - jeg har haft sådan en rigtig energiforladt dag.

Har haft hovedpine det meste af dagen. Min skulder driller mig ... det gør ondt og trækker op og sætter sig i hovedet.

Og jeg er bare træt og doven, og havde mest lyst til at lægge mig i sofaen i aften.
Men den gik ikke - Bruno har et cykelarrangement i aften, så jeg var nødt til at lave aftensmad.

Men oprydningen! Den kommer ungerne simpelthen til at stå for.
Jeg skal flade ud...

Lidt mere 2007...

.... ja - 2007 var jo også meget andet end det, jeg ønskede mig i 2007. Selvom jeg er en vis quinde, havde jeg jo alligevel ikke forudset alt.

Skulle jeg trække andre højdepunkter frem, må det blive at 2007 OGSÅ var året hvor:

* min mor troede jeg optrådte i Tidens Kvinder

* jeg rent faktisk var at finde i Hendes Verden

* det lykkedes Bodil at jokke en nål op i foden, og en hårdtarbejdende læge at hive den ud igen

* jeg afslørede Brunos smag for at afsynge bizarre sange

* Kristian sprang ud som hård banan

* Livsnyderen International - min engelske søsterblog Zest for Life - så dagens lys

* Livsnyderen og kæreste drog til barndomslandet på en dejlig kæresteweekend

* Livsnyderen indtrådte i Bankdatas vinklubs bestyrelse

* Livsnyderen smed det lange hår!!

* Livsnyderen hang lidt i bremsen, måtte tage 14 dages timeout og kom stærkt tilbage!

* Bodils KONfirmation blev til en NONfirmation

* Andreas kom i Dronningens klæ'r

* jeg fandt mig selv i Jyske Banks kundeblad

* Livsnyderen brød sammen og lod sig rive med af den bølge af doping-bekendelser, som prægede 2007

* et nyt kapitel startede for mig - rent jobmæssigt

* Andreas-sønnen fik Rex-mærke på og hans kæreste blev student

* Nogle af os var på kaserne-gæstevisit

* Mens andre cyklede herkulisk igennem

* vi holdt ferie i Sydfrankrig - for en gangs skyld...

* Andreas optrådte offentlig med en ornli bjørn på...

* min bonusdatter Christina gjorde Kina usikker

* der blev tid til sommer-livsnydning

* en kær kollega mistede sin lille datter :-(

* jeg besøgte Rom på en rigtig tøsetur

* jeg følte mig ung igen sammen med min gamle folkeskoleklasse

* Livsnyderen og hendes honey indtog dansegulvet i Fredericias svar på Vild Med Dans

* Livsnyderen tog på weekendtur med sin herlige svigerfamilie

* min baby-søn (ham på snart 12) udviste tegn på at ville blive teenager (HJÆÆLP)

* vi nød en vidunderlig efterårsferie på Læsø

* jeg deltog i den største vinsmagning, jeg nogensinde har været med til....

* jeg mistede min is-skøjte-uskyld

...og mange andre ting, som jeg nok har glemt... :-) eller ikke vil fortælle her!!

OK - jeg kan godt se bagdelen ved sådan et blog-indlæg her - - nu gider I ikke læse min blog mere, I kan jo bare gå ind her næste år i december og læse alt om 2008...

Men når der nu er sket så mange ting i 2007 - hvordan pokker kan det så være gået SÅ hurtigt??

Bambi('s) on ice

Min kollega Irma (tidligere kendt som Aleksei Kovalev, eller noget i den stil) har lagt lidt Bambi ind over et videoklip fra vores afdelingsseminar ... sweet!

Livsnyderen gør status

2007 er løber nu på de sidste par uger.

Året er næsten brugt op. Da det stadig var nyt, en side, vi ikke havde vendt endnu, skrev jeg en række ønsker for året ned i en blogpost.

Jeg havde mange ønsker for dette år. Et mildt og fredeligt år ønskede jeg mig.
Og på mange måder har det været det. Travlt, godtnok, men ikke med de store følelsesmæssige omvæltninger.

For Bodil ønskede jeg en god kurs og god vækst. Det har hun haft!! Faktisk i en grad, så hendes klasselærer har omtalt hende som det stærke kort, socialt såvel som fagligt, i klassen. Hun har ranket sig, og også haft overskud til at tage sig af andre. Hun er vokset ud af det sorte og nitterne, og har fundet sine ben og sin stil.

For Andreas ønskede jeg en god tid ved Livgarden - at han skulle vokse som menneske, blive mere moden og sikker end han allerede var. At han skulle finde ud af, hvad for en vej, han gerne vil gå - og som jeg skrev, er det gået.
Han har elsket og hadet livgarden. Der har været svære prøvelser, flotte fester og rigtig, rigtig mange kedelige vagter. Og et eller andet sted i de der måneder, er han blevet RIGTIG voksen.
At han stadig er kærester med Kristina, og at de ser rigtig forelskede ud stadigvæk, er jo bare en sidegevinst!

For Kristian ønskede jeg bare, at han ville fortsætte med at være den, han er - glad, sød og udadvendt. Der blev - som jeg forudsagde - ikke tale om store ændringer i hans liv i 2007. Som jeg tidligere har nævnt, er han en ren fornøjelse af et barn, og det har 2007 bestemt ikke ændret spor på!

Lasse skulle have været inde ved søværnet i september. Hvad vi ikke vidste i januar var, at et cykelstyrt og et slag på knæet ihvertfald i første omgang kom til at udsætte det til foråret. Jeg ønskede ham inspiration og afklaring - det tror jeg desværre ikke er kommet til ham i 2007. Men han virker nu alligevel glad og ubekymret, og godt på vej i sit liv.

Christina ønskede jeg god vind med studierne - og det er da også gået godt! Jeg ønskede hende også mulighed for at flytte tættere på Mette - og det gik i opfyldelse her i løbet af 2007, for nu bor hun i København, hvor hun har meget bedre mulighed for at være sammen med sin Mette-pige :-)
Jeg ønskede hende også sjove rejseoplevelser - og med en tur til Kina, må man sige at det er gået i opfyldelse!

Bruno - - ham ønskede jeg "mere af samme slags" på jobbet. Og jotak - det går RIGTIG godt! Han er så glad for jobbet som aldrig før, og han har haft mulighed for at vise sin dygtighed og lederevner frem i flere situationer. Jeg ønskede ham også god træning og vægttab inden turen over alperne næste år. Det er desværre ikke gået helt så godt. Han har været plaget af skader, og tiden har heller ikke været for god. Men vi krydser fingre for 2008!

Mig selv? Jeg ønskede mig fred og kærlighed. Taler vi om fred i sindet, så har jeg bestemt fået det. Derimod har "Fred" som i "Fred og ro" nok ikke lige været en metervare her. Men det gør ikke noget! Mit liv har været godt fyldt, på den gode måde.

Og kærlighed - det er der rigtig meget af i mit liv!

Jeg skrev også, at jeg i 2007 ville gå efter de opgaver på jobbet, som jeg ønskede og få. Det har jeg gjort. Og jobmæssigt er jeg et meget, meget bedre sted end for et år siden - både jobindholdsmæssigt, og hvad angår mulighed for at udvikle mig yderligere.
Jeg ønskede også mig selv et godt træningsår, men satte også som mål, at det skulle være lystdrevet. Det blev ikke til så meget, men det, der var - det var dejligt!

Status på 2007 er altså, at det ikke har været så dumt et år endda. Jeg og min familie trives. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har overskud til at række ud efter mere. Til at gøre mere. Turde mere.



....hvor var det sjovt at genlæse det indlæg - og se, hvor godt et år 2007 i virkeligheden har været!

Mission Julegave

Agent LS Hausgaard melder: Mission fuldført!

I dag har jeg købt den sidste julegave for i år. Alle gaver ligger nu, indpakket og med mærkesedler, på vores gæsteværelse. Selv Bruno har jeg fået købt til.

Han har været svær i år - for jeg svor, at jeg ikke ville købe tøj eller parfume til ham, og han havde altså ikke nogen som helst egnede gaver på sin huskeseddel.

Så jeg fandt selv på noget. Og nu glæder jeg mig som et barn til juleaften - ikke så meget for at se, hvad jeg selv får - som til at se hans ansigt, når han lukker op. Jeg håber og tror han bliver glad! Men jeg ved det dybest set ikke.

I morgen har vi bestemt os for at hygge med æbleskiver og gløgg. Det bestemte vi i går, så gløggekstrakten står og hygger sig i køkkenet. Jeg laver selv gløgg - helt fra bunden - så det er frem med morteren og kanelstænger, nelliker og kardemommekapsler, frisk ingefær i skiver, snaps hen over, og så er vi kørende. I morgen skal der varmt vand og sukker, rødvin, portvin og appelsin i ... og en håndfuld mandler og rosiner i toppen.

Det er ren guf....

"Den er jo større end mit fjernsyn!"

Sådan sagde datteren, lettere tøsefornærmet, da hun så den nye skærm, jeg har erhvervet til min trofaste (og nu genopståede) stationære.

For som en del af min firmaordning har jeg også undet mig selv ... et stort svin af en 22" fladskærm ...

Den er dælen dytme lækker. Tænk endelig at have en skærm hvor man kan have to browsere åbne og rent faktisk se begge to på en gang ... det er næsten li'som på arbejde, hvor jeg har 2 stk. 17-tommers... nice! Siger jeg bare!

Bodil truer med at stjæle den og bruge den som tv.
Andreas går og aer den og er vældigt forelsket i den.







...gad vide hvad de siger, når de ser det svedige lydanlæg som står diskret omme bag de tomme kasser, som julepynten var i??

Dagen derpå

Jo - det var dagen derpå i dag. Puha, jeg syntes ikke klokken var ret mange, da vækkeuret fortalte mig, at jeg skulle op og ha' vækket Bodil - men hun var også bare oppe og bænket ved morgenmaden, så væltede jeg i seng igen og snuede indtil kl. 9.

Kristian skulle først møde kl. 10 - og han kom forundret ind til os ved 8-tiden, da det ikke helt var gået op for ham at vi havde fri i dag :-)

Men vores vinklubarrangement gik godt. Selvom det faktisk startede med, at vi ikke kunne få opvaskemaskinen i kantinen til at fungere - lidt af en katastrofe, eftersom vi ikke havde ret mange rene glas. Det viste sig heldigvis bare at være en lille overset detalje ... så kørte den upåklageligt.

Hele bestyrelsen var mødt frem - en med ½ influenza. Her får han lige en Treo. Det var tiltrængt, for han havde arbejdet så hårdt at håret strittede på ham!



Imens var andre igang med at åbne de andre vine. Der blev dækket borde og skåret oste i skiver, sat flutes på bordene og meget mere. Arrangementet er lavet som en blindsmagning, så alt skulle på karafler. Hver gang en ny vin kom på bordet, fik hvert bord et ark papir med 5 spørgsmål - 3 til vinen og 2 "trivia" - som skulle besvares og gav points.



Vi har dog kun ca. 20 karafler, så når én vin kom på bordet, og en anden kom ud, skulle karaflerne straks ud og skylles af, så de var klar til næste vin. Vi gik mange skridt, og jeg smed da også skoene, da vi nåede lidt hen på aftenen.

Bruno kom også - han sad ikke sammen med mig, for vi havde et ikke-konkurrerende bord, hvor bestyrelsen sad. Jeg havde dog sørget for, at han var i gode hænder sammen med vores gode venner Alex og Marie. Og alle kan vide med sikkerhed, at jeg ikke har lækket oplysninger om konkurrencen til ham, for de blev nummer næstsidst...



Der er en herlig stemning sådan en aften. Folk snakker helt vildt, og det kan være svært at komme til orde, når der skal siges noget imellem vinene - og det bliver ikke nemmere, som aftenen skrider frem! Men det gør ikke noget. Bare alle går glade hjem.



Vores pointsammentælling er helt lavteknologisk. Det er den nødt til at være - for vi spytter altså heller ikke ud sådan en aften :-)

Efter konkurrencen kom der lækker chokolade på bordet - belgisk Neuhaus og dansk Summerbird, og den lokale bager havde sørget for rige forsyninger af kransekagekonfekt. Uhm! Det var svært at holde fingrene fra.



Dertil hører naturligvis nogle lækre dessertvine, og det var der naturligvis også sørget for. Der var ikke et øje - eller et glas - tørt. Her står Lars, Helge og jeg og skuer ud over forsamlingen - den største travlhed var overstået, og så skulle der bare ryddes op.



På et tidspunkt sendte vi dem hjem, der skulle på arbejde i dag. Jesper skulle op og teste noget kl. 6 - urrgh! Thomas kunne heller ikke tage fri, så han skulle heller ikke for sent hjem. Lars så bare smadret ud - det er hård kost med influenza, treo og rå mængder rødvin. Så ham vinkede vi også farvel til.

Kl. 00.30 var Helge, Bruno og jeg færdig med at rydde op. Så gik vi hjem. Det tager ca. ½ time for os at gå hjem, men den friske luft var rigtig god til os. Og vi snakker så godt med maverne fulde af livsnydereleksir og frisk luft i ansigtet. Men den var ihvertfald 1 inden vi kom i seng.

I dag var hovederne NOGET tunge. Jeg er først ved at føle mig nogenlunde ovenpå nu - men trods det fik vi ordnet RIGTIG mange julegaver i dag! Jeg mangler kun til Bruno - og til SLEMME Andreas, som ikke fik givet mig nogen ønskeseddel!

Lige om lidt skal jeg ned og bage boller. Vi skal nemlig have hjemmelavede burgere til aften. Og mon ikke vi skal lidt tidligt i seng :-)

Mellem host, nys og papirlommetørklæder...

...finder man mig. Siddende ved et bord i mødelokale X3 (som engang var et rum i et lokale, hvor der var en hifi-forhandler - vi er langsomt igang med at overtage Erritsø Bytorv). Sippende til panodil hot, og omgivet af papirlommetørklæder - brugte og nye - med balsam.

Tirsdag snøftede, nøs og næsepudsede jeg mig igennem en "sprogdag" - sådan nogen har vi ind imellem på Bankdata. Her får de af os, som arbejder med kommunikation, teknikker, inspiration mv. til, hvordan vi kan bedre den måde, vi kommunikerer på.

Som kursus betragtet .... jo, det var vel egentlig godt nok. Men for en dreven formidler som mig selv var der utroligt meget gammel vin på nye flasker, og dagen kom til at føles en kende redundant. Vi brugte flere timer om formiddagen på at snakke om, hvordan vi laver direkte, aktivt sprog, og er bevidste om den modtager, vi skriver til. Jeg var tæt på at falde i søvn. Det har jeg meget aktivt arbejdet med i ÅREVIS - og naturligvis kan jeg blive bedre, men det, jeg har brug for, er ikke at få fortalt, at man ikke skal skrive: "Det konkluderes, at opfyldelse af behovene er betinget af igangsætning af systemændringer."

Underviseren var journalist og en hyggelig og underholdende fyr. Jeg fik bare alt for lidt med derfra. Heldigvis var andre meget begejstrede. Jeg følte bare lidt, at jeg havde haft mere ud af at have siddet på min plads, eller hjemme på min sofa med en stor kop kamillete.

Idag har jeg snøftet, hostet, nyst og næsepudset mig igennem første halvdel af et kursus i et analyseværktøj, som hedder Usecase. Tiden er fløjet afsted. Underviseren var den samme, som tidligere i år underviste os i iterativ systemudvikling. Han hedder Ole Jepsen, og han er faktisk en rigtig engagerende og levende underviser. Og lidt sød osse :-)



Jeg føler mig allerede langt bedre rustet til de projekter, som er i vente... kan nærmest ikke gå stærkt nok at komme ud og prøve værktøjerne af.

I morgen nupper vi del 2 af kurset - og mon ikke jeg kommer til at næsepudse, snøfte, nyse og hoste mig igennem den også. Det gør ikke noget, for jeg lider ikke, når emnet er så interessant og underviseren så inspirerende.

Når kurset er slut, galopperer jeg over på Moderskibet. Så skal jeg nemlig, sammen med de søde drenge fra Vinklubbens bestyrelse, igang med at forberede årets højdepunkt på Bankdata: JULEVINSMAGNINGEN! Der kommer 73 feststemte mennesker, hvoraf rigtig mange forhåbentlig har indkalkuleret en fridag på fredag. Det har Bruno og jeg ihvertfald!



Men først skal der vaskes glas, flyttes borde, købes ind, rettes an, åbnes vine og forberedes overraskelser! Vi bliver travle små bier, gør vi. Heldigvis bliver vi 5 (jeg krydser fingre for at ham, der meldte sig syg i mandags, er rask i morgen) til at tage os af opgaverne. Jeg har været med til mange julevinsmagninger, men i år er jeg på den anden side af arrangørbordet. Det glæder jeg mig til at prøve!



Fredag holder vi fri. Helt indtil kl. 9.30 - for så åbner butikkerne, og så skal vi hygge os med gaveindkøb, kun afbrudt af en god frokost et sted....

Hollandsk visit

Du har måske hørt om en fransk visit.

Sådan en tager vi på stort set hver sommer. I sommer førte vores franske visit til en hyggelig og munter (og lidt støjende) aften med nogle hyggelige hollændere.
Årsagen var naturligvis, at min vidunderligt udadvendte datter var blevet gode venner med en jævnaldrende hollandsk dreng, Victor.



Victor har siden holdt kontakt med både Bodil og Kristian via Messenger, og Bodil har snakket meget om hvor hyggeligt det kunne være at besøge Victor i Amsterdam (jeg vil med).

Nu bliver det dog i stedet til, at Victor besøger os - han flyver ind i Billund den 26. og tager hjem igen den 30.

Det kan man vel kalde en hollandsk visit :-)

Vi glæder os til at se Victor igen!

Trafik-traume

Jeg bor i Snoghøj - lige midt imellem lillebæltsbroerne.

Dengang jeg flyttede herud, i 1991, var der en stribe marker mellem Snoghøj og motorvejen. Og så var der igen lidt grønt, inden Erritsø startede.

Der er sket meget siden dengang. Nu er Erritsø og Snoghøj vokset sammen, lige bortset fra motorvejen, der skiller byerne (eller - lad os bare kalde det boligområderne) ad.

Trafikken er blevet tættere. For nogle år siden blev der lavet lyskryds, der hvor motorvejsfrakørslerne kommer op. Det var godt. Jeg har op til flere gange været tæt på at blive torpederet af en Jyllandsfarende fynbo, når jeg kom på min trofaste jernged på vej til arbejde.

Lyskrydsene er dog ikke designet med henblik på andet end cykler. Er man fodgænger, er man fucked. Man kan bare ikke vinde.

Lysene - som har en pædagogisk lille-lampe til cyklister - er nemlig 100% indrettet på cyklister. Det er som om nogen inde i Teknisk Forvaltning simpelthen ikke har kunnet forestille sig tanken, at nogen kunne finde på at gå eller løbe på den rute. Helt utænkeligt, at nogen ville vælge apostlenes heste for at komme til Erritsø - på trods af at vi har
a) et stort boligkvarter (Snoghøj) på den ene side af motorvejen
b) en stor arbejdsplads (Bankdata) på den anden side af motorvejen.

Så der er ikke tænkt på, at man kunne tænkes at GÅ frem og tilbage mellem Snoghøj og Erritsø. Derfor vender cykel-lyskrydsene kun den ENE vej ... så hvis man går i den rigtige side af vejen, som fodgænger (altså MOD trafikken), så kan man ikke se, om lille-lampen er rød eller grøn.

Nu er der jo også hele 1½ km fra Snoghøj til Erritsø, så jeg kan godt se det er et tænkt eksempel - D'OH!

Så sent som i morges undrede jeg mig inderligt over det. Jeg var til fods på arbejde, fordi Andreas havde lånt min bil, og irriterede mig over denne dansen spidsrod mellem bilerne, fordi man ihvertfald ikke bliver hjulpet af trafik"planlægningen".

Heldigvis kom jeg endnu engang uskadt på arbejde. Det eneste, der tog skade, var vist min frisure. Og det var vist mest regnens skyld...

Men hvad er det for nogen fjolser der sidder og planlægger noget? Bor de mon inde på kommunen, og bliver aldrig sluppet ud i virkeligheden? De tester ihvertfald ikke tingene, inden de sætter dem igang.....

2. søndag i advendt...

....og julestemningen er endelig ved at indfinde sig.

Men nu er huset også pyntet til jul.

I dag har jeg fået skrevet julekort - herligt! Har modtaget de første 2 med posten, så det er ikke for tidligt.

Efter lidt rengøring, tog vi over middag afsted for at bringe juletræet i hus. Det var hyggeligt - med alle 3 unger. Selvom vejret var meget lidt julet, var det dog trods alt holdt op med at regne - måske var det noget, Puk har sørget for ;-)

Det billede, jeg havde i hovedet var noget med snedrysset skov, strikkede vanter og røde kinder. Men det gik nærmest ligesom det plejer :-)

Vi havde researchet lidt ved at søge på nettet - og fundet et sted ovre mellem Aarup og Glamsbjerg, hvor man kunne fælde selv. Vi har nemlig de seneste to år lidt under, at vores "faste" juletræsleverandør (hvor der også var julestue og heste, man kunne klappe) var lukket.

Det var dog noget vanskeligt at finde, og vi kørte faktisk rundt og ledte ½ times tid, inden vi fandt stedet - de gjorde ikke meget i at skilte med det!! Til gengæld fandt vi et rigtig pænt træ - dejligt!

Og jeg tror faktisk ikke vi kørte så meget rundt som sidste år...


Hen på eftermiddagen begav jeg mig i kast med at bage brunkager. Jeg kunne ret hurtigt se at jeg ville få stress hvis jeg skulle skære skiver, lægge på bageplader, fylde bagte kager på riste og putte kolde kager i dåse selv. Så jeg meldte Andreas frivilligt til at hjælpe. Det var faktisk et forrygende teamwork, med mig til at fylde pladerne og Andreas til at tømme dem.

Brunkagerne blev lækre og sprøde (det sidste var lidt irriterende når en røg på gulvet - der kan bliver MANGE stykker ud af sådan en tynd, sprød sag...)


Så nu dufter huset af jul, og der står et fint træ ude i carporten.
Så kan det bare komme an.

Næste uge bliver travl. I morgen skal jeg have Bodil til frisør, og Bruno skal til møde om aftenen. Og dagen er besat af møder - for jeg er væk resten af ugen, på diverse kurser - og så har jeg heldigvis fri fredag!

Onsdag skal jeg synge og vi skal til dans, og torsdag skal vi til julevinsmagning.. dvs jeg kommer slet ikke hjem fra arbejde torsdag, for jeg skal jo hjælpe med at gøre klar til vinsmagningen.

Fredag skal vi ud at købe julegaver, Bruno og mig. Det bliver hyggeligt... det plejer det ihvertfald at være.

...næste uge har vi heldigvis alle arrangementerne overstået. Det bliver godt :-)

"Håndlavet af Livsnyderen"

Jeg har altså også lavet andet end at sidde og stene over min nye PC i dag.

Faktisk har jeg lavet rigtig, rigtig autentisk appelsinfrysetøj. Det ekstra-autentiske kom af, at jeg under tilberedelsen af frysetøjet opdagede/huskede at jeg rent faktisk har smidt min fooooooodprocessor ud for nogen tid siden, fordi den var i stykker.

Prøv lige at hånd-hakke 3 appelsiner og en grapefrugt. Det var meget autentisk. Og saftigt.


Mens jeg stegte frikadeller til aftensmad, kom jeg i tanker om, at jeg jo lige så godt kunne bruge tiden imellem frikadellevendingerne til noget fornuftigt - så jeg gik igang med at lave brunkagedej.

Det gik da også forrygende. Indtil jeg kom i opdagede, at vi altså ikke har noget stødt nellike. Så mine brunkager bliver lidt mere rustikke end flertallet, for de blev hånd-stødt af moi i min stenmorter. Håber ikke de kommer til at klumpe for meget. Så må jeg bare se lidt Bo Bedre-agtig ud og sige "Ja, det er jo håndstødte nelliker".

Jeg må vist hellere lade være med at lave mere i dag.

I morgen skal vi ud og hente juletræ. Sådan på fæld-selv-måden.
Kunne det ikke lige tage at sne bare en smule inden da?

Jaaaaaaa - jeg er online!

Så er jeg online igen!

Godtnok ikke på min stationære pc - den står stadig hos Jesper, men den er i orden - han har fået reddet den, så den kører igen, med alle data intakt. Nu mangler jeg bare at hente den, og at få fat i den lækre rødvin, jeg har bestemt han skal have som tak for hjælpen.

Så det, jeg taster på lige nu, er min smækre nye laptop. Den første i mit 41-årige liv. En fin sag - en HP pavilion dv9000 med stooor skærm og et tastatur, som også passer til mine stationær-tilpassede fingre, og alt muligt hejs lige fra indbygget webcam til fingeraftrykslæser.... så kan ungerne lære at holde nallerne væk! ;-)

Jeg glæder mig til at udforske alle de sjove ting, den kan, og så tror jeg at jeg vil ønske mig en trådløs router i julegave. Og næste gang Bruno skal på kursus vil jeg tage den med i seng og ligge og fise den af og se film inden jeg skal sove ;-) han HADER nemlig tv i soveværelset!

Og så glæder jeg mig til at få sat en rigtig mus på. Der er sådan en kør-fingeren-rundt-plade, og den er håbløs ... eller også er jeg.

Har du 10 minutter til et hurtigt grin??

...så prøv denne her .... It'll kill you....

Withdrawal symptoms...

...hedder det på engelsk.

Nu har jeg bidt negle i et par timer.
Kørt Bruno til julefrokost.
Skudt tiden ved at ordne en masse vasketøj (og der VAR en masse, for vaskemaskinen stod af sidste weekend og blev først erstattet i går).

Fået hæftet alle enderne på Kristians halstørklæde.

Og så kunne jeg ikke mere.

Nu har jeg brutalt skubbet min stakkels yngstesøn væk fra hans pc, så jeg kunne få mit fix!!!

...suk. Nu har jeg tjekket mail, og læst kommentarer. Nu kan jeg klare mig et par timer igen.

UAKK!

...det ville Anders And have sagt, hvis han var i mine sko.

Min PC har nemlig lagt sig om på ryggen med benene i vejret. Puha.
Da det eneste middel, jeg forstår at bruge, når windows bare rebooter, er reinstaller, var jeg nødt til at indkalde forstærkning.

Så jeg ringede til min unge, men pc-kyndige kollega Jesper. Han sukkede lidt, og så forklarede han en hel masse. Han kunne nok godt høre at jeg var LIDT på glatis - - jeg holdt op med at rode "under overfladen" med PC'er da DOS blev til Windows...

Den rare dreng tilbød derfor at forsøge at redde mine data og fikse min PC. Jeg gav ham et par chancer for at trække tilbuddet tilbage og slog derefter lynsnart og taknemligt til.

Så nu er min PC på besøg hos Doktor Jesper. Bless him. Mon ikke jeg smider et par gode flasker rødvin efter ham??

I morgen får jeg så heldigvis et nyt stykke legetøj til at fordrive tiden med, indtil min kære stationære kommer tilbage - nemlig en spritny laptop... jaaaaaah!
Jeg har før sagt, at jeg ææælsker mit firma, og tænk, at når nu ens pc er syg, kan man både
* finde en rar kollega som gider hjælpe
* nyde sin nye firmaordningslaptop mens den trofaste HP er hos doktoren

Næh ... jeg klager alligevel ikke...

Puuuuuuha!

Jeg har lige overstået en KRISE!

En alvorlig en af slagsen, faktisk. Jeg har nemlig søgt og ledt - men har ikke kunnet finde mit kamera. Det var bare INGEN af de steder, jeg plejer at lægge det, og jeg tænkte, så det knagede.

Da jeg begyndte at spekulere over, hvornår jeg havde brugt det sidst, var der lige en bette køleskabspære, der blev tændt.

...det var nemlig noget med elpærer.



Det var nemlig den aften, jeg snuppede dette fine træ på parkeringspladsen udenfor mit arbejde. Og derfra var der jo ikke langt til at ræsonnere, at kameraet nok lå i bilen.

Pyyyyyyyha! Jeg har savnet det!
Og jeg fik mig da et godt smil af de her billeder fra sidste fredag, hvor Andreas og Kristina, samt Lasse, var hjemme...



Søde Lasse fortæller noget interessant, tror jeg...

Og så er der Andreas - han gør dobbelt-honnør!



Og min smukke svigerdatter... hun ER altså rimeligt pæn, men jeg tror nogle gange hun glemmer at tage sine piller:



...fjollede tøs ;-)

Godt jeg fandt mit kamera!

Kursusdage

Så er jeg hjemme igen efter et par spændende kursusdage. Det har været rigtig givende, synes jeg - kurset gav nogle meget anvendelige værktøjer til styring af forandringer i en organisation.

Jeg har arbejdet sammen med folk jeg kendte, og andre, jeg ikke kendte. Nogle var kolleger, andre var fra vores medlemsbanker - altså folk, som arbejder i et af de pengeinstitutter, vi laver it-løsninger til.

Der var et hyggeligt gensyn med en dejlig dame, som jeg har snakket meget med i mit tidligere job, og rig mulighed for at få brushet mit nordjyske op, med ikke mindre end tre deltagere med denne smukke og bløde sprogtone.

Der var en sød og snaksom sjællænder og en stilfærdig vestjyde med et eftertænksomt blik og en stemme så blød som en dundyne.

Der var reaktion og reflektion, faglighed og hygge i de få pauser, der var lagt ind.

Og der var dælme mange, der var forkølede! Gad vide, om jeg slap hjem uden fremmede bakterier?

Uanset hvad, så glæder jeg mig til del 2 af dette forløb, som jeg skal på i slutningen af januar.

I'm your man

...det synger Leonard Cohen til mig i denne Youtube-film, som min skønne mand sendte til mig i går aftes, da jeg var på kursus.

...han må have savnet mig :-)

Filmen er lidt fjollet, men sangen er så dejlig. Leonard Cohen og Bruno er mænd, jeg aldrig bliver træt af :-)

Jeg ved ihvertfald at jeg ikke er gravid!

Jeg er en glad og munter person med et lyst livssyn og et let sind.
Det er jeg faktisk!

Hvorfor er det så, at jeg tuder 3 gange om dagen, lige for tiden?

Når jeg hører triste nyheder - i morges var det den unge mand, som døde her i weekenden, fordi han lagde sig til at sove midt på vejen i en brandert. Swup - så er jeg våd i øjnene og det er dælme noget bøvl, for jeg plejer jo at putte mascara på INDEN jeg hører nyheder.

Når jeg hører gode og smukke ting - når jeg ser film (både sørgelige og rørende - arrgh!) - og nyhederne er det VÆRSTE, for der er altid triste ting.

Når mine børn eller min mand siger eller gør noget sødt.

Og det er jo ikke fordi jeg er ked af det!

Igår blev jeg helt vildt arrig, for jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at tude SNOT over "Love Actually". Bruno grinede af mig. "Du er bare så blød," sagde han - men det er simpelthen røvirriterende!!!

Empati bortgives. Kan afhentes her på matriklen - snarest muligt, tak!

I det mindste ved jeg ihvertfald, at det ikke er fordi jeg er gravid :-) (Gud bedre det!!!)

God morgen blogland!

Lige fra morgenen af skal I have en sang.

Sådan vil jeg gerne synge i mit næste liv :-)

Tina Dickow synger "You know better".

Lad søndag, travl uge...

Jeg er lad i dag.

Dasker rundt i natskjorte og hjemmesko, og laver så lidt som muligt.

Kroppen er lidt øm, og jeg har slået hul i mit ene skinneben (jeg ramte vist en højttaler eller en blomsterkumme i mine udfoldelser på dansegulvet).

Det var som altid en sjov og hyggelig julefrokost. Mine tæer er ømme af at danse, og i morges, da jeg stod op (omkring kl. 9) drak jeg omkring et par liter vand... jeg må simpelthen have drukket alt for lidt i går!

Det var så sjovt, og jeg fik snakket og danset med en masse mennesker, som jeg ikke møder så tit - firmaet er blevet så stort, og jeg sidder ikke på "Moderskibet", men på Teknikervej, som ligger ½ km derfra.

En kollega, som jeg kun kender perifert, fortalte mig, at han syntes han kender mig - hans kæreste (eller kone) og han læser nemlig med her, og det syntes jeg er lidt sjovt! Så Tonni og Christina, smid en kommentar næste gang ;-)
Det virkede lidt, som om han syntes det var lidt flovt at han læser med. Det har jeg ind imellem oplevet - men hvis ikke det var for enhver at læse med, så havde jeg nok ikke en u-anonym blog. Og jeg gør ingen hemmelighed af mit URL. Kolleger er velkomne her ;-)

Nu venter en travl uge. I morgen skal jeg på kursus, jeg tager afsted fra morgenen af og kommer hjem igen tirsdag eftermiddag. Det glæder jeg mig til. Det er første del af et kursus i 2 dele, hvor anden del falder i slutningen af januar. Når kurset er slut, er jeg uddannet forandringsagent - og kan udfylde den rolle som Lanceringskonsulent, som er mig tiltænkt.

På kurset deltager en håndfuld af os fra Bankdata, samt en række medarbejdere fra vores medlemsbanker. Nogle af dem kender jeg gennem flere år - og glæder mig til at få lejlighed til at sludre og hygge mig med dem.

Onsdag er jeg tilbage på min pind. Jeg har en masse, jeg skal nå. En af de hyggeligere ting er et møde med Vinklubbens bestyrelse - vi skal udtænke de sidste detaljer omkring vores julevinsmagning den 13. december - og der er jo ikke længe til. Det er rare drenge, dem fra bestyrelsen, så det skal nok blive sjovt.

Torsdag skal jeg i hotline. Vores søsterafdeling - dem, som drifter de systemer, vi nyudvikler til - mangler hotlinere, og i en periode frem til marts skal jeg og to af mine kolleger afløse derovre, når de rammes af sygdom, kurser og fravær i øvrigt. Spændende - jeg er rutineret hotliner fra tidligere, men ikke på disse systemer.

Fredag kan kun blive travl, for jeg er væk det meste af den næste uge igen - 3 kursusdage og en fridag.

Det er godt, at jeg elsker mit job - for det gør jeg, jeg har en glæde ved at gå på arbejde, som jeg ikke har haft i årevis. Sjove opgaver, gode kolleger, mulighed for at udvikle mig - det kan kun gå godt...

Men i dag vil jeg have lov til at have en rigtig lad søndag.

Tanker en fredag aften

I aften har jeg fået Andreas hjem - denne gang for at blive, for en tid ihvertfald.
Hans tid i Livgarden er forbi.

Det har været en god og en hård tid for ham. Han har elsket og hadet det. Når han har elsket det, har han snakket om, at han godt kunne fortsætte - forlænge - tegne kontrakt. Det har han heldigvis ikke gjort.

I morges sad vi ved morgenmaden, da de i radioen fortalte, at to unge mænd fra garderhusar-regimentet igår blev dræbt i Afghanistan. Havregrynene sad fast i min hals, og tårerne væltede op i mine øjne.

Puha! Godtnok er jeg empatisk, men normalt ikke så meget. Det kommer bare så tæt på. Jeg forestiller mig glade, unge mænd, som efter værnepligtens kammeratskab tegner kontrakt. Tager afsted. Til spænding, til ære.

Et øjeblik. Så river en kugle, en bombe, en granat dem ud. Ud af livet. Slut.

Det kunne bare så let have været min unge. I en krig, som jeg ikke føler er min.

Der sidder familier et sted, med et kæmpe hul i hjertet, som deres søn, kæreste, bror aldrig kommer hjem og fylder op. Mens min unge mand sover som en sten i sin seng, sammen med sin kæreste.

På min nethinde sidder TV-avisens interview med faderen til den ene unge mand. Han var stolt af sin søn. Men ansigtet var forstenet, øjnene røde og blanke.

Denne fredag aften skælver mit hjerte, mens jeg tænker på livets skrøbelighed. Mine tanker går til dem, der har mistet deres drenge.

Gid man kunne lukke dem inde i baghaven, indtil de var 50.
Godt min dreng ligger der inde på værelset og sover. Og ikke er garder mere.

Party - - yeah!

I morgen aften ved denne tid er jeg lige startet på projekt "Fest igennem".

Jeg skal nemlig til julefrokost.

Sammen med 2-300 af mine kolleger indtager jeg Hotel Munkebjerg ved Vejle - og jeg er begyndt at glæde mig!

Jeg har købt det nye tøj, jeg har truet med at skulle have til diverse juleaktiviteter, så jeg kan også komme til at se lidt lækker ud.

Den første har allerede skrevet sig på mit balkort - han hedder Ole, og han arbejder faktisk ikke på Bankdata, men i en af vores banker. Han sidder bare hos os til hverdag, og hjælper med at udvikle vores systemer. Han er en herlig, lun fyr som er 16-17 år ældre end mig (så hans børn er ikke SÅ meget yngre end jeg er) - så det glæder jeg mig til!

I går til dans overvejede en kollega, som også danser der, hvor vi gør, og jeg, om vi skulle danse vals til firmafesten. Jeg er sikker på vi kunne danse hele dansegulvet fladt! :-)

Jeg har arbejdet på Bankdata i efterhånden mange år. Siden 1991 - så det er blevet til 16½ år, og jeg kender riiigtig mange mennesker. Mange af dem er folk, jeg holder af, og det er altid et højdepunkt at feste igennem med dem.

Der bliver danset. Og er man pige, er man jaget vildt - for vi har en noget skæv kønsfordeling. Der bliver snakket, drukket sjove drinks, sovet, grinet og hygget. Jeg får snakket med en masse mennesker, som jeg ikke ser så tit.

Og når aftenen er slut, kører busserne os hjem igen - og så kan jeg putte mig under dyne ved min honey...

Jeg er nok smadret på søndag. Men på den gode måde :-)

Tandlægeskræk

Jeg har skiftet tandlæge.
Igen.

I den tid, jeg har boet i Fredericia, har jeg haft adskillige tandlæger.
Den første var egentlig meget troværdig. Indtil hun langsomt blev mere og mere alternativ. Pludselig var flourtandpasta det rene gift - faktisk er flour iflg. hende et affaldsstof fra den amerikanske våbenindustri, som de fandt på at putte i tandpasta. Jeg fik aldrig rigtig fat i om det var en konspiration eller hvad.

Hun snakkede også meget om strøm i tænderne og hjertesygdomme. Alt det kunne jeg nok have levet med, hvis ikke det var fordi jeg oplevede at priserne steg voldsomt - måske skulle jeg finansiere hendes auralæsningskurser også? Jeg ved det ikke.

Siden da har mine tandlæger skiftet. En var hårdhændet - og jeg havde på fornemmelsen, at jeg sponserede deres skiferie LIDT for meget. Der var nemlig ALTID noget i vejen, som det var en god ide at reparere - og sådan plejede det altså ikke at være.

En overgang gik jeg til tandlæge i Flensborg - lidt i protest mod de horrible danske tandplejepriser.

Rar mand, i øvrigt, som i øvrigt fortalte mig, at han syntes det danske tandlægesystem var den rene pengemaskine. Han bekræftede lidt det, jeg havde på fornemmelsen - at der bliver lavet utroligt mange dyre og unødvendige eftersyn, tandrensninger og reparationer. Han mente, at når man som jeg har rimeligt problemfrie tænder, var det rigeligt at gå til tandlæge, når der var noget i vejen.

Ham kunne jeg sagtens have fundet på at fortsætte hos. Han var nemlig både dygtig og billig, og Bruno fik lavet et par 3-leddede broer til en pris der var ca. det halve af, hvad vi skulle have givet hos vores gamle tandlæge.


For nylig knækkede der et lille stykke af en gammel plombe. Det har irriteret mig lidt, men jeg ville IKKE hen og understøtte min gamle tandlæges juletur til Østrig, og jeg ville gerne slippe for transport retur til Flensborg. Så jeg så mig om på nettet, og hørte mig lidt for.

Så fandt jeg ham her, som jeg har besøgt i dag. Han har en alternativ prispolitik - man får, hvad man har brug for (og ikke mere), og man betaler så også kun for det.
Han pudsede min plombe til, kommenterede med en yderst charmerende fransk accent, at jeg har fine tænder, og så efterså han ellers det hele.

Gæt hvad det kostede.

131 kr.

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst er sluppet så billigt ud fra en dansk tandlæge. Så jeg besøger nok Christophe igen, næste gang jeg skal til tandlæge.

Er der andre end jer, som oplever mistillid til tandlæger? Føler, at I er en malkeko, tandlægen gerne vil vride penge af - mest muligt, helst? Har I nogen sinde haft mistanke om, at I fik lavet unødvendige tandrensninger og reparationer? Eller bare følt, at det var uhyggeligt høje priser?

Eller er jeg den eneste?

Livsnyderens logeaften

I går var jeg til logeaften. Jo, jo - den er god nok.

Der var det hele. Den formelle logepåklædning. Den særlige hilsen. Ritualerne.
Stemningen var helt speciel.

Den loge - det er lige mig.





Nej. Det er ikke Ladies Circle eller Rosensøstrene.

Logen hedder Ørkenens Sønner (fisse-fisse, fez-fez!).
Det var dælme sjovt. De er så sjov-platte, og jeg tror Niels Olsen slår ALT når det kommer til grim-dans. Han er skøn når han er klædt ud som dame - måske er det fordi han er sådan en stor, ret maskulin fyr ... for han mestrer virkelig sådan nogen herligt overdrevne feminine bevægelser.

Vi var vel 130-150 stykker fra Bankdata derovre, så der var nok at hyggesnakke med i pausen.

Eneste (store) minus var, at arrangementet var flyttet fra Odense Congress Center til Odense Arena, angiveligt "for at give os en større oplevelse". Dvs. vi sad på små, dårlige plasticstole i en håndboldhal og småfrøs, for at der kunne mases mere publikum ind. Dårligt!!

Men det var jo ikke Niels, Asger, Søren og Henriks skyld.
De dejlige drenge.

Nemesis

Måske skulle jeg ikke have blæret mig så meget i går.

Jeg har rendt oppe hele natten og planlægger nu at tilbringe dagen i sofaen med min varme dyne.

Jeg har nemlig været oppe og tisse fire dråber 17 gange i nat - og har kvalme og ondt.

Kort sagt: Jeg har fået - blærebetændelse!!!

Ironisk, ikke?

Blæreindlæg

...og så er det på tide at blære sig.

Det er ikke så tit, at Kristian optræder på bloggen. Jeg har ofte blæret mig med min flotte gardersøn - også da han var min flotte studentersøn. I har hørt mig prale af min smukke, seje, kreative datter - et utal af gange.

Hvad så med Kristian? Er han kedelig - dum - ikke noget særligt??

Til det må jeg sige: on the contrary, my dear!



Kristian fylder ikke altid så meget - ihvertfald ikke på besvær-siden. Han er nem. Han er velopdragen. Han klarer sig fint i skolen, og har en god kammeratkreds.

Måske er det derfor, jeg ikke så tit blærer mig med ham? Jeg ved det ikke! Det er ihvertfald ikke fordi han er mindre køn, klog eller dygtig end sine søskende!



Faktisk er Kristian sådan en, som gør dig varm inden i. Han er utroligt kærlig og sød - har altid tid til at give et knus og sige noget sødt. Og nogen gange udviser han en personlig modenhed, som gør mig mundlam og stolt. Han har integritet - ligesom sin søster er han fløjtende ligeglad med de mærker, der sidder i tøjet, selvom han ikke er helt så flamboyant i sin stil.

Denne praleseance kommer af, at vi i torsdags var til Skole/hjem-samtale med Kristian. Allerede da elevplanen kom hjem, var der lagt op til stolte forældre.

"Kristian er en sød og velopdragen dreng. Han er fornuftig og i mange situationer meget velovervejet."

Det faglige var ikke mindre flot. Både i dansk, matematik og ikke mindst engelsk fik han så meget ros, at vi snart ikke vidste, hvad vi skulle stille op.



Jo, vi er frygteligt stolte af ham. Hans far og jeg. Og hvis jeg ikke tager fejl, er hans bonusfar heller ikke helt ked af knægten!

Advendtsværksted

....hvad skete der lige?

Jeg vendte ryggen til PCen et øjeblik, og så var der gået ... fire dage!
Hold da op...

Nå men, torsdag ... der var Bodil og jeg på Bankdata og til advendtsværksted. I år var det mig og min kollega Susanne (hende fra Lund+Lund)som stod for det praktiske omkring arrangementet.



Kristian ville egentlig gerne have været med, men han skulle på drengetur med klubben - til Kolding og skyde med laserpistoler. Det var alligevel mere spændende end en gang juleblomsterbinding!

Susanne kom også til at melde forfald, for hendes datter kom hjem fra en længere tur - fra Cuba. Så hun skulle til Kastrup og stå i lufthavnen og vinke! Den anden Lund - Jytte, hendes svigerinde - kom dog og repræsenterede familien :-)

Som instruktør havde vi som sædvanlig vores tidligere kollega, Lene fra Pilen og Blomsten. Som sagt en tidligere ansat i firmaet, som er gået om ikke i frø, så ihvertfald i blomst ...



Lene havde fuld kontrol over det, og hun havde medbragt nogle dekorationer til inspiration, samt materialer og "bonusting" som kugler, bakker mv., som vi kunne købe til.



Der blev produceret ting og sager! Der blev arbejdet flittigt! Og der blev sladret hyggeligt og spist guf og drukket et glas rødvin her og der - for det hører også til, når vi holder juleblomsterbinding på Bankdata.



Bodil fik lavet en kalenderlysdekoration med det blå lys, hun valgte på Læsø, og en dekoration med et spindelvævslys, som jeg fandt - det havde ligget i skabet siden sidste år. Jeg fik lavet advendtskrans med mørkerøde lys og bånd - og Bodil bandt også en krans, som hun vil pynte med sorte lys og have på sit værelse.



At skønhed afhænger af øjet der ser, kom også for en dag denne aften. Jeg har til tidligere arrangementer hørt folk sukke henført over de superflotte velourlys, som jeg synes er rædsler af en art, så jeg kunne finde på at købe dem til pakkeleg blot for at grine ondt af dem, som vandt dem. Også i torsdags så jeg dekorationer, jeg synes var utroligt flotte, og andre, som jeg synes var udsøgt rædsomme.

Længe leve forskelligheden! Det er skønt, at vi ikke er ens.

Nydning

Maven er fuld af risengrød.

Madpakkerne er smurt og gryderne vasket af.

Andreas har været hjemme en tur (og spist en svingende portion risengrød), har siddet og sludret med mig en times tid, og er nu kørt ud til Kristina i Børkop.

Nu venter sofaen, tror jeg - et vattæppe, en kande the og en god bog.
Men mon ikke jeg lige skal have en sludder med min mor først...

Aaaaaah.......



PS: Og engang i aften kommer mit favoritsovedyr hjem. Han skal få et kram, skal han!

Kære julemand ...

... her har du et link til det, jeg lige står og mangler i år.

Et seriøst stykke legetøj, som jeg er sikker på at Bruno også vil sætte pris på.

Hvis jeg ikke smilede før ...

... kom jeg ihvertfald til det i morges, da jeg så, at min bloggende grandkusine i det nordjyske havde givet mig en vaskeægte award.

Tak Lene! Os, der har fået den, burde holde sådan en oscar-agtig fest, hvor vi skal ha' store rober på og se brandgodt ud :-) Det kunne da være hyggeligt, ikke?



Så er det, at jeg skal give den videre til fire andre - og det er jo meget, meget vanskeligt. Der er så mange, som får mig til at smile - men her kommer et seriøst bud på det:

Bruno - ikke så meget for hans blog, som mest handler om cykleture, men mere for det, at han gør min dag lysere, mit liv sjovere og i det hele taget forhøjer mit livsnyderindex betragteligt. Bruno, du får mig til at smile HVER dag!!

Suzy - som jeg næsten altid får et vældigt godt grin af at læse med hos .... det er ikke lige hver dag, jeg er forbi, men når jeg gør, smiler jeg altid fra øre til øre!

Pernille - sprød, sej og selvironisk. Jeg savner hende VOLDSOMT på bloggen og håber snart, hun er færdig med det speciale!

Simon - han er nørdet, sjov, følsom og har opdaget Rene Friis. Simon, keep on blogging...

Måske er I allerede blevet ramt ... så klebager jeg ... :-)

Jeg kunne sagtens ha' nuppet Lene en gang mere ... men det må man vist ikke... ;-) og hende HAR jeg vist også awarded engang...

Grove løjer!

Så oprandt dagen ... endelig undte jeg mig selv at kikke nærmere på det garn, jeg ud over Kidopalen til mit fine, råhvide tørklæde (som jeg i øvrigt bruger konstant), havde købt til mig selv, da vi var på efterårsferie på Læsø.

Her kan man tale om anderledes grove løjer! Da jeg fik kikket nærmere i opskriften, så jeg nemlig til min fornøjelse, at pindene skulle være jumperpinde nr. 20!! Garnet er da også groft og dejligt - en lun sag i alpaca og uld, sort som kul, og som skabt til at lune en småfrysende ryg på et køligt vinterkontor.



Sådan nogle pinde har de altså ikke lige hængende i Brugsen. Men jeg bestilte dem mandag, hos min lokale håndarbejdspusher. Her får jeg jo special treatment med udbringning og det hele, så i morges lå de på mit skrivebord ... nu skal jeg bare lige huske at ha' penge med til Susanne i morgen :-)

I eftermiddag MÅTTE jeg i gang med sagerne! Så jeg kastede mig over opskrift, garn og pinde - og da det er tykke pinde og supernem opskrift (lutter retstrik), bliver det jo lynhurtigt til noget.



Det bliver råt og lækkert - og lunt.

Livsnyder på efterårs-cykelsafari

Vi havde en rigtig hyggelig aften igår. Og det blev hverken senere - eller fugtigere - end at vi var friske til at gribe chancen for en tur ud i det smukke efterårsvejr i dag.

Fra morgenen af var det tåget og gråt. Så jeg nød at sidde inde med et strikketøj, som lyste op, der i formiddagsgråheden - nemlig de sokker, jeg gik i gang med i fredags, af noget garn, jeg fandt i mine gemmer.



Omkring middag klarede det op, og solen kom frem. Det så lækkert ud, og da Bruno sagde, at han ville køre en tur ned til Kolding og teste den "rundt om Kolding"-tur, han skal køre med nogen fra klubben næste lørdag - om jeg ville med? - var jeg ikke sen til at slå til.



Så cyklerne røg i bilen - og vi var afsted.
Hvis du undrer dig over plasticnumrene på vores cykler, er det altså fordi vi kører vintercup sammen. Når man kører vintercup, skal man have sit holdnummer på cyklen, og det er lige bøvlet nok at pille af og sætte på, for de sidder med elektrikerstrips.



Humøret var højt nok til, at jeg var nødt til at tage et lettere pjanket selvportræt. Cykelbrillerne er måske ikke så kønne. Men de er praktiske! De giver god beskyttelse mod vinden, og glassene kan skiftes - jeg har dem både i mørk, til solskin, og i klar, hvis det er gråvejr. Man får heller ikke skidt og møg i øjnene, og det er en fordel - især når man som jeg bruger kontaktlinser.

Vi parkerede ude vest for Kolding, ved en nedlangt togstation. På den gamle banesti, som hedder Troldhedestien, kørte vi afsted, og endte til efter mange zig og zag (bed mig IKKE om at forklare vejen, eller vise den igen!!) nede ved havnen i Kolding. Vi skulle ud forbi lystbådehavnen, og Bruno mente at kende en smutvej - hans ven Laurent havde fortalt ham, hvor den var. Den var ikke så let at finde, skal det siges - jeg var lige ved at tro, at han ledte mig i uføre lige her:



Der VAR dog en sti - og den førte ned langs åen et stykke, inden vi kom derhen, hvor lystbådehavnen starter.

Vi kørte ud mod Vonsild (tror jeg nok), og hele tiden lige i udkanten af Kolding, selvom det føltes fantastisk landligt. Man skulle ikke tro, at man var lige 100 meter fra et villakvarter! Selv lydene var skov-agtige meget af tiden.



Ham her var min guide undervejs. Selv med cykelbriller og hjelm ser han jo bare dejlig ud!! :-)



Det her billede er faktisk taget samme sted som det foregående. Og bag Bruno kan du se det villakvarter, jeg taler om - så helt pjat var det ikke.
Umiddelbart efter dette foto blev taget, kom vi lidt ud i noget værre noget - en mudret, smal sti LIGE ved siden af en å. Jeg var lidt nervøs. Bruno mente, han havde en Uh-fugl med (sådan en der siger UH UH UH) men det var nu bare mig. Jeg røg heldigvis ikke i åen, selvom jeg har lidt tendenser i den retning.

Det var heldigvis også en forkert sti, så vi slog ind på en, som var lidt mere civiliseret. Ikke at det varede ret længe. Midtvejs på turen kom nemlig det sværeste stykke - lidt vanskelige stier, med en del op-og-ned. Ikke det bedste jeg ved. Især op kan være ret vanskeligt - får du vægten for langt tilbage, stejler du (og vælter), og får du den for langt frem, tager dit baghjul ikke fast (og så vælter du). Når der så tilmed er fedtet, fyldt med nedfaldne blade, som skjuler div. pinde og ganske ujævnt, er der rigeligt med udfordringer for en ikke specielt habil eller erfaren mountainbiker.

Som jeg plejer at sige til Bruno - vintercup er lige mit terrænmæssige niveau: Lidt landevej og markveje, og nogle rimeligt beherskede stier (pånær altså, når man følges med Carsten Bedsteven, som er enormt god til at finde smarte smutveje ned af vilde stier brolagt med mudder og gamle murbrokker).

Nå men altså - den midterste del af vores tur i dag var IKKE særligt vintercup-agtig. Bruno syntes den var nem - men den var lidt teknisk for mig, og beregnet til en bedre kondition end jeg har lige nu.

Det gode ved al den vilde op-og-ned kørsel var dog, når man kom om et hjørne - og mødte dette her:



Og jo - vi var stadig lige i kanten af byen. Wow!
Men når man kommer op, skal man også ned. Lidt senere stod vi faktisk og så op på det sted, hvor billedet her blev taget.

Vi var vidt omkring i dag, synes jeg, selvom vi kun kørte godt 25 km. Men det er faktisk også meget, når det er på stier og skovveje. Der var mange ude at gå, og også andre ude på cyklerne i det gode vejr. De sødeste vi mødte, er dog lige her:



Efter 3 timer var solen ved at gå ned (klokken var jo også næsten 16) og det begyndte at blive lidt koldt. Men så var vi også tilbage ved bilen igen, og kunne tage det mest mudrede tøj af, og vende næsen hjemad mod brusebad og varm kaffe.

Cyklerne var dejligt "måwede"...



Men mine sko var - tro det eller ej - mere rene, end da vi tog afsted. Jeg havde nemlig ikke fået vasket gyllen af dem, efter sidste vintercupafdeling.



Det var en herlig tur, og nu er jeg rigtig godt brugt. Det er blevet til 3 gange motion i denne uge - mandag styrketræning og spinning, i går det samme, og så den her dejlige tur i dag.

Nu kalder sofaen, og strikketøjet. Jeg har fortjent det.

Lørdagsplaner

I går stenede vi helt ud - vi bestilte pizza til aften, og drak rødvin og hyggede os vældigt. Jeg er træt, sådan en fredag!

I dag skal energien findes frem igen. Vi skal ud og spinne om en time, Bruno og jeg, og så har vi et par ærinder i byen.

Når vi kommer hjem, har jeg et rendez-vous med mit strikketøj - jeg er igang med et par limegrønne strømper med hulmønster - de er ret smarte, og det går hurtigt! Jeg stryger ting af pindene på ingen tid lige nu - sidste weekend bestilte min niece Stine et par pulsvarmere. Vi fandt noget garn, hun kunne lide, og i løbet af lørdag eftermiddag og aften, samt søndag formiddag, fik jeg lige høvlet et par modificerede Fetching af til hende. De var lidt længere ud i fingrene end opskriften lægger op til, og så var de i sort garn med en sølvtråd. Ren disco!

Da jeg gav Stine dem skreg hun: "Moster! De er vidunderlige!"
Det var en herlig reaktion - så er det noget ved at strikke!

I aften skal vi spise hos Brunos direktør og hans kone. Det er cheferne og deres koner, som er budt ind (nej - der er ingen kvindelige chefer) - firmaet er jo ikke så stort, så vi bliver vist 8 i alt.

Min mor fik lidt nervøse trækninger i telefonen - hun huskede et besøg hos min fars chef for mange år siden, da hun gik hjemme og i løbet af en dag ikke så andre end sin (naturligvis dejlige) børnflok. Hun var vist noget nervøs - og måtte låne tøj af min arbejdende moster for at være pæn nok ("Jeg var jo ikke den første, der fik tøj dengang," sagde hun). Det var skrækkeligt fint, og hun fik vist nærmest stress af alle de glas og bestik osv.
Det viste sig heldigvis at de var enormt søde og imødekommende, og hun endte med at have en hyggelig aften.

Jeg er sikker på, at det bliver hyggeligt i aften - der er ikke nogen indbygget eksamen, og jeg kender jo alle dem, der kommer, vældig godt. Havde det faktisk rigtig sjovt sammen med direktøren, da vi i sommer kom til at sidde ved siden af hinanden til et arrangement hos en af Brunos kolleger.

Men først ... skal jeg i Forever og brænde noget krudt af!!

Det bliver koldere...

Hvor var der koldt igår!

Selvom jeg havde min kaninskindsvest på det meste af dagen, frøs jeg som en lille hund - pånær den times tid sidst på eftermiddagen, hvor jeg var til møde inde hos min afdelingsleder. Han havde lavet saunavarme, for han havde frosset om formiddagen...

Da jeg kom ud derfra, var det gåhjem-tid. På mine høje hæle færdes man med forsigtighed - vi bor jo i en nedlagt lampefabrik, som på sigt skal bygges om. Der er masser af rist-trapper og ujævnheder, og det der med at salte når sjældent helt over til Teknikervej.



Ovenstående rum går jeg ofte igennem på vej ind og ud fra mit arbejde, og vi har også et par mødelokaler her omme.

Vel nede af rist-trappen, mødte denne smukke himmel mig. Det beviser bare, at selv i et kedeligt industrikvarter kan man finde noget kønt.



I dag arbejder jeg hjemme. Startede dagen med at smutte Bodil til Bøgeskov (for 3. morgen i træk), hvor de øver musical - jeg skal ind og se resultatet i aften!
Da jeg kom hjem, gik jeg en tur over på terrassen. Tænk - der er stadig lidt farve tilbage i hortensiaen!



Nu sidder jeg her, i joggingtøj og hjemmesko, og nyder at have arbejdsro. Jeg har en lidt større opgave, jeg arbejder på lige nu, og det er så herligt at være uforstyrret...

Hvis du stemmer V.... (en lille historie)

En dag et stykke ude i fremtiden: Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Skt. Peter.
Skt. Peter så lidt forlegen ud.
"Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.

"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"

"Mjah," sagde Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her... Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstrefolk...
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde Skt. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Skt. Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer, og Anders trykkede på "helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog ham.

"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede Satan, og hev Anders ind af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle partikammerater gik rundt og spillede golf.
Banen var perfekt. Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævlepiger, som serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Bendt Bendtsen, der var død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier. Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også her blev han varmt velkommet.
Han blev klædt i englegevandter og fik udleveret en harpe.
Resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum.
Senere fik han lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad Anker J. og Poul Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk.
Snart dukkede Skt. Peter op. Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Skt. Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede på, og hev ham energisk ind af porten.
Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!!!

Mit hjerte det banker kun for dig....

...Maria!

......og så har det været en aften fyldt af god mad, hygge, og snak.
Vi har været over det politiske og så blev ddrengerne trætte.

Nu er de puttet for nogle timer siden og vi har fået en fornuftig søstersnak sammen med en større mængde GRAPPA LIMONE .... ciao ROMA... hik....damn!!

Er nået til et usammenhængende punkt .... vil vælte i seng, lykkelig for at jeg IKKE bookede den der spinningtid imorgen.

Men jeg er vild med min storesøs........det er indiskutabelt :-)

Weekendhygge

I dag kommer min søster Conny, hendes mand Carsten, min søde niece Stine og lille frække Cujo (en cairn-terrier) på besøg.

Der skal lige køres en tur med støvsugeren og laves lidt mad, så er vi klar til at rå-hygge!

Bruno og Conny har planer om at udvide deres sang-repertoire, som indtil videre kun tæller "Johnny han var lige ved at blive sindssyg". Det skal nok blive sjovt.

Yeah!!

Bryllupsdag...

I dag er det Brunos og min bryllupsdag.

Vi har været gift i 6 år - blev viet på Fanø Rådhus en klar, smuk novemberdag.

Vi havde boet sammen i et lille års tid dengang. Efter en ung nabo (først i 30'erne) var faldet død om, havde vi snakket meget om at sikre hinanden, og efter at have undersøgt reglerne (det var mit job :-) kom jeg frem til, at en god start ville være, at vi giftede os.

Så jeg friede meget romantisk til Bruno.
"Skat - jeg har undersøgt det om arvereglerne, og det ville være en god ide, hvis vi starter med at blive gift."

Han var heldigvis enig :-)

Egentlig var jeg stemt for en hurtig tur ind til Fredericia i frokostpausen, men Bruno syntes, at når det nu skulle være, skulle der gøres lidt ud af det. Vi snakkede lidt om det, og fik sat forudsætningerne op:

* Det skulle være et hyggeligt, romantisk sted - men ikke en kirkelig handling.
* Det skulle kun være ham og mig - og så kunne de andre få det at vide bagefter
* Vi besluttede at få ringe på
* Jeg tænkte meget over det, og valgte, at jeg godt ville have hans efternavn.

Valget af sted endte med at blive Fanø Rådhus. En lille, hyggelig rødstensbygning på et brostensbelagt torv.

Vielsen, og selve dagen - det smukke vejr, den uventede kildren i maven, borgmesterens gode, indlevende tale - vil jeg huske altid. Det var en smuk dag og et smukt øjeblik - selvom det egentlig startede som en praktisk foranstaltning.

Dagen var en fredag - ligesom i dag - og vi havde taget fri for at køre til Fanø og blive gift om formiddagen. Bagefter kørte vi hjem. På vejen fik vi frokost på en kro, og om aftenen var vi ude at spise med de store børn (Lasse, Andreas og Christina) i Odense. Der fortalte vi dem, at vi var blevet gift.

Vores bryllupsdag markerer vi ikke på nogen speciel måde. Nogen gange får vi lidt ekstra godt at spise, og snakker lidt om det, og krammer lidt ekstra. Men vores hverdag er fuld af kærlighed, så det er svært at være ekstra-romantiske. Nogen gange har vi glemt det - og er kommet i tanker om det et par dage senere.

Det gør ikke noget. Vi fejrer nemlig ikke bare vores kærlighed og vores liv sammen, når vi har en mærkedag.

For os er det en del af hverdagen - at den starter med at glæde sig over, at det er lige præcis os, der vågner ved siden af hinanden.

Debat på tv2

Hehehe .... har lige set debat på TV2.

Sindene kommer godtnok i kog. Lene Espersen blev hidsig på Rune Lund og skreg som en rejekælling efter ham, Morten Helveg grinede lidt i skægget (selvom han ikke har et) af dem (Han ER nu sød...), og Bodil Kornbek - af alle i verden - viste tænder og gjorde heftigt udfald efter Lene Espersen (noget med at hun havde sin ministerpost på Pia K.s nåde) - WOW Bodil K.!!

Vidste slet ikke hun havde det i sig!! TIHI...



....sådan en politisk debat / rivegilde er nu godt til at løfte humøret lidt!

Men hvor krydset skal stå, er jeg da stadig noget i tvivl om.

Åååh...

...hvor har jeg sovet godt i nat! Min nakke er meget bedre.

Den er stadig øm og lidt stiv, men ikke låst som i går.

Det er dælme dejligt!


I dag skal jeg til skole/hjem samtale med Bodil. Så får hun nok ros, det plejer hun. Ellers står den ikke på noget særligt.

Andreas kommer allerede hjem igen i morgen, og måske bliver han weekenden over. Det ku' være hyggeligt - for på fredag kommer bonus-søn Lasse og hans kæreste Michelle og spiser med, og de unge mennesker hygger sig altid vældigt sammen. Lasse og Andreas har jo kendt hinanden siden de var 3 ...

I weekenden kommer min søster og familien på visit. Kristina var lige med at true med, at SÅ skal de sove i Børkop, for Onkel Madsen snorker så flot og rungende, at det går lige gennem gulvet, og op i Andreas' værelse :-D

Jeg glæder mig, og før vi får set os om - er det jo weekend!

Hvor mange bli'r vi til middag?

Ja - igår, da Bruno og jeg lagde madplan, regnede vi med at blive 4.

Det var indtil i formiddag, hvor Andreas lige ringede og sagde, at han kom en tur hjem, og at ham og Kristina kom og spiste med. På et senere tidspunkt viste det sig at Bodils kammerat Frederik også gerne ville spise med - og så var vi 7 ...

... det var lige før vi skulle have plade i bordet. Godt at der stod "Karbonader" på madplanen og ikke "Rester fra igår" :-) Det havde nok været svært at få til at strække....

Andreas er futtet til København igen, men han kommer sikkert hjem senere på ugen...

Crash-kur

Den der lede nakke - eller rettere, holdet i den - var ved at tage livet af mig idag.

I formiddag tog jeg piller og gik stønnende rundt, fordi jeg hele tiden kom til at forsøge at dreje hovedet - øv!

Men pokker stå i det, om sådan et møg-hold skal dø i synden.

I aften er det i bedring, og jeg tror det skyldes min crash-kur:

* 10 minutter på cirkelstepperen til opvarmning
* ½ times nakke/ryg/skulderøvelser på div. maskiner, med lav vægt og mange repetitioner
* 45 min. spinning (jeg var nødt til at stoppe fordi jeg fik djævelsk ondt i skulderen)

Med ondt skal ondt fordrives!! Nu har jeg nogle muskler, som er lidt ømme, men den der fornemmelse af, at noget sad fast på en helt forkert måde i nakken, er næsten væk.

Kan det passe??

....er jeg den eneste i Danmark (ud over min ægtefælle) som ikke følger med i TV-serien "Forbrydelsen"?

Helle vs. Anders

Hvor er det bare meget sjovere at se toplederdebat til dette valg, end det plejer at være.

Nu ligger det ikke til mig at være skadefro - - men det var da skægt til en forandring at se Anders på hælene. Hun er dæleme en skrap moster, hende Helle. Respekt for det!

...jeg kan godt forstå at Anders hellere vil lave alt muligt andet end at debattere med hende!



.....i øvrigt ku' jeg godt tænke mig at se hende debattere med Pia Kjærsgaard. Hvad enten man synes om fru Kjærsgaards synspunkter eller ej, må man sige at hun er en uhyggeligt dreven debattør. De to op mod hinanden kunne virkelig være en debat, der ville noget. Kessler og Calsaghe - go home!

Livsnyderen - helt i skoven

Som jeg vistnok har nævnt tidligere, holder jeg ikke, som ellers planlagt, Vintercup-pause i år. Jeg fik nemlig et tilbud, jeg ikke kunne modstå, da Brunos makker, Carsten Bedsteven, trak sig. Bruno foreslog nemlig, at han og jeg skulle køre mix.

Jeg så det som en chance for at lære håndværket - det orienteringsmæssige. Det er jeg nemlig ikke særligt god til. Jeg kan da læse et kort, men oplevede sidste år, hvor meget man lærer ved at køre sammen med en, som kan sit kram.
Det var da jeg kørte prøveløb sammen med førnævnte Carsten - en rigtig sjov og lærerig oplevelse for mig.

Og dagen i dag var da også vejrmæssigt ganske perfekt til at køre på cykel!
Til gengæld var jeg ikke helt i top. Her taler jeg ikke om min fysiske form - den er ikke for god, men det ku' jo lissom ikke komme bag på mig. Men igår var jeg til et klassearrangement med Bodils klasse, og der sluttede vi af med at bowle. Undervejs trak det sammen i min nakke og højre skulder - og i nat sov jeg ELENDIGT, fordi jeg havde ondt i skidtet.

Så rent faktisk havde jeg taget smertestillende for at kunne dreje hovedet bare lidt i dag - og stillede dermed op dopet - uha uha. Kunne dog godt mærke, at de sager jeg havde taget ikke var præstationsfremmende ;-)

Det gik dog rimeligt godt. Vi blev, som det kan ses her, nummer 6 ud af 13 hold. Og vi tror på, at vi kan snuppe en post mere næste gang, vi skal køre sammen.

MEN nu er jeg træt. En elendig nattesøvn og smerter hele dagen trætter. Jeg skal vist ha' fat i vores massør ude på arbejde - han plejer at kunne gøre noget ved sådan en nakke...

Livsnyderen på glatis

Da jeg torsdag formiddag stod på ved den lille låge, der fører ind til ishockeybanen i Odense, iført polstrede bukser, harnisk, benskinner, albuebeskyttere, ildelugtende handsker, hjelm, ishockeyskøjter og en kæmpestor hvid trøje, tænkte jeg bare en ting: "FUCK!"

Jeg måtte lige synke engang. Hvad pokker lavede jeg her - med skøjter på og en stav i hånden - når jeg ALDRIG nogensinde har løbet på isskøjter, og virkelig har haft problemer med det, de få gange jeg har haft et par inliner rulleskøjter på...?




Det var et langt, langt skridt - det fra gangen og ind på isen.
Og jeg følte mig i den grad som Bambi på glatis - især når jeg så på dem af mine kolleger, der kunne begå sig på skøjterne, dem, som gled ubesværet og elegant over isen.

Så var det, jeg kom til at se, at jeg ikke var den eneste, der klamrede mig til banten. Vi var faktisk mindst en håndfuld, som nok aldrig kommer med i Holiday on Ice.


En behjertet kollega (Tak, Merete) kom over og gav mig lidt instruktioner. Noget med bøjede knæ og sådan. Og så skøjtede jeg lidt forsigtigt rundt (UDEN at holde ved banten!) - det var ikke elegant, men jeg var i bevægelse!

Måske kom selvsikkerheden af, at det onsdag aften gik usædvanlig godt til dans. Vi er ved at komme efter det, er vi. Faktisk oplevede vi et par gange onsdag aften, at vi ikke bare bevægede os i takt til musikken - vi dansede rent faktisk! Ubesværet nok til at Bruno kunne se på mig på den der måde, som altid gør mig små-blød i knæene :-)

Nu var Bruno så ikke med på ishockeybanen - men jeg er sikker på at onsdagens dansesucces var med til at holde mig på skøjterne. Og jeg var lige ved at begynde at føle mig lidt selvsikker, da Aleksei alias Irma kaldte holdet over til - den modsatte bante.

Damn! Der er langt over sådan en ishockeybane, når man har ca. 5 minutters erfaring på skøjter. Men jeg kom over - i modsætning til en anden kollega, som ikke var meget for at slippe banten i den modsatte side. Ham gik Aleksei/Irma over og hentede - og skubbede tværs over banen. Det så sjovt ud.

Ishockey ser noget anderledes ud, når holdene udgøres af en flok programmører, projektledere og konsulenter - end når det er OIKs førstehold, der går på banen.
Der var mange fuldstændig umotiverede styrt (soloulykker), og flere af os havde meget svært ved at slå til pucken OG holde balancen på samme tid.

Og hvad gør man lige, når den der sk... puck glider ind og lægger sig mellem ens skøjter?? Prøv du lige at slå til den, når den ligger der.

Jo, jeg oplevede et par styrt. Var ret glad for de polstrede bukser. Og så oplevede jeg et par problemer.

1) at komme op igen. Jeg valgte the cowards way ... skubbede mig på hænder og knæ til den nærmeste bante og hejste mig op der.

2) prøv lige at samle hockeystaven op med de der pølsefingerhandsker på. Det er uladsiggørligt!!!

Men jeg grinede så meget at mine kinder gjorde ondt - både når jeg var på isen, og når jeg var udenfor. En af mine kolleger fik tilnavnet "Bambi" - han så faktisk ret godt ud på skøjter, men en gang imellem eksede det hele pludselig, og han styrtede spektakulært - ofte uden nogen synlig årsag. Sødt!

Kampen endte 1-1, efter at vi havde været bagud nogen tid. Heldigvis! Det havde ikke været til at bære, hvis modstanderne havde haft håneretten hele aftenen!!



Jeg har desværre ikke fået billeder af kampen endnu, så dem, I ser her, er fra den seance onsdag, hvor vi valgte holdnavn og skabte vores flotte banner.

Tror faktisk vi vandt på stilpoint - de andre havde ikke noget navn og ikke noget banner - yeah!

Et par flasker...

Her er et par af de flasker, vi smagte i mandags - dem, du ser her, var alene dem vi smagte til vores jule- og nytårsgave. Så var der også dem til bestyrelsen mv., for slet ikke at glemme hvidvinene, dessertvinene og de mousserende....



No wonder mine smagsløg var udmattede...