Her sidder jeg med morgenkaffen. Huset er stille, for Bruno er ude at cykle champagnetur med Baghjulet, og alle andre end mig sover.
Bodil har sendt kæresten med bussen, og så gik hun i slumreland igen.
Jeg har lige læst morgenavisen, og den handler ikke overraskende om året der gik, og det nye der kommer. Og så kom jeg jo i tanker om, at jeg de sidste par år har haft en NYTÅRSKAVALKADE - for de dovne læsere, der kun gider læse resumeet af Livsnyderens år.
Nåmen - det startede faktisk rigtig skidt. Nytårsaften, som vi skulle tilbringe hos min søster og svoger, var både Bruno og jeg skidt tilpas - mig med hovedpine, og Bruno med maveonde! Så det var ikke meget løgn, da jeg skrev at starten på det nye år 2009 var lidt slatten...
Det fortsatte lidt i samme baner, for i starten af 2009 - ja, jeg nåede vist dårligt at starte på job efter ferien - lagde vi os allesammen med influenza. Bruno, Bodil, Kristian, mig selv og vores hus-gæst Hanne. Puha! Jeg snuppede lige en lungebetændelse oven i, for en god ordens skyld.
Heldigvis blev jeg rask igen - for jeg havde et stramt løbeprogram. Vintermånederne i 2009 stod nemlig i løbets tegn, for jeg havde meldt mig til Lillebælt Halvmaraton 2009, så der skulle jo trænes! Og intet var overladt til tilfældighederne - som jeg afslørede i en blogpost om mine mørke sider...
Medio januar kunne vi også fejre min dejlige mands runde fødselsdag. Tænk, det snart er et år siden....
I februar fik vi besøg af Bloglands skønne barfodsdanser, og hendes mand, Stationsforstanderen. Vi lavede lækker indisk mad og snakkede den halve nat - det var herligt! Siden har vi set dem nogle gange, og de er en dejlig tilføjelse til vores vennekreds.
Sidst i februar kan man spore, at jeg i 2009 havde MASSER af energi. Måske var det løbeturen - men 23. februar mente jeg, at foråret var på vej. Jeg håber, det kommer lige så tidligt i år - så er det jo lige om lidt :-)
Få dage senere fik vi dog et ordentligt pudder sne ... så sådan kan man jo komme galt afsted :-)
I marts kom vi i for-ferie-stemning, og bookede sommerferie. Sådan har man jo glæde af en ferie flere gange ... både når man udvælger den, og når man senere holder den! Det var højst nostalgisk at kikke feriekataloger for bådferier på Norfolk Broads ... :)
Sidst i marts fejrede vi Kristians 13 års fødselsdag. Han havde klassen på besøg, og det gik SÅ fint :-). Og som om løberiet ikke var nok, så forfulgte jeg en gammel drøm, og begyndte at gå til mavedans. Jeg hænger stadig ved - og fortsætter her til februar. Bodil er faldet fra, men jeg nyder det rigtig meget!
I april blev det rigtigt forår. Og jeg kan kun finde et eneste indlæg for måneden, så jeg må have været en rigtig slem blogger.
Maj blev banebrydende for mig. Jeg gennemførte det halvmaraton, jeg havde trænet til hele vinteren, og jeg var glad og stolt! Men også brugt og slidt, og træt af at mit liv drejede sig omkring mine løbeskemaer - jeg trængte til at løbe af ren lyst. Det var dejligt at kunne gøre dette igen.
Måske var det fordi jeg havde lidt mere tid i overskud, at jeg i maj spekulerede lidt over, hvor naturlig det er naturligt at være. Der må jo være grænser for, hvad man kan forvente af naturlighed af en pæn ældre dame som mig, der er nået i reservedelsalderen ... ;-)
Omkring skiftet mellem maj og juni tog Bruno og jeg på en dejlig kærestetur til Barcelona. Vi nøde lækre tapas, lunt vejr og de smukke omgivelser inderligt. Tempoet på sådan en tur er vi gode til at ramme ... vi vil hellere slentre ned af en befærdet gade, sidde på en bænk og se på mennesker, eller trave en tur i en park, end at halse fra museum til museum, eller fra seværdighed til seværdighed. Så vi lavede vores egen blanding af turistoplevelser og kærestehygge. Vi vil gerne tilbage til Barcelona - det er en skøn by!
Juni bød også på en chance for mig rent jobmæssigt - min afdelingsleder tilbød mig en tjans som projektleder, og jeg behøvede ingen betænkningstid for at takke ja. Faktisk kunne jeg slet ikke vente på at komme igang :-D
Det var også i juni jeg konstaterede, at det er heldigt, at jeg ikke var nødt til at spille golf for at komme fremad i verden. Jeg kunne faktisk konstatere, at golf er noget af det kedeligste jeg nogensinde har prøvet. Og nej, det får ikke en chance til. Jeg mangler ikke ligefrem ting at bruge tiden på, så jeg vælger at gøre ting, jeg umiddelbart synes er sjove og spændende.
Sidst men ikke mindst, fejrede vi Brunos fødseldag i haven. Det var en herlig dag, hvor alle var glade og i hopla. Bruno syntes han havde en perfekt fest - så det var præcis, som det skulle være.
Så blev det juli og rigtig sommer. Mine to yngste tog på ferie hos deres far, og Andreas kom hjem for at jobbe på Coca Cola. Der var godt vejr, og vi havde ferie hver dag fra 16 til 8. Skønt! Lige bortset fra den dag, jeg valgte at sole mig au naturel, og fik besøg af en glad rørlægger i baghaven.
Der blev virkelig hygget igennem, og drukket fredagsøl med kolleger, der endte med sam-grill i vores have.
Og før vi fik set os om, var det sommerferietid, og der skulle pakkes og gøres ved. Først oplevede vi Norfolk Broads fra vandsiden og derefter var vi i London nogle dage. Dejlig tur!!
Så var det jo august, og pludselig var det job igen. Jeg flyttede kontor, og vupti ... så var jeg projektleder.
August bragte også tiåret for min fars død. Det er mærkeligt, at det er så længe siden han var blandt os, og jeg savner ham stadig nogen gange. Til februar ville han være blevet 80.
Sådan et indlæg er også med til at vise, at det ikke bare er hygge, eftermiddagskaffe og familieidyl det hele. Nogen gange ser jeg på min blog og tænker ... det er ALT for PÆNT .... og så kommer der sådan nogle indlæg her. For naturligvis har 2009 også budt på ting der var svære og triste og kantede og grimme.
Ofte vedrører de bare også andre i min familie end mig selv, og derfor bliver de i privatsfæren. Denne blog er nemlig nok personlig - men det private, det skal I kende mig "rigtigt" for at vide noget om.
Selvom september mest bød på arbejde, var der da også en enkelt kæresteweekend på programmet - ikke med rejser til eksotiske steder, bare en hyggelig alene-en af slagsen med ham, jeg elsker højst.
I oktober vendte jeg tilbage til mit gamle træningscenter. Jeg satte mine fødder derude første gang i 2001, hvor det hed "Aktiv fritid", og nu er jeg tilbage igen, efter en pause andetsteds.
Skønt bloggen her som nævnt mest er en hygge-hverdags-blog, bærer den ind imellem også præg af, at indehaveren er sprængfyldt med meninger om alt muligt. Det kom også frem i et indlæg om integrationsdebatten, som jeg skrev en dag, hvor jeg bare havde det up-to-here.
Måneden bød også på ferie-fra-16-til-8, hvor Andreas kom hjem og hyggede. Jeg var igen ude med riven, og øste livsvisdom ud - denne gang omkring hvad din holdning til livet betyder for din livskvalitet. Faktisk var jeg stopfuld af ord i oktober - lige fra indlægget om kommunalpolitikertræthed og til den lille sjove historie om min cykelven.
I november filosoferede jeg lidt over hvordan andre ser dig, kontra dit eget selvbillede. Årsagen var en gymnasieveninde, som jeg skriver lidt sammen med - genfundet via Facebook. Jeg gik også i tidligt julemode - for jeg havde jo afsat 10 dage i december til at besøge min hjerteveninde og sjælesøster Roberta i USA. Så skulle jeg jo tidligt igang!
Som måneden lakkede mod enden, blev jeg grebet af rejsefeber! Jeg har jo ikke rejst så langt alene siden jeg var purung. Og meget har ændret sig siden.
Pludselig var det december, og jeg var ... hmmm ... klar? Afsted til julefrokost kom jeg lørdag aften, og jeg havde det forrygende skægt. Jeg drak dog ikke sååå meget - for jeg vidste at søndag var store rejsedag. Og jeg ringede efter Bruno omkring midnat - for der ville jeg gerne hjem.
Turen til USA var forrygende. Jeg gider ikke linke til alle de indlæg jeg skrev - du kan selv læse dem her under december måned. Det var fedt at se New York. Det var skønt at gense Roberta, og vi fandt tonen på 2 sekunder. Det var herligt at få et indblik i hendes hverdag i Torrington, at møde hendes mand og hendes venner. Fint at være tilbage i USA på godt og ondt.
Men til sidst - specielt efter en uges tid - savnede jeg Bruno så det gjorde ondt. Det gjorde det lettere at sige farvel og tage hjem - at jeg vidste, at jeg ved min endestation ville blive modtaget af Brunos varme favn. Jeg kan slet, slet ikke undvære ham, så det var fantastisk dejligt at komme hjem og få verdens længste kram af ham.
Og her er jeg så. Hjemme igen. Ved enden af et år, som mest har været godt.
På parforholdssiden er vi klart kommet styrket ud af 2009. På jobsiden har der været udvikling og gode oplevelser. Familien hænger sammen, børnene har det godt. Bodil skal til fest i aften - noget hun ellers har nægtet at deltage i, fordi hun er meget imod at andre drikker alkohol. Så vi hepper for, at det bliver godt.
Der er kommet nye venner ind i vores liv i år, flere hold. Annie og Finn, som vi har mødt via blogland, og Kim (som er Brunos cykelven) og hans kone Alice. To dejlige par, som vi har haft det sjovt og hyggeligt med.
På bundlinjen er der sorte tal på alle fronter, når man gør regnskabet for 2009 op.
Godt nytår - vi er klar til 2010.
torsdag, december 31, 2009
tirsdag, december 29, 2009
Livsnyderen frit svævende mellem jul og nytår
Aaaahhhhh ..... afslappende juleferie!
Vi holdt en ganske lille og stille juleaften, bare min mor, Bodil og Kristian samt Bruno og mig. Juledag var et orgie i ugidelighed og afslapning, og først den 26. bevægede vi os ud af huset - min mor hjem til nordjylland, og os til Ejstruphom på besøg hos Ninna og Bent.
Den 27. mødtes vi med min mor igen - hun fylder jo år den 27., og vi plejer at komme hjem - hele klanen - og fejre hende. Det var rigtig hyggeligt! Og vi blev der indtil den 28., for i Vestbjerg var der en fronthjelm der lige passede til min Mazda ... som jo blev bulet i sommer.
Idag har jeg været nede og bytte de dubletter, jeg har fået. Og byen blev lige kikket igennem ved samme lejlighed :) jeg havde jo god tid til at gå og glo. Bruno var kørt hen efter en ny tørretumbler - den skrammel-ting vi købte sammen med huset er (heldigvis) gået i stykker. Jeg vil aldrig anbefale nogen at købe en kondens-tørrer, vil jeg lige sige.... den har godtnok ikke været særligt god.
I morgen kommer Andreas hjem fra USA - vi skal hente ham og Kristina i Billund. Det bliver dejligt at få dem hjem igen, Andreas bliver her hen over nytår, og det passer vist både mig og Kristian fortrinligt :-)
En stille nytårsaften, bliver det - bare Andreas, Kristian, Bruno og mig - for Bodil skal til fest med nogle venner. Passer mig fint at det ikke er det store vilde party :-)
Så jeg nyder bare tilværelsen, lige nu. Freden og roen og at have tid nok og at skulle ingenting. Det er en luksus, er det.
Vi holdt en ganske lille og stille juleaften, bare min mor, Bodil og Kristian samt Bruno og mig. Juledag var et orgie i ugidelighed og afslapning, og først den 26. bevægede vi os ud af huset - min mor hjem til nordjylland, og os til Ejstruphom på besøg hos Ninna og Bent.
Den 27. mødtes vi med min mor igen - hun fylder jo år den 27., og vi plejer at komme hjem - hele klanen - og fejre hende. Det var rigtig hyggeligt! Og vi blev der indtil den 28., for i Vestbjerg var der en fronthjelm der lige passede til min Mazda ... som jo blev bulet i sommer.
Idag har jeg været nede og bytte de dubletter, jeg har fået. Og byen blev lige kikket igennem ved samme lejlighed :) jeg havde jo god tid til at gå og glo. Bruno var kørt hen efter en ny tørretumbler - den skrammel-ting vi købte sammen med huset er (heldigvis) gået i stykker. Jeg vil aldrig anbefale nogen at købe en kondens-tørrer, vil jeg lige sige.... den har godtnok ikke været særligt god.
I morgen kommer Andreas hjem fra USA - vi skal hente ham og Kristina i Billund. Det bliver dejligt at få dem hjem igen, Andreas bliver her hen over nytår, og det passer vist både mig og Kristian fortrinligt :-)
En stille nytårsaften, bliver det - bare Andreas, Kristian, Bruno og mig - for Bodil skal til fest med nogle venner. Passer mig fint at det ikke er det store vilde party :-)
Så jeg nyder bare tilværelsen, lige nu. Freden og roen og at have tid nok og at skulle ingenting. Det er en luksus, er det.
mandag, december 21, 2009
Tagget af Lupo
Det er heldigvis længe siden jeg er blevet tagget sidst ... men here goes ...
Tre ting jeg husker, som var det igår:
Da jeg faldt af cyklen som lille "dreng" og slog hul på hagen. En lidt skødesløs omgang med kantstenen resulterede i en tur ud over styret, og en venlig mand eskorterede mig hjem. Faktisk halv-slæbte han mig - det var min første erfaring udi smerte-inducerede besvimelser.
Lyden, da jordemoderen klippede mit mellemkød ved Andreas' fødsel. Puhaaaa ... det lød som når man parterer kylling. Og var sandsynligvis ganske unødvendigt (har siden født 2 børn uden den slags indgreb) men nærmest procedure dengang, for 22 år siden.
Første gang, jeg kyssede ham, jeg deler dyne, budgetkonto og avis med. Men det vil jeg ha' for mig selv :-)
Tre ting, jeg ikke kan li'
Laks .... det ser så lækkert ud, men jeg hader smagen.
Når jeg ikke ved, hvor jeg har folk henne.
Fuldskæg. Tag det af, mænd. Langt flertallet af jer ser bedre ud uden.
Tre ting, jeg kan lide
Sommer og sol og varme - gerne MEGET varme. Overvejer nogen gange om jeg er vekselvarm.
Tid sammen med min familie - mine unger og ham jeg elsker. Min mor og mine søskende.
Mit job.
Tre sange, jeg hører lige nu
Tina Dickows "Magic".
Madrugadas "Majesty".
Mel & Kims "Rocking around the christmas tree".
...og så skråler jeg med på en cd med Sweethearts julemusik ... "en kold kold xmas fra kassen".
Tre tv-serier jeg følger med i
Jamen, det gør jeg simpelthen ikke. Der er ikke en eneste. Ikke af princip-årsager, men jeg er bare ikke noget seriemenneske. Sådan er det.
Til gengæld ser jeg gerne film - og nupper et afsnit af Top Gear.
Tre blogs jeg læser dagligt
Og det gør jeg så heller ikke. Mit forhold til blogland er blevet lidt ensidigt ... ca. en gang om ugen surfer jeg lidt omkring, og læser lidt hist og pist ... men jeg er ikke den blog-a-holic jeg var engang, hvilket min kommentar-aktivitet nok også afspejler.
Skal jeg nævne tre favoritter må det i flæng blive:
Susling. Skønne søster susling er altid god for en skæv og syreholdig smagsoplevelse.
Mesmerized. Ordekvilebristen Anna er ikke altid munter læsning, men jeg hænger på i forhåbning om en slags happy ending ;-)
O'Manne. Bare fordi jeg godt kan li' Anne :-)
Ikke fordi jeg ikke elsker alle jer andre ... men tre, blev der sagt :-)
Tak for tagget, Lupo. Jeg vil tillade mig at undlade at tagge andre ... men feel free, hvis I har lyst!
Tre ting jeg husker, som var det igår:
Da jeg faldt af cyklen som lille "dreng" og slog hul på hagen. En lidt skødesløs omgang med kantstenen resulterede i en tur ud over styret, og en venlig mand eskorterede mig hjem. Faktisk halv-slæbte han mig - det var min første erfaring udi smerte-inducerede besvimelser.
Lyden, da jordemoderen klippede mit mellemkød ved Andreas' fødsel. Puhaaaa ... det lød som når man parterer kylling. Og var sandsynligvis ganske unødvendigt (har siden født 2 børn uden den slags indgreb) men nærmest procedure dengang, for 22 år siden.
Første gang, jeg kyssede ham, jeg deler dyne, budgetkonto og avis med. Men det vil jeg ha' for mig selv :-)
Tre ting, jeg ikke kan li'
Laks .... det ser så lækkert ud, men jeg hader smagen.
Når jeg ikke ved, hvor jeg har folk henne.
Fuldskæg. Tag det af, mænd. Langt flertallet af jer ser bedre ud uden.
Tre ting, jeg kan lide
Sommer og sol og varme - gerne MEGET varme. Overvejer nogen gange om jeg er vekselvarm.
Tid sammen med min familie - mine unger og ham jeg elsker. Min mor og mine søskende.
Mit job.
Tre sange, jeg hører lige nu
Tina Dickows "Magic".
Madrugadas "Majesty".
Mel & Kims "Rocking around the christmas tree".
...og så skråler jeg med på en cd med Sweethearts julemusik ... "en kold kold xmas fra kassen".
Tre tv-serier jeg følger med i
Jamen, det gør jeg simpelthen ikke. Der er ikke en eneste. Ikke af princip-årsager, men jeg er bare ikke noget seriemenneske. Sådan er det.
Til gengæld ser jeg gerne film - og nupper et afsnit af Top Gear.
Tre blogs jeg læser dagligt
Og det gør jeg så heller ikke. Mit forhold til blogland er blevet lidt ensidigt ... ca. en gang om ugen surfer jeg lidt omkring, og læser lidt hist og pist ... men jeg er ikke den blog-a-holic jeg var engang, hvilket min kommentar-aktivitet nok også afspejler.
Skal jeg nævne tre favoritter må det i flæng blive:
Susling. Skønne søster susling er altid god for en skæv og syreholdig smagsoplevelse.
Mesmerized. Ordekvilebristen Anna er ikke altid munter læsning, men jeg hænger på i forhåbning om en slags happy ending ;-)
O'Manne. Bare fordi jeg godt kan li' Anne :-)
Ikke fordi jeg ikke elsker alle jer andre ... men tre, blev der sagt :-)
Tak for tagget, Lupo. Jeg vil tillade mig at undlade at tagge andre ... men feel free, hvis I har lyst!
Julebreve fra Livsnyderen
Kære dame i blå peugeot.
Selvom der lå sne på vejen for 2 dage siden, behøver du ikke køre 20 km/t under fartgrænsen - i overhalingsbanen.
Venlig hilsen,
gnaven livsnyder med for lidt nattesøvn bag øjenlågene
Kære hals-pine.
Tak fordi du skred igen, uden at blive til mere. Det er særdeles værdsat.
Venlig hilsen,
lettet livsnyder som var lige ved at tro at det blev jul-under-dynen i år.
Kære vejrguder.
Lad det nu bare være som det er. Hvide marker og sorte veje er den perfekte opskrift på en idyllisk jul.
Venlig hilsen,
den håbefulde livsnyder.
Kære læsere.
Livsnyderen ønsker jer alle en god og varm jul, og et fredfyldt nytår.
Venlig hilsen
tjah - Livsnyderen (vogt Dem for kopier).
Selvom der lå sne på vejen for 2 dage siden, behøver du ikke køre 20 km/t under fartgrænsen - i overhalingsbanen.
Venlig hilsen,
gnaven livsnyder med for lidt nattesøvn bag øjenlågene
Kære hals-pine.
Tak fordi du skred igen, uden at blive til mere. Det er særdeles værdsat.
Venlig hilsen,
lettet livsnyder som var lige ved at tro at det blev jul-under-dynen i år.
Kære vejrguder.
Lad det nu bare være som det er. Hvide marker og sorte veje er den perfekte opskrift på en idyllisk jul.
Venlig hilsen,
den håbefulde livsnyder.
Kære læsere.
Livsnyderen ønsker jer alle en god og varm jul, og et fredfyldt nytår.
Venlig hilsen
tjah - Livsnyderen (vogt Dem for kopier).
torsdag, december 17, 2009
Der hvor jeg hører til
Lige nu er jeg lige der, hvor jeg hører til.
Hjemme på Fasanvej, med min mand og mine drenge omkring mig. Bodil har også været forbi. Hun kommer imorgen, på juleferie - og bliver helt indtil efter nytår.
På lørdag tager Andreas til USA, nu er det hans tur til at nyde sneen på den anden side af andedammen.
Der er æ, ø og å på mit tastatur igen, og det eneste, jeg savner, er min hjerteveninde Roberta.
Hvor har det været dejligt - og hvor er det dejligt at være hjemme igen!
Hjemme på Fasanvej, med min mand og mine drenge omkring mig. Bodil har også været forbi. Hun kommer imorgen, på juleferie - og bliver helt indtil efter nytår.
På lørdag tager Andreas til USA, nu er det hans tur til at nyde sneen på den anden side af andedammen.
Der er æ, ø og å på mit tastatur igen, og det eneste, jeg savner, er min hjerteveninde Roberta.
Hvor har det været dejligt - og hvor er det dejligt at være hjemme igen!
onsdag, december 16, 2009
Hjem, hjemad, hjem...
Saadan synger Johnny Madsen i sangen "Hjemad".
Og det er lige, hvad jeg skal idag. Kl. 18.35 lokal tid - det svarer til 00.35 i DK - letter mit fly fra JFK i New York, og saetter kursen mod Amsterdam.
Igen en tur hvor jeg kan vaere saa anonym som jeg oensker, og maaske endda mere. Men fra Amsterdam til Billund er der kun et lille hop - og saa kan jeg se frem til at vandre lige ind i min dejlige mands aabne favn.
Det skal ikke vaere nogen hemmelighed at jeg har savnet ham - isaer de seneste dage, hvor det har foeltes som om det er uendeligt lang tid siden han kyssede mig farvel i Billund.
Jeg har haft det utroligt godt herovre. Det var spaendende at se New York, og utroligt dejligt at gense min soul sister, Roberta. Jeg er blevet modtaget og behandlet som om jeg var kongelig, af baade Mike og af alle de venner til Roberta, jeg har moedt.
Selvom jeg har boet her i Torrington en uge (og vi ved allesammen at gaester helst ikke skal blive alt for laenge), og har holdt Roberta fra at arbejde, har Mike vaeret soed og generoes, og har endda sagt, at det var dejligt jeg kom, og at han syntes det var rart at have mig paa besoeg. Og han er altsaa ikke saadan en overstroemmende overfladevenlig amerikaner, saa naar han siger det, er jeg ikke i tvivl om at han mener det.
Robertas dameklub tog imod mig med aabne arme, og Karen, Robertas veninde, boed ind til pigeaften og tog mig med.
Jeg har haft mine egne gemakker i Mikes og Robertas kaelder, og deres rare vovser har hilst mig godmorgen hver eneste dag, naar jeg kom op der nede fra.
Jeg kan altsaa ikke klage!
Men nu traenger jeg til at se ham jeg elsker, og mine dejlige unger. Jeg naar lige at sige hej til Andreas torsdag/fredag, saa er det ham, der saetter sig i et fly sammen med Kristina, for de skal fejre jul i Chicago hos Andreas' fars familie.
Jeg ser frem til at komme paa job igen - jeg skal derud fredag, mandag og tirsdag, og saa holder jeg juleferie - og se at alt er vel. (Okay - jeg indroemmer - jeg har faaet mailopdateringer paa alt det, vi har sat igang, saa jeg ved at jeg ikke faar nogen grimme overraskelser, men jeg har vaeret en god pige .. og har ladet vaere med at logge paa min arbejdsmail)
Jeg glaeder mig til at lave de sidste juleforberedelser, og allermest til igen at have hverdag og ferie sammen med dem, jeg elsker allermest.
Juleaften kommer min mor og fejrer sammen med os. Til nytaar kommer Andreas hjem, og vi skal have god mad og hygge os.
Nogen har endda soerget for at drysse fin hvid sne ud over mit lille land.
Det kunne kort sagt ikke vaere mere perfekt :)
Og det er lige, hvad jeg skal idag. Kl. 18.35 lokal tid - det svarer til 00.35 i DK - letter mit fly fra JFK i New York, og saetter kursen mod Amsterdam.
Igen en tur hvor jeg kan vaere saa anonym som jeg oensker, og maaske endda mere. Men fra Amsterdam til Billund er der kun et lille hop - og saa kan jeg se frem til at vandre lige ind i min dejlige mands aabne favn.
Det skal ikke vaere nogen hemmelighed at jeg har savnet ham - isaer de seneste dage, hvor det har foeltes som om det er uendeligt lang tid siden han kyssede mig farvel i Billund.
Jeg har haft det utroligt godt herovre. Det var spaendende at se New York, og utroligt dejligt at gense min soul sister, Roberta. Jeg er blevet modtaget og behandlet som om jeg var kongelig, af baade Mike og af alle de venner til Roberta, jeg har moedt.
Selvom jeg har boet her i Torrington en uge (og vi ved allesammen at gaester helst ikke skal blive alt for laenge), og har holdt Roberta fra at arbejde, har Mike vaeret soed og generoes, og har endda sagt, at det var dejligt jeg kom, og at han syntes det var rart at have mig paa besoeg. Og han er altsaa ikke saadan en overstroemmende overfladevenlig amerikaner, saa naar han siger det, er jeg ikke i tvivl om at han mener det.
Robertas dameklub tog imod mig med aabne arme, og Karen, Robertas veninde, boed ind til pigeaften og tog mig med.
Jeg har haft mine egne gemakker i Mikes og Robertas kaelder, og deres rare vovser har hilst mig godmorgen hver eneste dag, naar jeg kom op der nede fra.
Jeg kan altsaa ikke klage!
Men nu traenger jeg til at se ham jeg elsker, og mine dejlige unger. Jeg naar lige at sige hej til Andreas torsdag/fredag, saa er det ham, der saetter sig i et fly sammen med Kristina, for de skal fejre jul i Chicago hos Andreas' fars familie.
Jeg ser frem til at komme paa job igen - jeg skal derud fredag, mandag og tirsdag, og saa holder jeg juleferie - og se at alt er vel. (Okay - jeg indroemmer - jeg har faaet mailopdateringer paa alt det, vi har sat igang, saa jeg ved at jeg ikke faar nogen grimme overraskelser, men jeg har vaeret en god pige .. og har ladet vaere med at logge paa min arbejdsmail)
Jeg glaeder mig til at lave de sidste juleforberedelser, og allermest til igen at have hverdag og ferie sammen med dem, jeg elsker allermest.
Juleaften kommer min mor og fejrer sammen med os. Til nytaar kommer Andreas hjem, og vi skal have god mad og hygge os.
Nogen har endda soerget for at drysse fin hvid sne ud over mit lille land.
Det kunne kort sagt ikke vaere mere perfekt :)
tirsdag, december 15, 2009
Savner...
Imagine me and you, I do
I think about you day and night, it's only right
To think about the girl you love and hold her tight
So happy together
If I should call you up, invest a dime
And you say you belong to me and ease my mind
Imagine how the world could be, so very fine
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
So happy together
How is the weather
So happy together
We're happy together
So happy together
Happy together
So happy together
Lyt til sangen her.
I think about you day and night, it's only right
To think about the girl you love and hold her tight
So happy together
If I should call you up, invest a dime
And you say you belong to me and ease my mind
Imagine how the world could be, so very fine
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
I can't see me lovin' nobody but you
For all my life
When you're with me, baby the skies'll be blue
For all my life
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Ba-ba-ba-ba ba-ba-ba-ba ba-ba-ba ba-ba-ba-ba
Me and you and you and me
No matter how they toss the dice, it has to be
The only one for me is you, and you for me
So happy together
So happy together
How is the weather
So happy together
We're happy together
So happy together
Happy together
So happy together
Lyt til sangen her.
søndag, december 13, 2009
Livsnyderen i sneen
Eller.... jeg KUNNE vaere i sneen, hvis ikke jeg syntes det var too damn friggin' cold derude!
Der er knagende frost, og sneen som faldt sidste weekend her, ligger stadig over alt. Jeg er glad for mine varme troejer, og ikke mindst for, at jeg valgte at pakke mine hjemmesko.
Men vi kommer da lidt omkring... igaar var vi i Torrington, som er den by, vi er i lige nu. Roberta og Mike er begge involveret i Torringtons historiske forening, og de havde aabent hus i det smukke hus, som foreningen ejer. En villa, som indtil 50'erne var beboet af en rig familie i byen, og som af den sidst overlevende (Mrs. Hotchkiss) blev doneret til byen - sammen med en fond til vedligehold.
Der stod frivillige i alle rum i huset, som var pyntet op til jul med alle de ting, som oprindeligt blev brugt. De frivillige fortalte om rummet og genstandene i det, og saa kunne man ellers spadsere rundt og nyde denne fantastisk koenne og hyggelige bolig.
Vi var der en times tid, og saa skulle Roberta og jeg til Norfolk, hvor vi skulle til pigeaften med nogen af Robertas veninder, hos Karen. Det var hyggeligt. Vi var 8 damer, og jeg syntes rigtig godt om isaer Karen, som er en naer veninde af Roberta. Hun er en no-bullshit person - kalder en spade for en spade og er bare rigtig skaeg. OG har i oevrigt sit eget firma som formidler og haandterer pensionsordninger for arbejdsgivere - hun har en uni-grad i matematik. Klog dame.
Det blev sent, saa det var rart at Roberta og jeg skulle overnatte hos Karen. I formiddag noed vi en dejlig morgenmad (uhmm aeg, kanelboller og sausages), og saa koerte Karen os til Torrington igen. Vi var en tur i en butik, og Karens soen var med. Han er en koen og soed og dejlig dreng paa 15 aar, som pga et handicap ikke har sprog og fungerer ca som en 3-aarig.
Det lyder umiddelbart soergeligt, men det er svaert ikke at falde for Jim, som bare er en elskelig dreng.
Bagefter skulle vi til en frokost i Robertas dameforening. Egentlig er hun optaget i den forkerte aldersgruppe, men det var oprindeligt en lokal dame, som tog Roberta med - og hun er paa den anden side af de 70. Saa nu er Roberta en del af denne her dameforenings MEGET voksne kreds. Vi spiste naturligvis paa Da Capo, og efterhaanden synes Viron jo, at vi kender hinanden - saa det er kram og kindkys :D
DET goer jo ikke noget, naar vi snakker om en charmetrold som ham!
Paa vej hjem SKULLE vi forbi Barbara (en af damerne) og se hendes juletrae. Hun har en fantasilion glaskugler som alle sammen haenger paa hendes trae. Man kan naesten ikke se traet. Men hun ER vist lidt af en samler, for hun samler ogsaa paa Hummel-porcelains-figurer (det er saadan noget i stil med kgl porcelain, bare grimmere), og dem maatte jeg ogsaa sige oooh og aaah over paa de rigtige steder.
Saa kom Mike og reddede os, og vi koerte ud efter juletrae! Vi fik fundet et stort flot et - coolt!
Nu sipper jeg petite sirah. Jeg har lige chattet med Bruno og Kristian, det var DEJLIGT. Jeg har det saa dejligt her - bliver behandlet som om jeg var kongelig - men jeg savner efterhaanden min familie. Men om kun 5 naetter skal jeg putte ved min Bruno igen <3.
I morgen skal vi
Det skal nok blive godt :D
Der er knagende frost, og sneen som faldt sidste weekend her, ligger stadig over alt. Jeg er glad for mine varme troejer, og ikke mindst for, at jeg valgte at pakke mine hjemmesko.
Men vi kommer da lidt omkring... igaar var vi i Torrington, som er den by, vi er i lige nu. Roberta og Mike er begge involveret i Torringtons historiske forening, og de havde aabent hus i det smukke hus, som foreningen ejer. En villa, som indtil 50'erne var beboet af en rig familie i byen, og som af den sidst overlevende (Mrs. Hotchkiss) blev doneret til byen - sammen med en fond til vedligehold.
Der stod frivillige i alle rum i huset, som var pyntet op til jul med alle de ting, som oprindeligt blev brugt. De frivillige fortalte om rummet og genstandene i det, og saa kunne man ellers spadsere rundt og nyde denne fantastisk koenne og hyggelige bolig.
Vi var der en times tid, og saa skulle Roberta og jeg til Norfolk, hvor vi skulle til pigeaften med nogen af Robertas veninder, hos Karen. Det var hyggeligt. Vi var 8 damer, og jeg syntes rigtig godt om isaer Karen, som er en naer veninde af Roberta. Hun er en no-bullshit person - kalder en spade for en spade og er bare rigtig skaeg. OG har i oevrigt sit eget firma som formidler og haandterer pensionsordninger for arbejdsgivere - hun har en uni-grad i matematik. Klog dame.
Det blev sent, saa det var rart at Roberta og jeg skulle overnatte hos Karen. I formiddag noed vi en dejlig morgenmad (uhmm aeg, kanelboller og sausages), og saa koerte Karen os til Torrington igen. Vi var en tur i en butik, og Karens soen var med. Han er en koen og soed og dejlig dreng paa 15 aar, som pga et handicap ikke har sprog og fungerer ca som en 3-aarig.
Det lyder umiddelbart soergeligt, men det er svaert ikke at falde for Jim, som bare er en elskelig dreng.
Bagefter skulle vi til en frokost i Robertas dameforening. Egentlig er hun optaget i den forkerte aldersgruppe, men det var oprindeligt en lokal dame, som tog Roberta med - og hun er paa den anden side af de 70. Saa nu er Roberta en del af denne her dameforenings MEGET voksne kreds. Vi spiste naturligvis paa Da Capo, og efterhaanden synes Viron jo, at vi kender hinanden - saa det er kram og kindkys :D
DET goer jo ikke noget, naar vi snakker om en charmetrold som ham!
Paa vej hjem SKULLE vi forbi Barbara (en af damerne) og se hendes juletrae. Hun har en fantasilion glaskugler som alle sammen haenger paa hendes trae. Man kan naesten ikke se traet. Men hun ER vist lidt af en samler, for hun samler ogsaa paa Hummel-porcelains-figurer (det er saadan noget i stil med kgl porcelain, bare grimmere), og dem maatte jeg ogsaa sige oooh og aaah over paa de rigtige steder.
Saa kom Mike og reddede os, og vi koerte ud efter juletrae! Vi fik fundet et stort flot et - coolt!
Nu sipper jeg petite sirah. Jeg har lige chattet med Bruno og Kristian, det var DEJLIGT. Jeg har det saa dejligt her - bliver behandlet som om jeg var kongelig - men jeg savner efterhaanden min familie. Men om kun 5 naetter skal jeg putte ved min Bruno igen <3.
I morgen skal vi
- bage brunkager
- drikke caipirinhas
- lave feijorado (eller noget i den stil - brasiliansk mad)
Det skal nok blive godt :D
fredag, december 11, 2009
Vuffelivov
Her i huset bor der, ud over Mike og Roberta, ogsaa to glade vovser - Matisse og Jack (Frito Jack er hans fulde navn). De er wirehaired griffons, tror jeg nok ... de er ihvertfald uden tvivl husets boern og muligvis ogsaa dem der bestemmer ;)
Den foerste aften gik de rimeligt meget amok ... de er ikke saerligt vant til fremmede ... men de faldt dog hurtigt ned, og nu er de mine stoerste fans!
I formiddag skulle Roberta lave noget arbejde - en jule-annonce for Da Capo - og jeg satte mig ind i sofaen med min bog.
Det er en 2personers sofa, ikke saerligt stor. Men det lykkedes baade Jack og Matisse at hoppe op ved siden af mig! Jack, som er den rundeste af vovserne, movsede sig ned at ligge og lagde sejrssikkert sit hoved i skoedet paa mig. Matisse gav dog ikke op - han stillede sig hen over Jack, laenet op af ryglaenet, og stak hovedet frem saa det laa paa brystet af mig.
Hvor nemt tror I det saa var at laese?? Men hyggelige er de, meget soede og kaerlige. Om end jeg nogen gange taenker, at der godt kunne vaere lidt at goere for hende briten fra "Det er mig eller hunden" ;)
Den foerste aften gik de rimeligt meget amok ... de er ikke saerligt vant til fremmede ... men de faldt dog hurtigt ned, og nu er de mine stoerste fans!
I formiddag skulle Roberta lave noget arbejde - en jule-annonce for Da Capo - og jeg satte mig ind i sofaen med min bog.
Det er en 2personers sofa, ikke saerligt stor. Men det lykkedes baade Jack og Matisse at hoppe op ved siden af mig! Jack, som er den rundeste af vovserne, movsede sig ned at ligge og lagde sejrssikkert sit hoved i skoedet paa mig. Matisse gav dog ikke op - han stillede sig hen over Jack, laenet op af ryglaenet, og stak hovedet frem saa det laa paa brystet af mig.
Hvor nemt tror I det saa var at laese?? Men hyggelige er de, meget soede og kaerlige. Om end jeg nogen gange taenker, at der godt kunne vaere lidt at goere for hende briten fra "Det er mig eller hunden" ;)
torsdag, december 10, 2009
Livsnyderen paa statsbesoeg ;)
Well ... here I am. Tilbage paa bloggen, om end med manglende danske bogstaver.
Overlevede "proevelserne" paa turen herover. Om end det er lidt maerkeligt at rejse alene. Lidt ensomt, og meget anonymt.
Man bliver rigtig meget en tilskuer til andres liv, naar man rejser alene. Du hoerer andre tale sammen, om deres rejse og deres maal. Men det eneste, du selv siger, er "ja" til kaffe og om du vil have vegetarpasta eller kylling. Og saa de par ord, du veksler med manden i Immigrations.
Andre taler sammen, og du kan hoere om de er danske, hollandske, eller amerikanere. Men du selv forbliver national-anonym, ingen kan se om du er paa forretningsrejse, paa ferie, eller maaske ved at forlade et liv for at starte et nyt.
Der er en frihed i det, men det er ogsaa lidt ensomt, og jeg var glad soendag aften, da jeg efter fly fra Billund til Amsterdam, og derfra til JFK, en times ventetid ved Immigrations, og til slut desperat soegen efter "min" bil som var forudbestilt ved dial7.com, og turen ind til Times Square, kunne staa i receptionen i St. James hotel paa W 45th og ringe op paa vaerelset til den veninde, jeg ikke havde set i 9 aar.
Pludselig var jeg ikke anonym mere, og det var dejligt. Jeg var spaendt paa, om det ville vaere akavet at skulle vaere sammen igen efter saa lang tid, men vi har bare pludret som to glade hoens.
Vi har shoppet, vaeret oppe og nyde udsigten fra "The Rock" (Rockefeller Center for jer ikke-New-Yorkere), slentret i Central Park, oset i Macys, snuset rundt i Soho og meget meget mere.
Vi har fraeset rundt med Subway, spist laekre bagels med kanel og rosiner - naturligvis med cream cheese - og jeg har med saligt lukkede oejne indtaget min foerste pizza med italian sausage i 20 aar.
Sorry Italien - amerikanerne laver bare de bedste pizzaer!
Jeg har i oevrigt altid hoert at New Yorkere var afvisende og sure. Min oplevelse er nu den modsatte - de er venlige og hjaelpsomme. Sjaeldent har jeg vaeret ude for saa mange rare maend som proevede at flaa min kuffert fra mig - ikke for at hugge den, men for at hjaelpe mig. Og vel at maerke ikke fordi de ville have penge af mig - naeh, bare af hel almindelig venlighed.
Igaar tog vi toget til Torrington, Connecticut. Jeg havde egentlig ogsaa faaet storby nok for denne gang! Og nu nyder jeg livet i Roberta og Mikes hyggelige lille stenhus, som er fra 1919, tror jeg. Jeg har et laekkert kaeldervaerelse med eget toilet og bad, og jeg har sovet som en droem i nat!
Igaar aftes spiste vi paa Da Capo (nu med link!!) som er den restaurant, Roberta har lavet interioer mv. til. Samtidig er indehaverne blevet en slags udvidet familie for Mike og hende - og de er vanvittigt soede! Maden var utroligt laekker ... jeg kommer til at afpresse dem for at faa opskriften paa "Da Capo chips" som er skiver af aubergine og zucchini ... hvad faen er det de hedder ... jo squash!! som er stegt i en dej, og saa dypper man i tzatziki ... uhhhhmmmmm!
Jeg skal vist serioest ud at spinne naar jeg kommer hjem!! Men det varer lige en lille uges tid...
lørdag, december 05, 2009
Rejse- og festklar?
Næææææh.
Men mon ikke jeg bliver det i løbet af idag?
Jeg har vasket i bund nu - og strøget det strygetøj, der lå. Ikke bare for at være sød ved Bruno, men for at give mig selv frit valg fra garderoben, når jeg skal pakke. :D
Skal lige et smut ned i byen - et enkelt ærinde - og så går jeg i gang med at pakke.
Puuuuuh jeg har de ONDESTE rejsesommerfugle i maven!
Kan det virkelig PASSE at jeg kan rejse med sådan en hjemme-udskrevet ting som eneste billet? Kan jeg nu finde ud af at skifte fly i Amsterdam? Kan min baggage også finde ud af det? Mon jeg kan sove i flyet? Skal jeg have extra kontaktlinser med i min håndbaggage? Hvordan går det når jeg kommer til JFK? Har jeg nu husket at pakke alt det jeg har brug for? Ser jeg mon uskadelig nok ud til at gå uantastet igennem US Customs?
Nåhh ... jeg må jo bare finde ud af det "as I go along". Det plejer jo at gå godtnok, så NU holder jeg op med at bekymre mig.
Blev der sagt!
Men mon ikke jeg bliver det i løbet af idag?
Jeg har vasket i bund nu - og strøget det strygetøj, der lå. Ikke bare for at være sød ved Bruno, men for at give mig selv frit valg fra garderoben, når jeg skal pakke. :D
Skal lige et smut ned i byen - et enkelt ærinde - og så går jeg i gang med at pakke.
Puuuuuh jeg har de ONDESTE rejsesommerfugle i maven!
Kan det virkelig PASSE at jeg kan rejse med sådan en hjemme-udskrevet ting som eneste billet? Kan jeg nu finde ud af at skifte fly i Amsterdam? Kan min baggage også finde ud af det? Mon jeg kan sove i flyet? Skal jeg have extra kontaktlinser med i min håndbaggage? Hvordan går det når jeg kommer til JFK? Har jeg nu husket at pakke alt det jeg har brug for? Ser jeg mon uskadelig nok ud til at gå uantastet igennem US Customs?
Nåhh ... jeg må jo bare finde ud af det "as I go along". Det plejer jo at gå godtnok, så NU holder jeg op med at bekymre mig.
Blev der sagt!
fredag, december 04, 2009
Gæt hvem der har ferie??
...joooh det ER mig!
Idag kl. 13.20 troede jeg, at jeg var færdig og klar til ferie. Men så dukkede der lige en lille komplikation op - jeg skulle lige ringe til et par bankfolk og afklare noget, og var nødt til at omgøre en beslutning omkring noget af det, vi sætter igang i december.
Så det endte med at der var FULD DRØN på, helt indtil 14.35 ... eller noget i den stil. Jeg kom hjem uden mit hoved ... det var stadig på arbejde. Men en gåtur ned forbi et par butikker, nede i byen, fik ryddet op i knolden, og nu har jeg ferie. Sådan for alvor.
I morgen skal jeg til julefrokost. Som altid glæder jeg mig til at komme ud og danse, pjatte, snakke og hygge mig med mine kolleger. Jeg holder af rigtig mange af dem - af et oprigtigt hjerte - og er stolt og glad for at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er så mange muligheder, og så megen rummelighed, som der er på Bankdata.
Jeg skal ikke for sent hjem - og jeg skal ikke have for meget at drikke. For der er et fly, der skal have mig med søndag.
2 dage nu.
Idag kl. 13.20 troede jeg, at jeg var færdig og klar til ferie. Men så dukkede der lige en lille komplikation op - jeg skulle lige ringe til et par bankfolk og afklare noget, og var nødt til at omgøre en beslutning omkring noget af det, vi sætter igang i december.
Så det endte med at der var FULD DRØN på, helt indtil 14.35 ... eller noget i den stil. Jeg kom hjem uden mit hoved ... det var stadig på arbejde. Men en gåtur ned forbi et par butikker, nede i byen, fik ryddet op i knolden, og nu har jeg ferie. Sådan for alvor.
I morgen skal jeg til julefrokost. Som altid glæder jeg mig til at komme ud og danse, pjatte, snakke og hygge mig med mine kolleger. Jeg holder af rigtig mange af dem - af et oprigtigt hjerte - og er stolt og glad for at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er så mange muligheder, og så megen rummelighed, som der er på Bankdata.
Jeg skal ikke for sent hjem - og jeg skal ikke have for meget at drikke. For der er et fly, der skal have mig med søndag.
2 dage nu.
torsdag, december 03, 2009
Countdown: 3 dage
Jeg tror næsten jeg har styr på det.
Alt det på jobbet -- det er på plads. Takket være en flok kolleger som har ydet rigtig godt for at vi kunne nå i mål med de opgaver, vi har gang i. Der var dem i teamet, og så var der vores grænseflade. Der var Kirsten, som trods det at hun har arbejdet en masse weekender på det sidste, altid liiiige kunne klemme en rettelse ind i det, hun leverede. Det har været fedt - og jeg er SÅ glad for at jeg kan gå på ferie med alle punkter på mine lister hakket af.
Min afdelingsleder har formanet mig om IKKE at tage min keyfob med til USA ... men måske kommer jeg til at tabe den ned i tasken. Det ville være fedt LIIIGE at logge på se hvordan det er gået med det hele... men jeg forsøger at lade være. Det gør jeg virkelig.
Idag har jeg hentet valuta i banken. Til 4.82 kr. pr. USD .... deeeejlig kurs! Da jeg stod med valuta-folderen i hånden, blev det bare RIGTIG virkeligt, at jeg rent faktisk tager afsted på søndag - at jeg igen har kurs mod det amerikanske kontinent - for første gang siden 1988, da Andreas, hans far og jeg besøgte Crystal Lake ved Chicago, hvor Andreas' amerikanske familie bor.
Over for at besøge den veninde, som jeg ikke har set i 9 år.
Det er bare SÅ spændende!!! Jeg glæder mig fuldstændig hæmningsløst - og jeg er en lille smule nervøs for rejsen.
3 dage. Så er jeg på vej.
Alt det på jobbet -- det er på plads. Takket være en flok kolleger som har ydet rigtig godt for at vi kunne nå i mål med de opgaver, vi har gang i. Der var dem i teamet, og så var der vores grænseflade. Der var Kirsten, som trods det at hun har arbejdet en masse weekender på det sidste, altid liiiige kunne klemme en rettelse ind i det, hun leverede. Det har været fedt - og jeg er SÅ glad for at jeg kan gå på ferie med alle punkter på mine lister hakket af.
Min afdelingsleder har formanet mig om IKKE at tage min keyfob med til USA ... men måske kommer jeg til at tabe den ned i tasken. Det ville være fedt LIIIGE at logge på se hvordan det er gået med det hele... men jeg forsøger at lade være. Det gør jeg virkelig.
Idag har jeg hentet valuta i banken. Til 4.82 kr. pr. USD .... deeeejlig kurs! Da jeg stod med valuta-folderen i hånden, blev det bare RIGTIG virkeligt, at jeg rent faktisk tager afsted på søndag - at jeg igen har kurs mod det amerikanske kontinent - for første gang siden 1988, da Andreas, hans far og jeg besøgte Crystal Lake ved Chicago, hvor Andreas' amerikanske familie bor.
Over for at besøge den veninde, som jeg ikke har set i 9 år.
Det er bare SÅ spændende!!! Jeg glæder mig fuldstændig hæmningsløst - og jeg er en lille smule nervøs for rejsen.
3 dage. Så er jeg på vej.
søndag, november 29, 2009
Jul det er cool
Nu var det en helt usædvanlig julefrokost igår. Jeg drak nemlig kun EN øl, så jeg kørte hjem ... det var rigtig dejligt idag!
Sov lidt længe, men var frisk som en havørn, da jeg vågnede.
Så vi besluttede at kikke op til Brunos forældre - bare til eftermiddagskaffe - og det var rigtig hyggeligt.
I aften har vi hentet julekasserne på loftet, og nu er der julestemning i hele huset :-)
Jeg hygger mig enormt med at pynte til jul, og jeg gør det som regel selv. Det er rart at gense gamle ting, som har hængt i mine skiftende hjem år efter år. Den suverænt ældste er nok min gamle nisseuro - en flettet, tynd halmkrans med små garnnisser. Den fik jeg i pakkekalender som barn, og den har hængt i alle de hjem, jeg har haft. Så længe jeg kan huske har den haft sin faste plads over spisebordet - hængende ned fra lampeledningen.
Der er også altid et par nye ting. Sidste år var det de store sølvkugler, som hænger i karnappen, og julelysene udenfor vinduerne i karnappen. I år er det tre anløbne sølvæg, som nu hænger i dybrøde sløjfer i mit køkkenvindue, og diodenettet ude på troldebusken.
De små nisser, julelandskabet, kom aldrig op sidste år. Jeg gider ikke rigtig nisselandskabet, men hvis Bodil og Kristian efterlyser det, får de lov til at lave det.
Det er sjovt som tingene allerede har fundet deres plads i det her hus, som vi nu fejrer jul i for andet år i træk. Men ikke særligt overraskende.
Det føltes nemlig som det helt rigtige sted - et hjem - lige så snart jeg satte foden indenfor døren første gang.
Sov lidt længe, men var frisk som en havørn, da jeg vågnede.
Så vi besluttede at kikke op til Brunos forældre - bare til eftermiddagskaffe - og det var rigtig hyggeligt.
I aften har vi hentet julekasserne på loftet, og nu er der julestemning i hele huset :-)
Jeg hygger mig enormt med at pynte til jul, og jeg gør det som regel selv. Det er rart at gense gamle ting, som har hængt i mine skiftende hjem år efter år. Den suverænt ældste er nok min gamle nisseuro - en flettet, tynd halmkrans med små garnnisser. Den fik jeg i pakkekalender som barn, og den har hængt i alle de hjem, jeg har haft. Så længe jeg kan huske har den haft sin faste plads over spisebordet - hængende ned fra lampeledningen.
Der er også altid et par nye ting. Sidste år var det de store sølvkugler, som hænger i karnappen, og julelysene udenfor vinduerne i karnappen. I år er det tre anløbne sølvæg, som nu hænger i dybrøde sløjfer i mit køkkenvindue, og diodenettet ude på troldebusken.
De små nisser, julelandskabet, kom aldrig op sidste år. Jeg gider ikke rigtig nisselandskabet, men hvis Bodil og Kristian efterlyser det, får de lov til at lave det.
Det er sjovt som tingene allerede har fundet deres plads i det her hus, som vi nu fejrer jul i for andet år i træk. Men ikke særligt overraskende.
Det føltes nemlig som det helt rigtige sted - et hjem - lige så snart jeg satte foden indenfor døren første gang.
lørdag, november 28, 2009
Livsnydelsesweekend
Uhmmmm det er en rigtig livsnydelses-weekend, jeg har gang i!
Ugen har været travl, men god. Julen er rykket tættere på - vi har fået advendtskrans klar, og kalenderlys-dekoration - og der er kommet lys i troldebusken udenfor køkkenvinduet.
Igår kørte vi lige fra arbejde en tur op til min mor i Storvorde. Jeg syntes lige at jeg gerne ville se hende, inden turen næste søndag går til New York. Vi havde en hyggelig aften - fik dejlig mad og et glas rødvin, og så kørte vi hjem igen.
Andreas er her i denne weekend - han skal med min exmand og sine søskende til den traditionelle første-søndag-i-advendt-sammenkomst i morgen, sammen med Kristina.
Det er nu ikke så meget, vi kommer til at hænge ud - for idag har jeg været til spinning i formiddag, og så kunne jeg lige nå hjem omkring, inden vi skulle afsted igen - Bruno og jeg. Vi skulle mødes med vores gode venner, Alice og Kim, nede på Caffe Katia. De har også et særligt forhold til at spise hos Katia - og det var bare mega hyggeligt og dejligt!
Nu sidder vi og slår mave, og i aften skal vi afsted igen. Der er julefrokost i Brunos firma - det skal nok blive hyggeligt også.
I morgen skal vi heldigvis INGENTING ... tror bare jeg vil slappe af, og måske vil jeg hænge lidt julepynt op ... det ER jo første søndag i advendt :-)
Og så vil jeg nyde min dejlige mand lidt ekstra. For der er ikke så længe til at vi skal være væk fra hinanden i 10 dage.
Ugen har været travl, men god. Julen er rykket tættere på - vi har fået advendtskrans klar, og kalenderlys-dekoration - og der er kommet lys i troldebusken udenfor køkkenvinduet.
Igår kørte vi lige fra arbejde en tur op til min mor i Storvorde. Jeg syntes lige at jeg gerne ville se hende, inden turen næste søndag går til New York. Vi havde en hyggelig aften - fik dejlig mad og et glas rødvin, og så kørte vi hjem igen.
Andreas er her i denne weekend - han skal med min exmand og sine søskende til den traditionelle første-søndag-i-advendt-sammenkomst i morgen, sammen med Kristina.
Det er nu ikke så meget, vi kommer til at hænge ud - for idag har jeg været til spinning i formiddag, og så kunne jeg lige nå hjem omkring, inden vi skulle afsted igen - Bruno og jeg. Vi skulle mødes med vores gode venner, Alice og Kim, nede på Caffe Katia. De har også et særligt forhold til at spise hos Katia - og det var bare mega hyggeligt og dejligt!
Nu sidder vi og slår mave, og i aften skal vi afsted igen. Der er julefrokost i Brunos firma - det skal nok blive hyggeligt også.
I morgen skal vi heldigvis INGENTING ... tror bare jeg vil slappe af, og måske vil jeg hænge lidt julepynt op ... det ER jo første søndag i advendt :-)
Og så vil jeg nyde min dejlige mand lidt ekstra. For der er ikke så længe til at vi skal være væk fra hinanden i 10 dage.
tirsdag, november 24, 2009
Livsnyder med meget ild i jernet ...
...eller var det mange jern i ilden...
Synes godtnok der liige er et par bolde jeg skal huske at holde i luften.
Der er jo det der arbejde. Hvor tingene skal gå op i en højere enhed, og det er mig der lige pludselig skal huske at have styr på alle enderne og detaljerne.
Og så er der jo noget med en tur til Staterne, hvor jeg godtnok har styr på det væsentligste men stadig mangler lidt...
* jeg skal ha' taget et pasfoto, så jeg kan få et internationalt kørekort ... det går jo ikke, at jeg ikke kan ræse rundt med Roberta - hun tør nemlig ikke køre bil, og Mike, hendes mand, kan jo ikke forventes at agere chauffør hele tiden, nogen SKAL jo arbejde!
* jeg skal HUSKE at hente USD torsdagen inden jeg skal afsted! Det er vigtigt!
* og så er der alle de der ting jeg skal have købt ... noget Læsø Sydesalt, sød lakrids, de gode bornholmske kommenskiks, marcipan, lækre chokolader fra frellsen, ingredienser til brunkager (har opgivet at tage en rulle frossen dej med - er nervøs for at Customs skal tro det er plastisk sprængstof eller en ny slags narkotika) ... og hvad jeg nu ellers får af gode ideer.
* hvor meget må man mon slæwe med hjem fra staterne uden at blive brandskattet?? Det var nok værd at vide .... må spørge søster, som er ansat ved Skat (tidligere TOLD og Skat...)
* julegaver. Jeg er nødt til at lægge en plan. Har også en løs en inde i hovedet, men jeg skal nok liiige være lidt mere konkret. Og organiseret. Ellers får min mor bare stress af at jeg tager til USA uden at have købt julegaver, og det kan vi ikke have.
* og hvad skal jeg pakke?? Hvad? Hvad?? Det er 20 år siden jeg har været i USA sidst, og jeg ANER ikke hvad amerikanere tager på når de skal være pæne. Jeg skal vist til et par sociale ting, og jeg har en mistanke om at mine omhyggeligt hullede jeans med tilhørende tunikabluser nok ikke gør sig i den sammenhæng. Nå, never mind. Jeg kommer til at stikke ud på europæer-måden alligevel. Heldigvis skal jeg følges med en champagneboblende brasilianerdame, så jeg bliver ikke alene. (Har altid tænkt på Roberta når jeg hørte titelmusikken fra "The Nanny" - den der sætning med "She's the lady in red when everybody else is wearing tan ...")
Heldigvis er sproget ikke et problem, så jeg kan godt strege "Genopfriske 'Engelsk konversationsguide' på kassettebånd" fra listen. Faktisk taler jeg bedre engelsk end mange amerikanere... ;-)
Men sidste og vigtigste hurdle er at jeg skal UNDGÅ INFLUENZA FOR ENHVER PRIS! Det vil være meget surt at rejse umpty km med fly med 38.5. Så hvis I møder mig med tørklæde for underansigtet, er jeg hverken på vej til at røve den lokale kiosk, eller konverteret til en hel speciel version af islam.
Sikke mange ting, jeg skal have styr på! Godt jeg er god til mange bolde i luften ....
Synes godtnok der liige er et par bolde jeg skal huske at holde i luften.
Der er jo det der arbejde. Hvor tingene skal gå op i en højere enhed, og det er mig der lige pludselig skal huske at have styr på alle enderne og detaljerne.
Og så er der jo noget med en tur til Staterne, hvor jeg godtnok har styr på det væsentligste men stadig mangler lidt...
* jeg skal ha' taget et pasfoto, så jeg kan få et internationalt kørekort ... det går jo ikke, at jeg ikke kan ræse rundt med Roberta - hun tør nemlig ikke køre bil, og Mike, hendes mand, kan jo ikke forventes at agere chauffør hele tiden, nogen SKAL jo arbejde!
* jeg skal HUSKE at hente USD torsdagen inden jeg skal afsted! Det er vigtigt!
* og så er der alle de der ting jeg skal have købt ... noget Læsø Sydesalt, sød lakrids, de gode bornholmske kommenskiks, marcipan, lækre chokolader fra frellsen, ingredienser til brunkager (har opgivet at tage en rulle frossen dej med - er nervøs for at Customs skal tro det er plastisk sprængstof eller en ny slags narkotika) ... og hvad jeg nu ellers får af gode ideer.
* hvor meget må man mon slæwe med hjem fra staterne uden at blive brandskattet?? Det var nok værd at vide .... må spørge søster, som er ansat ved Skat (tidligere TOLD og Skat...)
* julegaver. Jeg er nødt til at lægge en plan. Har også en løs en inde i hovedet, men jeg skal nok liiige være lidt mere konkret. Og organiseret. Ellers får min mor bare stress af at jeg tager til USA uden at have købt julegaver, og det kan vi ikke have.
* og hvad skal jeg pakke?? Hvad? Hvad?? Det er 20 år siden jeg har været i USA sidst, og jeg ANER ikke hvad amerikanere tager på når de skal være pæne. Jeg skal vist til et par sociale ting, og jeg har en mistanke om at mine omhyggeligt hullede jeans med tilhørende tunikabluser nok ikke gør sig i den sammenhæng. Nå, never mind. Jeg kommer til at stikke ud på europæer-måden alligevel. Heldigvis skal jeg følges med en champagneboblende brasilianerdame, så jeg bliver ikke alene. (Har altid tænkt på Roberta når jeg hørte titelmusikken fra "The Nanny" - den der sætning med "She's the lady in red when everybody else is wearing tan ...")
Heldigvis er sproget ikke et problem, så jeg kan godt strege "Genopfriske 'Engelsk konversationsguide' på kassettebånd" fra listen. Faktisk taler jeg bedre engelsk end mange amerikanere... ;-)
Men sidste og vigtigste hurdle er at jeg skal UNDGÅ INFLUENZA FOR ENHVER PRIS! Det vil være meget surt at rejse umpty km med fly med 38.5. Så hvis I møder mig med tørklæde for underansigtet, er jeg hverken på vej til at røve den lokale kiosk, eller konverteret til en hel speciel version af islam.
Sikke mange ting, jeg skal have styr på! Godt jeg er god til mange bolde i luften ....
søndag, november 22, 2009
Forskud på julestemningen
Det har været en dejlig weekend - men nu er der ikke så meget tilbage af den.
Jeg har taget lidt forskud på julen ... for der er jo kun 2 uger (idag!) til at jeg rejser til USA og besøger Roberta, og så er jeg væk indtil den 17. december.
Derfor føler jeg at det er nødvendigt at tyvstarte lidt med den hjemlige hygge, selvom det er noget tidligere end jeg plejer at gøre det :-)
Jeg har bagt vanillekranse og brunkager i denne weekend - og lagt brunkagedej i fryseren, så jeg kan bage flere når jeg kommer hjem fra USA.
Vi har hængt en mistelten op, og fundet julepynten frem oppe fra loftet - så vi kunne få lys på karnappen, ligesom vi havde sidste år. På torsdag skal jeg til den traditionelle juleblomsterbinding på Bankdata, og der regner jeg med at lave min advendtskrans, samt at få lavet en dekoration til kalenderlyset.
Mon ikke jeg pynter til jul næste weekend ... det kunne jeg godt finde på. Min dejlige lille hushjælp kommer og gør rent på tirsdag, og det trænger - for i denne uge har hun været syg, så hun har ikke gjort rent.
Det er godtnok tidligt ... men jeg har hygget mig vældigt. Igår gik jeg og hørte min "Now Christmas" cd mens jeg lavede brunkagedej, og idag har jeg hørt Cafe Hack og sågar Giro 413 mens småkagerne vandrede ind i ovnen, ud af ovnen, over på risten for at køle af, og til slut ned i kagedåsen. Bodil har hjulpet mig med vanillekransene, så hvis de er smukkere end normalt, er det helt sikkert hendes fortjeneste.
Sidste år kom vanillekransene til verden ved at Bruno pressede dem ud af en bollesprøjte. I år har jeg købt en gammeldags kødhakker, og det tror jeg han sætter pris på - det andet var urimeligt hårdt arbejde!
Nu dufter huset af vanille, kanel og nelliker. Vores jule-voksdug har sneget sig frem og ligger nu på spisebordet. Misteltenen virker - jeg har allerede fået adskillige kys under den, både af min dejlige mand og mine søde unger.
Men jeg føler mig lidt selvisk, at jeg bare smutter fra familien, lige her i december. Kristian og Bruno må jule lidt selv, og hygge sig med de småkager, vi har bagt idag. Kristian har nemlig valgt at blive her, selvom jeg ikke er hjemme - det er bare så meget lettere at komme i skole (3 blokke væk) fra Fasanvej end fra Snoghøj.
Mine unger siger dog, at det er okay. Vi skal jo hygge os sammen hele juleferien.
Og det her besøg ved de godt betyder meget for mig. Jeg glæder mig så enormt til at se Roberta igen. Der er gået 9 år - jeg forstår det næsten ikke, for hun føles tæt på, vi snakker jo flere gange om ugen via messenger. Men hun er en af de tætteste veninder jeg har, og det er ikke bare pjat at vi kalder hinanden "minha doce irma" (som betyder "min søde søster" på portugisisk) ... nogen gange kalder hun mig "irmazinha" - lillesøster. For Roberta er min sjælesøster, og har været det siden vi bare total-connectede dengang for 11 eller 12 år siden, da vi mødtes første gang til en Bankdatafest.
Godt jeg har en dejlig familie, som under mig den oplevelse - for jeg glæder mig SÅ meget.
Jeg har taget lidt forskud på julen ... for der er jo kun 2 uger (idag!) til at jeg rejser til USA og besøger Roberta, og så er jeg væk indtil den 17. december.
Derfor føler jeg at det er nødvendigt at tyvstarte lidt med den hjemlige hygge, selvom det er noget tidligere end jeg plejer at gøre det :-)
Jeg har bagt vanillekranse og brunkager i denne weekend - og lagt brunkagedej i fryseren, så jeg kan bage flere når jeg kommer hjem fra USA.
Vi har hængt en mistelten op, og fundet julepynten frem oppe fra loftet - så vi kunne få lys på karnappen, ligesom vi havde sidste år. På torsdag skal jeg til den traditionelle juleblomsterbinding på Bankdata, og der regner jeg med at lave min advendtskrans, samt at få lavet en dekoration til kalenderlyset.
Mon ikke jeg pynter til jul næste weekend ... det kunne jeg godt finde på. Min dejlige lille hushjælp kommer og gør rent på tirsdag, og det trænger - for i denne uge har hun været syg, så hun har ikke gjort rent.
Det er godtnok tidligt ... men jeg har hygget mig vældigt. Igår gik jeg og hørte min "Now Christmas" cd mens jeg lavede brunkagedej, og idag har jeg hørt Cafe Hack og sågar Giro 413 mens småkagerne vandrede ind i ovnen, ud af ovnen, over på risten for at køle af, og til slut ned i kagedåsen. Bodil har hjulpet mig med vanillekransene, så hvis de er smukkere end normalt, er det helt sikkert hendes fortjeneste.
Sidste år kom vanillekransene til verden ved at Bruno pressede dem ud af en bollesprøjte. I år har jeg købt en gammeldags kødhakker, og det tror jeg han sætter pris på - det andet var urimeligt hårdt arbejde!
Nu dufter huset af vanille, kanel og nelliker. Vores jule-voksdug har sneget sig frem og ligger nu på spisebordet. Misteltenen virker - jeg har allerede fået adskillige kys under den, både af min dejlige mand og mine søde unger.
Men jeg føler mig lidt selvisk, at jeg bare smutter fra familien, lige her i december. Kristian og Bruno må jule lidt selv, og hygge sig med de småkager, vi har bagt idag. Kristian har nemlig valgt at blive her, selvom jeg ikke er hjemme - det er bare så meget lettere at komme i skole (3 blokke væk) fra Fasanvej end fra Snoghøj.
Mine unger siger dog, at det er okay. Vi skal jo hygge os sammen hele juleferien.
Og det her besøg ved de godt betyder meget for mig. Jeg glæder mig så enormt til at se Roberta igen. Der er gået 9 år - jeg forstår det næsten ikke, for hun føles tæt på, vi snakker jo flere gange om ugen via messenger. Men hun er en af de tætteste veninder jeg har, og det er ikke bare pjat at vi kalder hinanden "minha doce irma" (som betyder "min søde søster" på portugisisk) ... nogen gange kalder hun mig "irmazinha" - lillesøster. For Roberta er min sjælesøster, og har været det siden vi bare total-connectede dengang for 11 eller 12 år siden, da vi mødtes første gang til en Bankdatafest.
Godt jeg har en dejlig familie, som under mig den oplevelse - for jeg glæder mig SÅ meget.
onsdag, november 18, 2009
Som jeg husker det
For tiden korresponderer jeg med en veninde fra gymnasietiden.
Ikke en af dem jeg kendte længst, men en af de sjoveste, skøreste, sødeste og mest farverige. Egentlig lærte jeg hende at kende gennem hende, der i 3g var min nærmeste veninde. De havde gået i skole i samme oplandsby, tror jeg ... og sikke et par de var. Hende jeg kendte først, havde italienske aner med de dertil hørende gnistrende sorte øjne, ditto hår, en rød fyldig kyssemund og masser af førstesopran-drama i temperamentet.
Den anden - hende jeg lærte at kende på 2. hånd - var bare smuk, smuk, smuk. Fagligt dygtig og sød oven i ... faktisk så sød, at den kiksede teen jeg var dengang, kunne tilgive hende at hun var alt for perfekt.
Naturligvis havde hun en modelkarriere ved siden af gymnasiet, og var i finalen i en landsdækkende skønhedskonkurrence. Det gjorde næsten ondt at sammenligne mig selv med hende - jeg var så ufatteligt utjekket...
Vi skiltes efter gymnasiet - livet hvirvlede os hver sin vej, og båndene var ikke stærke nok. Men jeg har båret gode minder om begge de to smukke veninder (selvom de vitterlig fik mig til at se totalt buttet og danskerbleg og uspændende ud) med mig siden dengang.
Via Facebook har jeg igen kontakt til dem begge, og det er noget så dejligt. Jeg har en brevveksling kørende med hende med de klare blå øjne, og det er utroligt sjovt og hyggeligt.
Og så skrev hun gudhjælpemig i et brev, at hun syntes jeg var så totalt cool dengang ... WHAAAT?
Måske vælter vi bare allesammen igennem gymnasieårene i sikker forvisning om, at vi er de mest kiksede, og de allermindst smukke, tjekkede, sjove og seje. Gid jeg kunne sende et brev til hende teenage-Liselotte og fortælle hende, at det slet ikke er så slemt - at hun bare skal være sig selv og slappe af.
Nogen gange er jeg bare SÅ glad for ikke at være 17 år. Jeg er vist meget bedre til at være 43.
Ikke en af dem jeg kendte længst, men en af de sjoveste, skøreste, sødeste og mest farverige. Egentlig lærte jeg hende at kende gennem hende, der i 3g var min nærmeste veninde. De havde gået i skole i samme oplandsby, tror jeg ... og sikke et par de var. Hende jeg kendte først, havde italienske aner med de dertil hørende gnistrende sorte øjne, ditto hår, en rød fyldig kyssemund og masser af førstesopran-drama i temperamentet.
Den anden - hende jeg lærte at kende på 2. hånd - var bare smuk, smuk, smuk. Fagligt dygtig og sød oven i ... faktisk så sød, at den kiksede teen jeg var dengang, kunne tilgive hende at hun var alt for perfekt.
Naturligvis havde hun en modelkarriere ved siden af gymnasiet, og var i finalen i en landsdækkende skønhedskonkurrence. Det gjorde næsten ondt at sammenligne mig selv med hende - jeg var så ufatteligt utjekket...
Vi skiltes efter gymnasiet - livet hvirvlede os hver sin vej, og båndene var ikke stærke nok. Men jeg har båret gode minder om begge de to smukke veninder (selvom de vitterlig fik mig til at se totalt buttet og danskerbleg og uspændende ud) med mig siden dengang.
Via Facebook har jeg igen kontakt til dem begge, og det er noget så dejligt. Jeg har en brevveksling kørende med hende med de klare blå øjne, og det er utroligt sjovt og hyggeligt.
Og så skrev hun gudhjælpemig i et brev, at hun syntes jeg var så totalt cool dengang ... WHAAAT?
Måske vælter vi bare allesammen igennem gymnasieårene i sikker forvisning om, at vi er de mest kiksede, og de allermindst smukke, tjekkede, sjove og seje. Gid jeg kunne sende et brev til hende teenage-Liselotte og fortælle hende, at det slet ikke er så slemt - at hun bare skal være sig selv og slappe af.
Nogen gange er jeg bare SÅ glad for ikke at være 17 år. Jeg er vist meget bedre til at være 43.
Øvbud
Øv - jeg har lige meldt afbud til korstævne i Odense på lørdag.
På grund af sygdom.
Nej - jeg er ikke syg. Men jeg tør simpelthen ikke løbe an på et korstævne med 80-100 mennesker, midt under en influenzaepidemi, 14 dage før jeg rejser til USA.
SÅ træls. Jeg ville virkelig gerne have været med.
Øv.
På grund af sygdom.
Nej - jeg er ikke syg. Men jeg tør simpelthen ikke løbe an på et korstævne med 80-100 mennesker, midt under en influenzaepidemi, 14 dage før jeg rejser til USA.
SÅ træls. Jeg ville virkelig gerne have været med.
Øv.
tirsdag, november 17, 2009
Livsnyder og demokrat
Jeg tror det var Winston Churchill der engang sagde, at demokrati er noget bras - men alternativerne er uendeligt meget værre.
Det er jeg enig i.
Og stort set enhver folkeafstemning - demokratiets stjernestunder - der, hvor vi som borgere går ned og gør det, som folk stadig dør for at opnå andre steder i verden, nemlig at stemme - de dage er i den grad festdage her i vores hus.
Vi skal huske - der er nogen, der er kæmpet og har betalt med frihed og med liv, for at vi idag har et demokrati. Og der er steder, ikke forfærdeligt mange timer i fly væk herfra, hvor ytringsfrihed og ret til at stemme IKKE er en del af livet.
Derfor festligholder vi sådan en tirsdag aften som idag. Den står på lækker mad og rødvin, og kan vi lokke hjemmeværende unger ned i sofaen for at følge med i optællinger og resultater, så gør vi det - det giver en sund og fornuftig snak om demokratiet, og de pligter der følger med rettighederne. Normalt få vi kiks og ost ... men det er mavedans og mtb-by-night-dag, så aftensmaden falder vældig sent, og derfor er lige det ritual droppet.
Jeg garanterer dog, at vi genindfører det, når vi skal have folketingsvalg.
Naturligvis har jeg afgivet min stemme. Det var ikke så svært. Der var to kandidater jeg vaklede imellem, men da Bruno fortalte at han stemmer på kandidat 1, måtte jeg jo hellere støtte kandidat 2. Så har vi fordelt det fornuftigt imellem os :-)
Jeg håber, at valget går efter mit hoved, men selv hvis det IKKE gør - så er valgdag stadig lig med festdag. Fordi der ER et valg - og fordi det er frit.
Det er jeg enig i.
Og stort set enhver folkeafstemning - demokratiets stjernestunder - der, hvor vi som borgere går ned og gør det, som folk stadig dør for at opnå andre steder i verden, nemlig at stemme - de dage er i den grad festdage her i vores hus.
Vi skal huske - der er nogen, der er kæmpet og har betalt med frihed og med liv, for at vi idag har et demokrati. Og der er steder, ikke forfærdeligt mange timer i fly væk herfra, hvor ytringsfrihed og ret til at stemme IKKE er en del af livet.
Derfor festligholder vi sådan en tirsdag aften som idag. Den står på lækker mad og rødvin, og kan vi lokke hjemmeværende unger ned i sofaen for at følge med i optællinger og resultater, så gør vi det - det giver en sund og fornuftig snak om demokratiet, og de pligter der følger med rettighederne. Normalt få vi kiks og ost ... men det er mavedans og mtb-by-night-dag, så aftensmaden falder vældig sent, og derfor er lige det ritual droppet.
Jeg garanterer dog, at vi genindfører det, når vi skal have folketingsvalg.
Naturligvis har jeg afgivet min stemme. Det var ikke så svært. Der var to kandidater jeg vaklede imellem, men da Bruno fortalte at han stemmer på kandidat 1, måtte jeg jo hellere støtte kandidat 2. Så har vi fordelt det fornuftigt imellem os :-)
Jeg håber, at valget går efter mit hoved, men selv hvis det IKKE gør - så er valgdag stadig lig med festdag. Fordi der ER et valg - og fordi det er frit.
torsdag, november 12, 2009
Klar til fredag!
Enten er mine netværk blevet mere synlige for mig med årene - måske fordi jeg idag til fulde forstår deres betydning for mig, for sammenhængskraften i mit liv - eller også netværker jeg bedre, end jeg gjorde da jeg var ung.
Nok lidt af begge dele, tror jeg.
I morgen skal jeg hygge mig med et af mine netværk. Egentlig startede det som en "pigerne-fra-afdelingen-ting" - vistnok fordi vi er forholdsvis få kvinder i den afdeling, jeg arbejder i (lige nu er vi 7 i en afdeling på 26-27). De rammer passer netværket dog ikke rigtig ind i mere - for selvom der er kommet en enkelt ny til, så er to af dem, der besøger mig i morgen, faktisk ikke længere i afdelingen. Ja, den ene arbejder og bor i Silkeborg nu, men kommer for at hygge med os andre.
Vi er godt spredt aldersmæssigt - den yngste er .... 27 tror jeg? ... og den ældste har passeret de 50.
Men vi mødes ca. 4 gange om året, og vi rå-hygger, og snakken går HØJT og LYSTIGT! Der bliver diskuteret ægtefæller, kolleger, børn .... og alt muligt andet. Vi kan også snakke om de triste ting, der sker.
Kort sagt, så er det en dejlig kreds af meget forskellige, men også ret skønne og dejlige kvinder, som invaderer mit hus imorgen. Jeg glæder mig rigtig meget, og aftenen er blevet spenderet i køkkenet, hvor jeg har forberedt mig lidt ... sådan tv-køkken-agtigt, så jeg ikke skal lave så meget i morgen.
For mine gæster kommer kl. 18, og jeg skal liiiige nå forbi min meget gode og mangeårige veninde på vej hjem ... hun har fødselsdag og byder på et glas rødvin og en saltstang (eller noget i den stil).
Det kan da vist kun blive en dejlig fredag :-)
Nok lidt af begge dele, tror jeg.
I morgen skal jeg hygge mig med et af mine netværk. Egentlig startede det som en "pigerne-fra-afdelingen-ting" - vistnok fordi vi er forholdsvis få kvinder i den afdeling, jeg arbejder i (lige nu er vi 7 i en afdeling på 26-27). De rammer passer netværket dog ikke rigtig ind i mere - for selvom der er kommet en enkelt ny til, så er to af dem, der besøger mig i morgen, faktisk ikke længere i afdelingen. Ja, den ene arbejder og bor i Silkeborg nu, men kommer for at hygge med os andre.
Vi er godt spredt aldersmæssigt - den yngste er .... 27 tror jeg? ... og den ældste har passeret de 50.
Men vi mødes ca. 4 gange om året, og vi rå-hygger, og snakken går HØJT og LYSTIGT! Der bliver diskuteret ægtefæller, kolleger, børn .... og alt muligt andet. Vi kan også snakke om de triste ting, der sker.
Kort sagt, så er det en dejlig kreds af meget forskellige, men også ret skønne og dejlige kvinder, som invaderer mit hus imorgen. Jeg glæder mig rigtig meget, og aftenen er blevet spenderet i køkkenet, hvor jeg har forberedt mig lidt ... sådan tv-køkken-agtigt, så jeg ikke skal lave så meget i morgen.
For mine gæster kommer kl. 18, og jeg skal liiiige nå forbi min meget gode og mangeårige veninde på vej hjem ... hun har fødselsdag og byder på et glas rødvin og en saltstang (eller noget i den stil).
Det kan da vist kun blive en dejlig fredag :-)
onsdag, november 04, 2009
tirsdag, november 03, 2009
Livsnyderens kollegafryd
Lad det være sagt en gang for alle: der er ikke mange programmører (og tekniske typer i øvrigt), som åbent indrømmer, at de synes iterationsevalueringer er sjove.
Og når de så indebærer, at man skal
Og når de så indebærer, at man skal
- vælge et billede som symboliserer dem selv i projektet
- snakke ... HELT UDEN AT BLIVE AFBRUDT ... i flere minutter, om ikke-teknik-relaterede emner
så kræver det kage.
Jeg er dog så umådeligt heldig at være projektleder for nogle meget overbærende nogen af slagsen. De møder nemlig pænt op (uden at brokke sig, og jeg tror ikke KUN det er fordi jeg bager gode kager), og så deltager de faktisk rimeligt engageret - også dem, hvis persontyper måske ikke lige lægger ubetinget op til de bløde discipliner.
Vi har holdt evaluering idag, og det var ret okay, selvom det også havde mistet lidt af sin mening, siden jeg indkaldte for et par uger siden. En haste-opgave er nemlig drattet ned midt i vores afdeling, og det betyder at 2 fra mit i forvejen ikke-så-store team er pist-væk indtil engang hen på foråret.
Lidt surt! Især fordi vi lige nu begyndte at kunne se frem til, at alle dem, der var deltids udlånt til andre opgaver, begyndte at komme tilbage igen. Jeg var begyndt at øve mig på den salgstale, der skulle lande et "rigtigt" projekt hos os - ikke bare de quickwin-agtige ting, vi har lavet hidtil. Men med 2 programmører og en testressource og så mig selv, er det nooook ikke de store landevindinger vi skal regne med at lave.
På trods af dette valgte vi at evaluere det vi trods alt har lavet sammen, og der var sq opbakning til det.
Kæft hvor har jeg gode kolleger! Og jeg glæder mig til at vi bliver et "helt" team igen til foråret.
Pjæktarmsbetændelse
Jeg har pjækket fra mavedans idag.
Og pyyyyyyyh hvor var det godt til mig :-)
Det er sådan, at Kristian har været syg den sidste uges tid. Han har influenza, med ondt i halsen, snot og slaphed til følge. Selv har jeg valgt kun at blive snottet, så jeg har været på arbejde ...
Og jeg ved godt at han er en lang teenagedreng og ikke min lille baby-Krelle mere. Men derfor plejer jeg jo ALLIGEVEL at yde lidt ekstra omsorg når han er syg. Blive hjemme og arbejde en dag, så jeg lige kan servere en kop the, spise frokost sammen med ham og veksle et par ord ind imellem. Det har bare været ganske umuligt denne gang - der har været møder der skulle holdes, og ting der krævede min opmærksomhed.
Så jeg har haft den betændteste samvittighed - ikke mindst fordi jeg glemte ALT om at ringe hjem og høre til hans tilstand i fredags (jeg er en ravnemor - jeg svedte ham totalt ud), og fordi jeg tog ud at synge igår - vi havde en koncert, der skulle synges.
Da jeg så oven i har haft hårrejsende travlt, og ved, at dagen i morgen byder på julegavevins-udvælgelse ud over normal arbejdstid, valgte jeg at pjække fra dans idag for at være hjemme hos drengebarnet - og for selv lige at få min puls ned under 180.
Og det var dælme dejligt! Faktisk fik jeg både sludret stille og roligt og afslappet med Kristian, og hængt lidt ud med ham - OG fik læst et par cm. af den John Irving-bog, jeg genlæser for tiden (Indtil jeg finder dig .... spørg lige om man får lyst til en ny tusch af at læse i den??).
Hvad angår sidstnævnte bog har jeg fået ny læse-energi - for ind af brevsprækken er idag dumpet en dejlig ny Stephen King-bog ... Just After Sunset. Og jeg har jo naturligvis forudbestilt den nye Under The Dome, som udkommer i næste uge (så vidt jeg husker).
SÅ jeg har al mulig grund til at guffe Irving-bogen i mig.
Det er nu heller ikke vanskeligt.
Og pyyyyyyyh hvor var det godt til mig :-)
Det er sådan, at Kristian har været syg den sidste uges tid. Han har influenza, med ondt i halsen, snot og slaphed til følge. Selv har jeg valgt kun at blive snottet, så jeg har været på arbejde ...
Og jeg ved godt at han er en lang teenagedreng og ikke min lille baby-Krelle mere. Men derfor plejer jeg jo ALLIGEVEL at yde lidt ekstra omsorg når han er syg. Blive hjemme og arbejde en dag, så jeg lige kan servere en kop the, spise frokost sammen med ham og veksle et par ord ind imellem. Det har bare været ganske umuligt denne gang - der har været møder der skulle holdes, og ting der krævede min opmærksomhed.
Så jeg har haft den betændteste samvittighed - ikke mindst fordi jeg glemte ALT om at ringe hjem og høre til hans tilstand i fredags (jeg er en ravnemor - jeg svedte ham totalt ud), og fordi jeg tog ud at synge igår - vi havde en koncert, der skulle synges.
Da jeg så oven i har haft hårrejsende travlt, og ved, at dagen i morgen byder på julegavevins-udvælgelse ud over normal arbejdstid, valgte jeg at pjække fra dans idag for at være hjemme hos drengebarnet - og for selv lige at få min puls ned under 180.
Og det var dælme dejligt! Faktisk fik jeg både sludret stille og roligt og afslappet med Kristian, og hængt lidt ud med ham - OG fik læst et par cm. af den John Irving-bog, jeg genlæser for tiden (Indtil jeg finder dig .... spørg lige om man får lyst til en ny tusch af at læse i den??).
Hvad angår sidstnævnte bog har jeg fået ny læse-energi - for ind af brevsprækken er idag dumpet en dejlig ny Stephen King-bog ... Just After Sunset. Og jeg har jo naturligvis forudbestilt den nye Under The Dome, som udkommer i næste uge (så vidt jeg husker).
SÅ jeg har al mulig grund til at guffe Irving-bogen i mig.
Det er nu heller ikke vanskeligt.
onsdag, oktober 28, 2009
Ønskemad med ild i
Kristian sukkede i aften over noget flamberet kylling, han kunne huske jeg havde lavet.
Jeg kunne også huske det - - svagt. Men ikke præcis hvad det var.
Til gengæld kunne Kristian huske, at jeg havde blogget om det, med billeder og det hele! Så det skulle jo være en smal sag at søge på bloggen, med bloggers søgefunktion, og finde det.
MEN NEJ ... for søgefunktionen duer ikke mere :-(
En google-søgning på "Flamberet livsnyder" fik dog denne post frem... ahaaaaaa.... nu skal jeg bare have gravet opskriften frem, så skal opskriften da genoplives!
Men hvad SKER der for blogger og dens søgefunktion ... :-(
Jeg kunne også huske det - - svagt. Men ikke præcis hvad det var.
Til gengæld kunne Kristian huske, at jeg havde blogget om det, med billeder og det hele! Så det skulle jo være en smal sag at søge på bloggen, med bloggers søgefunktion, og finde det.
MEN NEJ ... for søgefunktionen duer ikke mere :-(
En google-søgning på "Flamberet livsnyder" fik dog denne post frem... ahaaaaaa.... nu skal jeg bare have gravet opskriften frem, så skal opskriften da genoplives!
Men hvad SKER der for blogger og dens søgefunktion ... :-(
tirsdag, oktober 27, 2009
Côtes du Sdr. Vilstrup
Igår smagte jeg vin lavet af druer fra det smukke trekantområde, brygget på vingården "Lindely".
Vinklubben var nemlig til smagning på en af MODAVI's to vingårde.
Og mand, det var hyggeligt!
Rundvisning blandt de smukt bakkede vinmarker, og en tur ind i selve vingårdens hjerte, hvor et par tanke rødvin stod og andengærede. Fremvisning af MODAVI's imponerende aftapningsanlæg (der vel kan rumme 5 liter vin, og har tre tappehaner til at sætte flasker på) og en tur ind igennem det rum, hvor de vine, som er tappet og endnu ikke solgt - og hvor der også ligger en del importerede vine.
Og det var lidt af begge dele vi skulle smage. For herefter gik turen ind i festsalen, som var fantastisk hyggelig. Chefoenologen (som i øvrigt også besidder alle øvrige positioner på vingården, pånær dem hans kone tager sig af) forvandlede sig her til fransk vinbonde, komplet med baskerhue, forklæde og skolefransk, og serverede diverse lækre vine for os.
En af vinene var husets egen - "Trekanten" - som er brygget på 90% Rondo. Særdeles drikkelig, men naturligvis lidt let sammenlignet med de andre vine, vi smagte.
Sammen med vinene fik vi lækkert brød og et udvalg af pølser og oste, som var ren nam-nam. Vi fik også masser af snak og sjove historier, og tiden fløj afsted.
Jeg glemte at spytte ud - for vinene smagte rigtig godt - så jeg var lidt træt i morges (og glad for at jeg drak behersket).
Et helt igennem godt arrangement - fedt at møde sådanne ildsjæle i så hyggelige rammer. Står du overfor at skulle lave et lidt anderledes firmaarrangement, er her den perfekte opskrift: kontakt MODAVI, og få dem til at holde en smagning for jer.
Vinklubben var nemlig til smagning på en af MODAVI's to vingårde.
Og mand, det var hyggeligt!
Rundvisning blandt de smukt bakkede vinmarker, og en tur ind i selve vingårdens hjerte, hvor et par tanke rødvin stod og andengærede. Fremvisning af MODAVI's imponerende aftapningsanlæg (der vel kan rumme 5 liter vin, og har tre tappehaner til at sætte flasker på) og en tur ind igennem det rum, hvor de vine, som er tappet og endnu ikke solgt - og hvor der også ligger en del importerede vine.
Og det var lidt af begge dele vi skulle smage. For herefter gik turen ind i festsalen, som var fantastisk hyggelig. Chefoenologen (som i øvrigt også besidder alle øvrige positioner på vingården, pånær dem hans kone tager sig af) forvandlede sig her til fransk vinbonde, komplet med baskerhue, forklæde og skolefransk, og serverede diverse lækre vine for os.
En af vinene var husets egen - "Trekanten" - som er brygget på 90% Rondo. Særdeles drikkelig, men naturligvis lidt let sammenlignet med de andre vine, vi smagte.
Sammen med vinene fik vi lækkert brød og et udvalg af pølser og oste, som var ren nam-nam. Vi fik også masser af snak og sjove historier, og tiden fløj afsted.
Jeg glemte at spytte ud - for vinene smagte rigtig godt - så jeg var lidt træt i morges (og glad for at jeg drak behersket).
Et helt igennem godt arrangement - fedt at møde sådanne ildsjæle i så hyggelige rammer. Står du overfor at skulle lave et lidt anderledes firmaarrangement, er her den perfekte opskrift: kontakt MODAVI, og få dem til at holde en smagning for jer.
søndag, oktober 25, 2009
Den bedste slags weekend
...er den slags, hvor der ikke er noget planlagt.
Midt i en travl hverdag har vi som familie behov for den type weekender - det er bare et must, at der er åndehuller.
Sådan en weekend har vi lige haft. Vi har hygget og daset og ordnet lidt vasketøj ... nogen af os (Bruno og jeg) har været ude at motionere lidt, men ingen gæster, rengøring, planer .... skønt!
Nu er der benzin på igen. Næste weekend skal Bodil og Kristian være hos deres far - og vi har heller ingen planer der. Dejligt!
Midt i en travl hverdag har vi som familie behov for den type weekender - det er bare et must, at der er åndehuller.
Sådan en weekend har vi lige haft. Vi har hygget og daset og ordnet lidt vasketøj ... nogen af os (Bruno og jeg) har været ude at motionere lidt, men ingen gæster, rengøring, planer .... skønt!
Nu er der benzin på igen. Næste weekend skal Bodil og Kristian være hos deres far - og vi har heller ingen planer der. Dejligt!
lørdag, oktober 24, 2009
Tab
Når jeg ser at endnu en ung mand er død i Afghanistan, forholder jeg mig egentlig ikke umiddelbart til om det er rigtigt eller forkert, at de danske soldater er udsendt - om de vitterlig kæmper for demokrati eller om det er utidig indblanding og spild af liv.
Jeg ser en ung mand - denne gang en 23-årig sergent fra Livgarden - som er revet væk fra familie, venner ... måske en kæreste. Jeg tænker på hans mor, som har set sin søn blive voksen og glædet sig over at være forælder til dette storartede unge menneske, og måske haft drømme om hvordan det ville være, når han skulle have familie, børn.
Jeg bliver ramt i MIT moderhjerte, for det kunne lige så godt have været min søn.
Og jeg håber - HÅBER - at de vitterlig GØR en blivende forskel dernede. For ellers er prisen alt for høj.
Jeg ser en ung mand - denne gang en 23-årig sergent fra Livgarden - som er revet væk fra familie, venner ... måske en kæreste. Jeg tænker på hans mor, som har set sin søn blive voksen og glædet sig over at være forælder til dette storartede unge menneske, og måske haft drømme om hvordan det ville være, når han skulle have familie, børn.
Jeg bliver ramt i MIT moderhjerte, for det kunne lige så godt have været min søn.
Og jeg håber - HÅBER - at de vitterlig GØR en blivende forskel dernede. For ellers er prisen alt for høj.
onsdag, oktober 21, 2009
Livsnyderens cykelven
Jeg har en cykelven ... jaah ihvertfald sådan næsten!
Min cykeltur på arbejde er ikke særligt naturskøn. Hvis jeg er heldig og strækker hals, kan jeg måske se et lille glimt af Lillebælt på vej ud af Strandvejen, og jeg kan da også nyde træerne langs banen, nu hvor de skifter farve.
Men det ER mest by, og ikke af den charmerende slags. Der er noget havn og noget industri, men kønt er det ikke. Det er dog mestendels på cykelsti, og det er jo lækkert.
En morgen her i sommer fræsede jeg afsted (5 km kedelig vej skal bare overståes!) på vej til arbejde, da jeg foran mig så en rimeligt sund og rask og intelligent udseende mandebagdel i cykelbukser. Det skader jo ikke at have noget at se på, så jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at hænge på... og for dem der nu tror, at jeg alene var drevet af min hang til pæne mandenumser, må jeg indrømme, at jeg også har et ikke helt underudviklet konkurrencegen.
Han kørte pænt stærkt, og på vej op af Sandalbakken måtte jeg slippe hans baghjul. Da jeg (ret forpustet) kom op på det flade stykke, kunne jeg dog se, at han holdt for rødt henne ved bytorvet. At han også havde smidt tshirten, bekræftede bare at han VAR sund og rask og intelligent at se på.
Og - hahaaaa! - det passede lige, så lyset skiftede da jeg kom, så jeg med pæn fart kunne fræse forbi ham og få et godt forspring op af bakken mod Burger King. (Se så ... dermed bevist at jeg ikke KUN var ude på at se lækker-numse).
Cirka to tredjedele oppe af bakken hentede han mig. Men i stedet for at køre forbi mig, kørte han ved siden af mig, og sagde "Det var ligegodt pokkers ... der er ikke mange kvindelige cyklister der kan hænge på, og endda overhale mig."
Så vi fik en hyggelig snak et kort stykke, indtil jeg skulle op af Snaremosevej. Vel på arbejde underholdt jeg visse af mine kvindelige kolleger med historien om den nydelige mand på cyklen, og så glemte jeg alt om det, indtil igår.
Hvor jeg som sædvanlig kørte meget hurtigere end jeg egentlig burde, ned af Sandalbakken på vej hjem - og i højeste gear og med rygvind gav den max gas for at holde farten oppe på det flade stykke. Med ca. 30 km/t overhalede jeg et par cykler, men måtte stoppe ved lyset ved havnen. Kort efter jeg satte igang igen, kom en cyklist op ved siden af mig og sagde med et stort smil: "Jeg tænkte nok, at det var dig!"
Ganske rigtigt - min flinke ven fra i sommer.
Vi fik os en hyggelig snak på vej ind mod banegården, og han var flink nok til ikke at ræse fra mig op ad bakken op mod Vesterbrogade. Og jeg tror næsten ikke han lagde mærke til, at jeg var MEGA forpustet af at holde farten :-)
Det var lidt sjovt - og havde det været en ugebladsnovelle var det sikkert endt med både det ene og det andet. Det er det heldigvis ikke - jeg er jo fantastisk godt gift, men det er nu skægt at have sig sådan en cykelven, man møder engang imellem ...
(Jeg lod være med at spørge om jeg måtte få hans telefonnummer til min singleveninde. Tænk hvis nu han misforstod det. Eller ikke er single.)
Min cykeltur på arbejde er ikke særligt naturskøn. Hvis jeg er heldig og strækker hals, kan jeg måske se et lille glimt af Lillebælt på vej ud af Strandvejen, og jeg kan da også nyde træerne langs banen, nu hvor de skifter farve.
Men det ER mest by, og ikke af den charmerende slags. Der er noget havn og noget industri, men kønt er det ikke. Det er dog mestendels på cykelsti, og det er jo lækkert.
En morgen her i sommer fræsede jeg afsted (5 km kedelig vej skal bare overståes!) på vej til arbejde, da jeg foran mig så en rimeligt sund og rask og intelligent udseende mandebagdel i cykelbukser. Det skader jo ikke at have noget at se på, så jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at hænge på... og for dem der nu tror, at jeg alene var drevet af min hang til pæne mandenumser, må jeg indrømme, at jeg også har et ikke helt underudviklet konkurrencegen.
Han kørte pænt stærkt, og på vej op af Sandalbakken måtte jeg slippe hans baghjul. Da jeg (ret forpustet) kom op på det flade stykke, kunne jeg dog se, at han holdt for rødt henne ved bytorvet. At han også havde smidt tshirten, bekræftede bare at han VAR sund og rask og intelligent at se på.
Og - hahaaaa! - det passede lige, så lyset skiftede da jeg kom, så jeg med pæn fart kunne fræse forbi ham og få et godt forspring op af bakken mod Burger King. (Se så ... dermed bevist at jeg ikke KUN var ude på at se lækker-numse).
Cirka to tredjedele oppe af bakken hentede han mig. Men i stedet for at køre forbi mig, kørte han ved siden af mig, og sagde "Det var ligegodt pokkers ... der er ikke mange kvindelige cyklister der kan hænge på, og endda overhale mig."
Så vi fik en hyggelig snak et kort stykke, indtil jeg skulle op af Snaremosevej. Vel på arbejde underholdt jeg visse af mine kvindelige kolleger med historien om den nydelige mand på cyklen, og så glemte jeg alt om det, indtil igår.
Hvor jeg som sædvanlig kørte meget hurtigere end jeg egentlig burde, ned af Sandalbakken på vej hjem - og i højeste gear og med rygvind gav den max gas for at holde farten oppe på det flade stykke. Med ca. 30 km/t overhalede jeg et par cykler, men måtte stoppe ved lyset ved havnen. Kort efter jeg satte igang igen, kom en cyklist op ved siden af mig og sagde med et stort smil: "Jeg tænkte nok, at det var dig!"
Ganske rigtigt - min flinke ven fra i sommer.
Vi fik os en hyggelig snak på vej ind mod banegården, og han var flink nok til ikke at ræse fra mig op ad bakken op mod Vesterbrogade. Og jeg tror næsten ikke han lagde mærke til, at jeg var MEGA forpustet af at holde farten :-)
Det var lidt sjovt - og havde det været en ugebladsnovelle var det sikkert endt med både det ene og det andet. Det er det heldigvis ikke - jeg er jo fantastisk godt gift, men det er nu skægt at have sig sådan en cykelven, man møder engang imellem ...
(Jeg lod være med at spørge om jeg måtte få hans telefonnummer til min singleveninde. Tænk hvis nu han misforstod det. Eller ikke er single.)
mandag, oktober 19, 2009
Kommunalpolitikere - ut av min fjæsbog!
Man kan sørme godt fornemme at kommunalvalget står for døren.
Og er det ikke lige som om de er LIDT mere fremme i skoene end de plejer? Måske er det bare her i Fredericia - her SKAL man have en eller anden kæphest-diskussion ... først var det lystbådehavnens placering, så var det navnet på det nye plejecenter, og lige pt. koger de stadig suppe på Frederica værft, sandsynligvis fordi der ikke er dukket noget nyt og spændende op...
Ihvertfald ser man kommunalpolitikere OVER ALT i disse dage.
En af mine yndlings-aversioner er Kent Hedemann Kristensen - LANGT hen ad vejen pga. det rædsomme billede, man ser af ham overalt, hvor han sidder med en eftertænksom finger på hagen ... eller ... er der andre end mig, der kommer til at tænke på Dr. Evil i Austin Powers??
Selv på Facebook bliver jeg stopfodret med irriterende reklamer for kommunalpolitikere ... overvejende borgerlige, og hvorfor det?? Overvejer at skrive "kommunist" i min politiske overbevisning i FB, i håbet om at slippe for at blive foreslået "fornyelse" i form af en meeget friskt-udseende venstrequinde som hedder noget så små-konstrueret som Pernelle... (får mig til at tænke at hendes mor ikke kan stave, eller at præsten skrev forkert)
Også i gågaden vælter de rundt. Venstre her i byen forsøger at lave kampvalg mod sig selv, og nogen af "de unge løver" i oprørsgruppen så man fedte rundt i gågaden og gøre reklame for sig selv i fredags. Gæt hvem der kastede sig sidelæns ind i en butik?? Gu vil jeg EJ høre deres pladder! De er sq lige så spændende at snakke med som ham i den ANDEN gågade, som ville sælge mig et telefonabonnement, og begik den fatale fejl at starte med at tiltale mig "Hej, frøken!" - - - den går bare SLET ikke når man er 20 år yngre end mig og stadig gnider sit skæg ind i plantegødning en gang om ugen for at få det til at vokse.
I avisen optræder de lidt mere afbalanceret ... der er repræsentanter for alle partier, og der udtaler de sig dog om noget konkret.
Men ellers er det primært de borgerlige, der er HELT oppe og ringe og stikker deres halvdårlige studiefotos op i snotten på mig ved enhver lejlighed i håb om at jeg skal stemme på dem.
Den eneste socialdemokrat jeg så i lørdags, var vores borgmester, Uffe, som kom trillende i sin lille bil - han var vist på vej ind på rådhuset. Men de skal nok komme ... den formildende omstændighed ved socialdemokraterne er, at de uddeler nydelige røde roser. Og Uffe kan jeg jo egentlig godt lide, selvom jeg ikke er medlem af partiet ... heller ikke af det parti :-)
Nøjj jeg glæder mig til at kommunalvalget er overstået, så jeg kan få min facebook og gågaden i fred for politikere igen - - al den der kasten om sig med løfter og blomster og plidderpladder ændrer altså ikke mine politiske holdninger alligevel.
Livsnyderen ... nu med politikerlede og nyslebet kant.
Og er det ikke lige som om de er LIDT mere fremme i skoene end de plejer? Måske er det bare her i Fredericia - her SKAL man have en eller anden kæphest-diskussion ... først var det lystbådehavnens placering, så var det navnet på det nye plejecenter, og lige pt. koger de stadig suppe på Frederica værft, sandsynligvis fordi der ikke er dukket noget nyt og spændende op...
Ihvertfald ser man kommunalpolitikere OVER ALT i disse dage.
En af mine yndlings-aversioner er Kent Hedemann Kristensen - LANGT hen ad vejen pga. det rædsomme billede, man ser af ham overalt, hvor han sidder med en eftertænksom finger på hagen ... eller ... er der andre end mig, der kommer til at tænke på Dr. Evil i Austin Powers??
Selv på Facebook bliver jeg stopfodret med irriterende reklamer for kommunalpolitikere ... overvejende borgerlige, og hvorfor det?? Overvejer at skrive "kommunist" i min politiske overbevisning i FB, i håbet om at slippe for at blive foreslået "fornyelse" i form af en meeget friskt-udseende venstrequinde som hedder noget så små-konstrueret som Pernelle... (får mig til at tænke at hendes mor ikke kan stave, eller at præsten skrev forkert)
Også i gågaden vælter de rundt. Venstre her i byen forsøger at lave kampvalg mod sig selv, og nogen af "de unge løver" i oprørsgruppen så man fedte rundt i gågaden og gøre reklame for sig selv i fredags. Gæt hvem der kastede sig sidelæns ind i en butik?? Gu vil jeg EJ høre deres pladder! De er sq lige så spændende at snakke med som ham i den ANDEN gågade, som ville sælge mig et telefonabonnement, og begik den fatale fejl at starte med at tiltale mig "Hej, frøken!" - - - den går bare SLET ikke når man er 20 år yngre end mig og stadig gnider sit skæg ind i plantegødning en gang om ugen for at få det til at vokse.
I avisen optræder de lidt mere afbalanceret ... der er repræsentanter for alle partier, og der udtaler de sig dog om noget konkret.
Men ellers er det primært de borgerlige, der er HELT oppe og ringe og stikker deres halvdårlige studiefotos op i snotten på mig ved enhver lejlighed i håb om at jeg skal stemme på dem.
Den eneste socialdemokrat jeg så i lørdags, var vores borgmester, Uffe, som kom trillende i sin lille bil - han var vist på vej ind på rådhuset. Men de skal nok komme ... den formildende omstændighed ved socialdemokraterne er, at de uddeler nydelige røde roser. Og Uffe kan jeg jo egentlig godt lide, selvom jeg ikke er medlem af partiet ... heller ikke af det parti :-)
Nøjj jeg glæder mig til at kommunalvalget er overstået, så jeg kan få min facebook og gågaden i fred for politikere igen - - al den der kasten om sig med løfter og blomster og plidderpladder ændrer altså ikke mine politiske holdninger alligevel.
Livsnyderen ... nu med politikerlede og nyslebet kant.
fredag, oktober 16, 2009
Du bestemmer selv ...
Igennem efterhånden mange år har jeg været på kurser og læst bøger om selvledelse, selvudvikling og lignende ting. Og jo, der er meget pop.
Men der er også nogle sandheder, og nogle ting, som går igen i mange af de bedre koncepter.
En af de ting, som også Stephen Covey er inde på, er evnen til at gøre noget ved det, man har indflydelse på, og leve med det, der ligger uden for ens indflydelsessfære. En sandhed som jeg tidligere har hørt præsenteret i en lidt anden indpakning af Lisbeth Christensen (en foredragsholder som tidligere var sygeplejerske, og som har arbejdet med sundhed på amts/regionsplan), og en foredragsholder jeg ikke husker navnet på, men som på en Bankdata-dag fortalte os, at vi skal starte dagen med at vælge vores tilstand.
Og rigtig langt hen ad vejen er det altså rigtigt.
Man kan vælge at fokusere på, at vejret er dårligt, chefen er dum, ægtefællen trykker midt på tandpastatuben, benzinpriserne er for høje ... you name it, der er MASSER af ting du ikke kan ændre på ... og lade det ødelægge din dag.
Du kan også tænke:
Men der er også nogle sandheder, og nogle ting, som går igen i mange af de bedre koncepter.
En af de ting, som også Stephen Covey er inde på, er evnen til at gøre noget ved det, man har indflydelse på, og leve med det, der ligger uden for ens indflydelsessfære. En sandhed som jeg tidligere har hørt præsenteret i en lidt anden indpakning af Lisbeth Christensen (en foredragsholder som tidligere var sygeplejerske, og som har arbejdet med sundhed på amts/regionsplan), og en foredragsholder jeg ikke husker navnet på, men som på en Bankdata-dag fortalte os, at vi skal starte dagen med at vælge vores tilstand.
Og rigtig langt hen ad vejen er det altså rigtigt.
Man kan vælge at fokusere på, at vejret er dårligt, chefen er dum, ægtefællen trykker midt på tandpastatuben, benzinpriserne er for høje ... you name it, der er MASSER af ting du ikke kan ændre på ... og lade det ødelægge din dag.
Du kan også tænke:
- Vejret. Jeg kan ikke gøre noget, men jeg kan flytte et andet sted hen, hvor der er et andet klima. Vil jeg det? Neeej ... jeg foretrækker at bo i Danmark, hvor vejret godtnok er lidt koldt og blæsende, men hvor min familie bor, og hvor vi har et godt socialt system.
- Chefen. Han er dum - jeg skifter job. Eller ... måske er mit job så godt, at jeg vælger at leve med, at jeg ikke elsker min chef.
- Ægtefællen. Vi tager en snak om den tandpastatube, eller jeg vælger at fokusere på, at min ægtefælle jo er ganske vidunderlig på alle mulige andre punkter...
- Og så videre.....
Det er lidt det samme ... at vælge om glasset skal være halvt fuldt eller halvt tømt ... som når du vælger at tro på, at din dag sikkert bliver god. At gå den i møde med et smil. At regne med, at det du møder, er godt. At have valgt, at din dag skal være god.
Det er faktisk ikke pop, men bare sund fornuft. Ikke altid let, men muligt på langt de fleste dage.
Man skal bare øve sig.
søndag, oktober 11, 2009
Slatten søndag
Hvad søren - klokken er blevet næsten halv fem, og jeg stener rundt i joggingbukser, tshirt og hjemmesko - samt morgenhår. Jeg er simpelthen bare ikke nået længere.
Sådan kan man også få en søndag til at gå. Lidt vasketøj, en film i sofaen med knægten (Ice Age 3), frokost, lidt læsning.
Jeg er igang med "7 gode vaner" af Stephen Covey. Den har jeg fået for efterhånden temmelig længe siden, men første gang jeg startede på den, gik jeg død.
Nu har jeg rå-slugt de første 100 sider, eller noget i den stil. Det er meget interessant læsning, og jeg tror på at hvis man vil, er det en bog der kan ændre mit liv og mit syn på verden - og ikke mindst mit overskud og min forståelse af sammenhænge.
Jeg har tvunget mig selv til en lille fordøjelsespause, så nu læser jeg ikke mere idag. Det, jeg har læst skal synke ned.
Så i det mindste har min hjerne ikke været slatten - kun resten af mig :-)
Sådan kan man også få en søndag til at gå. Lidt vasketøj, en film i sofaen med knægten (Ice Age 3), frokost, lidt læsning.
Jeg er igang med "7 gode vaner" af Stephen Covey. Den har jeg fået for efterhånden temmelig længe siden, men første gang jeg startede på den, gik jeg død.
Nu har jeg rå-slugt de første 100 sider, eller noget i den stil. Det er meget interessant læsning, og jeg tror på at hvis man vil, er det en bog der kan ændre mit liv og mit syn på verden - og ikke mindst mit overskud og min forståelse af sammenhænge.
Jeg har tvunget mig selv til en lille fordøjelsespause, så nu læser jeg ikke mere idag. Det, jeg har læst skal synke ned.
Så i det mindste har min hjerne ikke været slatten - kun resten af mig :-)
lørdag, oktober 10, 2009
Turkise touches
Jeg er blevet tagget af Susling - til at finde 7 turkise ting i mit hjem. Det var ikke ret svært, for jeg er vild med alle afskygninger af blåt og grønt.
Og lad nu VÆRE med at sige "men den er da ikke turkis". Diskussionen om noget er blåt, grønt eller turkis stopper ALDRIG - og den starter ikke engang på den her blog. Det her er den farve JEG mener er turkis ... såååååh det!! ;-)
Først fandt jeg en ung mand med en turkis sweatshirt siddende i min sofa.
Så kikkede jeg ud på mit gæstetoilet. Der hænger nemlig det spejl, vi havde med hjem fra Provence for 1½ år siden... jeg forelskede mig pladask i det, og fliserne har turkise elementer - se selv:
Så kikkede jeg ud på mit gæstetoilet. Der hænger nemlig det spejl, vi havde med hjem fra Provence for 1½ år siden... jeg forelskede mig pladask i det, og fliserne har turkise elementer - se selv:
Næste stop var lige der på reolen, hvor Bruno havde hængt sin camelbag (drikkerygsæk) til tørre: voila - en turkis plasticslange:
Og så var der jo den pude, jeg i et anfald af håndarbejdsvanvid hæklede ... 
I sommer forærede jeg mig selv et pandora-armbånd. Blåt og turkis, naturligvis:
Det passer helt vildt godt sammen med min sommerlige skjorte fra H&M:
Skal billedet fuldendes, skulle jeg sidde på toilettet med min skjorte og mit armbånd på. Lige ved siden af tronen finder man nemlig denne skraldespand:
Jeg vil dog forskåne jer for det billede - det må I nøjes med at forestille jer.
Afslutningsvis synes jeg, at følgende bloggere bør tage en runde i hjemmet med fotoapperat og lede efter RØDE ting... Tina, Lene og Fisker.
Have fun... :-)
Ferie uden ferie
Jeg er helt vildt i efterårsferiestemning.
Og det sjove er, at jeg slet ikke har efterårsferie :-)
Igår sendte jeg Kristian ud til sin far - han skal holde efterårsferie der, sammen med Bodil og John. Bruno og jeg nød (som altid) voksentiden - denne gang med en skøn date. Vi var i biografen i Kolding - Skt. Nicolai Bio - og se Almodovars "Brudte favntag" med bl.a. Penelope Cruz. Dejlig film! Bagefter nød vi en dejlig middag med et godt glas vin til.
Idag er Andreas kommet hjem. Han ankom lige til frokosttid, så da han kom ind af døren, kunne vi sætte os til et veldækket frokostbord. I aften skal vi stor-hygge os med landskamp, specialøl og lidt chips.
Så jeg er totalt i efterårsferie-stemning. På mandag har jeg godtnok også fri - men det er fordi Brunos stedfar, Bent, fylder 70. Vi skal op og hjælpe med at fejre ham, det kræver en fridag.
Andreas bliver hængende indtil torsdag, tror jeg. Ind imellem har han aftaler med de venner, han har her i byen, men når han ikke har det, skal vi hygge os sammen. Tirsdag har JEG en veninde-aftale, men onsdag arbejder jeg hjemme, og så kan vi jo spise frokost sammen.
Det bliver anderledes end den "normale" hverdag, fordi der ikke er nogen, der skal sendes i skole og jages til at lave lektier :-) og fordi Andreas er her.
Næste weekend får vi besøg af nogen dejlige mennesker, jeg er allerede igang med at fundere lidt over hvad vi skal spise, og hvad vi skal foretage os i øvrigt. Jeg glæder mig - til hele ugen!
Og det sjove er, at jeg slet ikke har efterårsferie :-)
Igår sendte jeg Kristian ud til sin far - han skal holde efterårsferie der, sammen med Bodil og John. Bruno og jeg nød (som altid) voksentiden - denne gang med en skøn date. Vi var i biografen i Kolding - Skt. Nicolai Bio - og se Almodovars "Brudte favntag" med bl.a. Penelope Cruz. Dejlig film! Bagefter nød vi en dejlig middag med et godt glas vin til.
Idag er Andreas kommet hjem. Han ankom lige til frokosttid, så da han kom ind af døren, kunne vi sætte os til et veldækket frokostbord. I aften skal vi stor-hygge os med landskamp, specialøl og lidt chips.
Så jeg er totalt i efterårsferie-stemning. På mandag har jeg godtnok også fri - men det er fordi Brunos stedfar, Bent, fylder 70. Vi skal op og hjælpe med at fejre ham, det kræver en fridag.
Andreas bliver hængende indtil torsdag, tror jeg. Ind imellem har han aftaler med de venner, han har her i byen, men når han ikke har det, skal vi hygge os sammen. Tirsdag har JEG en veninde-aftale, men onsdag arbejder jeg hjemme, og så kan vi jo spise frokost sammen.
Det bliver anderledes end den "normale" hverdag, fordi der ikke er nogen, der skal sendes i skole og jages til at lave lektier :-) og fordi Andreas er her.
Næste weekend får vi besøg af nogen dejlige mennesker, jeg er allerede igang med at fundere lidt over hvad vi skal spise, og hvad vi skal foretage os i øvrigt. Jeg glæder mig - til hele ugen!
torsdag, oktober 08, 2009
Livsnyderen om at bruge begge øjne
Puhaaaa hvor indvandrere, integration, fremmedhad og andet sjovt fylder meget i medierne for tiden.
Den anden aften så jeg et program, hvor en svensk journalist fik fremstillet Danmark sådan her:
Den menige dansker = Pia Kjærsgård-fan
Jo, hun havde et par pointer undervejs, og besøgte bl.a. et pudsigt monokromt ægtepar som var trofaste DF-støtter - komplet med små figurer i haven og broderede billeder på væggen - men den hun udstillede mest var sig selv: for mig at se var hun personificeringen af en selvgod svensk akademiker i 30'erne med alle de rigtige meninger.
Programmet var hårrejsende enøjet, selvom der dog var et enkelt interview med en dansker, som brødebetynget nærmest frasagde sig sin nationale stolthed.
I aften var der i nyhederne et indslag om en film lavet af en mand, der tidligere har boet i Danmark. Han fremstillede Danmark som en racistisk trykkoger, hvor oprøret ulmer lige under overfladen, og brugte bl.a. bandekrigen som et eksempel på dette.
Præcis lige så enøjet som den svenske selvgodhedsudsendelse. Bagefter blev en mand (som havde set filmen men ikke selv kendte til Danmark) spurgt om hvordan han så på Danmark, og han skældte ud over hvor uretfærdige og slemme vi var, og at han aldrig ville komme herop.
Godt så.
Vil man have tilsvarende doser enøjethed, bare fra en anden vinkel, kan man jo så kikke på vores venner fra Dansk Folkeparti. Et hurtigt kik på deres hjemmeside, eller de hårrejsende annoncekampagner de kører - eller find et eller andet frem Pia K. eller Mogens Camre har sagt eller skrevet - så når ihvertfald mit blodtryk skræmmende højder.
Jo, Dansk Folkeparti har bestemt haft deres berettigelse. Det var godt, at vi fik gjort op med halal-hippie-bevægelsen, at det blev legalt at forholde sig til den meget højere kriminalitet som man fandt i visse indvandrermiljøer.
Men når så det er sagt ... så så jeg dem da gerne sat udenfor enhver form for indflydelse LIGE nu.
Jeg tror bare det er svært, når folk, der måske er lidt utrygge over alt det, de læser i medierne, ser i TV at svenskerne mener vi allesammen er racister og helt "forkerte". Når nu det, Pia K. siger er så enkelt og klart og let at forstå (at rigtige løsninger så sjældent er sådan, er en helt anden sag) ...
Det jeg prøver at sige er:
Det er skidt at være enøjet. Du har fået TO øjne. Brug dem da for pokker, uanset om du er svensk journalist eller bare en helt almindelig dansker... eller en etnisk en af slagsen, for den sags skyld.
Når jeg bruger MINE to øjne og kikker mig om, ser jeg masser af yderst velfungerende indvandrere. Kolleger, i massevis, som ikke ligefrem går rundt med vilde øjne, håndsbredder af skæg og dynamitbælter om livet. Hvad enten de kommer fra Iran, Bosnien eller helt ovre fra København.
Jeg ser ham, der laver min pizza, ham der stanger grøntsager over bordet med smilerynker i øjenkrogen ovre på grønttorvet, og den rare buschauffør jeg hilser på stort set hver morgen. For slet ikke at snakke om den ualmindeligt søde og smilende unge fyr ovre i Fakta - gad vide om han nogensinde holder fri?
Jeg ved da godt, der også er unge smartbert'er med løstsiddende knive og store kæfte, men det er altså ikke dem der er flest af.
De får bare lov til at fylde alt, alt for meget i medierne.
Jeg er VARM tilhænger af, at man stiller krav til, at alle, der bor her, opfører sig ordentligt. Og så er jeg ligeglad med om de hedder Nicolai eller Achmad. Men man skal lige huske at kikke med BEGGE øjne og ikke bare se balladefyren, men også alle de andre.
Balladefyrene ødelægger det for alle de andre. Endnu mere når vi fokuserer med vores ene øje på dem.
Af med øjenklapperne! Livet SKAL ses med to øjne!
Den anden aften så jeg et program, hvor en svensk journalist fik fremstillet Danmark sådan her:
Den menige dansker = Pia Kjærsgård-fan
Jo, hun havde et par pointer undervejs, og besøgte bl.a. et pudsigt monokromt ægtepar som var trofaste DF-støtter - komplet med små figurer i haven og broderede billeder på væggen - men den hun udstillede mest var sig selv: for mig at se var hun personificeringen af en selvgod svensk akademiker i 30'erne med alle de rigtige meninger.
Programmet var hårrejsende enøjet, selvom der dog var et enkelt interview med en dansker, som brødebetynget nærmest frasagde sig sin nationale stolthed.
I aften var der i nyhederne et indslag om en film lavet af en mand, der tidligere har boet i Danmark. Han fremstillede Danmark som en racistisk trykkoger, hvor oprøret ulmer lige under overfladen, og brugte bl.a. bandekrigen som et eksempel på dette.
Præcis lige så enøjet som den svenske selvgodhedsudsendelse. Bagefter blev en mand (som havde set filmen men ikke selv kendte til Danmark) spurgt om hvordan han så på Danmark, og han skældte ud over hvor uretfærdige og slemme vi var, og at han aldrig ville komme herop.
Godt så.
Vil man have tilsvarende doser enøjethed, bare fra en anden vinkel, kan man jo så kikke på vores venner fra Dansk Folkeparti. Et hurtigt kik på deres hjemmeside, eller de hårrejsende annoncekampagner de kører - eller find et eller andet frem Pia K. eller Mogens Camre har sagt eller skrevet - så når ihvertfald mit blodtryk skræmmende højder.
Jo, Dansk Folkeparti har bestemt haft deres berettigelse. Det var godt, at vi fik gjort op med halal-hippie-bevægelsen, at det blev legalt at forholde sig til den meget højere kriminalitet som man fandt i visse indvandrermiljøer.
Men når så det er sagt ... så så jeg dem da gerne sat udenfor enhver form for indflydelse LIGE nu.
Jeg tror bare det er svært, når folk, der måske er lidt utrygge over alt det, de læser i medierne, ser i TV at svenskerne mener vi allesammen er racister og helt "forkerte". Når nu det, Pia K. siger er så enkelt og klart og let at forstå (at rigtige løsninger så sjældent er sådan, er en helt anden sag) ...
Det jeg prøver at sige er:
Det er skidt at være enøjet. Du har fået TO øjne. Brug dem da for pokker, uanset om du er svensk journalist eller bare en helt almindelig dansker... eller en etnisk en af slagsen, for den sags skyld.
Når jeg bruger MINE to øjne og kikker mig om, ser jeg masser af yderst velfungerende indvandrere. Kolleger, i massevis, som ikke ligefrem går rundt med vilde øjne, håndsbredder af skæg og dynamitbælter om livet. Hvad enten de kommer fra Iran, Bosnien eller helt ovre fra København.
Jeg ser ham, der laver min pizza, ham der stanger grøntsager over bordet med smilerynker i øjenkrogen ovre på grønttorvet, og den rare buschauffør jeg hilser på stort set hver morgen. For slet ikke at snakke om den ualmindeligt søde og smilende unge fyr ovre i Fakta - gad vide om han nogensinde holder fri?
Jeg ved da godt, der også er unge smartbert'er med løstsiddende knive og store kæfte, men det er altså ikke dem der er flest af.
De får bare lov til at fylde alt, alt for meget i medierne.
Jeg er VARM tilhænger af, at man stiller krav til, at alle, der bor her, opfører sig ordentligt. Og så er jeg ligeglad med om de hedder Nicolai eller Achmad. Men man skal lige huske at kikke med BEGGE øjne og ikke bare se balladefyren, men også alle de andre.
Balladefyrene ødelægger det for alle de andre. Endnu mere når vi fokuserer med vores ene øje på dem.
Af med øjenklapperne! Livet SKAL ses med to øjne!
onsdag, oktober 07, 2009
Livsnyderens opskrift på humør-løft
Det kan bare ikke lade sig gøre at danse eller synge, og samtidig bibevare en vis grad af grumpiness. Surhed og tristesse har svære vilkår, når musikken spiller.
Igår var en offdag af dimensioner. Blandt andet fordi jeg havde pisse ondt i min skulder og havde haft det i flere dage. Trods smerterne bestemte jeg mig for at gå til mavedans - - jeg bliver altid strakt godt igennem og får brugt nogle muskler, som ellers ikke lige er igang, og ganske rigtigt: da jeg gik hjem var skulderen faktisk en anelse bedre.
Humøret var langt mere end en anelse bedre.
Shimmy, ottetaller, hoftecirkler og den faktisk ret funky musik, sammen med et par gode grinesammenbrud sammen med Anja (som også har lidt svært ved at tage sig selv helt alvorligt som mavedanser-star) fik mig hjem i en helt anden sindstilstand end jeg tog afsted.
Og det skadede jo heller ikke, at jeg rent faktisk ind imellem ikke følte mig som en total dansemongol, men endda som om jeg lavede noget, som muligvis ikke så helt tosset ud.
Idag stod den på X-tetten, og vi går altid løftede derfra - allesammen.
Jeg er vild med de tøser, og det netværk de er for mig. Og jeg er vild med at få lov til at synge sammen med dem - jeg bliver glad af at synge! Hver gang!
Der må være noget med det musik. Det er sørme svært at bevare pessimisme og tristesse intakt, når der er rytme og musik og dejligt samvær.
Man skulle kunne hælde det på flaske og sælge det.
Igår var en offdag af dimensioner. Blandt andet fordi jeg havde pisse ondt i min skulder og havde haft det i flere dage. Trods smerterne bestemte jeg mig for at gå til mavedans - - jeg bliver altid strakt godt igennem og får brugt nogle muskler, som ellers ikke lige er igang, og ganske rigtigt: da jeg gik hjem var skulderen faktisk en anelse bedre.
Humøret var langt mere end en anelse bedre.
Shimmy, ottetaller, hoftecirkler og den faktisk ret funky musik, sammen med et par gode grinesammenbrud sammen med Anja (som også har lidt svært ved at tage sig selv helt alvorligt som mavedanser-star) fik mig hjem i en helt anden sindstilstand end jeg tog afsted.
Og det skadede jo heller ikke, at jeg rent faktisk ind imellem ikke følte mig som en total dansemongol, men endda som om jeg lavede noget, som muligvis ikke så helt tosset ud.
Idag stod den på X-tetten, og vi går altid løftede derfra - allesammen.
Jeg er vild med de tøser, og det netværk de er for mig. Og jeg er vild med at få lov til at synge sammen med dem - jeg bliver glad af at synge! Hver gang!
Der må være noget med det musik. Det er sørme svært at bevare pessimisme og tristesse intakt, når der er rytme og musik og dejligt samvær.
Man skulle kunne hælde det på flaske og sælge det.
tirsdag, oktober 06, 2009
Livsnyderen goes nostalgic
Jeg ved ikke helt hvordan det startede.
Måske et lille anfald af nostalgi - jeg skulle lige tilbage til dengang jeg startede i min nuværende afdeling, muligvis fordi jeg har fået at vide i mandags, at jeg skal "skilles" fra min nuværende afdelingsleder, som jeg har været (og er!) rigtig, rigtig glad for....
Så jeg var lige tilbage i maj 2007, der.
Det ene førte det andet med sig, og jeg blev mindet om en masse sjove stunder, nogen frustrerede stunder og et par banebrydende afsløringer om mig selv, for ikke at tale om øjeblikke med stærke meninger.
Det allerbedste var dog, at jeg endte i nogen december-indlæg, som nærmest osede af gløgg og julehygge... og så var lidt som om mine efterårs-blues lettede lidt :-)
Måske et lille anfald af nostalgi - jeg skulle lige tilbage til dengang jeg startede i min nuværende afdeling, muligvis fordi jeg har fået at vide i mandags, at jeg skal "skilles" fra min nuværende afdelingsleder, som jeg har været (og er!) rigtig, rigtig glad for....
Så jeg var lige tilbage i maj 2007, der.
Det ene førte det andet med sig, og jeg blev mindet om en masse sjove stunder, nogen frustrerede stunder og et par banebrydende afsløringer om mig selv, for ikke at tale om øjeblikke med stærke meninger.
Det allerbedste var dog, at jeg endte i nogen december-indlæg, som nærmest osede af gløgg og julehygge... og så var lidt som om mine efterårs-blues lettede lidt :-)
Summa summarum fik jeg bare genopfrisket rigtig mange gode stunder, og blev til tider helt overrasket over min egen "veltalenhed" :-)
Jeg fik kikket på billeder af nogen børn, der var meget yngre end de er nu.
At have en blog som min - der efterhånden har været i live i 3½ år - er som at have et fotoalbum og en dagbog slået sammen. Det er farve- og ordbilleder af mit liv.
Og nogen gange kan alle minderne næsten redde min dag :-)
søndag, oktober 04, 2009
Dansk Fitness revisited
Jeg har gennem efterhånden en del år trænet i samme center. Bruno og jeg startede i 2001 i det, der dengang hed Aktiv Fritid. Det lå i en bygning som engang havde huset en eller anden virksomhed, og der var skjolder på loftet, spinninglokalet var ekstremt lille og dårligt ventileret, og omklædningsrummene var ret små og umoderne.
Men stemningen var god der. Alle hilste venligt på hinanden, og ældre, unge, os midt imellem, fitte og fede, store bodybuilderfyre og rundbuede motionister - alle sameksisterede hyggeligt. Der var plads til både de dyre og moderne tætsiddende outfits og tshirten og cykelshortsene fra Føtex. Også da centret blev medlem af en lille kæde, og kom til at hedde "Forever Fitness".
Efter nogle år, hvor indehaveren havde snakket meget om nye lokaler, blev der bygget, lige i nærheden, og vi rykkede de der 200 meter til nye, fine lokaler. Den gode stemning var heldigvis bevaret.
Jeg kom der lidt i perioder. En overgang cyklede jeg en del - og der var mit medlemsskab stillet i bero. Når jeg løb meget, så var det heller ikke centret der trak.
Så flyttede jeg ind til byen, herind på Fasanvej, sidste forår. Og så spirede tanken om at få medlemsskab i et center tæt på hvor jeg bor - så jeg rykkede til Equinox på Vejlevej. En overgang på 3-4 måneder styrketrænede jeg ret seriøst - ikke for at få store muskler, men for at prøve at afhjælpe de problemer, jeg døjer med i mine skuldre. Træningen gik fint, og jeg kunne lægge mere vægt på, men skuldrene var lige døjsomme, med eller uden træning.
Da var det, at jeg meldte mig til Lillebælt ½ maraton 2009, og begyndte at træne hen imod det. Jeg brugte langsomt mere og mere tid på at løbe, så jeg kom ikke i centret. Det var en prioritering.
Med et gennemført halvmaraton bag mig, var det min intention at holde min løbeform på et niveau, hvor jeg uden de store problemer ville kunne træne mig op til 2010-løbet. Men en skade satte en irriterende stopper, og efter et målrettet forsøg på at træne mig gradvis op igen, som endte i at skaden var tilbage i samme øjeblik som jeg ramte 5 km, stoppede jeg med at løbe dels i frustration, og dels fordi jeg fik liiidt travlt med alt muligt andet.
Så eftersommerens motion har bestået i at jeg har cyklet på arbejde de fleste dage (10 km retur), min tirsdags-mavedans samt gåture. Og det er bare ikke nok for mig. Det siger min krop og min vægt til mig.
Da det gik op for mig, at min Equinox-bindingsperiode var udløbet, meldte jeg mig ud. Fine træningsfaciliteter til styrketræning, men trods et stort fint spinninglokale, kunne de kun byde på 5-6 hold på en uge, og instruktørerne imponerede mig altså heller ikke.
Så nu er jeg tilbage .... tilbage i Aktiv Fritid/Forever Fitness - - Dansk Fitness, som det nu hedder. Stemningen er lige så dejlig som den altid har været, der er stadig mange kendte ansigter, og masser af spinninghold. I love it!
Har nået at spinne 2 gange i denne uge - og det er hårdt fordi min form absolut ikke er i top.
I formiddag var jeg meldt på et hold - 9.45 er et fint tidspunkt. Det var dog lige undgået min opmærksomhed at holdet løb 1½ time i stedet for den normale time .... MAND jeg var bombet, da jeg nybadet kom hjem og landede i en lænestol.
Nu har jeg fået frokost og sovet lidt på sofaen, og kroppen er ved at være nogenlunde med igen. Jeg holdt de 1½ time, uden at gå ned, og det er jeg stolt af!
Og jeg er SÅ glad for at jeg er tilbage i mit gamle center, med folk jeg kender og instruktører jeg ved kan deres kram :-)
Men stemningen var god der. Alle hilste venligt på hinanden, og ældre, unge, os midt imellem, fitte og fede, store bodybuilderfyre og rundbuede motionister - alle sameksisterede hyggeligt. Der var plads til både de dyre og moderne tætsiddende outfits og tshirten og cykelshortsene fra Føtex. Også da centret blev medlem af en lille kæde, og kom til at hedde "Forever Fitness".
Efter nogle år, hvor indehaveren havde snakket meget om nye lokaler, blev der bygget, lige i nærheden, og vi rykkede de der 200 meter til nye, fine lokaler. Den gode stemning var heldigvis bevaret.
Jeg kom der lidt i perioder. En overgang cyklede jeg en del - og der var mit medlemsskab stillet i bero. Når jeg løb meget, så var det heller ikke centret der trak.
Så flyttede jeg ind til byen, herind på Fasanvej, sidste forår. Og så spirede tanken om at få medlemsskab i et center tæt på hvor jeg bor - så jeg rykkede til Equinox på Vejlevej. En overgang på 3-4 måneder styrketrænede jeg ret seriøst - ikke for at få store muskler, men for at prøve at afhjælpe de problemer, jeg døjer med i mine skuldre. Træningen gik fint, og jeg kunne lægge mere vægt på, men skuldrene var lige døjsomme, med eller uden træning.
Da var det, at jeg meldte mig til Lillebælt ½ maraton 2009, og begyndte at træne hen imod det. Jeg brugte langsomt mere og mere tid på at løbe, så jeg kom ikke i centret. Det var en prioritering.
Med et gennemført halvmaraton bag mig, var det min intention at holde min løbeform på et niveau, hvor jeg uden de store problemer ville kunne træne mig op til 2010-løbet. Men en skade satte en irriterende stopper, og efter et målrettet forsøg på at træne mig gradvis op igen, som endte i at skaden var tilbage i samme øjeblik som jeg ramte 5 km, stoppede jeg med at løbe dels i frustration, og dels fordi jeg fik liiidt travlt med alt muligt andet.
Så eftersommerens motion har bestået i at jeg har cyklet på arbejde de fleste dage (10 km retur), min tirsdags-mavedans samt gåture. Og det er bare ikke nok for mig. Det siger min krop og min vægt til mig.
Da det gik op for mig, at min Equinox-bindingsperiode var udløbet, meldte jeg mig ud. Fine træningsfaciliteter til styrketræning, men trods et stort fint spinninglokale, kunne de kun byde på 5-6 hold på en uge, og instruktørerne imponerede mig altså heller ikke.
Så nu er jeg tilbage .... tilbage i Aktiv Fritid/Forever Fitness - - Dansk Fitness, som det nu hedder. Stemningen er lige så dejlig som den altid har været, der er stadig mange kendte ansigter, og masser af spinninghold. I love it!
Har nået at spinne 2 gange i denne uge - og det er hårdt fordi min form absolut ikke er i top.
I formiddag var jeg meldt på et hold - 9.45 er et fint tidspunkt. Det var dog lige undgået min opmærksomhed at holdet løb 1½ time i stedet for den normale time .... MAND jeg var bombet, da jeg nybadet kom hjem og landede i en lænestol.
Nu har jeg fået frokost og sovet lidt på sofaen, og kroppen er ved at være nogenlunde med igen. Jeg holdt de 1½ time, uden at gå ned, og det er jeg stolt af!
Og jeg er SÅ glad for at jeg er tilbage i mit gamle center, med folk jeg kender og instruktører jeg ved kan deres kram :-)
torsdag, oktober 01, 2009
En godt brugt dag
Sikke en dejlig dag, jeg har haft!
Johh ... den har været travl. Men jeg har fået tjekket nogle punkter af på min to-do-liste, som var rigtig gode.
Vi havde et rigtig godt møde i projektet idag, hvor vi (ja ... altså dem af os som har forstand på at programmere...) skulle estimere de opgaver, som vi har på planen - og det gik rigtig godt. Så nu har jeg et billede af hvad vi kan nå de næste 2 måneder, og dermed meget mere ro i maven end jeg har haft hidtil.
Nu er det sådan at programmører ikke er jordens største tilhængere af lange planlægningsmøder, så jeg havde forberedt en omgang bestikkelse: chokolademuffins i 2 varianter - nogen med hvid chokoladeglasur og mørk chokoladekrymmel, og nogle med mørk chokoladeglasur og hvid chokoladekrymmel. De blev vel modtaget :-)
Vi havde et andet rigtig godt møde om et andet projekt også, og nu føler jeg, at tingene begynder at ske - og at vi har styr på dem. Yay!
I morgen har jeg så et flere gange udsat telefonmøde med vores brugervenlighedskonsulent, som er inde over en af vores opgaver. Når det lissom er på plads, så er vi altså bare SÅ klar til at kaste os over opgaverne!
Jah ... lige nu har jeg rigtig mange bolde i luften, men jeg kan se dem allesammen, og har en ide om hvornår de falder ned, så jeg skal gribe dem. Så det får jeg ikke ondt i maven af.
Lige nu sidder jeg i sofaen. Her er musestille. Jeg kan kun høre mine taster klapre... Kristian er til rollespil, og vi har fået ordnet et par presserende opgaver i huset, og hyggesnakket lidt. Nu nyder vi stilheden og et godt glas rødvin.
Jeg er glad. Mit liv hænger sammen. Jeg glæder mig til i morgen.
Bare fordi det bliver en ny, god dag.
Johh ... den har været travl. Men jeg har fået tjekket nogle punkter af på min to-do-liste, som var rigtig gode.
Vi havde et rigtig godt møde i projektet idag, hvor vi (ja ... altså dem af os som har forstand på at programmere...) skulle estimere de opgaver, som vi har på planen - og det gik rigtig godt. Så nu har jeg et billede af hvad vi kan nå de næste 2 måneder, og dermed meget mere ro i maven end jeg har haft hidtil.
Nu er det sådan at programmører ikke er jordens største tilhængere af lange planlægningsmøder, så jeg havde forberedt en omgang bestikkelse: chokolademuffins i 2 varianter - nogen med hvid chokoladeglasur og mørk chokoladekrymmel, og nogle med mørk chokoladeglasur og hvid chokoladekrymmel. De blev vel modtaget :-)
Vi havde et andet rigtig godt møde om et andet projekt også, og nu føler jeg, at tingene begynder at ske - og at vi har styr på dem. Yay!
I morgen har jeg så et flere gange udsat telefonmøde med vores brugervenlighedskonsulent, som er inde over en af vores opgaver. Når det lissom er på plads, så er vi altså bare SÅ klar til at kaste os over opgaverne!
Jah ... lige nu har jeg rigtig mange bolde i luften, men jeg kan se dem allesammen, og har en ide om hvornår de falder ned, så jeg skal gribe dem. Så det får jeg ikke ondt i maven af.
Lige nu sidder jeg i sofaen. Her er musestille. Jeg kan kun høre mine taster klapre... Kristian er til rollespil, og vi har fået ordnet et par presserende opgaver i huset, og hyggesnakket lidt. Nu nyder vi stilheden og et godt glas rødvin.
Jeg er glad. Mit liv hænger sammen. Jeg glæder mig til i morgen.
Bare fordi det bliver en ny, god dag.
søndag, september 27, 2009
Benzin på tanken
"Sådan en weekend her, sammen med dig, er faktisk lige så godt - måske endda bedre - end at tage væk på kæresteweekend," sagde Bruno til mig over aftensmaden igår.
OG han har jo fuldstændig ret. Der sad vi, med god rødvin (Prios Maximus Reserva 2003), med Melanzane alla Parmeggiana og hjemmebagt grovflutes på tallerknen, og kunne se tilbage på en halvt brugt weekend, der bare havde rummet så meget hygge og parforholdspleje, man overhovedet kan ønske sig.
"Og når man tager på weekend, risikerer man jo at skulle sove i en halvdårlig seng på et hotel," sagde den begavede mand også.
Foruden at vi jo i forvejen betaler husleje ... eller termin, hedder det jo ... her på Fasanvej, så er det jo så egentlig overflødigt at betale for et værelse på et hotel et eller andet sted, når man sagtens kan holde den perfekte kæresteweekend lige i sit eget hus.
Med ungerne vel afsat til deres far (dem der ikke er flyttet hjemmefra), ingen planer i kalenderen, og en weekend som endda bød på nydeligt vejr, så kan vi altså slet ikke ønske os mere, end vi har fået her i denne weekend.
Gåture langs vandet, på volden, i skoven. Frokost på Caffe Katia. Hygge og mange lange og livlige samtaler tværs over bordet eller hvor vi nu befandt os.
En smule havearbejde, så vi næsten er klar til at efteråret indfinder sig.
Det har været en rigtig lækker weekend, og jeg har slet ikke tjekket min arbejdsmail :D
Vi har bare hygget os - og været rigtig intenst sammen.
Jeg er klar til en travl uge!
OG han har jo fuldstændig ret. Der sad vi, med god rødvin (Prios Maximus Reserva 2003), med Melanzane alla Parmeggiana og hjemmebagt grovflutes på tallerknen, og kunne se tilbage på en halvt brugt weekend, der bare havde rummet så meget hygge og parforholdspleje, man overhovedet kan ønske sig.
"Og når man tager på weekend, risikerer man jo at skulle sove i en halvdårlig seng på et hotel," sagde den begavede mand også.
Foruden at vi jo i forvejen betaler husleje ... eller termin, hedder det jo ... her på Fasanvej, så er det jo så egentlig overflødigt at betale for et værelse på et hotel et eller andet sted, når man sagtens kan holde den perfekte kæresteweekend lige i sit eget hus.
Med ungerne vel afsat til deres far (dem der ikke er flyttet hjemmefra), ingen planer i kalenderen, og en weekend som endda bød på nydeligt vejr, så kan vi altså slet ikke ønske os mere, end vi har fået her i denne weekend.
Gåture langs vandet, på volden, i skoven. Frokost på Caffe Katia. Hygge og mange lange og livlige samtaler tværs over bordet eller hvor vi nu befandt os.
En smule havearbejde, så vi næsten er klar til at efteråret indfinder sig.
Det har været en rigtig lækker weekend, og jeg har slet ikke tjekket min arbejdsmail :D
Vi har bare hygget os - og været rigtig intenst sammen.
Jeg er klar til en travl uge!
onsdag, september 23, 2009
Ovenpå!
Jeg har godtnok været nede på energi i denne uge. Jeg fik ondt i halsen torsdag aften, og det har pillet pynten af mig hele weekenden og indtil idag.
Jeg har haft den klassiske for-rask-til-at-være-sygemeldt .... og holdt den gående på panodil hot, strepsil, ipren, cacao med cognac i og andre mere eller mindre fantasifulde "kure". Jeg har fungeret fint nok på arbejde - bortset fra den der hals, der gjorde ONDT - men er bare klasket sammen når jeg nåede hjem...
Min søde mand har udfoldet sit omsorgsgen, og har igår og i mandags anbragt mig venligt men bestemt i sofaen med et tæppe, mens han lavede aftensmad og klarede hjemmets logistik. Og jeg HAR absolut ikke lavet noget som helst mere krævende end at børste tænder og gå på toilettet.
Idag vågnede jeg og kunne konstatere, at halsen kun var øm. Og da jeg havde en hjemmearbejdsdag, kunne jeg kombinere hængerøvsbukser, hjemmestrikkede strømper, tedrikning og skrivning af designdokument ... herligt og afslappende!
Egentlig skulle jeg have stoppet med mit "rigtige" arbejde kl. 14 og have været til en vinsmagning hos en leverandør, men det var dømt ude allerede igår. Jeg kunne nemlig ikke smage alverden, og det vil være løgn hvis jeg påstår at min smagssans er på toppen idag. Så jeg havde egentlig tænkt afspadsering, men jeg havde det så godt, at jeg valgte at gemme afspadseringstimerne til en anden dag.
På grund af vinarrangementet meldte jeg i sidste uge afbud til X-tetten - og godt det samme, for jeg er godtnok rusten i stemmen stadigvæk.
Men for pokker, hvor er det top-dejligt at have overskud til andet end at skifte kanal og gå på toilettet! Jeg har bare nydt det idag! Fået skrællet og kogt grød af de æbler, Bodil havde fundet/samlet op/plukket et eller andet sted og havde med herover i fredags. Ordnet strygetøjet. Tændt stearinlys i hele hytten.
Ovenpå. Sådan har jeg det simpelthen idag. For første gang i en uge føler jeg mig ikke kronisk bagud af dansen.
Mmmmmmmm ... overskud!
Jeg har haft den klassiske for-rask-til-at-være-sygemeldt .... og holdt den gående på panodil hot, strepsil, ipren, cacao med cognac i og andre mere eller mindre fantasifulde "kure". Jeg har fungeret fint nok på arbejde - bortset fra den der hals, der gjorde ONDT - men er bare klasket sammen når jeg nåede hjem...
Min søde mand har udfoldet sit omsorgsgen, og har igår og i mandags anbragt mig venligt men bestemt i sofaen med et tæppe, mens han lavede aftensmad og klarede hjemmets logistik. Og jeg HAR absolut ikke lavet noget som helst mere krævende end at børste tænder og gå på toilettet.
Idag vågnede jeg og kunne konstatere, at halsen kun var øm. Og da jeg havde en hjemmearbejdsdag, kunne jeg kombinere hængerøvsbukser, hjemmestrikkede strømper, tedrikning og skrivning af designdokument ... herligt og afslappende!
Egentlig skulle jeg have stoppet med mit "rigtige" arbejde kl. 14 og have været til en vinsmagning hos en leverandør, men det var dømt ude allerede igår. Jeg kunne nemlig ikke smage alverden, og det vil være løgn hvis jeg påstår at min smagssans er på toppen idag. Så jeg havde egentlig tænkt afspadsering, men jeg havde det så godt, at jeg valgte at gemme afspadseringstimerne til en anden dag.
På grund af vinarrangementet meldte jeg i sidste uge afbud til X-tetten - og godt det samme, for jeg er godtnok rusten i stemmen stadigvæk.
Men for pokker, hvor er det top-dejligt at have overskud til andet end at skifte kanal og gå på toilettet! Jeg har bare nydt det idag! Fået skrællet og kogt grød af de æbler, Bodil havde fundet/samlet op/plukket et eller andet sted og havde med herover i fredags. Ordnet strygetøjet. Tændt stearinlys i hele hytten.
Ovenpå. Sådan har jeg det simpelthen idag. For første gang i en uge føler jeg mig ikke kronisk bagud af dansen.
Mmmmmmmm ... overskud!
Ond og dårlig mor?
Er man en ond og dårlig mor, når man midt i sit designdokument henfalder til at glæde sig til en weekend, hvor
1) mine børn skal være hos deres far
2) vi overhovedet ingen konkrete planer har?
Neeeej vel???
1) mine børn skal være hos deres far
2) vi overhovedet ingen konkrete planer har?
Neeeej vel???
tirsdag, september 22, 2009
Shoppegen?
Jeg kan godt lide tøj. Synes det er rart at finde noget, jeg synes klæder mig, og som jeg har det godt i.
Men jeg interesserer mig bare ikke særligt meget for mode.
Når jeg får fingre i et Alt for Damerne, er jeg ... sccchwusch!! .... lynhurtigt forbi modesiderne. Og når man tager i betragtning hvor mange siders mode der er i AfD, er det jo så hurtigt læst. Ikke mindst når man så lægger til, at jeg som regel kommer lige så lynhurtigt forbi siderne med boligindretning.....
Derfor synes jeg også tit at dameblade er kedelige, og finder faktisk ofte at jeg hellere vil læse Pro Cycling eller Euroman - eller en avis.
Tror ikke jeg har et helt rigtigt shoppegen. Jeg kan godt lide at ose ... lidt .... men det er altså ikke mig der farter rundt i byens butikker en hel dag og prøver forskelligt tøj.
Jeg får stress af at prøve det ene sæt tøj efter det andet, og det værste man kan udsætte mig for er at skulle gå ud og købe tøj til en bestemt begivenhed.
Det betyder dog ikke at jeg ikke har ret meget tøj ... eller at jeg sjældent køber tøj.
Men jeg er "drypkøber" .... det meste af mit tøj er købt på impuls, fordi det lige har fanget mit øje i forbifarten. Og jeg må være god til det, for der hænger sjældent tøj i mit skab som jeg aldrig har brugt.
Mit tøj er mildt sagt ikke særligt originalt. Det bliver tit til jeans og en skjorte, tunika eller tshirt. Og det er helt okay. Jeg har ikke brug for at stikke ud. Egentlig fylder jeg nok, bare i kraft af at jeg er den bulderbasse jeg er.
Nogen gange tænker jeg - jeg tager sq min veninde med ud næste gang jeg skal have nyt tøj - for hun er altid drønsmart og helt anderledes kreativ i sin påklædning end jeg er. Men så tror jeg altså, at jeg får noget drønsmart og kreativt tøj til at hænge i mit skab - ubrugt.
Så der er nok ikke udsigt til, at jeg skifter voldsomt meget stil lige i denne uge. Og det er vist egentlig okay.
Men jeg får godtnok nogle sære blikke fra nogen af mine medsøstre, når jeg bekender mit manglende shoppegen, nogen gange ;-)
Men jeg interesserer mig bare ikke særligt meget for mode.
Når jeg får fingre i et Alt for Damerne, er jeg ... sccchwusch!! .... lynhurtigt forbi modesiderne. Og når man tager i betragtning hvor mange siders mode der er i AfD, er det jo så hurtigt læst. Ikke mindst når man så lægger til, at jeg som regel kommer lige så lynhurtigt forbi siderne med boligindretning.....
Derfor synes jeg også tit at dameblade er kedelige, og finder faktisk ofte at jeg hellere vil læse Pro Cycling eller Euroman - eller en avis.
Tror ikke jeg har et helt rigtigt shoppegen. Jeg kan godt lide at ose ... lidt .... men det er altså ikke mig der farter rundt i byens butikker en hel dag og prøver forskelligt tøj.
Jeg får stress af at prøve det ene sæt tøj efter det andet, og det værste man kan udsætte mig for er at skulle gå ud og købe tøj til en bestemt begivenhed.
Det betyder dog ikke at jeg ikke har ret meget tøj ... eller at jeg sjældent køber tøj.
Men jeg er "drypkøber" .... det meste af mit tøj er købt på impuls, fordi det lige har fanget mit øje i forbifarten. Og jeg må være god til det, for der hænger sjældent tøj i mit skab som jeg aldrig har brugt.
Mit tøj er mildt sagt ikke særligt originalt. Det bliver tit til jeans og en skjorte, tunika eller tshirt. Og det er helt okay. Jeg har ikke brug for at stikke ud. Egentlig fylder jeg nok, bare i kraft af at jeg er den bulderbasse jeg er.
Nogen gange tænker jeg - jeg tager sq min veninde med ud næste gang jeg skal have nyt tøj - for hun er altid drønsmart og helt anderledes kreativ i sin påklædning end jeg er. Men så tror jeg altså, at jeg får noget drønsmart og kreativt tøj til at hænge i mit skab - ubrugt.
Så der er nok ikke udsigt til, at jeg skifter voldsomt meget stil lige i denne uge. Og det er vist egentlig okay.
Men jeg får godtnok nogle sære blikke fra nogen af mine medsøstre, når jeg bekender mit manglende shoppegen, nogen gange ;-)
søndag, september 20, 2009
Han passer i mit sofahjørne
Så gik der en uge igen.
Kronet af en kanon hyggelig weekend, hvor min mor har været her på besøg, sammen med Andreas. Kristina spiste her fredag, og tog så videre til Børkop for at besøge sin familie der.
Hvor har det bare været dejligt! Vi har spist god mad, oset i byen, spadseret på volden, nydt vores kaffe med udsigt over Lillebælt, snakket og drukket god rødvin.
Andreas har hængt ud med os "damer" og med Kristian - lidt skiftevis.
Det eneste jeg har manglet, har været min dejlige mand, som har cyklet rundt nede i Harzen. Han er heldigvis hjemme nu - efter en herlig tur rundt i den flotte natur, i fantastisk vejr, sammen med en flok festlige motionscyklister.
Nu er han hjemme ved mig. Jeg synes han passer perfekt i mit sofahjørne.
Kronet af en kanon hyggelig weekend, hvor min mor har været her på besøg, sammen med Andreas. Kristina spiste her fredag, og tog så videre til Børkop for at besøge sin familie der.
Hvor har det bare været dejligt! Vi har spist god mad, oset i byen, spadseret på volden, nydt vores kaffe med udsigt over Lillebælt, snakket og drukket god rødvin.
Andreas har hængt ud med os "damer" og med Kristian - lidt skiftevis.
Det eneste jeg har manglet, har været min dejlige mand, som har cyklet rundt nede i Harzen. Han er heldigvis hjemme nu - efter en herlig tur rundt i den flotte natur, i fantastisk vejr, sammen med en flok festlige motionscyklister.
Nu er han hjemme ved mig. Jeg synes han passer perfekt i mit sofahjørne.
mandag, september 14, 2009
Starten på en uge...
I morges stod jeg og så ind i en helt ny, ubrugt uge.
Gad vide om den kommer til at bringe nogen overraskelser? Jeg tvivler lidt, for den er rigtig meget skemalagt!
På arbejdsfronten er jeg booket rimeligt meget op. I morgen er "slapperdagen" hvor jeg vist kun har 2 møder, og et par opgaver som jeg er nødt til at få fra hånden der - hvis jeg skal være ovenpå arbejdsmæssigt.
Mine aftner er også godt brugt. I aften står den på forældremøde i Kristians klasse, og selvom jeg helhjertet interesserer mig for min dejlige og kloge yngstesøn, må jeg erkende at entusiasmen for arrangementet mangler lidt. Barn nr. 3, skoleår nr. 7 .... jeg har sq efterhånden hørt det meste. Heldigvis skal jeg følges med Kristians far, og han plejer at være godt selskab.
I morgen skal jeg danse mavedans med dejlige Dorrit og de sjove damer på danseholdet. Det glæder jeg mig til, selvom jeg skal skynde mig hjem fra arbejde ... det starter nemlig kl. 17, og jeg skal jo være klædt om.
Onsdag synger jeg med X-tetten, og for tiden trænger jeg. Med ny jobfunktion og masser af udfordringer til min knold, er det fedt at bruge kroppen og stemmen, og grine og fjolle og pjatte med X-tøserne. Vi synger bl.a. "Så længe jeg lever" i et superfedt arrangement, og en sang, der hedder "Here's that rainy day" - jeg kendte den ikke i forvejen, men den er vokset lige ind i hjernen og hjertet på mig. Og så er der jo "Don't worry, be happy" som vi hygger os vældigt med.
Torsdag skal jeg på afdelingsseminar med mine dejlige kolleger. Heldigvis ser det ud til at vi bliver så få damer der overnatter, at jeg kan kapre et værelse for mig selv ... jeg snorker nemlig, og hvis jeg skal sove sammen med andre ligger jeg helt forkrampet og forsøger at lade være. Med mindre jeg har fået rødvin nok - så SNORKER jeg bare dybt og inderligt.
Fredag er jeg sikkert træt. Så mon ikke jeg kan finde på at afspadsere lidt og få en middagslur? Til aften får jeg nemlig gæster - min mor, samt Andreas og Kristina. Jeg glæder mig! Bruno er ikke hjemme denne weekend, for han skal til Harzen og cykle op ad Brocken (et bjerg) og sove i ske med Carsten og Kim ... hvorfor Brocken pludselig blev omdøbt til Brokeback Mountain :D
Så nu skal jeg til at lure, hvis han hele tiden skal på cykelweekend med drengene --- LOL.
Det bliver en god og fuld uge, og mon ikke jeg trænger til weekend når vi kommer dertil?
Gad vide om den kommer til at bringe nogen overraskelser? Jeg tvivler lidt, for den er rigtig meget skemalagt!
På arbejdsfronten er jeg booket rimeligt meget op. I morgen er "slapperdagen" hvor jeg vist kun har 2 møder, og et par opgaver som jeg er nødt til at få fra hånden der - hvis jeg skal være ovenpå arbejdsmæssigt.
Mine aftner er også godt brugt. I aften står den på forældremøde i Kristians klasse, og selvom jeg helhjertet interesserer mig for min dejlige og kloge yngstesøn, må jeg erkende at entusiasmen for arrangementet mangler lidt. Barn nr. 3, skoleår nr. 7 .... jeg har sq efterhånden hørt det meste. Heldigvis skal jeg følges med Kristians far, og han plejer at være godt selskab.
I morgen skal jeg danse mavedans med dejlige Dorrit og de sjove damer på danseholdet. Det glæder jeg mig til, selvom jeg skal skynde mig hjem fra arbejde ... det starter nemlig kl. 17, og jeg skal jo være klædt om.
Onsdag synger jeg med X-tetten, og for tiden trænger jeg. Med ny jobfunktion og masser af udfordringer til min knold, er det fedt at bruge kroppen og stemmen, og grine og fjolle og pjatte med X-tøserne. Vi synger bl.a. "Så længe jeg lever" i et superfedt arrangement, og en sang, der hedder "Here's that rainy day" - jeg kendte den ikke i forvejen, men den er vokset lige ind i hjernen og hjertet på mig. Og så er der jo "Don't worry, be happy" som vi hygger os vældigt med.
Torsdag skal jeg på afdelingsseminar med mine dejlige kolleger. Heldigvis ser det ud til at vi bliver så få damer der overnatter, at jeg kan kapre et værelse for mig selv ... jeg snorker nemlig, og hvis jeg skal sove sammen med andre ligger jeg helt forkrampet og forsøger at lade være. Med mindre jeg har fået rødvin nok - så SNORKER jeg bare dybt og inderligt.
Fredag er jeg sikkert træt. Så mon ikke jeg kan finde på at afspadsere lidt og få en middagslur? Til aften får jeg nemlig gæster - min mor, samt Andreas og Kristina. Jeg glæder mig! Bruno er ikke hjemme denne weekend, for han skal til Harzen og cykle op ad Brocken (et bjerg) og sove i ske med Carsten og Kim ... hvorfor Brocken pludselig blev omdøbt til Brokeback Mountain :D
Så nu skal jeg til at lure, hvis han hele tiden skal på cykelweekend med drengene --- LOL.
Det bliver en god og fuld uge, og mon ikke jeg trænger til weekend når vi kommer dertil?
lørdag, september 12, 2009
Fri-dag
I morgen har vi lige fået en fri dag forærende.
Denne weekend var reserveret til at udføre den gave, vi sammen med Brunos lillebror gav deres forældre til jul: en nymalet stue.
Men fordi John havde lavet et spektakulært forarbejde, kom vi op til en ryddet og klargjort stue, og sidst på eftermiddagen var vi færdige med at male både loft (1 gang) og vægge (2 gange)
Vi fik flyttet møblerne ind igen - og nu har vi pludselig fået, kvit og frit, 1 stk søndag.
Det er ikke så tosset :-)
Jeg har en vaskekælder der vil sætte pris på det --- og så ER det altså bare dejligt at holde fri engang imellem.
Denne weekend var reserveret til at udføre den gave, vi sammen med Brunos lillebror gav deres forældre til jul: en nymalet stue.
Men fordi John havde lavet et spektakulært forarbejde, kom vi op til en ryddet og klargjort stue, og sidst på eftermiddagen var vi færdige med at male både loft (1 gang) og vægge (2 gange)
Vi fik flyttet møblerne ind igen - og nu har vi pludselig fået, kvit og frit, 1 stk søndag.
Det er ikke så tosset :-)
Jeg har en vaskekælder der vil sætte pris på det --- og så ER det altså bare dejligt at holde fri engang imellem.
onsdag, september 09, 2009
God nok
Lige for tiden har jeg mange "førstegangsoplevelser".
Som de faste læsere ved, har jeg i sommer skiftet jobfunktion - fra at være projektkonsulent med ansvar for kommunikation og implementering er jeg blevet projektleder.
Og pludselig har jeg en ny rolle i rigtig mange sammenhænge, og oplever nogen helt andre ting end jeg ellers har oplevet.
Altså ... det er jo ikke sådan at jeg er blevet anderledes. Der er vist ikke noget der hedder en personlighedstransplantation. Men så sidder jeg til et møde - og pludselig er det mig, der er ansvarlig for, at der kommer et resultat ud af det.
Jævnligt står jeg over for at skulle løse en eller anden opgave, og jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal gribe det an. Det er angstprovokerende, men på en eller anden måde også skide skægt og rigtig udviklende. Og når jeg tænker at HER er jeg helt blank, så tager jeg en dyb indånding.
For det er jo for faen ikke raketvidenskab. Og i forvejen styrer jeg jo med hård hånd et liv med børn, mand, fritidsinteresser, økonomi og alt det andet, og så kommer man altså rigtig langt med en god portion sund fornuft.
Og heldigvis har jeg gode, erfarne med-projektledere i afdelingen, som jeg gerne må spørge. Og en afdelingsleder, som selv har mange år som projektleder på samvittigheden.
Men nogen gange står jeg bare der, foran de andre i projektet, og er totalt clueless. Så tænker jeg ... hrmmm ... skal jeg bluffe mig igennem? Men jeg modstår som regel fristelsen. For det, der er væsentligt at jeg kan, er jo at finde løsninger. Og det kan jeg jo.
Man damn, jeg har øjeblikke af præstationsangst - de er heldigvis kortvarige, men de er der. Så er det godt at have en mand, som kan fortælle mig, at han godt kender følelsen.
PS: Projekt-knægte og afdelingsledere som evt. måtte læse dette kan lisså godt få at vide at jeg benægter ALT efterfølgende ;-)
Som de faste læsere ved, har jeg i sommer skiftet jobfunktion - fra at være projektkonsulent med ansvar for kommunikation og implementering er jeg blevet projektleder.
Og pludselig har jeg en ny rolle i rigtig mange sammenhænge, og oplever nogen helt andre ting end jeg ellers har oplevet.
Altså ... det er jo ikke sådan at jeg er blevet anderledes. Der er vist ikke noget der hedder en personlighedstransplantation. Men så sidder jeg til et møde - og pludselig er det mig, der er ansvarlig for, at der kommer et resultat ud af det.
Jævnligt står jeg over for at skulle løse en eller anden opgave, og jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal gribe det an. Det er angstprovokerende, men på en eller anden måde også skide skægt og rigtig udviklende. Og når jeg tænker at HER er jeg helt blank, så tager jeg en dyb indånding.
For det er jo for faen ikke raketvidenskab. Og i forvejen styrer jeg jo med hård hånd et liv med børn, mand, fritidsinteresser, økonomi og alt det andet, og så kommer man altså rigtig langt med en god portion sund fornuft.
Og heldigvis har jeg gode, erfarne med-projektledere i afdelingen, som jeg gerne må spørge. Og en afdelingsleder, som selv har mange år som projektleder på samvittigheden.
Men nogen gange står jeg bare der, foran de andre i projektet, og er totalt clueless. Så tænker jeg ... hrmmm ... skal jeg bluffe mig igennem? Men jeg modstår som regel fristelsen. For det, der er væsentligt at jeg kan, er jo at finde løsninger. Og det kan jeg jo.
Man damn, jeg har øjeblikke af præstationsangst - de er heldigvis kortvarige, men de er der. Så er det godt at have en mand, som kan fortælle mig, at han godt kender følelsen.
PS: Projekt-knægte og afdelingsledere som evt. måtte læse dette kan lisså godt få at vide at jeg benægter ALT efterfølgende ;-)
søndag, september 06, 2009
Livsnyderen på lykkepiller?
Nogen gange når jeg læser min egen blog tænker jeg: Hvem faen er hende den lalleglade, der skriver her??
Man kunne nemlig godt få det billede, at jeg bare sidder mild og tilfreds hen i sofaen og med et dybt og lykkeligt suk skuer ud over mit perfekte liv.
Det gør jeg så ikke ... hele tiden.
Nogen morgener har jeg mest lyst til at slukke vækkeuret og trække dynen over hovedet.
Nogen dage har jeg lyst til at stikke hovedet ud af et af vinduerne på 1. sal - for bedst effekt - og råbe "RØV!".
Engang imellem føler jeg at jeg brystsvømmer mig igennem en leverpostejsagtig hverdag.
Af og til synes jeg at jeg har alt for meget at gøre og alt for lidt tid at gøre det i.
Nogen gange rammer livet mig med modgang og bekymringer og jeg tænker "Shit - er der nogen der tror på, at jeg kan klare det her?"
Det er bare ikke (altid) det, jeg skriver på bloggen. Joooh - engang imellem kommer der et blyp ud her. Men ikke så tit.
Ikke fordi det nødvendigvis er hemmeligt. Men fordi det er privat. Og fordi det ikke altid er det, jeg har lyst til at brede ud et sted, hvor alle mulige mennesker, jeg ikke kender, læser med.
Jeg synes bare lige i skulle vide, at jeg ikke altid er blævrende lalleglad og kvalmende tilfreds. Mit liv har masser af skarpe hjørner og grumme kanter, og nogen gange skærer jeg mig på dem.
Bare lige så I ikke sender den blå vogn.
Man kunne nemlig godt få det billede, at jeg bare sidder mild og tilfreds hen i sofaen og med et dybt og lykkeligt suk skuer ud over mit perfekte liv.
Det gør jeg så ikke ... hele tiden.
Nogen morgener har jeg mest lyst til at slukke vækkeuret og trække dynen over hovedet.
Nogen dage har jeg lyst til at stikke hovedet ud af et af vinduerne på 1. sal - for bedst effekt - og råbe "RØV!".
Engang imellem føler jeg at jeg brystsvømmer mig igennem en leverpostejsagtig hverdag.
Af og til synes jeg at jeg har alt for meget at gøre og alt for lidt tid at gøre det i.
Nogen gange rammer livet mig med modgang og bekymringer og jeg tænker "Shit - er der nogen der tror på, at jeg kan klare det her?"
Det er bare ikke (altid) det, jeg skriver på bloggen. Joooh - engang imellem kommer der et blyp ud her. Men ikke så tit.
Ikke fordi det nødvendigvis er hemmeligt. Men fordi det er privat. Og fordi det ikke altid er det, jeg har lyst til at brede ud et sted, hvor alle mulige mennesker, jeg ikke kender, læser med.
Jeg synes bare lige i skulle vide, at jeg ikke altid er blævrende lalleglad og kvalmende tilfreds. Mit liv har masser af skarpe hjørner og grumme kanter, og nogen gange skærer jeg mig på dem.
Bare lige så I ikke sender den blå vogn.
I al fredelighed
Mmmm en dejlig afslappende weekend.
Fredag skulle vi .... INGENTING.
Jo, dvs. jeg skulle til frisør sammen med Kristian - vi skulle begge to klippes, og jeg skulle have udjævnet den lidt mærkelige farve mit hår havde ovenpå en sommer med halvlangt hår: lysblondt lag yderst, mørk/mellemblond lag inderst. Så jeg fik stribet det igennem, og nu er det lidt mere jævnt fordelt, samtidig med at klipningen har gjort, at mine krøller er tilbage :D
Igår skulle vi ... INGENTING.
Jo, Bruno havde et cykelarrangement ... 6 timer rundt og rundt ovre i skovene i Middelfart. Men vi andre havde ingen faste planer. Så jeg var lidt huslig/praktisk, og ellers stenede jeg bare lidt rundt ...
Idag skulle vi ... INGENTING.
Så Bruno fik slået græsset, og jeg fik gjort rent i køkkenet. Resten af huset kunne jeg glad ignorere, for det trængte ikke. En stor del af årsagen til det er min nye hushjælp - hun kommer hver tirsdag og er en lille hvid hvirvelstrøm af renhed og effektivitet. Jeg skriver en seddel, og når jeg kommer hjem har hun gjort de ting, der står - som regel noget med badeværelser, strygning og andet forefaldende.
Oven i købet ligger der gerne en kærlig seddel fra denne husalf, med en tekst i retning af "kys kys søde mor", for husalfen ligner til forveksling min dejlige datter.
Hun vil gerne tjene pengene, og jeg vil gerne have lidt aflastning, men gider ikke have fremmede ind i huset. Alle er glade. Når jeg så også har en dygtig stor søn, som gerne svinger støvsugeren og henter vasketøj ind fra snoren, og hvad han ellers bliver bedt om, så er det jo ingen sag.
Derfor var der idag også tid til at male lidt lister oppe på gæsteværelset. Det tager form - og det skal i brug i morgen, hvor jeg skal i bif og se District 9 med en udenbys kollega. Filmen går ikke før 21.15, så hun nupper en overnatning her.
Lige nu står der duftende chokoladekaffe på bordet - i de pæne kopper.
Og lige om lidt er der Vuelta Espana på Eurosport.
Det er okay.
Fredag skulle vi .... INGENTING.
Jo, dvs. jeg skulle til frisør sammen med Kristian - vi skulle begge to klippes, og jeg skulle have udjævnet den lidt mærkelige farve mit hår havde ovenpå en sommer med halvlangt hår: lysblondt lag yderst, mørk/mellemblond lag inderst. Så jeg fik stribet det igennem, og nu er det lidt mere jævnt fordelt, samtidig med at klipningen har gjort, at mine krøller er tilbage :D
Igår skulle vi ... INGENTING.
Jo, Bruno havde et cykelarrangement ... 6 timer rundt og rundt ovre i skovene i Middelfart. Men vi andre havde ingen faste planer. Så jeg var lidt huslig/praktisk, og ellers stenede jeg bare lidt rundt ...
Idag skulle vi ... INGENTING.
Så Bruno fik slået græsset, og jeg fik gjort rent i køkkenet. Resten af huset kunne jeg glad ignorere, for det trængte ikke. En stor del af årsagen til det er min nye hushjælp - hun kommer hver tirsdag og er en lille hvid hvirvelstrøm af renhed og effektivitet. Jeg skriver en seddel, og når jeg kommer hjem har hun gjort de ting, der står - som regel noget med badeværelser, strygning og andet forefaldende.
Oven i købet ligger der gerne en kærlig seddel fra denne husalf, med en tekst i retning af "kys kys søde mor", for husalfen ligner til forveksling min dejlige datter.
Hun vil gerne tjene pengene, og jeg vil gerne have lidt aflastning, men gider ikke have fremmede ind i huset. Alle er glade. Når jeg så også har en dygtig stor søn, som gerne svinger støvsugeren og henter vasketøj ind fra snoren, og hvad han ellers bliver bedt om, så er det jo ingen sag.
Derfor var der idag også tid til at male lidt lister oppe på gæsteværelset. Det tager form - og det skal i brug i morgen, hvor jeg skal i bif og se District 9 med en udenbys kollega. Filmen går ikke før 21.15, så hun nupper en overnatning her.
Lige nu står der duftende chokoladekaffe på bordet - i de pæne kopper.
Og lige om lidt er der Vuelta Espana på Eurosport.
Det er okay.
Abonner på:
Opslag (Atom)